Det at tabe sig {{forumTopicSubject}}

Lysten er der helt sikkert, og resultaterne viser sig langsomt. Glæden over hvert enkelt kilo der ryger af, får smilet frem og bibeholder lysten til at kæmpe videre.

Hvorfor kunne det ikke bare være lige så nemt at tabe sig, som det er at tage på?

Dog er denne "kur" (5 - 2 kuren) meget nemmere at holde sig til end andre jeg har prøvet (når man altså først lige har været i gang i et stykke tid)

Til at starte med holdt jeg mig til de få kalorier 2 gange om ugen, men sidste uges tid, har jeg fastet helt de 2 dage.
Egentligt utroligt hvor meget sulten er mere psykisk end fysisk. Men for hver gang jeg har fastet helt, bliver det lettere og lettere.

Men så tænkte jeg, mon ikke jeg kunne gøre lidt mere for at tabe mig, overskuddet er der jo så småt igen.

Så nu er det aftalt med en gammel kollega at vi hver torsdag går 10 km. (og her kommer Fie selvfølgelig med)

Men ville nu gerne afsted nogle flere gange om ugen, dog er det bare svært at komme ud af døren når det bare er mig selv..

Jeg ville egentlig ikke rigtig noget med dette emne, havde bare lige brug for at få lukket nogle tanker ud..

Beklager at det gik ud over jer