Forum kategorier


Hundetræning

Hundetræning
Mange steder i samfundet spiller hunde en afgørende rolle. Både førerhunde, politihunde, jagthunde, sporhunde og familiehunde er en uundværlig del af dagligdagens samfund. Uanset hvilken funktion hunden har, er det vigtigt at gøre sig bevidst om, hvilken træningsmetode der er relevant for et godt samspil mellem dig og din hund. På HundeGalleri kan du læse gode tips om hundetræning fra andre brugere. Du kan undersøge markedet for træningsudstyr til salg, diskutere træningsmetoder eller finde hundetræningsforeninger i netop dit område.

Den positive hundetræning
Formålet med al hundetræning er at opbygge et stærkt og tillidsfuldt bånd mellem hund og ejer. Det er vigtigt, at træningen er konsekvent og at den for hunden altid bliver opfattet som noget positivt. Man kan tage udgangspunkt i de fire nøgleord: logik, system, kærlighed og konsekvens. Mange får eksempelvis meget ud af at lave et skema over træningen, så der arbejdes målrettet mod bestemte færdigheder, og så man kan se tilbage på, hvad der blev gjort forkert.

Der findes mange forskellige træningsmetoder, hundetræningstips og vejledninger til positiv hundetræning. Man kan købe et væld af bøger om hundetræning eller tilmelde sig kurser og uddannelser. For mange familiehunde er lydighedstræning, der drejer sig om almindelig lineføring eller kommandoer som ”kom”, ”bliv”, ”sit”, ”dæk”, ”plads” og ”apport”, ganske rigeligt. Andre har brug for en hund, der kan agere i alle mulige forskellige situationer eksempelvis under jagt, opvisninger, konkurrencer eller som hjælp i dagligdagen. Uanset hvad træningen skal ende ud med, er det vigtigt, at det bliver en positiv oplevelse for både hund og ejer. Husk at træningen også sker for hundens skyld – den kan godt lide opmærksomheden, stimulationen og samarbejdet med ejeren. Det er altså godt at stille krav til sin hund.

Træning af hundehvalpe
Det er en fordel at starte med træningen, allerede når hunden er hvalp. På den måde styrkes båndet mellem hund og ejer helt fra starten, og hunden får så at sige de simpleste kommandoer ind med modermælken. Det kan være en god ide at indgå en aftale med andre hvalpeejere om, at hundene kan mødes og blive såkaldte legekammerater. Legekammerater ruster hvalpen til at begå sig blandt andre dyr og gør den mere tolerant over for mennesker.
Træningen af hvalpen skal ske langsomt, opmuntrende og konsekvent. Man opnår meget respekt hos hvalpen ved bare at lege med den og udnytte dens instinkter. Som udgangspunkt er der en række ting, hvalpen skal lære i løbet af sin første levetid:

- At lystre sit navn. Du kan opmuntrende sige hvalpens navn og give den en godbid, når den reagerer.
- At komme, når der kaldes. Når hvalpen har lært at lystre sit navn, kan du begynde at lade den komme hen i mod dig, når navnet kaldes.
- At tisse udenfor. Hold øje med hvalpen i den første tid. Hver gang benet løftes, må du skynde dig at lede den ud i haven. På den måde lærer hunden hurtigt, at det er her, det foregår.
- Nej-kommandoen. Du kan lære hvalpen nej-kommandoen ved at fremprovokere en uønsket situation. Eksempelvis kan du lægge en godbid på sofabordet og lægge hånden over den, mens du bestemt udbryder ”Nej!”, når hunden prøver at tage den.

Husk altid at rose hvalpen, når den gør noget rigtigt. Ved at træne disse småting venligt og konsekvent vil hvalpen instinktivt få et billede af dig som den gode flokleder – dette er et værdifuldt grundlag i den kommende hundetræning!

Hundetræning med klikker
Hundetræning med klikker er blevet en meget populær træningsmetode. Princippet bygger på, at tidsperioden mellem den handling hos hunden, der skal belønnes, og selve belønningen er for lang til, at hunden helt forstår, hvad den egentlig belønnes for. Ved at vænne hunden til, at et ”klik” på klikkeren betyder godbid eller ros, kan man fortælle hunden, at den gør noget rigtigt i samme øjeblik, den gør det – og så rose bagefter. På den måde kan hunden ikke være i tvivl om hvilken af handlingerne, der var den rigtige.

Agility
Agility er en sjov men krævende sport, der minder om et forhindringsløb på tid. Agilityhunde skal løbe gennem en bane sammen med sin ejer eller træner, hvor den eksempelvis skal springe over forhindringer, løbe i slalom og gå balancegang. Agility er en fysisk hård sport for hunden, og derfor er der visse regler. Fx skal hunden være 12 måneder gammel, før den må begynde på et hold, ligesom den ikke må springe over albuehøjde, før den er omkring 15-18 måneder. Hunde med rygproblemer eller dårlig kondition bør heller ikke dyrke sporten – agility er ikke dén type sportsgren, man skal lægge ud med i træningen. I stedet bør man langsomt arbejde hen mod den udeholdenhed og det overblik, sporten kræver af hunden.

Når man træner en hund i agility, er det lige så meget kondition som tillid, overblik og samarbejde, der skal trænes. Da sporten er fysisk krævende for både hund og ejer, kan det være fordelagtigt at lade træningen foregå i korte intensive sekvenser efterfulgt af pauser med plads til leg og afslapning – især hvis hunden er meget ung. På den måde bliver træningen en god oplevelse for både hund og ejer. Agilityhunde er ofte lette hunderacer med meget energi som fx en border collie.

Træning af jagthunde
Jagttræningen af en hund foregår i de første to år af hundens liv. Træningen inddeles i tre faser, før hunden kan bruges til jagt:

1. Hvalpetræning. Her lægges fundamentet til den fremtidige træning. Der stilles ingen krav om præcision, men der fokuseres mere på at gøre arbejdet sjovt for hunden og bevare dens instinktive lyst til jagt.
2. Grundtræning. Her stilles efterhånden større krav til præcisionen og lydigheden i hundens arbejde. Her skal hunden lære kommandoer og lystre sin ejer.
3. Jagttræning. Her bliver øvelserne sværere, og der er konsekvente krav om hundens præcision. Efter dette stadie bør hunden være klar til jagt.

Det mest grundlæggende i jagttræning med en hund er, at den ved, hvem der bestemmer. En alt for selvstændig og egenrådig jagthund er svær at arbejde med. Det er derfor vigtigt at have en tæt kontakt med hunden, være konsekvent og logisk, men samtidig kærlig helt fra starten.

Sportræning
Når man dyrker sportræning med hunde, udnytter man et naturligt instinkt. Træning af sporhunde foregår ved, at der trækkes et spor over et område. Et spor kan fx være en linje af slæbende skridt over en græsplæne. Undervejs på sporet lægges nogle godbidder, der er små nok til, at de ikke kan findes med øjnene. Herved er sporhunden tvunget til at bruge næsen, den fanger hurtigt princippet og belønnes samtidig. Efterhånden som træningen skrider frem, kan sporet laves af trippende skridt og senere almindelige skridt, mens afstanden mellem godbidderne bliver længere. Når træningen er fremskredent, kan man lave et såkaldt sporbillede, der er et spor med begyndelse og afslutning, som hunden forstår. Begyndelsen på et spor laves af en nedtrampet trekant med nogle godbidder i midten. Trekantens spids peger fremad mod sporets begyndelse. Dette gør, at hunden falder til ro og selv får lov til at danne sig overblikket over sporbilledet. Afslutningen laves som et punktum: Et lille felt med godbidder der får hunden til at forstå, at sporet er slut, og at den kan slappe af.

Sporhundetræning er for de mere intelligente hunderacer, der er bedre til at løse opgaver end til svære fysiske udfordringer.

Træning af politihunde
Politihunde skal være fuldstændigt fokuserede og loyale, hvis de skal kunne udføre arbejdet ordentligt. Dette kræver en meget grundig og omfattende træning. Hvis du som privat hundeejer gerne vil arbejde med nogle af principperne i politihundetræning, tilbyder Dansk Politihundeforening forskellige træningsdiscipliner, man som civil kan deltage i.

Politihundetræning er delt i tre kategorier: narkohunde, sprængstofhunde og patruljehunde. Narko- og sprængstoftræningen bygger mest på hundens sporingssans. Her gælder det om, at hunden lærer, hvordan man sporer sig frem til sprængstof eller narko. Opgaverne kræver utroligt meget disciplin hos hunden, og under træningen er det vigtigste element ros og belønning, så hunden har lyst til at søge efter målet igen. De hunderacer, der typisk bruges her, er labradorretriever eller engelsk springer spaniel.

Patruljehundene har et mere alsidigt arbejde og kræver et tæt samarbejde mellem politimand og hund, der ligner det mellem hund og ejer. Signalerne mellem de to skal ikke kunne misforstås, og hunden skal bruge både sit sporings-, flok- og jagtinstinkt under arbejdet. Deltagelse i patruljehundetræning kan være givtigt for den almindelige hundeejer. Den absolut mest brugte hunderace i patruljearbejdet er schæferhunden.

Uddannelse i hundetræning
Man kan tage forskellige hundetræningsuddannelser, hvis man ønsker en dybere teoretisk og praktisk forståelse af hundetræningen. Det er dog en ustabil levevej, så de fleste uddannelser i hundetræning tilbyder kurser uden for normal arbejdstid, så man har mulighed for at passe et fuldtidsjob ved siden af. Uddannelsen i hundetræning kan udbygges meget alt efter ens ambitionsniveau.

Hvilken type træning passer til dig og din hund?
Når du skal vælge hvilken slags træning, der passer til din hund, bør du overveje en del ting. Først og fremmest skal du tage højde for din hunds race og størrelse. Hundetræning til en lille hund bør indeholde andre ting end træning af en stor hund. Din hunds intelligens, kondition, størrelse og racemæssige fordele bør spille en stor rolle i overvejelserne, for at hunden får den bedste oplevelse. Er din hund fx bedst til træning om vinteren eller om sommeren?

Nogle hunde er dygtige til apportering, andre er gode til svømning, agility, sporarbejde eller løb. Som udgangspunkt kan du møde op til almindelig lydighedstræning med en certificeret instruktør. Instruktøren vil være i stand til at give dig et kvalificeret bud på, hvad der egner sig bedst til netop dig og din hund.

På HundeGalleri kan du også læse andre brugeres erfaringer med forskellige træningsmetoder og hunderacer eller finde et hundetræningskursus i dit område.
Læs mere

Indlæser...
Sortering
Hvalp nervøs omkring fremmede, råd søges Godaften hg :) Jeg er den heldige ejer af en Xoloitzquintle hvalp, det er min første egen hund og var selfølgelig gjo...
Træning
Oprettet:
2. mar
Visninger:
930
HJÆLP råd søges! Hej min kæreste og jeg har for lidt tid siden købt en lille Cavalier King Charles Spaniel hvalp, som nu er 11 uger (sna...
Træning
Oprettet:
26. maj 2019
Visninger:
1.693
HJÆLP MIG!! Hej alle sammen. Jeg har en shipperke på snart 8 mdr, som de sidste 14 dage har vendt helt om, og hår fra aldrig at hav...
Træning
Oprettet:
5. feb 2017
Visninger:
1.941
Råd søges! Hej, Jeg kunne godt bruge råd og ideer til mentalt træning til vores hundehvalp, da han desværre er begyndt at bide t...
Træning
Oprettet:
25. feb 2016
Visninger:
1.216
Råd og vejledning til renlighedstræning søges! Hej :-) Jeg har lige fået en hvalp! Hun er 10 og en blanding mellem dsg og cavalier. Både min kæreste og jeg er vokset...
Træning
Oprettet:
5. dec 2014
Visninger:
578
hyrde hunde træning for corgi Hej hg jeg leger med tanken om at min corgi skal prøve at se om dur til at hyrde. Og for at se om det er noget for os ...
Træning
Oprettet:
20. sep 2014
Visninger:
463
Mental træning Hej hej :D Jeg har gjort den fantatiske oplevelse om hvor meget hjernegymnastik giver min hund. Jeg har købt forskel...
Træning
Oprettet:
4. jan 2013
Visninger:
1.587
Råd søges - Hund "humper" barn? Nu prøver jeg at spørge om råd herinde. Problemet er at min hanhund Chico, har det med at "humpe" min søster på 1 å...
Træning
Oprettet:
7. dec 2012
Visninger:
3.213
Hjælp søges :-) Hej HG'ere :-) Kunne altså godt bruge nogle råd til, hvordan jeg kan få Anton til at lade være med at hoppe op af os....
Træning
Oprettet:
12. jun 2012
Visninger:
869
Svært at vælge træningsklub i Nordjylland Jeg har et stykke tid sat og kigget på træningsmuligheder og talt med lidt forskellige personer om deres erfaring mm. M...
Træning
Oprettet:
7. jul 2011
Visninger:
648
Alene hjemme - hjælp til træning søges Kære hvalpeejere, Jeg kunne ikke finde en tråd herinde vedr. alene-hjemme træning og har hårdt brug for hjælp. Je...
Træning
Oprettet:
19. apr 2011
Visninger:
1.475
agility start. Gode råd søges:) Hej Alle. Vi starter til agility d. 11 april, og er helt grøn på dette område. Jeg ved ikke så meget om hvilke k...
Træning
Oprettet:
19. mar 2011
Visninger:
539
Lidt hvalpetrænings råd søges Hej HG, håber i kan hjælpe mig. Jeg har en hvalp på 11 uger. I sidste uge mødte hun en hund, som ikke kunne lidt hend...
Træning
Oprettet:
14. mar 2011
Visninger:
596
Gode råd / værktøjer søges! Hej HG Har et "luksus"problem med min hund Bailey. Han er glad for mennesker. Meget glad! Når vi går tur og når vi f...
Træning
Oprettet:
15. feb 2011
Visninger:
509
Selektiv hørelse Inspireret af tråden omkring indkald. Min den ene hund har selektiv hørelse. I langt de fleste tilfælde er hans indk...
Træning
Oprettet:
18. jan 2011
Visninger:
763
Sportræning Er der nogle kloge hoveder derude der har en od ide til hvordan jeg får min finske hyrdehund til at samle genstande op ...
Træning
Oprettet:
25. sep 2010
Visninger:
559
Ringtræning.. Heeej.. Da jeg gerne vil udstille mine 2 Cavalere og har prøvet og gå til ringtræning et par gange her i holbæk , m...
Træning
Oprettet:
31. maj 2010
Visninger:
601
Slankekur Hej, Nogle der har et godt råd til hvordan man får sin hund til at tabe de overflødige kg. som dyrlægen siger ville v...
Træning
Oprettet:
12. apr 2010
Visninger:
868
Gå pænt-Gode råd søges Vi overtog i sommers en schæfer/labrador blanding på snart 7 år. Hun er aldrig blevet trænet til at gå pænt i snor, før...
Træning
Oprettet:
23. feb 2010
Visninger:
603
Problem hunde råd søges Hejsa. Vi ejer 3 Boxer hunde. De er alle meget glade og elsker børn. De er meget ude om dagen på stor grund og får moti...
Træning
Oprettet:
7. sep 2009
Visninger:
1.980

Annonce