{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.455 visninger | Oprettet:

Hvis du en dag ikke kunne have din hund mere... {{forumTopicSubject}}

Ja som overskriften siger.. Hvis du en dag ikke kunne have din hund mere.. ville du så uden problemer kunne omplacere...eller ville du aflive?

Historien bag er at vi i 12 måneder har haft Petri med mega seperationsangst. Han kan ikke være alene 2 min efter vi flyttede, og vi har haft diverse adfærdsbehandlere på, og får en ny på fredag. han har prøvet alt af zylkene, DAP, thundershirt, og jeg har babygitter mm.. jeg har prøvet ALT.. og jeg krydser sådan fingre for at damen på fredag kan udvikle mirakler, for tanken om at vi må af med ham knuser mit hjerte. jeg græder mig i søvn om aftenen af stress og sorg..
Hverken kæresten eller jeg kan holde til det mere. Vi forlader ham aldrig da han hyler hvis vi gør.. og ingen træning virker. (han kunne være alene før vi flyttede)

Vores forhold er ved at gå i stykker pga det her...vi laver aldrig noget sammen, vi skændes kun om, at vi ikke kan finde pasning til ham osv..eller hvem der skal stå en time tidligere op om morgenen for at køre ham til pasning. De dage ingen kan passe der pjækker jeg fra studiet. Jeg er ved at gå ned med stress eller en depression tror jeg, jeg er ulykkelig hele tiden. jeg vil bare så gerne beholde min hund smiley Nu græder jeg igen)

Nå men mange siger jeg er egoistisk fordi jeg har overvejet at aflive ham...har sagt at til august når jeg starter rigtigt arbejde så skal han kunne være alene, ellers kan vi ikke have ham mere(puha det er hårdt at skrive)..men det er sandt.. mit liv har været på standby i et år.. jeg laver intet andet end at passe hund, skaffe pasning eller køre ham rundt til pasning.

Jeg tænker aflivning fordi jeg for det første ikke ville kunne sove roligt om natten de næste 10-12 år uden at vide om min bedste lille hundeven har det goddt et fremmed sted!
For det andet ja han kan IKKE være alene, han har dårlig selvtillid, kan ikke med andre hanhunde, er bange for børn, for lyde og for at køre bil. Han er meget følsom og følger mig som en skygge.
Han kunne sikkert få det fint et andet sted, men der er bare igen i mit hoved der kan passe på ham som jeg kan ..

Jeg ved godt det sikkert er skide egoistisk at tænke som jeg gør..men der er sku nok sunde og raske hunde derude der mangler et hjem..Petri er ikke sund og rask i min verden, han er ikke mentalt ovenpå, han har altså ikke et stærkt sind osv.

Puha hvordan fanden træffer man det valg?

Jeg ved godt jeg er sortseer.. jeg skal KÆMPE..for min hund og jeg.. Han SKAL bare lære at være alene hjemme igen..men for fanden hvor har det taget lang tid, og det blir nærmest kun værre?? smiley

Håber adfærdsbehandleren på fredag kan hjælpe os videre...jeg har bare snart opgivet håbet smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvis du en dag ikke kunne have din hund mere...
  • #1   3. jun 2013 I dit tilfælde, eller Petri´s tilfælde ville en aflivning være OK i mine øjne.

    Og ellers et hjem hos et gammelt ægtepar hvor ikke han behøves være alene.


  • #2   3. jun 2013 Jeg er helt enig med medløber. Du har ved gud prøvet, og hvis ikke du kan finde det rette hjem til Petri, så synes jeg at en aflivning vil være bedre end at han måske ender som kastebold hos folk

  • #4   3. jun 2013 Det værste er at jeg ikke kan leve uden hund..men jeg vil aldrig have hund igen hvis ikke det her lykkedes..men igen.. livet er så tomt uden hund..uden Petri.. fuck :´(

  • #5   3. jun 2013 Jeg ville aflive i jeres tilfælde. Hunden er angst på så mange områder. Den er formentlig slet ikke præget korrekt som hvalp, hvilket er så ufatteligt vigtigt.

  • #6   3. jun 2013 Helt enig med medløber. Synes du/I har gjort alt I kunne og i stedet for han risikerer at blive smidt rundt i "systemet" så er aflivning den bedste løsning lige i jeres tilfælde.

    I stedet for han bliver smidt rundt i systemet, så er aflivning den bedste løsning både for jer og ham.

    Håber den sidste adfærdsbehandler kan hjælpe, men det er jo ikke meningen der skal være så mange frustrationer forbundet med at være hundeejer. Det burde være en glæde for jer alle sammen.


  • #7   3. jun 2013 Malene: jeg stolede fuldt ud på opdrætter..men da jeg fik ham hjem som 8 ugers begyndte jeg at betvivle hendes evner mht socialiseringen, så tror du har ret smiley

  • #8   3. jun 2013 Tori skal heller aldrig omplaceres. Det er hun for speciel til. Nanna kunne sagtens. Hun er så stærk, både fysisk og psykisk.

    Måske du burde vælge en voksen hund i balance næste gang? Så kunne du få indblik i adfærd uden at skulle præge selv. Derefter kunne det være at erfaringen var opbygget til at præge, opdrage og træne en hvalp med mere succes smiley


  • #9   3. jun 2013 Jeg kom lige til at tænke på, at din hund måske har knyttet så mange dårlige associationer på der hvor I er flyttet hen, til at det er umuligt at lære ham positiv adfærd. Måske han skal fjernes fra stedet og "omprogrammeres" fx via andre hunde.

  • #11   3. jun 2013 Michael:din hund bider dyrlægen. Det er total uacceptabel adfærd i mine øjne, og derfor ville jeg ikke kunne eje en hund, der reagerer sådan. Det var hvad jeg skrev. Resten puttede du selv på smiley

  • #12   3. jun 2013 Michaels hund har så IKKE bidt dyrlægen.

  • #13   3. jun 2013 Jeg har brugt ALT min tid på min hund i det sidste år.. lige lidt hjælper det.. men jeg tror at det er OS han har den her seperationsangst med.. jeg er nemlig ikke sikker på han ville have det på samme måde et andet sted, måske med en anden hund, men jeg ville slet ikke kunne holde ud ikke at vide om han har det godt osv.. Og det kunne vel også blive MEGET værre at flytte ham til et nyt hjem? det er vel knald eller fald?

  • #16   3. jun 2013 Kaoz var 1 år om at lære at være alene..

    Jeg gav den på alle tangenter, selvtillidstræning via lydighed, selvtillidsøvelser (hjælpe hunden til at overvinde små frygte, positive oplevelser osv), førertillid (vær til at stole på, læs hunden, imødekom hvor den har det svært) - og efter 1 år, der kunne han pludselig bevare fatningen mens han var alene smiley

    Skal han væk en dag, er det aflivning. Han trives med mig ved sin side, han spejler sig i min ro og overskud - i en ny familie ville hans angst og stress vende tilbage på ganske kort tid.

    Om damen kan hjælpe jer ved jeg ikke, husk bare, at hunden skal hjælpes, og det er dens omgivelser, der skal ændres.
    - Små vaner, der giver mere angst end tryghed er mit bud på hvad der kan være galt, men uden at have set hund og jer i en "vi ses senere"-situation er det ikke til at sige smiley

    Held og lykke!


  • #17   3. jun 2013 Malene: jeg har haft en hund som fungerede perfet, han var desværre krnosk syg og måtte aflives. Og indtil Petri var 12 måneder fungerede han også super godt, han blev meget bedre og meget mere modig, kunne være alene hjemme uden problemer osv. men han har altid været mistroisk, det har jeg ikke kunne "pille" ud af ham desværre.. men han gør intet, han flygter bare .. Jeg syns ikke jeg har fejlet som ejer, men jeg er bare magtesløs nu.

  • #18   3. jun 2013 Har han haft en traumatisk oplevelse eller noget, der har udløst adfærden?

  • #19   3. jun 2013 Nina: jeg går til spor og agilty og han er pisse dygtig på en træningsbane, der fejler selvtilliden ikke noget. han kan også sagtens efterlades til pasning når jeg skal i skole, det har han vænnet sig til.. men så snart vi er herhjemme er den gal.. han går rundt og piver, han følger efter mig osv. Og så kan han høre en lyd fra et vindue der blafrer fx og så løber han ind under sengen og gemmer sig og ryster af angst. det er da synd han har det sådan smiley

  • #20   3. jun 2013 Julie S - Har i prøvet royal canin calm? Det har virkelig hjulpet meget på mit nervevrag af en hund.
    Hun kunne heller ikke være alene, men hun kom på RC calm, og så fandt jeg ud af, at hvis hun får et tæppe op i vindues karmen, så hun kan kigge ud, så er hun rolig og sover.

    I jeres tilfælde synes jeg også, at det er helt ok at aflive. Det er ikke ret mange mennesker, der har forståelse for den type hunde og jeg synes at du/i har gjort det virkelig godt - bare ærgerligt at det ikke har virket.

    Hvis jeg ikke længere kunne have Lady, skulle hun også aflives.
    Jeg kender hende og alle hendes små signaler (hun er ikke vildt let at læse) og det stoler jeg ikke på at andre kan - ikke engang min familie/kæreste. Samtidig er hun en halv stor udgift, fordi hun er så speciel og har så specielle behov, og jeg er ikke sikker på at andre ville poste det i hende. I hvert fald ikke dem jeg kender og som kunne overtage hende hvis det var.

    Og så er der lige den lille ting, at jeg lovede hende jeg fik hende af, at kunne jeg ikke have hende, skulle hun ligges til at sove.


  • #21   3. jun 2013 Malene: ja da vi flyttede sidste år, der var han en aften hos svigerfar hvor vi ikke var hjemme, men svigerfar var hjemme- så løb han ud af hoveddøren om aftenen fordi de ik fik lukket den ordentligt, og han var så væk i regnvejr i 8 timer midt om natten imens vi alle gik og ledte efter ham. jeg var skrækslagen, men han kom hjem i god behold. siden har han ikke kunnet være alene hjemme smiley Så det er et traume af en art..og jeg kan ikke knække nøden smiley

  • #22   3. jun 2013 Det er da synd, det kan der ikke være uenighed om smiley

    Hvad gør du så, når han bliver bange? Der er en hårfin grænse på om du hjælper eller forstærker..


  • #23   3. jun 2013 Ja det er da et stort traume. Det kan meget vel være udløseren.
    Jeg håber en anerkendt adfærdsbehandler kan hjælpe jer.


  • #24   3. jun 2013 Jeg ved hvor frygteligt det er at have en hund, som ikke kan være alene. Min race er ikke god til det. De trives bedst i flok. Men man skal jo starte med en enkelt hund, og det lykkedes os da også med nogle ugers fri og intensiv træning smiley

  • #25   3. jun 2013 Nina jeg plejer at ignorere når han blir bange, jeg ynker ham ikke

  • #26   3. jun 2013 Og jeg har prøvet calm i de 120 dage de anbefaler man mindst skal, men jeg kunne ikke mærke en forskel, og så har jeg ikke råd til 500 kr for 2 kg foder som blir spist på 14 dage desværre.

    Pt er han opstartet på Clomicalm fra dyrlægen, et antidepressiv mod seperationsangst plus zylkene. jeg kan 2 uger inde i fuld dosis ikke mærke en forskel endnu


  • #29   3. jun 2013 Puha det er jeg da ked af at læse,troede ikke det var så slemt med ham smiley
    Vi fik jo Tabbie aflivet, hun var bange for ALT,og hun havde det ikke godt smiley
    Men vil foreslå dig evt at prøve Tove Nielsen fra www.naturgaarden.dk Hun kan altså en del, hvis det "bare" er et traume,ellerprøv at ring og få en snak med hende,hun er rigtig sød smiley
    Ved du om han oz er sådan hvis der er en anden hund?


  • #30   3. jun 2013 Jeg tror jeg ville finde en gammel rolig tæve der evt. Kunne smitte lidt af på ham smiley specielt i de situationer hvor det er "farligt", men også bare generelt i dagligdagen. Men puha det er op af bakke...

  • #31   3. jun 2013 Bachs blomstermedicin....den blanding, der kaldes resume remedy. Det gives i dråbeform i en pipette 4x om dagen. Det er nemt hurtigt og kan ikke overdoseres. Det hjalp min Sally nogenlunde gennem nytåret. Det er med til at tage toppen af den følelse, der dominerer og i dette tilfælde er det så angst. Prøv t Google det. Det kan købe i Matas.....

  • #32   3. jun 2013 Ok nogle vil nok grine over hvad jeg nu vil forslå, men har i overvejet at få en clairvoyant ud?
    Måske et forsøg værd smiley


  • Simone
    Simone Tilmeldt:
    nov 2012

    Følger: 3 Følgere: 2 Svar: 68
    #34   3. jun 2013 Hvis du har overskud til det, kunne det måske hjælpe at få en voksen steriliseret tæve, som kunne være alene hjemme, og kunne lære ham det smiley
    Det kan jo være at han leger med den og glemmer at være bange/nervøs smiley


  • #35   3. jun 2013 Cirkeline L: Jeg tænkte lige nøjagtig på det samme. Nogle vil nok også synes jeg er mystisk, men med det TS beskriver, at det kun er et problem i hjemmet, og ikke når han bliver passet andre steder ...... Julie S: Jeg synes virkelig du skal overveje en clairvoyant også nu når du er i gang med at afprøve alle muligheder.

  • Simone
    Simone Tilmeldt:
    nov 2012

    Følger: 3 Følgere: 2 Svar: 68
    #36   3. jun 2013 Cirkeline L: Tænkte jeg også, da jeg selv har prøvet det smiley Ingen hunde ville gå ud/ind af hoveddøren, det viste sig at der var ''noget'' smiley

  • #37   3. jun 2013 Nogle hunde ER yderst sensitive overfor den slags, og hvis der er noget i hjemmet af den slags, så vil den automatisk være utryg.

  • Simone
    Simone Tilmeldt:
    nov 2012

    Følger: 3 Følgere: 2 Svar: 68
    #39   3. jun 2013 Fjerne ''det'' hvis det er ''det''
    Det er da forsøget værd for hundens skyld.


  • #40   3. jun 2013 Jeg syntes bestemt at det er et forsøg værd at prøve at finde et nyt hjem til ham, hvor han ikke behøver at være alene - eller hvor det viser sig at han faktisk kan være alene; for som jeg læser det, var der ikke de store problemer før i flyttede, så det kan jo ske at det er stedet i bor, han er utryk ved - her tænker jeg på at at min farmors gamle kat for eksempel nægtede at være i hendes nye hus, men sov i garagen indtil hun (af andre årsager) fik justeret hendes oliefyr i gangen - det viste sig at fyret havde udsendt en meget høj piben som simpelthen irriterede kattens øre, og den ville derfor ikke ind... Kunne ske at det er stedet og ikke hunden?? (Og jeg snakker IKKE spøgelser ;P )

  • #41   3. jun 2013 Jeg ville aflive, hvis du ikke kan få løst problemet inden august, som du har sat som tidsgrænse. Medmindre du kender nogen ældre mennesker, der altid er hjemme, der vil overtage. Og at du kender dem godt!

  • #42   3. jun 2013 Du kender jo min holdning fra din sidste tråd .. Kram.

    Ingen af mine dyr forlader mit ejerskab i live uanset hvad deres alder, fysisk osv så måtte være..

    Og ja, jeg afliver hellere en sund og rask hund, kat, hest osv end jeg vil overlade deres skæbne til andre.. Det har jeg sgu oplevet for mange skrækhistorier til smiley


    Just for the record smiley
    Jeg har aldrig stået i situationen, men der er INGEN tvivl i mit sind, hvis det skulle ske..
    Døde dyr mærker jo intet..
    Mine dyr, mit ansvar, min beslutning og min sorg!


  • #43   3. jun 2013 Tak for støtten, rådene og jeres tanker.. Jeg ville ønske jeg kendte nogen der kunne overtage ham, men det gør jeg ikke.. Kender ingen der vil tage en der med risiko aldrig vil kunne være alene. Jeg tåler ikke tanken om at han evt skulle flytte flere gange.. Jeg har seriøst tudet hele dagen. Kl 19 måtte jeg tørre øjnene og tage til agility hvor han bare styrede hele showet og var vildt god .. Der har ham SÅ meget selvtillid.. Ville ønske jeg kunne hjælpe ham til mere selvtillid i hverdagen.. Jeg håber sådan jeg kam få lov at beholde ham for han er verdens bedste og kærligste hund! Er glad for jeres besyv herinde..min kæreste nægter at tale om det smiley

  • #44   3. jun 2013 Det er ikke lejligheden/spøgelser mm det er jeg helt sikker på. smiley Men kunne godt overveje en clairvoyant hvis nogen kender nogen???

  • #45   3. jun 2013 Vi boede kortvarigt i svigerfars hus imens vi renoverede vores nye lejlighed. Det startede der. Så lod vi ham slet ikke være alene der og ville så lære ham det i vores nye lejlighed men der var det for sent smiley

  • #46   3. jun 2013 Min hund ville heller ikke kunne omplaceres - kun til min datter, søn eller mor, så hvis ingen af dem kunne, så ville hun blive aflivet.

    Hold op, hvor jeg føler med dig, hvor har du dog kæmpet! Jeg håber af hele mit hjerte, at adfærdsbehandleren kan gøre en forskel. Ellers ville jeg nok putte så angst en hund til at sove. Stort medfølende kram herfra


  • #47   5. jun 2013 Har netop foruden adfærdsbehandler på fredag, aftalt en session med en clairvoyant så han både får clairvoyance og healing om 2 uger. 1100kr bum, og min kæreste tror ik på sådan noget, så skal betale selv. Men er fandme villig til ALT.. Vil vide at jeg har gjort alt i hele verden for at beholde ham smiley

  • #48   5. jun 2013 Min Kato ville ikke kunne omplaceres.. Kun til mine forældre eller hos min mormor.. Og hvis de ikke kunne tage ham, så ville han blive aflivet..

    Afrodithe er næsten det man kan betegne som Alle Mands Eje.. Hun ELSKER alle mennesker, så det vil ikke blive et problem at finde et hjem til hende..
    Men i min verden er det KUN min familie som er gode nok til at kunne tage vare på hende..


  • #49   5. jun 2013 Vores ville ikke kunne omplaceres. Vi er allerede hans 3. hjem (excl. opdrætter) og han har bestemt ikke haft en nem hvalpetid, så det har taget lang tid at rette op på ham, så nej, hvis han ikke kunne blive her, var der kun en vej. Men den situation skulle vi helst heller ikke komme ud i. Vi har tilladelse til ham hvor vi bor og jeg ville ikke finde et nyt sted, uden der var tilladelse til dyr.

  • #50   5. jun 2013 Puha bliver helt rørt af at læse denne tråd, og din kamp for din hund, Julie..

    Jeg ønsker inderligt at du finder den bedste mulige løsning, for dig, din hund og din kæreste :')


Kommentér på:
Hvis du en dag ikke kunne have din hund mere...

Annonce