Gider snart ikk hunden mere - HJÆLP!? Gider snart ikk hunden mere - HJÆLP!?

Hej alle sammen.

Mine forældre er ved at være godt trætte af vores hund, og det er snart også inkl mig, men samtidig elsker jeg ham også, så derfor mit lille råb om hjælp.

Hvad er der galt?
1. Lige nu, mens jeg sidder og skriver det her, står Nicki i sin hundegård og gør som en gal. Lige nu er det fordi der går to hunde længere nede af vejen, forståeligt nok, men andre gange sidder han og kigger ud i luften, og gør af ingenting.
2. Han stikker af hjemmefra. Vi har svært ved at have ham løs bare i vores have, fordi han, lige når det passer ham, løber rundt om hjørnet på stalden, og over markerne. Vi kan derefter finde ham en lille kilometer væk, nede hos hans legekammerat, en labrador/hønsehund der er en måned ældre end ham selv. De har kendt hinanden siden de var 3 mdr.
3. Han er begyndt på nogle gange, at når jeg kommer hen til hundegården, kommer han hen til lågen, men når jeg så vil tage fat i hans halsbånd (så han ikk stikker af), lægger han sig på forbenene, som om han vil lege, hvorefter han løber hen til et hjørne af hundegården, og ofte gør, idet han når det. Det sker også han bare løber når jeg kommer hen til lågen, uden han lægger op til "leg".
4. Han bider ofte i leg, også når vi ikke opfordrer til leg, men han bare har lyst til leg, eller der skal ske noget. Han bider ikke hårdt, og der er aldrig gået hul på nogen af os, med mindre vi hiver hånden til os (så bliver vi revet lidt, ikk slemt).
5. Han har lært han ikke må være i vores køkken, men han er alligevel tit at finde derude, og så snart han finder ud af han er opdaget, krymper han sig, derfor jeg påstår, at han godt ved, han ikke må være der.

Hvordan løser vi selv det her?
1. Min mor åbner døren, råber af ham, ofte lyder sætningen: "Nicki!(høj, skarp tone) pueha, hva er det?! ØVB! (dyb tone der stiger i styrke)". Jeg vælger at ignorere det. Min far griner af min mor. Og det sker ligemeget hvad han gør af.
2. Jeg har kunnet rende efter ham, se ham rende ud over vores grund (hvis grænse han godt kender), Hvor jeg så står og skælder ud på ham, ved at råbe og skrige. Når han kommer langt nok væk forsøger jeg at kalde ham til mig. Han reagerer ikke på noget af det. Min far kan som det eneste få ham til at vende om.
3. Jeg går igen, og gider ikke at snakke med ham.
4. Siger nej, holder arm/ben stille, hvorefter han normalt stopper. Stopper han ikke, går jeg væk.
5. Råber ofte "UD!" Og er han langt inde tager, især min far fat i ham, ofte omkring ryggen, og hiver ham ud.

Min far er meget fysisk over for Nicki. Lægger han sig ikke ned første gang, tvinger min far ham ned. Min far rykker i linen, hvis Nicki trækker osv. Nicki har respekten for mig far.
Jeg fokuserer meget mere på mit kropssprog og mine signaler, da jeg interesserer mig meget for at kommunikere med dyrene på deres sprog og generelt er imod "vold". Dog er jeg ved at give fuldstændig op, for Nicki lystrer som sagt min far, men ikke jeg.
Vi bor på landet, hvor der er 500-1000m til nærmeste nabo.

Jeg ved ikke om der er nogen der kender noget til nogen af overstående ting, eller har nogen ide om hvad der kan gøres, hvad vi gør galt etc. Jeg hører gerne alle meninger. Håber der er nogen der ved noget!?