{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
920 visninger | Oprettet:

Mit hundeliv {{forumTopicSubject}}

Nu skal I bare høre hvorfor det hedder et hundeliv, det er bestemt ikke for sjov.. Jeg er en lille hund, ikke særlig høj, og jeg kan af en eller anden grund ikke finde ud af at hoppe.. og ved I så hvad? så har min mor købt ny sofa, højere end den gamle, så nu kan jeg ikke komme op i den selv mere.. og tror I hun vil hjælpe mig op? næh nej, jeg skal selv, også kan jeg stå der og glane til hun får ondt af mig... Og i morges, der fandt jeg et stykke pizza, jeg ledte virkelig efter det i laaang tid, og snuste mig frem til det i buskenes mulm og mørke, også stikker hun gudhjælpemig fingerne i halsen på mig for at hive det ud, og giver mig et stykke stupidt tørkost hun lige havde i lommen i stedet.. hvad tror hun selv? i bare trods fandt jeg så en død and jeg kunne rulle mig lidt i.. så kunne hun lære det.. dumme mor.. men tror I så ikke gåsen kom mig i bad da vi kom hjem? og jeg kan ikke fordrage vand, det ved hun jo.. Så skulle jeg ud til manden i den hvide kittel, han er nu altid så flink, men i dag stak han mig hårdt med en nål og stak fingre ind i måsen og øjnene på mig, men dygtig som jeg var fik jeg en ny bamse og et kødben af ham, også fik han en mysser til gengæld.. han må til enhver tid stikke fingeren i måsen på mig igen, det kan jeg godt sige jer...
Se da vi så kommer hjem, så får jeg bamsen, og hvad gør jeg? jo den skal da pelses, og da alt det sjove hvide stads endelig kommer ud, så bliver konen guddødemig sur igen og tager MIN BAMSE fra mig.. så jeg tog mit kødben, hoppede med møje og besvær op i sofaen og tog selvfølgelig kødbenet med, også kom rappenskralden og skældte ud igen, nu må man heller ikke have kødben i sofaen mere.. Jeg siger jer.. jeg lever et hundeliv uden lige... er jeres mødre også sådan??


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Mit hundeliv
  • #1   7. jul 2009 Sikke da et liv - Måske du skal begynde at lede efter en bedre mor ;o)

  • #2   7. jul 2009 Vores mor er ikke nær så skrap........ Tror at hun har opgivet lidt.. Uanset hvad hun siger, gør vi alligevel bare hvad vi selv vil. Vi fælder, spiser brænde inde på stuegulvet, hiver pinde og nyplantede planter med ind og leger med dem inde på gulvtæppet. Vi kommer, når hun kalder....................... Altså når vi får tid!!! Vi deler hinandens mad, selvom hun ikke vil ha`det.... Hun ser bare opgivende og træt ud ind imellem...... Forstå det hvem der kan????

  • #3   7. jul 2009 Nååårh, godt man ikke lever et hundeliv med sådan en slem madmor ;O)

    Genialt fortalt !!! :-)))


  • #4   7. jul 2009 Min mor kan finde på at blive sur, hvis man slikker på sofaen....kan altså ikke forstå, hvorfor man ikke må slikke på den...eller hvis jeg bider i hendes tæppe...helt ærligt hvem der er bare lidt fornuftig vil bide i sit eget tæppe...og risikere at ødelægge det ??

    Jeg må heller ikke ligge i hendes seng mere, fordi hun fik smidt mig ret hårdt på gulvet en nat, da hun lå og sov...hvorfor skal det dog gå ud over MIG...hun kan da bare selv flytte sig !!

    Det værste var altså idag.....vi fik nemlig hundeis(frostne kyllingelår), som åbenbart kun fås i meget store bidder...så jeg kunne selvfølgelig ikek spise det hele og så gav min mor bare Selma-hunden mine madrester...som jeg ville have gemt til senere !!

    Meeen altså...egentlig...synes jeg jo, at min mor er søøøød, men hun får godt nok de underligste indfald ind imellem...

    KH. Lima

    ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

    Jeg ELSKER min mor...hun er sååå sød, og jeg gør bare altid, som hun siger, for jeg vil så gerne gøre hende stolt og glad.....jeg synes det er sååå dejligt, når hun roser mig og siger, at jeg er hendes store snuskebuskeluskehund....så kan det nemlig kun betyde, at hun synes, jeg er MEGET dygtig !!

    Noget andet er den lille ungdomskriminelle punkerhund, hun har slæbt med hjem...tænk dig...idag, da vi skulle have mad(kyllingelår), og jeg er jo bare sååååå forfærdelig sulten, fordi jeg KUN fik gnaveben igår, og så siger min mor ovenikøbet, at jeg skal lade være med at stirre sultent på Lima's mad.

    God, som min mor er giver hun mig et nyt lår, men hvad skal jeg dog gøre...jeg var stadig sulten bagefter og måtte stadig ikke stirre på Lima's mad....og denne gang begyndte Lima også at brokke sig. Fatter ikke at hun ikke bare kan dele ??

    Da jeg så endelig havde glemt alt om det mad(og det havde Lima også...næsten, for hun var gået fra det), ville jeg bare gå forbi og så kom hun bare på rigtig autonom-maner farende ned og knurrede af mig....men ved du så hvad...hvad...så blev min mor sur og fjernede den sidste bid mad fra Lima's tæppe...og lagde det på mit !!

    Hehe, så kunne hun lære det kunne hun...og jeg fik en ekstra snack !!

    KH. fra Selma.


  • #5   7. jul 2009 Min mor og far er skam fint opdraget - det har taget noget tid men jeg bestemmer over alt - ser i da jeg var lille invigede jeg huset ved at tisse på alt så huset er mit.

    Jeg må ikke være i sofaen, eller det betyder jeg må ikke være i sofaen når de ser det, men når de kigger væk bruger jeg sofaen som mit ynglingsgemme ben sted - men det er som om det ikke virker for de er sgu væk når jeg kommer tilbage.

    Jeg har opdraget mor og far til at jeg må putte med dem når vi skal sove så får jeg godbider og oversavler deres hovedpuder - man skulle jo nødig have at de glemmer én - også lægger jeg mig pænt ned under sengen og larmer når jeg har lyst!

    Men på et område har jeg ikke fået opdraget mor - hun smider mit mad på græsplænen - ja hvad giver i mig - jeg skal selv finde det HELE!

    I sidste uge smed mor mig i bad og det hader jeg bare så meget - så da jeg gik tur med far smed jeg mig da bare i en kattelort - sørgede for at duften kom ud over hele ryggen - Ved i hvad - mor smed mig i bad IGEN! og jeg duftede bare så dejligt....

    også snakker de nu om at de skal have en Tala - vist noget med en behåret klump som jeg skal dele fatboy, legetøj og MAD med I kan tro det skal blive løgn-...

    hmm jeg syntes sgu også det er et HUNDELIV!


  • #6   7. jul 2009 Jeg har heller aldrig fattet det der med at man får et ben.. og vupti, mens man kigger efter et godt gemmested, så hapser de det og fjerner det fra en, også ser man det først en uge senere.. og hvis man bliver liggende ved det, og har lovet sig selv at spise det hele, så tager de det alligevel, eller propper en fuld af zoolac så man får racer-mås... næhh du...

Kommentér på:
Mit hundeliv

Annonce