Hjælp til kat. {{forumTopicSubject}}
Min søster har to katte. Den ene forsvinder og hun efterlyser den. Hun er også ude og lede af flere omgange. Når min søster opgiver at finde den, hun regner med den er død. Katten forsvandt for over 3 måneder siden.
Hun har for 14 dage siden købt en ny kat. Og den er faldet godt til med den der er tilbage.
I dag kommer den forsvundende kat hjem igen. Han hvæser rigtig meget af min søsters kæreste i starten, men ikke mere. Dog hvæser den rigtig meget at både den nye kat og den ham kender.
Hvad skal min søster gøre. Jeg har sagt hun skal give det tid og evt lukke den nye kay lidt væk.
apr 2018
Følger: 19 Følgere: 661 Emner: 121 Svar: 6.955
så start der.
ellers må hun jo nok finde et nyt hjem til den nye. den gamle skal jo da vel ikke smides ud pga en ny? skal den det må den jo være den der flytter
chancen for at de lære at gå sammen uden en ret stor indsats findes men er lille. er hun klar til den indsats?
jeg har gjort det nogle gange og må indrømme at det gider jeg ikke igen så hun skal overveje hvad hun vil og magter
dec 2011
Følger: 3 Følgere: 3 Hunde: 1 Emner: 126 Svar: 736
jul 2012
Følger: 22 Følgere: 1420 Hunde: 1 Emner: 37 Svar: 7.441
jul 2012
Følger: 22 Følgere: 1420 Hunde: 1 Emner: 37 Svar: 7.441
apr 2018
Følger: 19 Følgere: 661 Emner: 121 Svar: 6.955
jeg vender tilbage på pc med råd lidt senere. skal lige i bad mm
dec 2011
Følger: 3 Følgere: 3 Hunde: 1 Emner: 126 Svar: 736
apr 2018
Følger: 19 Følgere: 661 Emner: 121 Svar: 6.955
kan ikke overskue at skrive det fra mobil
apr 2018
Følger: 19 Følgere: 661 Emner: 121 Svar: 6.955
Der står noget om fertilitet, territorial adfærd og andre årsager. Her er et uddrag - noget af det er ikke relevant, men hun kan selv sortere.
"Sammenføring på ny
Når du skal arbejde med aggressioner mellem hjemmets katte, så er det afgørende, at de fra det øjeblik træningen starter, ikke længere har mulighed for at slås eller på anden vis presse hinanden. Lige nu er deres relation slidt eller delvis ødelagt. Den skal du genopbygge, ganske som hvis du satte to fremmede katte sammen for første gang. Første trin er derfor at forhindre kattene i at slås mere ved at adskille dem. Det sker bedst med en netdør, som du selv kan lave. Gennem den kan kattene se hinanden, men ikke skade hinanden, og du kan arbejde med dem på hver side af døren via modindlæringen, som beskrives herunder.
Fastgør døren med kroge, så kattene ikke ved at uheld kommer sammen, mens du ikke er hjemme, eller mens du sover, og instruer alle i hjemmet, om at kattene ikke må lukkes sammen. Netdøren accepteres af de fleste katte, da de ikke føler sig helt isoleret, som de ville gøre bag en massiv dør, der lukkes. Hvis dine katte stresser op pga. adskillesen, så kontakt os, så skal vi vejlede dig i, hvordan du lærer kattene dette på en stressfri måde.
Husk at skifte mellem kattene, så de stadig får adgang til hele huset, men bare ikke samtidig. Flyt også på kattebakkerne mellem de to katte, så de ikke fravænnes at bruge samme bakke senere. Du kan også tage lidt brugt grus og udveksle mellem kattebakkerne, så kattene husker hinandens lugt i denne sammenhæng også. Kan dine katte selv gå ud, og slås de også udenfor, så luk dem ud på skift.
Hvis du har flere katte, så lad dem på skift holde de adskilte katte med selskab, så gruppen ikke opbrydes undervejs.
Sørg for at tilbringe lige meget tid med begge katte, så de ikke føler sig isolerede fra kontakt. Dette løser du let ved på skift at give begge katte adgang til forskellige dele af huset, bare ikke samtidig.
Modindlæring
Den metode, som du anvender, til at ændre på kattenes negative forventninger ved synet af hinanden, hedder modindlæring eller kontrabetingning. Lige nu forbinder kattene synet af hinanden med noget negativt. Denne forbindelse skifter du gradvis ud med en positiv ved at lave positive ting med kattene, mens de kan se og lugte hinanden, men ikke angribe hinanden. For at virke skal afstanden mellem kattene være tilpas stor i starten til, at ingen af dem føler sig pressede.
Adskil kattene via netdøren og gør følgende:
- Gnid nogle tørre klude eller stykker af klude på den ene kat. Placer kludene i rummet hos den anden kat og under denne kats madskål. Giv også lækre godbidder på kludene med duften. Gør det samme ved den anden kat med dens uvens duft.
- Giv kattene godbidder og lækker mad samt dåsemad på hver side af døren, så de kan se hinanden, men stadig er på en afstand, hvor de trygt vil spise. Laver en kat udfald/angreb eller viger en kat væk, så skab mere afstand og fortsæt her. Ganske gradvis gør du afstanden mindre over tid. Hvor hurtigt du kan gå frem, afhænger af hver enkel kats reaktion.
- Leg med kattene på hver side af døren. Vær varsom med at hidse dem op med legen, så det ender i angreb i stedet. Gå meget varsomt frem, men skab gode oplevelser sammen med netdøren imellem kattene, så de ikke kan skade hinanden.
- Sæt dig med kattene ved døren og kæl og snak med dem begge med en lys og rolig stemme. Klø dem, nus dem og skab en dejlig stemning, ganske som hvis I sad i sofaen sammen.
Træn disse ting kort tid af gangen, men gerne flere gange dagligt.
På sigt vil de mange gode oplevelser kombineret med syn og lugt af den anden kat, smitte til kattenes omgang med hinanden, hvis denne metode anvendes korrekt."
Den her får hun nok ikke brug for, men nu får hun den. Den anvender jeg ved voldsom aggression:
"Targettræning
Ofte kan det virke meget voldsomt for kattene at nærme sig hinanden direkte. Derfor bør du indlære begge katte en såkaldt targetadfærd og bruge denne i træningen.
En target er en del af klikkertræningen, og før du kan anvende metoden, skal dine katte lære targetadfærden hver for sig. Først når de begge er sikre i øvelsen, kan du udføre den med begge katte samtidig.
Da du skal arbejde med to katte samtidig på sigt, har du brug for, at kattene kan høre forskel på markøren. En klikker dur derfor ikke til dette arbejde, men princippet er det samme. Indlær i stedet et vrøvleord til hver kat, så kan du arbejde med dem begge samtidig uden forvirring.
Gør følgende:
- Vælg et ord, som er kort, præcist og som du aldrig bruger i andre sammenhænge til katten. Det kan være ”bom”, ”dub”,”Jubi”, ”yes” eller et andet ord. Bare det er det samme hver gang. Vælg ét ord til hver kat.
- Sig ordet en gang og giv katten en godbid. Gentag 10 gange. Hold pause. Gentag 10 gange. Nu er ordet indlært.
- Gentag træningen med den anden kat, blot med et andet markørord.
Vælg nu en genstand, som katten skal berøre med snuden. Det kan være en mindre papkasse eller kurv. Genstanden må ikke være for lille, da kattene så kan opleve det ubehageligt at nærme sig hinanden. Sæt genstanden ned, sig kattens personlige markørord én gang og giv herefter katten en godbid for hver gang den berører genstanden med snuden. I starten gør katten dette af nysgerrighed, men gradvis vil den forstå, at den ved at berøre genstanden med snuden, udløser sit personlige markørord og godbid hos dig. Derfor gentager katten øvelsen.
Når begge katte har lært dette, sætter du genstanden ind mellem dem. Hvis de endnu ikke kan være i samme rum så lav øvelsen med netdøren imellem kattene. Herefter kan du ganske gradvis begynde at åbne døren, hvis du skønner det sikkert. Hver gang en af kattene eller begge katte berører genstanden, så sig denne kats personlige markørord en gang og giv en godbid.
På sigt kan du gøre genstanden mindre. Har du valgt en papkasse, klipper du den gradvis mindre.
Hvis kattene angriber, viger bort eller på anden vis kommer i konflikt, så skab straks mere afstand og fortsæt træningen herfra. Før du kan lave denne træning, skal du have været i gang med de øvrige tiltag i en periode, da risikoen for slagsmål ellers er for stor.
Husk at hvis en af kattene ikke vil spise, eller mister koncentration om opgaven og i stedet er fokuseret på den anden kat, så er du startet på dette arbejde for tidligt. Gå da tilbage til e-bogens øvrige forslag og arbejd mere med disse, før du laver targettræningen med begge katte samtidig. Indtil da kan du dog sagtens indlære både markørord og targetadfærden med at snuse til genstanden med hver kat adskilt.
Træn disse ting kort tid af gangen, men gerne flere gange dagligt. Kattene lærer også i pauserne, og adfærdsregulerende træning er mentalt hårdt ved kattene, der jo har en historie sammen af negativ art. Husk dette i din træning."
Stresset er de helt sikkert. her er lidt fif at sortere i:
Stress
Katte med denne problematik er altid stressede. Udover at behandle årsagen til stressen, skal du derfor også sætte aktivt ind for at reducere kattenes stress, da de ofte ikke selv formår dette. Årsagen er kortisolen i deres krop, som tager meget lang tid at nedbryde, og som en stresset kat både er i overskud af samt vedligeholder.
Måder at reducere stress på:
- Forhindre flere slagsmål og angreb ved at adskille. Ro er livsvigtigt, når en kat er stresset. Hvis du lever sammen med din uven, så sover du ikke nok. Det ene øje er altid åbent. Når du giver kattene muligheden for hvile i trygge omgivelser, vil de begge ofte sove meget i starten. Dette er normalt og et godt tegn. De trænger til det. Du kan også spille beroligende musik på lav lydstyrke for dem i starten. Især Mozart reagerer mange dyr positivt på.
- Vær gennemsigtig i din omgang med katte, så de ved, hvad de må og ikke må i hjemmet. Skæld ikke ud eller vær urolig omkring dem. Dette øger deres stress.
- Aktiver kattene ekstra meget i en periode på en til to måneder (den tid kortisol tager om at forlade kroppen men vurder din kat løbende) og gå derefter ned til den normale aktiveringsmængde, som er beskrevet i kapitlet Kedsomhed. Stress skal ud af kroppen. Motion modvirker stress. Husk at aktiverer både fysisk og mentalt. Husk at træningen med target, selvværd og netdør samt modindlæringen også er aktivering. Byg derfor disse ting ind i dagligdagen, så sparer du tid.
- Anvend kosttilskud, der reducerer stress i en periode på mindst 3 måneder. Kalm virker normalt godt her eller Zylkene."
Og det er ikke raketvidenskab, men almindelig træning som mange bare ikke er vant til omkring katte i DK, hvilket er en skam, da det kunne forhindre mange hjerter i at knuses, for det virker
Pøj pøj med dem
dec 2011
Følger: 3 Følgere: 3 Hunde: 1 Emner: 126 Svar: 736
Ida, ham skal til dyrlægen om et par dage. Han skal lige have mulighed for at falde til igen.
apr 2018
Følger: 19 Følgere: 661 Emner: 121 Svar: 6.955
Hjælp til kat.