{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.877 visninger | Oprettet:

Ubehagelig oplevelse {{forumTopicSubject}}

Jeg er lige kommet hjem fra en virkelig ubehagelig oplevelse ved stranden og har bare brug for at vende den.

Jeg går med hunden langs vandkanten og vi hygger os. Vi ser så en ejer med hund længere fremme, hun bøjer sig ned og jeg tænker hun tager snor på hunden.

Da vi kommer tættere på hinanden tager jeg Flora i kort snor og vi trækker længere op. Åbenbart har den anden ejer ikke taget snor på hunden, for den fiser alligevel lige hen til os.
Jeg råber selvfølgelig det gængse "de skal ikke hilse, kald din hund til dig!" og hun siger noget med "han er bare en hvalp" mens den danser rundt om os.
Midt i det hele får jeg altså langet fodet ud og skubbet den her hund hårdt væk.

Så farer hun hen til mig, tager hårdt fat i min arm og skubber mig, alt imens hun råber op om at jeg da er fuldkommen sindssyg at sparke en hund, at hun aldrig har oplevet nogen gøre sådan noget før. Hun har nærmest et vildt blik i øjnene og raser op som om jeg vitterligt er et barn, der lige har klippet fingeren af et andet barn med en saks.

Jeg siger rolig nu, at jeg skubbede hendes hund væk fordi hundene ikke skal hilse. Hun er fuldkommen oppe at køre og siger "nej du sagde bare - kald så din hund til dig" og vrænger rigtig med træls stemme mens hun citerer det jeg sagde.

Vi går derfra mens hun bander over mig.
Jeg ved godt, at vi altid har de her tråde om dumme hundemøder, men jeg er bare rigtig ked af det og føler mig nærmest krænket.
Det var virkelig, virkelig ubehageligt at blive taget fat i og skubbet af en fremmed, samt måden hun var fuldkommen oppe at køre på. Jeg tror bare, jeg har brug for at få det vendt.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ubehagelig oplevelse
  • #2   14. okt 2018 Hold da op smiley
    Jeg må ærlig indrømme at den opførsel var ikke gået overfor mig, havde hun revet fat i min arm, havde hun fået klar besked om at slippe øjeblikligt, og var det ikke efterkommet, havde hun fået sådan en på klaptræet.
    Den slags opførsel fra andre tolerere jeg bare slet ikke smiley


  • #3   14. okt 2018 Hun slap hurtigt efter hun havde skubbet til mig. Jeg tror bare jeg var i komplet chok, og gik derfra med én tanke i hovedet og det var at jeg ikke skulle bryde grædende sammen.

    Muligt at hun også var i chok over at nogen kunne finde på at lægge en finger på hendes hund. Men hold kæft, det var ubehageligt at blive taget sådan fat i af en komplet fremmed. Føler hun har overskredet min grænse gange 100.

    Derudover tror jeg heller ikke jeg ville turde gøre andet - hun var rimelig aggressiv og mente jo tydeligvis at jeg var fuldkommen sindssyg.


  • #5   14. okt 2018 Der har jo nok været tale om en meget ny eller usædvanlig uvidende hundeejer, for det er jo dumt bare at antage at ens hund altid er velkommen hos alle, uanset om de selv har hund med eller ej. (Jeg vælger at se bort fra de relativt få mennesker som bare er totalt hensynsløse da de efter min erfaring er ret sjældne).

    Omvendt ville jeg godt nok tøve med at "skubbe" til en tilløbende hund, som jo ret beset er uskyldig, med mindre der er overhængende fare for et direkte slagsmål. Hvis nogen havde sparket til min hundehvalp (som jo sikkert er det hun mener at have set at du gjorde) ville jeg godt nok også blive ret muggen. Det retfærdiggør selvfølgelig ikke at man går til håndgribeligheder!

    Hun har godt nok også været heldig med hvem hun har taget fat i, for havde det været mig, havde Luffe uden tøven taget en bid af hende...

    Du kan trøste dig med, at hun sikkert er lige så rystet, og sidder og fortæller sine venner om den frygtelige kvinde der går rundt og sparker til forbipasserende hundehvalpe.


  • #6   14. okt 2018 Ja, jeg tænker også at hun har haft adrenalinen pumpende og reagerede herefter. Hun var MEGET hidsig og oppe at køre, sådan efter min egen vurdering.

    Men ja, jeg havde jo sagt til hende at hun skulle kalde sin hund til sig og de ikke skulle hilse, og selv hvis hun kun hørte førstnævnte kan det da kun betyde, at hundene ikke skal hilse.
    Øv, det tager så meget glæde ud af at gå på stranden, når man ikke kan gå i fred.


  • #7   14. okt 2018 Det kan vist ikke skrives meget bedre end som Batdog og Kim har gjort.

  • #8   14. okt 2018 Det er jeg ikke ét sekund i tvivl om at hun sidder og gør, Kim smiley

    Men nej, det er jo ikke hundens skyld at den har en åndssvag ejer, og man bliver da pludselig i tvivl om man er gået for langt når man får så gedigent et møgfald.
    Men jeg står ved at når hundene ikke skal hilse, så skal de ikke hilse, og så gør jeg hvad jeg kan for at det ikke sker. Andre aner jo ret beset ikke, hvilken hund jeg står med. Det ærgerlige er bare, at det skal gå ud over en uskyldig, tilfældig hund, men det er jo altid hundene der bøder uanset hvad smiley


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.273
    #9   14. okt 2018 Selvfølgelig er det synd at det går ud over hunden. Det ansvar er hos ejeren alene. Jeg mener det er fint at du viser at du ikke finder dig i at din mening ikke bliver respekteret.

    Hvis ingen gør noget,har den opførelse Ingen konsekvenser. Hvis damen oplever det et par gange,kan det forhåbentlig være med til at hun ændre adfærd.


  • #10   14. okt 2018 Uha, det har jeg også prøvet.
    Jeg sparkede en stor Labrador væk som brugte Taliban som fodboldt.
    Lab-ejeren blev fuldkommen hysterisk og begyndte at hive og flå i mig jeg var ret tæt på at give ham et los lige i kronjuvelerne.


    Jeg er fuldkommen enig med Max.
    Godt nok er det gået ud over en uskyldig hund, men vær glad for, at det var dig den løb hen, hvor den ikke blev lemlæstet.
    Havde det været en aggressiv hund, så kunne den nu ligge på dyrhospitalet.
    Det samme gælder ejeren. Havde hendes opførsel ikke fået en konsekvens, så er det ret sikkert, at hun hellere ikke ville kalde hunden til sig en anden gang.
    Nu har hun oplevet hvad der kan ske og tager forhåbentligt ved lære af det.




  • #12   14. okt 2018 jeg tænker nok også at jeg bare ville have taget fat i hvalpen.... jeg kan godt forstå ejeren reagerede men derfor er det ikke i orden

    50/50 tænker jeg for den udgjorde næppe en fare?


  • #15   14. okt 2018 sådan er folk jo forskellige. jeg har en genbo med en golden hvalp. den tager jeg bare fat i og holder til ejeren kommer. jeg skulle overskride en grænsen for at sparke. de gange vi var i rigtige angreb med Hugo og ace gik jeg all in for at redde mine hunde men ved et simpelt møde ville jeg ikke kunne gøre den slags

    selv da det var alvor fik jeg det skidt bagefter

    men jeg mener nu heller ikke at få sparkede vel? så det er vist lidt en stramning


  • #19   14. okt 2018 Kan I huske dengang, at man altid fik tudet ørerne fulde af 'husk at se tingene fra begge sider'. I den her tråd lykkedes det indtil videre kun for ganske få.
    Vi har her at gøre med to hundeejere, der hver især har fået en dårligt oplevelse mest af alt pga små forskelligheder i synet på hundeopdragelse. Jeg er overbevist om, at Fünkes modpart ikke gjorde noget i ond hensigt, men det er naturligvis kun et vildt gæt fra een, der slet ikke var til stede.
    Til Fünke, op på hesten igen. Der døde ingen under indspilningen smiley


  • #22   14. okt 2018 Så kunne hun jo passende forhindre at hendes guldklump opsøger andre mennesker og hunde

  • #26   14. okt 2018 Hov, jeg har altså ikke losset til en harmløs hvalp smiley

    Det var ikke i nærheden af at være en hvalp hun havde sig (men tænkte ikke det var relevant information). Med min gode vilje vil jeg kunne kalde den en unghund. Jeg tror hun tænkte, at hun kunne køre på hvalpepas.

    Jeg mener ikke, at jeg har sparket og da i hvert fald ikke losset - men jeg skubbede hårdt til den og det indrømmer jeg gerne. Ellers ville jeg under ingen omstændigheder kunne have holdt den væk.

    Så i den situation står man lidt imellem at holde hunden fysisk væk eller lade dem hilse alligevel. Andre ville måske have valgt at lade dem hilse. Jeg gider ikke smiley


  • #27   14. okt 2018 nej funke du sparkede nemlig ikke. og skal vi lige huske smiley

    jeg mødte lige to hunde i snor som ejerne ikke kunne holde. med baby og aslan. ejerne gjorde deres og jeg mit og vi kom forbi. bagefter stod vi stille lidt og grinede fordi Zara sådan grinede... det tog godt nok brodden af det... de gjorde det jo ikke med vilje men mon ikke de var lidt flove og har lært lidt. det vælger jeg at tro

    utroligt at møde de to... har aldrig set dem gå tur. det er pladshunde... nogle gange får folk herude den idé at gå en tur men det er sjældent de gentager det... jeg har boet her i nogle år og aldrig set dem uden for matriklen... det undrer mig mere end at de var utrygge ved os....

    men der skete ikke noget


  • #28   14. okt 2018 Der er ingen andre end de sidste hysteriske indlæg der har hævdet at hunden blev sparket, men det betyder jo ikke at hundens ejer ikke har opfattet situationen sådan. Uanset hvad man mener om ejeren, er det da en syg tankegang at en sagesløs hvalp/unghund skal have et spark, bare fordi man opfatter enhver tilnærmelse til de sarte kræ man render rundt med, som en dødelig trussel.

    Jeg kan sagtens sætte mig ind i at det KAN blive nødvendigt at fjerne en nærgående hund fysisk, men det kan sikkert gøres uden at losse den over i nabokommunen, hvilket jo heller ikke er det TS har gjort, selv om det åbenbart er blevet opfattet sådan.

    Det er en uheldig sag, men mere er der jo heller ikke i det, og mon ikke den tankeløse hundeejer alligevel har lært noget?


  • #29   14. okt 2018 enig med kim. og jeg undrer mig over at det sker så tit herinde. jeg synes dog ikke ejerens adfærd er ok over for funke

    de to store er åbenbart på besøg hos genboen... kæft de er ræd for aslan lool lille men ingen skal true hans Zara. jeg er nødt til at tage ham ind fra haven.

    jeg tog det roligt men hunden bærer vist nag smiley

    PS han er bare territorial... det har intet med mødet at gøre. Han var sådan før også smiley men de to store har åbenbart fået nok for de piler ind og jeg gider ikke høre på min så han kommer ind


  • #30   14. okt 2018 Hundens ejer har helt klart opfattet det som et spark, og jeg ville da også blive sur hvis jeg tænkte nogen sparkede min hund (hvem ville nogensinde være begejstret??)

    Til gengæld ville jeg være lynhurtig til at få sagt undskyld, hvis det var min egen fejl, og jeg ikke engang kunne kalde min hund til mig.

    Men nej, så slemt er det ikke igen, det skal bare lige bundfælde.
    Jeg tror dog ikke ejer lærer noget af det, hun var tydeligvis overbevist om at jeg var psykopatisk dyrplager smiley
    Men man kan ikke gå igennem livet uden at støde på diverse konflikter og uheld. Det sker.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.273
    #32   14. okt 2018 Hvis man ikke vil at andre retter på sin hund må man have den under kontrol. Længere er den vil ikke. Den ligegyldighed er jo med til at der kan opstå konflikt både hunde og mennesker imellem.

    Det ser vi ofte og det er ikke rimeligt over for dem der godt vil passe sig selv. Det uanset hvad grund de må have der til.


  • #33   14. okt 2018 For lige at nævne noget positivt også:
    Jeg har lavet et opslag i en facebook-gruppe for Risskov (området jeg gik i) med en venlig opfordring til at spørge, inden man lader sin hund rende hen til fremmede.
    Bortset fra én enkel der skrev at så måtte man gå langt ude på landet og ikke i nærheden af legeglade hunde, så er det blevet modtaget godt og flere er enige. Det var da rart smiley


  • #34   14. okt 2018 Du får lige et kæmpe kram Fünke smiley

    Jeg bliver dæleme olm, hvis andre hundeejere ikke respekterer mit “de skal ikke hilse”. Svende kan ikke med fremmede hanhunde og hvalpe/unghunde forstår ofte ikke hans skrid. Hvorfor dælen skal det så gå ud over ham? Han holdes jo i kort snor og vi trækker op/ned/ind/ud, når vi møder andre hunde...altså distancerer os så godt som muligt.

    Hvis mit nej ikke respekteres råber jeg af den tilløbene hund...og forsvinder den ikke, tramper jeg hårdt i jorden mens jeg tager et skridt frem og råber. Mit sidste skridt ville være et stempel...med foden. Om folk bliver sure eller hvad, må de selv om. Svende skal ikke have flere unødige dårlige oplevelser med i bagagen.

    Og bevars! Vi træner ignorer men det hjælper sgu da nada, hvis andre hunde ikke ignorerer ham...eller hjælpes hertil.

    PS: Svende er ikke sart...men det er jeg til gengæld smiley


  • #35   14. okt 2018 Det er i grunden sjovt - jeg kan ikke følge "hende den andens" reaktion.

    Jeg har en gang med min schæferhund oplevet, at han stak af fra mig og løb over i hovedet på en anden hund, mens jeg drønede efter ham.
    Ejeren af den anden hund var IKKE begejstret - hun hylede op og sparkede efter min hund - jeg fik heldigvis fat i ham forholdsvis hurtigt og fik ham væk - og så var det ellers bare om på ryggen, fladt, mens alverdens eder og forbandelser blev udspyet over mig .. ikke et ord som forklaring fra min side, andet end et UNDSKYLD !!!!!

    Er der en hund / en kat / en whatever, i min varetægt, der render hen til en anden person / en kat / en hund, kan jeg da ALDRIG blive vred over, at den måske bliver modtaget på en ret ufed måde.

    Aj, det er omvendt tankegang, det der .. hold jeres hunde i snor, jeres katte i voliere, jeres whatever´e i whateveré .. så sker der sjældent ret meget.

    Og sådan helt fra bunden af mit hjerte - hun var en lortekost, hende med den anden hund, og havde edderdylme fortjent 5 flyveskaller og 7 cirkelspark .. og måske en highfive .. lige i fjæset .. med en skovl!


  • #36   15. okt 2018 Meld hende for vold... det er hvad det er og vi kan ligeså godt kalde en spade for en spade... også for din egen skyld.. for det er et overfald... og hvorimod man faktisk godt må skubbe til en fremmed hund...så må man ikke skubbe til et fremmed menneske...

    Kommer der noget ud af at melde "fremmed dame med hund"...nok ikke, men måske hjælper det lidt på din egen oplevelse at erkende og acceptere det faktisk var et overfald og det er begrundet og berettiget du føler dig sådan smiley


  • #37   15. okt 2018 Tak for jeres kommentarer og kram!
    Om jeg tør at melde en vag beskrivelse af "fremmed kvinde med hund", det ved jeg godt nok ikke, men jeg kan godt følge din tanke, Obster. Jeg stod jo nemlig i situationen og prøvede ikke at eskalere det, da hun var så aggressiv, at jeg var i tvivl om hvad konsekvenserne kunne være (selvom hun nok næppe ville nikke mig en skalle).

    I bagklogskabens lys ville jeg have reageret prompte på hendes, ja, overfald, men i situationen havde jeg aldrig nogensinde regnet med, at hun på 2 sekunder ville være henne og tage fat i mig. Det var overvældende og generelt er det da skræmmende, at det kan være konsekvensen af at få andres hunde væk.


  • #38   15. okt 2018 Jeg kan på ingen måde følge dem, der synes at Fünke har nogen skyld her.. Overhovedet!
    Jeg synes ikke du har handlet forkert. smiley

    Jeg kan godt forstå, man blive øv/ærgerlig/ked af at der er en der skubber til ens hund - men så må man gå hjem og slå sig selv oven i hovedet med en avis over ikke at have styr på sin hund..


  • #40   16. okt 2018 Og man kan også ikke-have en forståelse for damens sindsyge måde at te sig på, uden samtidig at mene, at Fünke har nogen skyld i det ....

  • #42   16. okt 2018 Nå, mit var til #39 - men det var der formentlig ingen, der var i tvivl om ...

  • Sofie
    Sofie Tilmeldt:
    sep 2013

    Emner: 14 Svar: 105
    #43   16. okt 2018 Omend jeg selv ville blive sur hvis nogen sparkede ud efter min hund, så synes jeg faktisk alligevel at det er i orden, dobbeltmoralask ja, men følelser har ikke altid ret. Vi kender vores hunde og det er vores pligt at have styr på dem, andre mennesker ved ikke om de bare vil sige hej, eller om de sætter tænderne i halsen så snart den kommer hen.
    Jeg tror rent instinktivt at jeg ville have samme reaktion som kvinden, fordi jeg elsker mine hunde og ingen skal røre dem, men jeg ville også skubbe andres hunde væk, hvis de kom tæt på uden snor.


Kommentér på:
Ubehagelig oplevelse

Annonce