{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.435 visninger | Oprettet:

Symptomer på livmoderbetændelse {{forumTopicSubject}}

Nu har jeg jo en intakt tæve, og jeg elsker det. Det eneste jeg ikke elsker, er den konstante bekymring for livmoderbetændelse smiley

Jeg har fra start besluttet, at Ellie skal steriliseres når hun fylder 7 år, for der stiger risikoen så meget, at jeg ikke tror jeg kan holde ud at lade hende være intakt.

Dét der bekymrer mig, er når folk skriver at deres tæve havde livmoderbetændelse, og at det ikke var symptomer som udflåd, feber og øget drikkelyst, der gav anledning til mistanke om at noget var galt.

Så jeg søger egne erfaringer med symptomer, som viste sig at være en betændt livmoder. De små ting man som hundeejer bemærker, og som ikke lige er opført som et af de almindelige symptomer.

Kom med jeres erfaringer og skriv gerne tævens alder, da den fik det konstateret.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Symptomer på livmoderbetændelse
  • #1   16. dec Jeg sniger mig lige med på medhør smiley

  • #2   16. dec Husk på, at der også findes mennesker, som ikke 'opdager' drægtighed, halten osv. Pointen: nogle mennesker overser tegn på problemer, selvom de er der, fordi personerne enten er distræte, uopmærksomme eller uvidende.
    En livmoderbetændelse giver symptomer. Det er kun et spørgsmål om hvor udviklet den skal være, før tæven viser det. Og i sådan cirka alle tilfælde kan man nå at reagere uden problemer. Det ville jeg overhovedet ikke lade ødelægge glæden over en intakt tæve.

    Jeg har selv oplevet livmoderbetændelse hos både unge og ældre (egne hunde, venners hunde, kursisters hunde). Der har som det første været nedstemthed hos tæven - i alle tilfælde. Så flåd, slikken bagtil, ændret mønster for urinering, feber, gik fra maden, kvalme, bugømhed og modvilje mod at gå.
    Der har været symptomer i alle tilfælde, jeg har oplevet. Og selv de meget udviklede tilfælde, blev der opereret med succes.
    Livmoderbetændelse opstår ofte af hormonelle årsager nogle uger efter endt løbetid, så da kan man være særligt obs og få scannet tæven ved mistanke.


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.802
    #3   16. dec Vilma slikkede sig meget på kønsdelene og tissede ret mange gange på en luftetur - og hjemme. Jeg troede sådan set, at hun havde en urinvejsinfektion og/eller struvitkrystaller, som hun havde haft tidligere, men dyrlægen sagde begyndende livmoderbetændelse. Jeg er desværre i tvivl om, hvorvidt han var fuld af løgn og bare skulle have penge ud af mig smiley smiley
    Kela havde en lille smule blod i urinen.
    Linas symptomer kan jeg faktisk ikke huske.


  • #4   16. dec Helt enig med Malene.
    Vi har dog kun oplevet det én gang og det var efter en inseminering, så vi troede faktisk at det var drægtighedstegn. Hun sov mere og havde megen madlede. Helt normalt på det tidspunkt i drægtigheden. Det er nemlig ofte ca dag 30-40 efter ægløsning, da det hos hunde primært opstår hormonelt. Hun slikkede sig pludselig meget, og jeg kunne tog noget udflåd på fingrene og kunne hurtigt lifte, at den var gal. En lille tommelfingerregel er, at kan du få idflåden til at strække sig mellem pege- og tommelfinger -altså elastisk - så er der ingen fare på færde. Bryder det hurtigt, så afsted til nærmere undersøgelse. Intet er jo 100 % sikkert, men det er ikke en dum metode.
    Man kan også prøve at palpere livmoderen forsigtigt. En ramt tæve vil uden tvivl ikke bryde sig om det.
    En lukket livmoderbetændelse er til gengæld noget rigtig møg, formoder er ikke udflåd, men jeg tænker faktisk, at tæven vil virke endnu mere syg.
    I øvrigt rammes nogle racer hyppigere end andre af livmoderbetændelse.


  • #5   16. dec Isabelle, jeg tror faktisk at lige din historie var for pengene. Kan huske da du skrev om det. Begyndende livmoderbetændelse. Altså enten har den livmoderbetændelse eller også har den ikke.

  • #6   16. dec Uha, jeg har også fået en tæve for første gang, og det er også min store frygt smiley
    Hun er 6 år, og jeg spekulere også rigtig meget i hvad jeg skal gøre


  • #7   16. dec Min tæve der fik livmoderbetændelse var frisk om morgenen, spiste sin morgenmad, var med på gåtur og legede med nogle hundevenner som hun plejede. Hun tissede ikke unormalt mange gange og slikkede sig ikke påfaldende meget på kønsdelene og jeg så ikke noget udflåd (trimmehund så ikke nogen lang pels der kunne skjule det). Aftenen inden havde vi været i ridehallen og træne agility og hun var fuld fart frem som hun plejede. Så var hun alene hjemme en normal arbejdsdag. Da jeg kom hjem kl 16 var hun apatisk og kunne nærmest ikke stå op. Så babu babu afsted til dyrlægen. Der heldigvis hurtigt kunne se hvad det var. Hun blev opereret akut. Dyrlægen sagde at det i sjældne tilfælde går virkelig stærkt med udviklingen af livmoderbetændelse så det var ikke sikkert at der havde været noget jeg havde overset om morgenen. Min havde en lukket livmoderbetændese og det var tæt på at den kostede hende livet. Og nå ja, hun var knapt 2 år gammel.
    Min søsters golden fik livmoderbetændelse efter sin anden løbetid. Her var symptomerne heller ikke vildt tydelige. Hunden virkede lidt træt og spiste ikke sin morgenmad (den er noget så sært som en småtspisende golden så det i sig selv var ikke vildt alarmerende), den tissede en del og slikkede sig hele tiden så de troede den havde blærebetændelse. Min søster er så heller ikke typen der lige ser tiden af til i morgen så hun tog til dyrlæge samme dag og dyrlægen konstaterede livmoderbetændelse.


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.802
    #8   16. dec Det kan sagtens være, Zenta - men lige mht livmoderbetændelse, tør/turde jeg ikke løbe nogen risiko.

  • #9   16. dec Nej det skal man heller ikke og jeg ville også bare glæde mig over at hun er steriliseret nu.

  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.802
    #10   16. dec Jeg er lidt ked af, at muligheden for at få et kuld hvalpe på Vilma dermed røg. Det havde jeg overvejet, for hun har det skønneste sind og sundheden er i top smiley Men livmoderbetændelse slipper jeg så for at frygte smiley

  • #11   16. dec Jeg har haft det flere gange ved kattene. De første tegn har været udflåd og/eller hyppisk slikken. Så kommer nedstemthed. Sidste gang opdagede jeg det på udflåd ved en kat på kun 1 år.

  • #12   16. dec det kan godt være at man mener der er altid er et eller andet lille tegn, men en ældre tæve der fx i forvejen er lidt ekstra sovende, lidt mindre spisende over længere periode, så er en lille ændring i et allerede dannet mønster altså svær at tænke "nå denne gang er det livmoderbetændelse" .. sådan var det med vores nabo´s nu afdøde hund for år tilbage, det kom snigende, til den så en dag fik det dårligt og da de kom til dyrlæge sagde han det havde været undervejs en tid ... hvordan han kunne se det ved jeg ikke ..

    de tæve jeg fik steriliseret pga livmoderbetændelse blomstrede simpelthen op nogle år ..

    nu er jeg jo en af dem med den upopulære holdning at skal man ikke avle så steriliserer jeg helst så tidligt at der er også gevinst ifht brystkræft ...


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.802
    #13   16. dec På skovturen kom jeg lige i tanke om, hvorfor jeg fik Lina steriliseret. Hun kom tre gange i løbetid på et halvt år. Livmoderbetændelse var der intet af - bare hormonelt koks.
    Også hun blomstrede op efter sterilisationen - blev en unghund igen smiley


  • #14   16. dec Min venindes hund havde en uge hvor hun ikke ville spise og lege. Hun var ikke sig selv. Ingen udflåd eller sådan noget. Det viste sig så at hunden havde både livmoderbetændelse og var falsk drægtig.

    Hvordan kan det være du ikke vil sterilisere før?


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.802
    #15   16. dec Bare lige et nysgerrigt spørgsmål: Hvordan "viste" det sig, at hunden var falsk drægtig?

  • #16   16. dec Min dyrlæge har for mange år siden lært mig at palpere livmoderen, så jeg ved hvordan den skal føles, når den er normal størrelse.

    Jeg har aldrig haft en tæve med livmoderbetændelse, de små gravhunde var meget lidt disponerede og det er heller ikke det største problem hos whippets. Hos whipperne er det så også meget nemt at mærke om livmoderen er helt sammentrukket og ikke væskefyldt, så jeg håber at jeg vil være i stand til at opdage det i tide, hvis en af mine tæver skulle være uheldig


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.802
    #17   16. dec Går du så og palperer dine tæver en gang eller to om ugen/måneden, Kirsten?

  • #18   16. dec Isabelle - Et par gange om måneden, når jeg alligevel laver strækøvelser med dem, børster tænder eller klipper kløer smiley

    Strækøvelser laver jeg et par gange om ugen med hver enkelt, tandbørstning 3-5 gange og kløerne klippes hver 10. dag smiley


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.802
    #19   16. dec Hold da op smiley
    Jeg er glad for, at mine hunde ikke har brug for helt så meget smiley


  • #20   16. dec Isabelle - Til gengæld rører jeg aldrig hverken en kam eller børste, og det tager 12-15 minutter at børste tænder på 5 hunde, de står i kø, for de elsker den tandpasta jeg bruger smiley

    Klippe kløer tager ca. 20 minutter for alle 5, strækøvelser lidt længere, 5-7 minutter pr. hund, men det er ikke en halv time om dagen ialt smiley


  • #21   16. dec Min søsters hund, Japansk Spids på 10 år, har lige haft en lukket livmoderbetændelse.

    Der var ingen tegn fra hunden før om eftermiddagen, hvor den ikke ville gå en tur, det var i sig selv ikke super mærkeligt, da den godt kunne have den sådan, men denne gang nægtede den fuldstændig.
    Så den kom hjem og så lå den i sin kurv. Min søster undrede sig over at den var så stille. Hun prøvede at give den noget at spise og det ville den spise(den var dens ynglings tyggeben).
    Min søster tog dog dens temperatur alligevel(den var 39,9, mener jeg) og skrev til mig og spurgte om det var noget jeg mente der skulle reageres på.
    Jeg sagde, at det ville jeg bestemt hvis det var min hund, så hun ringende til vagtdyrlægen, det var en lørdag.

    Jeg forberedte min søster på at det kunne være livmoderbetændelse og de skulle være forbedret på at den skulle opereres, hvis det var det og hvad jeg forventede at prisen ville være for det, så de ligesom også kunne være forbedret på den del.

    De fik en tid nogle timer senere, men endte med at kører afsted kort tid efter samtalen med dyrlægen, da min søster(som er sygeplejerske) ikke var tryg ved at vente efter at hun havde talt med mig igen.

    Dyrlægen tilså tæven kort tid efter at de ankom og konstaterede hurtigt at tæven havde livmoderbetændelse.
    Dyrlægen gav den drop og kaldte en veterinærsygeplejerske på arbejde. Tæven lå i drop nogle timer og der blev taget en blodprøve som viste at tæven havde nogle dårlige tal, men dyrlægen anbefalede stadig operation.
    Tæven blev først opereret omkring kl 23 om aftenen, da den skulle stabiliseres.
    Kl 1 ringende dyrlægen og sagde at det var gået fint og den lå nu til opvågning.
    Kl. 5 ringende dyrlægen igen til min søster og fortalte at hun havde fundet den død i sit bur. Ifølge dyrlægen så havde hun kigget til tæven en time forinden, hvor den stadig var i live.

    Det er jo desværre ikke en god historie omkring det og jeg blev selv chokeret, da jeg hørte at den var død. Jeg har selv bistået flere af de operationer og oftest går det heldigvis godt.

    De meste lumske og farligste livmoderbetændelse er de lukkede, da de også kan udvikle sig virkelig hurtigt.

    Jeg ville personligt være MEGET påpasselig med at begynde at palpere min tæves mave, hvis jeg mistænkte en livmoderbetændelse. Hvis det er en lukket livmoderbetændelse risikere du at der går hul på livmoderen, fordi den er så udspillet og skrøbelig. Hvis det sker, så dør tæven med 98 procents sikkerhed.


  • #22   16. dec about der skal jo langtfra trykkes hårdt. Er livmoderen betændt, så vil hunden oftest reagere så snart man lægger en fast hånd på.

  • #23   16. dec Hvordan kan det være du ikke vil sterilisere før?

    Spørger du mig?

    Jeg elsker det ukomplicerede i en intakt tæves pels og stofskifte. Hun fælder når hun fælder og smider al pelsen på en uge. Ikke noget med at gå og trække det af, ikke meget underuld, ikke noget bøvl. Hendes stofskifte er normalt, så det er nemt at bruge mad i træning, og så er der stadig plads til hapsere. Og sidst med ikke mindst, så er hun virkelig sulten under løbetider, så dér kan jeg give den gas med at træne fx spor, som bare er nemmere med høj maddrift. Hun er generelt mere på i løbetider, så for mig er det en bonus at hun er det 3 gange om året.

    Det eneste der trækker ned, er at hun ikke er typen der siger av eller pjevser, så jeg kan være i tvivl om jeg ville opdage en livmoderbetændelse. Og derfor skal hun steriliseres når risikoen stiger. Men helst ikke før smiley


  • #24   16. dec tja, så vil det nok være endnu nemmere med træning, for det er det eneste jeg har oplevet der er blevet meget påvirket ved Oda, hun er konstant mad interesseret og samtidig skal hun jo enten køres lidt ned i foder, eller kraftig op i motion .. eller en mellemting, for der er en tilbøjelighed til vægtøgning ...

  • #25   16. dec Jeg ville være ked af hvis Ellies stofskifte ændrede sig - jeg er ret vild med at kunne fylde så meget på hende, uden at det går ud over vægten.

    Som sagt er der kun positivt ting forbundet med hendes løbetider, set med mine øjne. Og hun er ikke interesseret i hanhunde, føjter ikke og sidder ikke og længes. Så ud over dryp i de 3-4 dage hun bløder, er der vitterligt ikke noget der trækker ned i regnskabet smiley


  • #26   16. dec Anne, vil stofskiftet ændre sig ved alle?

  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.802
    #27   17. dec Nu leger jeg lige, at jeg er Anne smiley
    Ja. Stofskiftet ændrer sig ved alle - men ikke lige meget ved alle.


  • #28   17. dec Med frygten for livmoderbetændelse valgte jeg at sterilisere Juice lige efter, hun var fyldt 8.

    Min dyrlæge tager billeder af hele forløbet, så hvis der skal til forsikring, så er der ikke noget bøvl, hvilket de ellers har oplevet et par gange.

    Jeg så de billeder, jeg så den betændte livmoder, og nej, der havde ikke været et eneste symptom af nogen art, som jeg reagerede på, for hvem studser over at hunden drikker lidt mere, lægger sig køligt, når det er hamrende varmt ude?

    Ingen slikken, ingen puds, ingen nedsat aktivitet.

    Det var en lukket livmoderbetændelse.

    Stofskiftet ændrede sig ikke, pelsen gjorde det lidt, men ikke noget væsentligt, som f.eks ved sheltierne, jeg har steriliseret.

    For jeg tæve igen, så bliver den steriliseret lige efter de fyldte 2 år, medmindre den skal bruges i avl, og der steriliseres den umiddelbart efter sidste kuld.

    Jeg har virkelig respekt for livmoderbetændelse, en snigende sygdom, der kan koste tæven livet.


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.802
    #29   17. dec #20

    "Til gengæld rører jeg aldrig hverken en kam eller børste"

    På det felt gad jeg godt have en korthårshund smiley

    - og jeg gad godt have hunde, der stod i kø, når det skulle have ordnet et eller andet. Mine er slet ikke vilde med børstning, negleklip eller lignende.


  • #30   17. dec Tak Isabelle smiley

    Jeg viste ikke at stofskiftet ville ændre sig ved alle.

    Albert røg jo på medicin efter hans kastration, men har ikke hørt at alle gør det.



  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.802
    #31   17. dec Når man ændrer på hormonerne, har det en betydning. Men hvor meget den enkelte hund påvirkes er ikke lige til at forudsige.
    Min Lina blev mere ungdommelig og fik ingen synderlige pelsændringer.
    Linas datter, Kela, ændrede ikke sind, men hendes underuld voksede vildt meget efter indgrebet.
    Vilma har jeg endnu ikke oplevet ændringer hos - hverken pelsmæssigt eller psykisk.

    Hvorfor røg Albert på medicin?


  • #32   17. dec Det her er ren og skær nysgerrighed...

    Vi har snakket med dyrlægerne om en sterilisation af Fanta, fordi hun har haft knuder i mælkekirtlerne, hvor kræft ikke kunne udelukkes. Vi har af flere årsager undladt at sterilisere i første omgang, men overvåger selvfølgelig nøje.

    Vi fik dog at vide på Dyrehospitalet (KU), at man faktisk er ved at gå væk fra at sterilisere forebyggende, da der kommer mere og mere forskning på området som tyder på, at sterilisation til gengæld øger risikoen for en række andre alvorlige sygdomme.

    Hermed sagt at der er mere eller mindre lige store fordele/ulemper ved at sterilisere vs. ikke at gøre det (om end en sterilisation selvfølgelig kan være nødvendigt i visse tilfælde).

    Er der nogen, der ved noget om det?


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.802
    #33   17. dec Det har jeg også hørt, Anine - men ikke hørt om HVILKE alvorlige sygdomme, der er tale om. Derudover mener jeg at huske, at det handler om tæver, der steriliseres meget tidligt - inden de er fyldt et år eller max to.

  • #34   17. dec Anine: Der er forsket i det. Som jeg husker det, er de eneste kræftformer sterilisation kan mindske risikoen for, bryst- (kun ved tidlig sterilisation) og livmoderkræft, mens risikoen for knoglekræft (værst ved for tidlig sterilisation) og andre kræftformer kan stige.
    Som jeg husker det, var der også øget risiko for hjertesygdomme, hjernesygdomme etc. pga. de manglende kønshormoner, som ellers vedligeholder forskellige celler i kroppen. De regulerer og påvirker mere end de fleste nok ved.

    Der forskes i, om der er øget risiko for fx. angiosarkomkræft (det Skye har) men intet er med sikkerhed konkluderet pt.

    Krumme (mener jeg, at huske) havde links til forskning i sterilisations indflydelse på hjerte/blodkar, hjerne etc. Om det stadig ligger i forum et sted, ved jeg ikke.

    Inkontinens pga. kønshormonmangel, er ofte et problem hos ældre steriliserede tæver. Kønshormon er med til at regulere blærens lukkemuskel. Det kan dog ofte afhjælpes med medicin.

    Jeg har altid gået ind for sterilisation af tæver ved 2-årsalderen, men følger helst de nye anbefalinger nu.
    Skye blev steriliseret som 2-årig, fordi hun blev voldsomt depressiv ved både løbetid og falsk drægtighed. Hendes livskvalitet var negativt påvirket.
    Kia blev steriliseret da hun var 4 år pga. knude i brystet og en knude i brystet vil ALTID betyde, at mine hunde steriliseres.

    Mine tæver vil senest blive steriliseret i 7-års alderen. Risikoen for at dø af indkapslet livmoderbetændelse for seniortæver, kan forsvare sterilisation i den alder, synes jeg.


  • #35   17. dec Sanne M, tusind tak for detaljeret uddybning smiley
    Nu du nævner det, mener jeg også, det var nogle af de ting, jeg fik beskrevet.

    Jeg foretrækker nok selv at vente lidt med sterilisation. Men nu er Fanta snart fem, så er bestemt ikke imod, at det skal ske indenfor en nærmere fremtid.


  • #36   17. dec Mht vægtøgning så har jeg aldrig haft en tæve der blev fed af at blive steriliseret. Jeg har haft en enkelt hvor, der skulle holdes lidt igen med foderet, men ellers har det ikke været noget issue med mine hunde. De har alle været supermadglade både før og efter.
    Penny er steriliseret og hun har ikke taget på. Hun har stadig hoftehjørnerne stikkende ud og tydelige riben.
    Det er korrekt at der er en lille forøget risiko for fx knoglekræft hos tidligt steriliserede tæver, men der er streg under LILLE. Mindre end risikoen for mammatumor hos intakte tæver og meget mindre end chancen for livmoderbetændelse. MEN det er jo et operativt indgreb og det er der altid en risiko ved. Man kan så sige at jo yngre tæven er jo mindre og mere ukompliceret er operationen.


  • #37   17. dec Men hvad skulle fordelen så være ved at vente til den er 7 år? Altså tænker jo feks at en Schæferhund jo ikke er ung når den er 7 år og så er det vel en stor operation?
    Ja ja mine blev alle 12-14 år gamle, så er 7 jo ingen alder, men andre Schæferhunde er jo færdige inden de fylder 8.


  • #38   17. dec Fordelen ved at lade den være intakt så længe som muligt? Ud over ikke at øge risikoen for lavt stofskifte, pelsforandringer, knoglekræft, svage led? Pas! smiley

    En 7 år gammel schæfer i god form, er ikke svagelig. Hvis den er, er der nogen galt et andet sted. Dårlig avl eller dårlig vedligehold. Selvfølgelig kan uheld ske, men en 7 årig hund, uanset race, bør kunne holde til en sterilisering.

    Hvad er fordelen ved at sterilisere som ung? Ud over at fjerne risikoen for livmoderbetændelse?

    Her er lidt info om fordele og ulemper: https://www.frontiersin.org/journals/veterinary-science/articles/10.3389/fvets.2020.00388/full


  • #39   17. dec Tak for at gøre mig klogere smiley

  • #40   17. dec #28 M P ... hvorfor 2 år, hvis man har den tankegang så tænker jeg det er om at få den størst mulige procentuelle beskyttelse mod brystcancer med, samtidig med at hunden når en vis balance/moden hed .. det siges det falder 25% for hver løbetid, og ofte er har en 2 årig vel igennem 3 løbetider, altså er gevinsten kun 25% ... jeg ved flere der tænker på den måde sige efter 2. løbetid så er der dog 50% tilbage og tæven modnes ofte en del i 2. løbetid ...

  • #41   17. dec Hanne: Fordi der er for mange risici for alt muligt andet møg, end lige brystkræft, hvis man steriliserer før hunden er fysisk udvokset. Prognosen for fx. knoglekræft er elendig hvor den ved brystkræft er ret god hvis det opdages og behandles i tide

  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.802
    #42   17. dec "En 7 år gammel schæfer i god form, er ikke svagelig. Hvis den er, er der nogen galt et andet sted. Dårlig avl eller dårlig vedligehold. Selvfølgelig kan uheld ske, men en 7 årig hund, uanset race, bør kunne holde til en sterilisering."

    Jeg er SÅ enig. En 7-årig hund er en noget i nærheden af ung hund - medmindre vi taler om gigantracerne. Og en ung hund kan selvfølgelig klare en sterilisering.
    Her er min Lina på 10 år dagen efter sin sterilisation - glad fjantehund, der ville lege smiley


    profilbillede
  • #43   17. dec Isabelle, Albert begyndte at tabe noget pels på inderlår og mener også på halsen.
    Han fik taget blodprøver og det viste et for lavt stofskifte.
    Så han fik medicin for at stabilisere det igen, og fik pelsen tilbage.


  • #44   17. dec Tja når en killing kan være ved at dø af bedøvelsen alene, er der jo altid en risiko uanset alder.

  • #46   18. dec Mine forældres Kerry Blue tæve blev steriliseret, da hun var 7 år. Hun bar frygtelig pseudodrægtig.Vores Maja blev steriliseret da hun var knapt 7 pga livmoderbetændelse. Jeg har aldrig haft andre steriliserede tæver. Mine 2 intakte Airedales bliver det nok omkring 6-7 års alderen, da racen er disponeret. Mine Sealyer er aldrig blevet steriliseret, og jeg kunne ærligt talt ikke finde på det, udelukkende for at undgå mamatumorer. Maja har i øvrigt lige fået fjernet én. Hun blev 10 år i august. fra vi var med til at lægge hende i narkose, og til vi sad ved hende ved opvågning, der gik 1,5 time. Det var et 15 cm langt udvendigt syet sår. Hun blev lagt i narkose kl 13.15.og hun var helt sig selv inden vi gik i seng. Åd godbider efter operationen hos dyrlægen. Så tænker altså at en 7 årig Schæfer vil klare det mindst lige så godt.

    Hverken Sisse eller Maja blev/er blevet fede. Jeg tror simpelthen fedme skyldes ejers misforståede godhed. Hunden tigger, så den er nok sulten. Vores hunde tigger altid. De ELSKER alt der kan kommes i munden, om de er steriliserede eller ej.
    Pelsen har forandret sig en smule. Lidt mere underuld på Maja (selvfølgelig ikke Kerrien). Jeg klipper hende og har gjort det nogle år, men hun kunne nu sagtens trimmes op igen. Min erfaring er, at jo længere tæven/hannen har haft kønshormonerne intakte, des lavere risiko for pelsforandringer hos trimmeracerne. Tænker der kunne være lidt om de i andre racer også.


  • #47   18. dec Susanne du kan slet ikke sammenligne hunde og katte. Katte er ifølge vores dyrlæge virkelig svære at bedøve, da de er så sarte. Som hun så diplomatisk sagde: der skal rigtig meget til at slå en kat ihjel. De er ekstremt hårdføre. Men at lægge dem i narkose, er altid et sats.

  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.802
    #48   18. dec "Hverken Sisse eller Maja blev/er blevet fede. Jeg tror simpelthen fedme skyldes ejers misforståede godhed."

    Det er vist ret evident, at stofskiftet falder, når tæver bliver steriliseret. Men selvfølgelig kan man undgå overvægt ved at give mindre foder.
    Min Lina opførte sig som om hun var kronisk sulten, og da hun hidtil selv havde kunnet styre det med maden, OG jeg ikke var opmærksom nok, tog hun en del på. Hun tabte det igen smiley


  • #49   18. dec Isabelle det er egentlig det jeg mener. Det er jo ejer der styrer maden. Flere af mine kunder fortæller hvor sulten hundene er. Jo men samtidig fjernes fokus også fra reproduktion til fx mad. Så må man da bare fylde op med fx hvidkål eller andet fyld der ikke sætter sig. Mine hunde ville da kunne trille, hvis jeg skulle give dem noget hver gang de så ud som de var ved at dø af sult. Jeg synes bare ikke det er en undskyldning, at hunden er neutraliseret. Får hunden decideret lavt stofskifte, så skal den jo medicineres.

  • #50   18. dec hov - fik slettet mit indlæg da jeg ville sætte billede ind. Prøver lige igen.
    Vores schæfertæve fik fjernet livmoderen pga. af livmoderbetændelse da hun var 9 år og 8 mdr. gammel.
    Eneste symptomer var en anelse ændring i adfærden (jeg troede at det var aldersbetinget) lidt stivere gang, let hævede kønsdele (troede at der var en løbetid på vej) men da kønsdelene skiftede farve og blev mørkere, så kontaktede jeg dyrlægen der var ret sikker på at det måtte være livmoderbetændelse.
    Han havde ret. Livmoderen blev fjernet, og også æggestokkene hvor der var antydningen af en knude i den ene.

    Ciba var lidt længe om at vågne fra narkosen, men allerede dagen efter virkede hun frisk og glad og herefter var det som om hun "fik sin ungdom igen".
    Meget bedre bevægelser og mere krudt i måsen.

    Billederne herunder er fra 20 dage efter operation (øverst) og godt et år efter (2 mdr. før hendes 11 års fødselsdag)

    Ciba fyldte 11 i oktober. Hun er frisk som en havørn, men sover nok lidt mere end hun gjorde før i tiden. MEN, vi har også hvalp i huset, og det er hårdt arbejde at være "storesøster og rollemodel" for et lille duracelbatteri af en tysk pinscher". Ciba er mobil og velfungerende, og giver den stadig maks gas på vores 4. km lange morgentur.

    Hendes vægt har ikke ændret sig nævneværdigt, men hendes pels har. Det er som om at hun ikke rigtigt fælder al den gamle pels i fældeperioderne, så nogle steder bliver de bare tykkere og tykkere. Især på hale og faner.



    profilbillede
  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 92 Emner: 25 Svar: 2.802
    #51   18. dec Det er, for mit vedkommende, ikke en undskyldning, men en forklaring, Louise.
    At stofskiftet falder ved alle ikke. Jeg gjorde fx ikke. At det nu var nødvendigt, at vi ændrede måde at fodre på, vidste jeg ikke - heller ikke selv om du ved, hvad man gør og ikke gør, Louise smiley
    Men jeg lærte det og lavede ikke samme fejl med Kela og siden Vilma. Har jeg nu vundet retten til at slå andre oven i hovedet? smiley


  • #52   18. dec Jeg siger ikke at den er gammel, svagelig eller andet. Men fakta er bare at nogle af de store racer, ikke nødvendigvis bliver mere end 8 år. Og så giver 7 år jo slet slet slet ikke nogen mening.
    Mine er jo blevet 12-14 år, så der er 7 jo ingen alder, det er jeg enig i.
    Men det er jo desværre ikke givet på forhånd.


  • #53   18. dec Vores blev hhv. 7 og 10 år. Godt nok hanner men Collier er ikke kendt for at blive vildt gamle. smiley

  • #54   18. dec Min afdøde Ghini, blev steriliseret i forbindelse med et kejsersnit, hvor livmoderen ikke stod til at redde, pga. flere perforeringer, hun var på det tidspunkt 6 år gammel

    Hun blev en del mere madglad, tidligere spiste hun aldrig uden at have leget først, hendes ædelyst blev tricket af jagtlege og hun spiste aldrig mere end, at hun altid var i perfekt kondition, efterfølgende var jeg nødt til at rationere.

    Whippets har ingen underuld, kun dækhår. Ghins pels blev mere strid, hun blev mere tyndhåret og skindet løsere.
    Yderligere blev muskulaturen svagere, hun var ikke i stand til at sætte så faste og store muskler længere.

    Hendes sind ændrede sig ikke det mindste, hun var et stort legebarn før og det var hun også efterfølgende og vedblev med at være det til hun blev aflivet 12½ år gammel.



  • #55   18. dec selvfølgelig taler man ud fra egne erfaringer, og de erfaringer man evt har set/hørt i ens omgangskreds ..

    #41 Sanne, nu er skotterne fysisk udvoksede når de typisk er efter anden løbetid er min erfaring, og så går det jo ofte 3 måneder efter den, dvs alderen er omkring 19-21 mdr +/- , jeg har aldrig haft andet end positive erfaringer, ingen knogleproblemer eller inkontinens .. lidt med pels og ja obs på vægt som jeg har reguleret ved mindre foder og så fx grøntsager indimellem ..

    igen som med alt andet i livet taler man udfra en selv, holdninger og erfaringer .. man ved godt der er altid vil være en tendens til noget er mere den rigtige holdning..

    jeg vidste intet om det med de første hunde, men fik min viden efter en samtale med en gammel dyrlæge, jeg har også senere mødt i nutiden mødt dyrlæge der mener det er fornuftigt ... så igen intet er sort/hvidt


  • #56   18. dec Mine linjer kommer typisk sent i løbetid, den første kommer typisk, når de er mellem 16 og 26 måneder.

    Jo senere de kommer i løbetid, jo længere har de så også imellem. Akka, min næstyngste er lige blevet 3 år og afsluttede sin 2. løbetid for et par måneder siden, jeg forventer den næste i oktober næste år, så skulle hun steriliseres efter 3. løbetid ville hun være tæt på 4½.

    Det skal hun så ikke smiley for jeg planlægger kuld på hende i næste løbetid smiley


  • #57   18. dec Det er jo noget der går igen, det der med at kun ens egen mening/holdning/erfaring er den rigtige.
    Jeg prøver at spørge ind, da jeg tror der er fordele og ulemper ved begge dele.
    Og så hjælper 7 år, ikke ret meget ved store racer der måske kun bliver 8.


  • #58   18. dec har svært ved at formulere dette ... jeg mener ikke der er EN rigtig holdning, men jeg mener der er en overordnet tendens til noget er det rette at mene, og i den sammenhæng er der nogen der fx ikke tør gå med den mere upopulære holdning hvis nu alt er prøvet indenfor hvad den anden holdning kan tilbyde .. dette mener jeg så af og til afstedkommer man ikke får løst sit problem ..
    jeg er fx og det er helt 100% min egen tro kan jeg ikke understrege nok, at et andet problem fx med 2 tæver der pludselig ikke kan enes efter den ene har været i løbetid, kunne være løst fremfor at eskalere ved at sterilisere, men når først det er eskaleret tror jeg så ikke det er løsningen ...

    ej hvor er det klumpet forklaret .. sorry


  • #59   18. dec Isabelle det jeg mener er, at begynder hunden t tage på, så skærer man ned på foderet eller finder et foder der mætter mere.Det er vel meget normalt. Jeg tror ofte det er mere madfokus end et decideret behov, og det kan være virkelig svært at skelne.

Kommentér på:
Symptomer på livmoderbetændelse

Annonce