{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.270 visninger | Oprettet:

Aldrig mere hund? {{forumTopicSubject}}

Jeg her lige lidt tanker jeg har brug for at få luftet lidt.

Eftersom Chopper har haltet lidt det sidste stykke tid, har der været rigtig mange tanker igennem hovedet på mig og tanken om aflivning har også været oppe og vende.

I den forbindelse kom jeg til at tænke på om jeg skal have hund igen. Jeg elsker Chopper og jeg elsker vores tid sammen og hygge ture. Han er den bedste hund i verden og ville ikke undvære ham for noget som helst. Men jeg kan ikke komme udenom at min tid til ham er begrænset og at jeg uden en hund, ikke ville have de samme begrænsninger i min hverdag.

Men på den anden side, kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden en hund. Han har været hos mig i 6 år nu og hvis jeg skulle komme hjem til et helt tomt hus, uden hans store dovne fjæs kom mig i møde, det ville være så underligt.

Tanken gør mig faktisk rigtig ked af det, både fordi at tankerne om en aflivning har været oppe og vende, men også fordi at jeg ikke kan lade være med at tænke på om jeg nogle gange har betragtet ham som en belastning?

Så sent som i dag, så jeg en hvalp på et markede og mit hjerte smeltede totalt. Men med det samme kom tankerne der fortalte mig at denne søde hvalp altså også blev voksen og havde en masse behov osv.

Da jeg gerne vil have et barn mere en dag, bliver tiden jo endnu mere begrænset og det tror jeg bare ikke jeg vil byde en hund.

Er der nogen af jer andre der har haft disse tanker?

Jeg er ret sikker på at jeg har taget min beslutning. Selvom det gør mig så ked af det, så er det for egoistisk af mig at få en ny hund hvis Chopper en dag ikke er her mere. Måske en gang i fremtiden, når babyræs og karriere er på plads, men sådan som tingene er nu, tror jeg ikke jeg skal have hund igen.

Det blev lidt langt, men har bare brug for at komme ud med alle de tanker. Jeg håber jo Chopper bliver hos mig mange år endnu, men tankerne skulle lige vendes da han begyndte at halte jo.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Aldrig mere hund?
  • #1   3. jun 2011 Ja, de tanker havde vi da vi kunne se, at de lakkede mod enden med vores første hund.

    Vi havde altid haft hund, havde ikke prøvet at bo sammen uden der også var en hund, med de begrænsninger det nu gav. Vi ville gerne prøve at leve lidt mere frit.

    Men vi blev hurtigt klogere, da først hunden var væk.

    Vi skulle have en anden, det var der ikke det mindste tvivl om. Vores liv er ikke et godt liv medmindre vi har hund.

    Der er meget langt fra teori til praksis, fandt jeg ud af :o)

    Måske er det omvendt for dig :o)


  • #2   3. jun 2011 Jeg har så aldrig haft ønske om "babyræs" og lignende.

    Men når jeg har aflivet en af mine gamle hunde har jeg haft en blanding af sorg og lettelse bagefter.

    Sorg over at miste min skønneste kammerat.

    Lettelse over at nu ER afgørelsen truffet og hunden er aflivet.

    Men jeg har ALDRIG været i tvvl om at jeg skulle have hund igen. Jeg har aldrig været desperat og jeg har brugt tid på at finde HUNDEN, men tvivlen om hvorvidt jeg skulle have hund igen eller ej, har aldrig naget mig.

    Men hvis man er det mindste i tvivl, så er det meget bedre at vente:-)


  • #3   3. jun 2011 Her ville vi aldrig leve uden hund....
    Det er rigtig man er mere bundet, når man vælger at ha hund. Men det er jo så dét man overvejer, og tager beslutningen ud fra, hvad man gerne vil.....
    Vi ville for alt i verden, ikke undvære en hund.....Har prøvet at komme hjem til et tomt hus, en periode, det var så forfærdeligt smiley


  • #4   3. jun 2011 Tænker ofte på om jeg skal have hund igen efter Fie, hun har givet mig så meget, både positivt og så alt det "negative" i forbindelse med hendes problemer omkring sygdom osv...

    Tiden er ikke det store problem for mig, ved ikke om det mere er alle de følelser jeg måske skal igennem med en ny hund, hvis den nu også viser sig at fejle en hel masse....

    Synes det er sindsygt hårdt at skulle overveje aflivning osv flere gange, for hvad nu hvis og alt det der.

    Det er ikke så nemt at forklare, men folk med kronisk syge hunde forstår mig måske.

    På den anden side, så vil jeg have sindsygt svært ved at komme hjem, uden der er en der står og tager glad imod en, samt alle turene,hyggen og glæde ved at følges af...

    så har vendt og drejet det mange gange og når alt bliver gjort op, så er der flere plusser end minusser hos mig.

    Når det blev lidt rodet, men svært at få sat de rigtige ord på


  • #5   3. jun 2011 René jeg ved præcis, hvad du mener. Vores første hund havde en kedelig tilstand i ryggen de sidste 4 år af hans liv, hvilket gjorde at det var hver eneste dag, vi skulle spørge os selv om, om det var DENNE, i skulle bruge på at sige farvel til ham.

    Det er ubeskriveligt hårdt - og mens vi var i det, troede vi på, at et liv ville være lettere uden den bekymring.

    Det har vi nu konstateret, at sådan hænger det ikke sammen. Vi vil hellere risikere at miste den og at gennemgå hårde tider, end slet ikke at have nogen.


  • #6   3. jun 2011 Når man anskaffer sig dyr, anskaffer man jo et væld af bekymringer og sorg. Men al glæden ved en hund opvejer helt klart al sorgen.

    Men hold op der ville blive tomt. Og bare tanken om at skulle finde noget af hans legetøj i haven og ja, ikke have en der går med ud og trisser rundt i haven, en der ud af det blå opføre sig som en hvalp igen fordi han finder sin fodbold. Ja, jeg bliver sku rigtig ked af det nu... MEN jeg skal lade være med at tage sorgerne på forskud. Hans forløb er slet ikke færdigt endnu og hans sag skal lige udredes inden jeg konkluderer noget... Åhr de dumme tanker løber bare helt af med mig smiley


  • #7   3. jun 2011 Har det på samme måde som René... og efter 2 1 / 2 år med Elmo og konstant frygt for, hvornår det var slut, så sagde jeg også, da Elmo blev aflivet, at det skulle jeg aldrig igennem igen. Jeg havde besluttet, at jeg ville ikke have hund igen. Det holdt ikke længe, og selvom det kun er 3 mdr. siden, at jeg fik Elmo aflivet, og jeg stadig tuder hver dag, så er det besluttet, at jeg skal have hund igen... kan simpelthen ikke leve uden...og har aldrig haft den følelse, at min hund sætter begrænsninger i mit liv... lige modsat.. den giver mig så meget, og livet uden er ikke nær så meget værd.

    Jeg frygter blot, at den nye hund bliver syg... eller "skuffer" mig i forhold til det jeg havde med Elmo... men håber at det kun er nogle tanker jeg har, og det bliver helt anderledes, når jeg får hunden.... men der går lidt endnu, så nok først i 2012.


  • #8   3. jun 2011 Nej jeg vil ikke sige jeg har haft de tanker, da jeg ved inderst inde at jeg ikke kan leve uden hund, jeg vil så heller ikke have børn.

    Men må da indrømme at jeg har haft tanken især op til og efter jeg mistede Gizmo i feb i år om jeg ville kunne knytte mig til en ny hund, men det er jeg så kommet frem til at jeg godt kan, dog ikke på samme måde som med Gizmo, men jeg vil da stadig kunne elske den.


  • #9   3. jun 2011 Ja du satte virkelig ord på der Rene, det er lige sådan jeg har haft det med Gizmo`s sygdoms forløb, men jeg kan ikke leve uden hund og tanken om hvor tomt der først ville blive når Fluffy ikke er her mere det kunne jeg ikke bære, selvom mit savn til Gizmo stadig er forfærdeligt nu 3½ måned efter, så ved jeg også hvor meget jeg savner en lille cavalier i huset, de er noget særligt for mig og det kan jeg ikke undvære, så min nye hund bliver forhåbentlig født om 2½ uge :-)))

  • #10   3. jun 2011 Ch,det er bare skide hårdt og nogen dage , er svære at komme igennem-:(

    Louise, uden det skal lyde forkert, så er Elmo og du ofte i mine tanker, det var så uretfærdigt, det i 2 var igennem.

    Mødte desværre kun Elmo en enkelt gang, men hold da op en glad hund han var, han gjorde stort indtryk , smiler når jeg kigger billederne fra det tilfældige møde med tæven på radiomarken.


  • #11   3. jun 2011 René... ja... jeg synes også stadig det er hårdt... meget.. og har så svært ved, at han ikke er her... er så glad for de billeder du tog, da jeg aldrig fik taget andre.. havde planlagt Tosafoto, men det blev aflyst, så selvom hans pels ser lidt sølle ud på de fotos, så er de så fine.. og de viser hvor sjov en lille fyr han var, og hvor pigeglad han var på det tidspunkt.. total hormonbombe.. og stakkels lille tæve smiley

  • #12   3. jun 2011 Jeg kan også tale med om, at have en kronisk syg hund. Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg skal have en ny når Eskild er væk. Men det bliver nok ikke en jack russell terrier, det sygdomsforløb har jeg ikke lyst til en gang til. Og at få en JRT i DK efter sundhedstjekkede forældre, det er som at lede fetre den berømte synål i en høstak
    Det er utrolig svært hver morgen, at stå og vurdere hunden, skal den have en halv eller en hel pille. De sidste to dage har værte på en hel, desværre


  • #13   3. jun 2011 Maj-britt... kan godt forstå det med racen.. og jeg er også i et dilemma, men kan bare ikke se mig med en anden race, så jeg overvejer "at tage chancen" blot med en hund fra udlandet.

  • #14   3. jun 2011 Det er sgu et følsomt emne... Figo, vores 1. hund, døde ifm. én af flere operationer. Han var en super dejlig hund, og blev kun 4½ år. Dyr i drift, men han var 100% dét værd. Kan ikke få børn, så han var jo vores "barn". Jeg var indstillet på at vente, men vidste at vi skulle have en ny hund på et tidspunkt. Manden kiggede annoncer hver dag, og efter nogle få dage sagde han: Når vi nu ved at vi skal ha´en ny hund, hvorfor skal vi så vente... Var nok lidt ambivalent for kunne man nu indstille sig på ny hund, og ville jeg sammenligne dem??? Havde også dårlig samvittighed over for Figo. Men efter 3 dage hvor der var ALT for stille i det lille hjem, så måtte jeg jo overgive mig.... Sofus kom hjem til os, 5 mdr. gammel - og vi ELSKER ham ligeså meget som Figo, men trods det, så glemmer vi aldrig vores Figo.

  • #15   3. jun 2011 Jeg overvejer også en fra udlandet, men de er heller ikke tjekket. Jeg kan så håbe på, at de ikke er så indavlet, som i DK. Det er meget svært at få en jack i DK, hvor indavlsprocenten er under 6,25

  • #16   3. jun 2011 Super følsomt emne, jeg har lige nu dræm om hund nr. 2 men da malou har svær stress og seprationsangst så ønkser jeg ikke at denne adfærd smitter af på en ny hund og venter derfor nok noget tid inden nr. 2 kommer ind i vores liv. Jeg har til tider opgivet mit håb omk. malou da jeg ikke har kunne se andre udveje end aflivning hvis det fortsatte, men jeg har altid sagt da jeg fik hund at det var hundens liv ud. Så jeg kæmper videre og håber at vi en dag finder en løsning sammen (malou og mig).
    Jeg ved dog at når Malou engang er borte så skal jeg have hund igen for de giver mig så meget og da jeg ingen ønsker har om børn og jeg har mit drømmejob nu vil der ikke stå noget i vejen for den næste lille vaps.


  • #17   3. jun 2011 dræm = drøm

  • #20   4. jun 2011 Neeej har aldrig tænkt tanken, men nu jeg heller ikke så gammel smiley

    Men jeg vil altid have hund i mit liv, schæferhund smiley


  • #22   4. jun 2011 Nu står jeg i en situation med en hund der er 2 år og som jeg, i de 1 1/2 år jeg har haft ham , har kæmpet en kamp for, han har en del problemer, bl.a. konstant stress, er udfarende når han føler sig presset (der skal ikke så meget til) Og så er han hele tiden syg, først allergi, så tyktarms katar, så urin krystaler (kæmper med for høj Ph værdig på 5 måned ) og nu Hd på venstre side. Ud over det så kan jeg ikke ha besøg af familie eller besøge familie uden at han stresser, ofte ender det med at han tisser indenfor (ud over det hele ) eller så bliver han fysisk dårlig ( bliver fjern i blikket og trækker sig, kaster derefter ofte op og/eller får dirre) Jeg har prøvet alt, dyrlæge ( 5 forskellige ) forskellige former for medicin og natur urter og adfærdbehandler, nu overvejer jeg om det ikke ville være bedst hvis han kom tilbage til opdrætter hvor han boede de første 6 måneder.

    Det er hårdt ikke at føle at man er god nok og kan hjælpe sin hund, men nu har jeg efterhånden prøvet det nogle gange, mine hunde er ikke blevet ret gamle og nu tænker jeg om jeg ikke bare skulle holder mig fra at være hundeejer for tør ikke håbe at næste gang bliver bedre og det er hårdt at træffe sådanne beslutninger.


  • #23   4. jun 2011 Suzy & Pletter: Opdrætteren har ikke nævnt at der var problemer hos hende og da jeg sidste år fortalte hende om problemerne sagde hun at det havde hun ikke oplevet. Jeg ved ikke om det er en mulighed har ikke snakket med opdrætter endnu, jeg er ikke helt klar til det endnu.

    Det har været forskellige ting med mine andre hunde, Bl.a. Ad, Hd, og stress.


Kommentér på:
Aldrig mere hund?

Annonce