Hvordan kommer man videre efter tab? {{forumTopicSubject}}

Hej HG.

Den sidste mdr har for os været den værste jeg nogle sinde har oplevet! puha

Darwin blev aflivet d.24 aug 2017 pga kræft.

Fredag d.18 aug havde han fået taget fuld blodprøve profil fordi vi skulle skire os at der ikke var noget med ham, han havde lidt med ryggen og gik til kiopraktor med den, så for at være sikker på at der ikke var andet. Og blodprøverne var fine! Onsdag aften d.23 blev han rigtig vag og fik 40.8 i feber, jeg valgte derfor at køre han til dyrelægen. Da vi ankommer er hans temperatur steget til 41,5, han er meget vag, bløder lidt ud af næsen og vi opdager så at alle hans nymfer er hævet op og på størrelse med en knytnæve. Det er sket på en time!
Der bliver taget blodprøver igen og er nu en helt anden snak - lægen var ikke i tvivl, han måtte havde kræft. Men vi vælger alligevel at prøve at give ham noget og hun tog nogle prøver for at være sikker. Næste morgen torsdag d. 24 aug viste prøverne hvad vi har bange for, kræft. Vi bestemte os for at skulle være 200% sikker så jeg kørte til Ålborg med det samme, og de sagde det sammen, nu blødte han dog en del fra næsen og nu også tandkødet og øjnene var helt blodsprængte. Så torsdag d.24 aug kl.14 ved Sindal dyrelægen fik han fred, pisse hårdt og uretfærdigt! Han blev 5 år < 3 suk

I lørdags d. 23 sep sagde vi farvel til vores lille pomerainen Maggi, efter en ufattelig uheldig ulykke. Min kæreste skulle hente en vandskære i vores rundbuehal, 300 meter fra vores hus. Så han tog atv'en, kørte lige så stille op ad med Kiki og Maggi foran sig, vandskæren glider ned og han kigger tilbage, i det kan kigger tilbage render Maggi ind foran atv'en og bliver kørt over. Hun kunne ikke bevæge sig, så hurtigt videre til Frederikshavns dyrehospital, hvor der blev konstateret at hun havde brækket bænkknet og ryggen, og hendes chancer var 3-4%, og det var før han overhovede tænkte på indre skader. Hun blev 6,5 år < 3

Det hele føles sku så uretfærdigt! Vi var lige begyndt at kunne snakke om Darwin uden at være totalt ulykkelige, og nu starter det hele igen. Men føler ikke man har ret til at være glad , alt minder en om at de mangler og ja det hele er sku så trist. Der udover at min kæreste selvfølgelig også fuldstendig utrøstelig, han kan ikke tænke på andet end at det er ham der har slået Maggi ihjel og den tanke kan jeg slet ikke få ud af hans hovede. Det var jo en ulykke, af alle mennesker elskede han den hund, så selvfølgelig var det ikke meningen!

På en mdr er vi gået fra 3 dejlige raske unge hunde til 1 dejlig rask hund. Det er så stille og trist, ved slet ikke hvordan det noglesinde skal blive godt igen