Seperationsangst 7-8 år gammel hund. {{forumTopicSubject}}

Hej alle hundemennesker.

Jeg står i en rigtig rigtig træls situation...

Det kan godt risikere at blive en lang smøre... Jeg undskylder på forhånd.

I 2008 køber min daværende kæreste og jeg en 1,5 år gammel hanhund, Diesel. Han er en blanding af Golden ret. Amerikansk Bulld. Schæfer og lab. Super godt socialiseret med hunde og de fleste mennesker. Kan en masse tricks. Vi får af vide fra internatet at han er velfungerende.

Det er han ikke. Vi vælger dog at beholde ham og give det en chance. Han har et stort seperations angst problem. Han ødelægger sig selv og andet inventar i sin angst.

Jeg får ham kastereret et halvt års tid efter vi har fået ham, da endelig har fået lidt huld på kroppen. Det afdæmper ham lidt.

Han stresser nemt. Eksempel: går vi tur et nyt sted, får han tynd mave. Men det er væk dagen efter.

Alle afvigelser i hans hverdag stresser ham og han bliver utryk.

De første par gange Diesel mødte min far, sad han med store mørke stirrende øjne og savl dryppende. Det fik jeg også pillet af ham.

Der har været rigtig mange ting hvor han ikke har været velfungerende.

Jeg træner (vi snakker stadig 2008-9) med ham at han skal være i hundegård, og han bliver så dygtig til det at han logre og løber glad i derind, når han skal i hunde gård og jeg køre fra ham. Han spiser imens vi er væk, og det køre bare rigtig godt. Han er blevet en super god hund i løbet af 6-8 mdr. Jeg har ikke indtryk af at han stresser. Han er dejlig nem at have med og gøre. Man kan alt med ham. Selv fremmede katte kan jeg styre ham overfor og kalde ham tilbage. Super velfungerende.
Alt det jeg har fået pillet af ham, er gjort ved vedholdenhed, motion, aktivering, og selvstændig gøre ham. MEGET MEGET hårdt! Men det virkede.

Nu sker der så det at min eks og jeg går fra hinanden (2010)og vi aftaler at han ( det var ham der oprindligt ville ha hund) skal beholde Diesel da det er gården han kender til. Jeg flytter to år til Australien ( dec. 2011).
Jeg spørger (januar 1014) min gamle svigerinde hvordan det går med Diesel, om han har det godt. Diesel er nu 7-8 år gammel.

Det er gået helt galt for Diesel ( eller min eks...) Han har fået kæmpe tilbage fald med hans seperationsangst. Han har sågar sprunget ud af et vindue og skåret sig i poten pga. det. Jeg snakkede med min eks igår, og det lød på mig som om det er blevet værre end da vi først fik ham. præcis hvor lang tid det har stået på, ved jeg ikke endnu. Det er blevet helt slemt efter at min eks er begyndt at sejle.
Det er rigtig hårdt at få af vide at alt det arbejde jeg har lagt i ham er gået til rotterne. Mange tåre blev grædt da jeg hørte han havde fået det skidt. Jeg troede faktisk min eks var i stand til at opretholde ham velfungerende.

Jeg bor i lejlighed nu med mine to katte (som Diesel kender) som ikke er frygtelig stor. Der en tre andre hunde på gården og en masse dejlige gåtur muligheder lige udenfor døren. Hvis jeg kunne få lov ville det være de perfekte rammer for Diesel at komme sig i.

Mit spørgsmål til jer er:

Kan en ældre hund med hans dybe tilbagevænnet angst komme sig igen?

Hvad har i af erfaringer?

Jeg har ikke mulighed for at lave ham en hundegård. Så jeg tænker at hvis han skulle bo her var det noget med burtrænning. Han er aldrig blevet trænet intensivt "i bur".
Dvs. to store ting, bur og seperationsangst, der skal arbejdes på.
Jeg går selv hjemme for tiden med depression, så det er også en risiko for mig personligt at begive mig ud i et så stort projekt, da jeg risikere at udskyde min egen "helingsproces". Kunne ikke lige finde et bedre ord...

Vi er enige om at han ikke skal til fremmede mennesker. Men måske han også vil betragte mig som fremmede da jeg ikke har set ham i over to år.

Eksen har ikke evner eller vilje til at gøre noget for at hjølpe Diesel. Så Han har snakket om aflivning...
Det er hunden på billedet.