En solstrålehistorie - trods alt (lang) {{forumTopicSubject}}

Søndag den 19. februar var det så endelig vores tur til at skulle have hvalpe igen.
Vores Landseer Bine var MEGET stor så det undrede ikke at hun startede allerede på dag 61. Netop på grund af hendes størrelse var hun blevet røntgenfotograferet - og efter megen tællen frem og tilbage var resultatet 8-10 hvalpe.
Opblokningen startede lørdag aften og søndag morgen kl. 0530 meldte første hvalpe sin ankomst. Da klokken var ca. 1030 var der kommet 8 velskabte hvalpe og alt gik i stå. Bine passede sine hvalpe og der var ren familiehygge. Alt virkede som om at "det var det". Efter en tissetur, begyndte veerne igen omkring kl. 1730 og vupti så kom der to hvalpe mere. Den ene af hvalpene var helt slap og trak ikke vejret. Bine brugte ganske kort tid på at slikke på ham, men opgav ham hurtigt. Hurtigt gik jeg i gang med kunstigt åndedræt og god "massage", efter en god ½ time var der fornuftigt liv i ham men han var ikke i stand til at spise, ej heller at holde varmen sammen med de andre, da de skubbede ham ud af "klumpen". Så det første halve døgn levede han på min mave og af det mælk jeg kunne malke ud af Bine. Jeg havde modermælkserstatning, men vurderede at hvis jeg kunne få nok råmælk ud, ville det være det bedste for hans overlevelseschancer. Efter det halve døgn trak han vejret helt normalt og var klar til kamp for føden. (I dag lever han i bedste velgående og jeg har dyrlægens ord for at han ikke har taget skade)
Nå, men med 10 hvalpe burde det hele slut nu. Natten forløb roligt - alle var glade.
Næste morgen fik jeg en følelse af at der var noget galt - var der flere hvalpe?. Hurtigt kontaktede jeg Dyrlæge Katrine Kirchhoff på Hadsten Dyrehospital og satte hende ind i min mistanke. Af sted med mig og Bine til Hadsten. Ganske rigtigt - der var 2 mere. Efter at have sat veerne i gang igen forsøgte Bine igen og igen at presse hvalpene ud. Desværre uden held. Så vi endte i kejsersnit med 2 døde hvalpe som havde været døde det sidste døgn og var allerede begyndt at gå i forrådnelse. Katrine og hendes team gjorde en KÆMPE indsats for at få Bine gjort "ren" indvendigt og vi fik en træt hund med hjem som igen gik igang med at passe sine hvalpe.
For at det så ikke skulle stoppe her, fik Bine høj feber (40,6) om aftenen. Igen fat i Katrine - som gudskelov havde nattevagten. Mere penicillin og febernedsættende. Hver ½ time natten igennem tog jeg hendes temperatur og holdt kontakten til Katrine. Ved 1-tiden begyndte feberen at falde igen og ved morgenstundens komme var vi nede på 38,7. Hold nu op, hvor det havde været en lang nat. Hvalpene var røget på flaske da Bines mælkeproduktion var gået næsten helt i stå, pga. den hårde medfart hun havde fået det sidste døgn.
Det var så her at alle vores trængsler gudskelov sluttede.

Hvad har jeg så lært af denne omgang?

- Fremover når det drejer sig om drægtighed bruger jeg kun Katrine Kirchhoff som er helt fantastisk faglig kompetent.
- Når vi røntgenfotograferer, bruger jeg også kun Katrine, så jeg ved mere sikkert hvor mange der "burde" komme. (Denne gang var det min lokale dyrlæge som gjorde det)
- Så snart fødslen er overstået bliver der tilkaldt dyrlæge, så jeg kan få bekræftet at fødslen nu også er slut.
- En hvalp som virker helt død når den kommer ud, kan overleve med succes, hvis man er ihærdig.
- Jeg stoler på min intuition igen, når den fortæller mig at der er noget galt.

Vi har i dag 10 velfungerende hvalpe. De er godt nok stadig på flaske som supplement, men jeg klager bestemt ikke. Bine har det rigtigt godt og er ikke mærket af begivenhederne.