Artikel: Hvorfor spiser hunde græs? {{forumTopicSubject}}

Hvorfor spiser hunde græs?

Skrevet af: Rebekka Gadeberg stifter af vetcur Biotec

Vetcur Biotec's produktserie

Mange hunde rammes hvert år af kroniske eller invaliderende sygdomme. Sygdomme i led, ligamenter, muskulatur, samt lidelser som hofteledsdysplasi (HD)
og albueledsarthrose (AA) frygtes især hos brugshundeejere.

Forskningen viser, at racehunde som f.eks. schæfer, rottweiler og labrador er hårdest ramt af sygdommene i bevægeapparatet. Betragter vi sygdommene hos andre hunderacer ser det desværre ikke ret meget bedre ud.

Cirka 1/3 af alle hundene kommer til dyrlægen fordi de har problemer med ørerne, hver femte hund lider af livmoderbetændelse eller knuder i mælkekirtlerne.
10 procent af alle hunde lider af sygdomme i mave-tarmkanalen. Det drejer sig her om diarréer, tarmbetændelser og mavedrejninger.
Signifikant flere racehunde lider af hjerteproblemer end blandingsracer. 60 % af alle hundesygdomme skyldes gendefekter og 50% af alle sygdommene er
racespecifikke. Forskningen har indtil videre vist at over 400 hundesygdomme er arvelige.
Racer som Schæferhunde, Cocker spaniel, Engelsk springer spaniel, og West highland white terrier scorer højest på listen over hunde, som lider af hudsygdomme, allergier og eksem. Som om dette ikke er nok viser det sig, at allergiske sygdomme er et stigende problem hos hundene generelt.

Den stigende forekomst af sygdomme hos vores hunde, rejser spørgsmål som: «hvad er der grundlæggende galt med hundenes helbred?» og
«kan der gøres noget ved det, hvis ja, hvad?»

Ulven viser vejen
Ulven er stamfader til alle hunderacer. Netop i en tid hvor flere og flere hunde rammes af gigt, ledproblemer, eksemer eller andre lisvstilsbetingede sygdomme,
er det vigtigt at standse op og tænke anderledes. Hvad er gået galt siden fortidens ulv?
Har nutidens tamhunde mistet ulvens genetiske råstyrke, eller har vi mennesker langsomt men sikkert ødelagt grundlaget for hundens helbred og trivsel?

Ulven i din egen hund
Uanset hvilken race hund vi altså betragter, har de alle ulven som deres genetiske fællesnævner. Gennem de sidste 12.000+ år har mennesket forædlet og fremavlet
mere end 800 forskellige hunderacer. Målrettet selektion har fremelsket forskellige egenskaber som f.eks. lugtefærdighed, muskelstyrke, størrelse, vagtegenskaber,
jagtinstinkter, hurtighed, pelsfarve og sociale færdigheder. Disse positive egenskaber har også en pris, fordi avlsarbejdet ikke kun tilfører egenskaber, men i sagens natur også fravælger egenskaber. Som eksempel herpå kan nævnes at egenskaben ”korte ben” koster på egenskaben ”hurtighed”.

For mange racer betyder dette, at ulvens genetiske udgangspunkt er reduceret. Dette er da også grunden til at nogle racer har en øget risiko for, at udvikle
racespecifikke sygdomme som f.eks. hofteledsdysplasi, fedme, pelsproblemer, gigt adfærdsproblemer mm.
Netop derfor er det blevet endnu vigtigere at kigge på ulvens levevis for at «afkode» naturens hemmelighed for et langt, sundt og godt liv. - En fundamental nøgle
er det faktum at hunde spiser planter...

Hvorfor spiser hunde planter
For at kunne svare ordentligt og mere detaljeret på dette spørgsmål, som vi ofte bliver stillet her i VetCur, er det dog nødvendigt at gå lidt i dybden med vores hundes oprindelse.

Der er igennem tiderne forsket meget i at kortlægge stamtræer for jordens dyr og planter, således også for hundefamilien (Canidae). Med Gregor Mendel fik man et værktøj - genetikken - som har spillet en afgørende rolle i kortlægning og udfærdigelse af hundefamiliens stamtræ. Genetiske studier af hundefamilien fastslår således at alle eksisterende tamhunderacer højst sandsynligt, har en fælles stamfader, en direkte forfader til den nulevende grå ulv (Canis lupus), der levede for mere end 100.000 år siden i Asien (Savolainen, Peter et al.).

Det at den genetiske forskel mellem ulv og tamhund er 0,2% (mtDNA) (Wayne, Robert), betyder at den menneskeskabte selektion, der startede for ca. 12.000 år siden (Morey, Darcy, F.), ikke har påført tilstrækkelig genetisk drift til at separere arterne (A.-K. Sundquist et al.) - eller sagt på en anden måde, tamhunde er blot morfologiske «varianter» af deres vilde og meget nære slægtninge ulvene. På grund af det ovenfor omtalte tætte familiære tilhørsforhold, skal forklaringen på hvorfor hunde spiser græs/ planter netop findes i deres stamfaders evolutionære tilpasning til en levevis som omnivor prædator (= altædende rovdyr).

For at få indblik i, hvad et dyr spiser, undersøger biologer bl.a. det dyret efterlader (måltidsrester) og afføringen. Afføringsundersøgelser (= scat-analyser) (Darimont et al., Tremblay et al., Urton, Erin Jaime Moira) fortæller ikke kun hvad dyret har spist, men også hvad den ikke har fordøjet. Sammenholder man ovenstående med hundefamiliens omfattende biologiske studier (Fritts & Mech, Van Ballenberghe et al.), så indgår planter, bær, bark frugter, nødder, rødder osv. som en helt igennem naturlig del af hundefamiliens føde, enten gennem byttedyrets
maveindhold, eller ved at hundenes vilde slægtninge opsøger og aktivt indtager disse vegetabilske næringsstoffer (Ginsberg J. R. et al.,Tremblay et al.).

Konklusion:
Når en flok vildhunde, ulve, nedlægger et byttedyr river de bugen op først og spiser byttedyrets indvolde og maveindhold som det første måltid. Denne adfærd er sandsynligvis med til at øge muligheden for overlevelse i naturen, idet de forfordøjede plantedele og byttes indmad sætter gang i rovdyrets fordøjelsessafter. Sammenfattet kan man altså sige at hunde spiser planter, bær, bark, rødder osv. fordi de indeholder livsvigtige næringsmæssige byggesten, som hunden er afhængig af for at overleve og ikke kan få på anden vis.

En adfærd som man observerer hos helt andre arter eksempelvis en nær slægtning til os mennesker, nemlig chimpansen (Fowler et al.), er at de spiser blade fra en bestemt plante, når de har tarmparasiter. Bladene er behåret og man mener at det er disse hår, der hjælper med at tarmparasitterne bliver elimineret hos aberne. Det skal siges, at aberne udelukkende spiser disse bladene når de har tarmparasitter, ellers rører de ikke planten.

Man ved endnu ikke nok om planternes betydning for overlevelse og evt. sundhedsbevarelse. Økologiske og adfærdsmæssige studier af rovdyr tager udgangspunkt i det åbentlyse - rovdyrenes byttedyr. Scat-studier viser igen og igen at byttedyrets sidste måltid også er en del af rovdyr-madpakken. Da byttedyrene som oftest er planteædere, spiller plantenæringsstoffer en rolle i næringsstoftilførslen, og derfor skal der tages hensyn til det når man fodrer sin tamme hund derhjemme.


Af: Rebekka Gadeberg, Copyright VetCur Biotec, all rights reserved
Hundene spiser ikke bare planter eller græs, de spiser hestepærer, kaninpumler, kokasser, bær, frugter, rødder, nødder osv. og det gør de fordi de derigennem får næringsstoffer, som de ikke kan få fat i på anden måde.
Nogle hunde eller især hvalpe spiser andre hundes eller kattes afføring, og dette har selv samme årsag - i afføringen findes «rester» som den pågældende hund har brug for og som den ikke kan få fat i via sit foder, eller den fodring den tilbydes.
Kort sagt, hunde spiser planter fordi de indeholder næring, som hundene har brug for.

Reference:
Darimont, C. T., et al. (2004):
Predators in natural fragments: foraging ecology of wolves in British Columbia´s central and north coast archipelago.
Journal of Biogeography 31 (11), 1867-1877.
Fowler, Andrew et al. (2007):
Fritts, Steven, H. and L. David Mech (1981):
Leaf-swallowing in Nigerian chimpanzees: evidence for assumed self-medication. Primates vol. 48, No.1,Dynamics, movements, and feeding ecology of a newly protected wolf population in Northwestern Minnesota
Ginsberg J. R., DW Macdonald (1990):
Foxes, Wolves, Jackals, and Dogs: An Action Plan for the Conservation of Canids
Morey, Darcy, F. (1994):
Savolainen, Peter et al. (2002):
Vol. 298. no. 5598, pp. 1610 - 1613.
Sundqvist, A.-K. et al. (2001):
Ecology, march
Tremblay, Jean-Pierre et al. (1998):
dynamics.
Urton, Erin Jaime Moira -Msc thesis (2004):
The evolution of the domestic dog. American Scientist vol. 82, July-AugustGenetic Evidence for an East Asian Origin of Domestic Dogs. Science 22 November :Y chromosome haplotyping in Scandinavian wolves (Canis lupus) based on microsatellite markers. Journ. of MolecularSummer foraging behavior of eastern coyotes in rural versus forest landscapes: A possible scenario of source-sinkEcoscience vol 5 (2), 172-182.Populations genetics, foraging ecology andtrophic relationships of grey wolfes in central Saskatchewan.
Department of Biology, University of Saskatchewan Saskatoon.
Van Ballenberghe, Victor et al. (1975):
Vilà, Carles et al.(2003):
nr. 1510/ Januar 7
Wayne, Robert (1993): Molecular evolution of the dog family. Theoretical and Applied Genetics, vol 9, No.6

Kilde: HelseHelse - Vetcur Biotec. http://helsehelse.info/#post13