{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.925 visninger | Oprettet:

Min hund vil ikke apportere {{forumTopicSubject}}

Ok, ellers formår jeg ikke at lære hende det smiley men uanset hvad fungerer det bare ikke! Indendørs kommer hun gerne helt hen og ligger legetøjet i skødet på mig, men udendørs! Jeg vil så også sige at i starten af hendes liv, har jeg været mega dum og gå hen til hende og hente legetøjet for så at kaste det igen. Hvis jeg kaster legetøjet nu og bare bliver stående, så løber hun ud og tager legetøjet og ligger sig og ligner en der venter på jeg kommer og kaster det igen. Bliver jeg stående længe nok, kommer hun langsomt nærmere, går halvdelen af vejen, og ligger sig igen. Så ligger hun og venter lidt og så går hun 4 skridt og ligger sig osv. På den måde er hun kommet helt hen, men nu har vi gjort sådan LÆNGE og jeg ser ingen fremskridt. Jeg har prøvet at belønne hende med godbidder, når hun kommer helt hen, men de har ikke høj nok værdi i forhold til legetøjet. Jeg har også prøvet at belønne hende med andet legetøj når hun kommer helt hen, men hun vil kun have det hun har hentet. Jeg har også prøvet bare at gå væk fra hende, og så følger hun også efter, men kommer stadig ikke helt hen.
Hvad i alverden skal jeg gøre?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Min hund vil ikke apportere
  • #2   7. aug 2016 Ååh men Isabelle, hun vil så gerne arbejde og lege, og hun er fuld af krudt, hun må da kunne lære det smiley

  • #3   7. aug 2016 Prøv at have tre stykker legetøj sæt dig i græsset og lav lidt ruskede med hende og så slip så hun vinder det, kald på hende en gang. Hvis hun ikke kommer med legetøjet tager du det næste stykke frem og leger med dig selv Som det er det fedeste i verden. Og gør det hele forfra. Så hun lære at lege og dig er fest

  • #4   7. aug 2016 Baglænskædning: http://www.canis.no/ekurs/15-dk-apportering.html

  • #7   7. aug 2016 Jeg tror jeg vil kigge lidt på baglænskædning smiley

    Rotterne - hun er klikkertrænet og hun kan også sagtens slippe genstanden, hun kommer bare ikke hen med den smiley

    Dvs. Det er kun udendørs hun ikke kommer hen med den.


  • #9   7. aug 2016 Rotterne mht. Du skriver klik og BELØN, så tænker jeg du mener jeg skal give hende en godbid? Eller har du andre måder jeg kan belønne hende på i dette tilfælde? For godbidderne har ingen værdi når vi leger med bold/legetøj/pind.

  • #12   7. aug 2016 Jeg har både brugt fiskefrikadeller, kødboller, kylling, pølser og ost og andet og der er INTET der slår legetøj/pind.
    Jeg ved godt at et klik skal efterfølges af en belønning, men godbidder er ikke værdifulde nok ved siden af legetøj/pind. Jeg har lidt mere brug for et andet alternativ til at lære hende det.
    Jeg er altid meget begejstret og jublende når jeg roser hende.


  • #13   7. aug 2016 Og dog har jeg ikke prøvet råt endnu, så det skal selvfølgelig også have et skud, inden jeg siger det ikke virker, men jeg tvivler smiley

  • #16   7. aug 2016 Ok rotterne, jeg må på jagt efter kedeligt legetøj, og så vil jeg prøve med rå godbidder smiley jeg er skeptisk, og havde egentlig håbet der var en anden vej, men jeg har selvfølgelig tænkt mig at give det et forsøg smiley

  • #18   8. aug 2016 Drop godbidder - det betyder ingenting for en genstandsglad hund! Jeg ville have to ens stykker legetøj, kaste det ene kort og straks vise at du har en ny genstand, så hunden kommer ind mod dig. Kast genstand 2 i modsat retning af genstand 1. Og så hæver du langsomt kriterierne, Næste skridt er måske at din hund tager genstand 1 med længere ind, osv.
    Det skal leges ind og din hund skal finde værdi i at komme retur til dig smiley


  • #19   8. aug 2016 Spotting bc det vil jeg prøve. Hvad så hvis hun bare lader genstand at ligge når jeg viser hende genstand to? Er det lige meget til at starte med? Skal jeg forstå det sådan at jeg kaster genstand 1, så løber hun ud til den, og så viser jeg hende genstand to. Så lader hun måske genstand 1 ligge for at få genstand to. Næste step er at hun kommer lidt i mod mig med genstand 1, før jeg så kaster genstand 2 og så videre indtil hun kommer helt hen? smiley

  • #20   8. aug 2016 Ja lige præcis. Så hun får værdi i at komme tilbage med dig. Lige nu lyder det som om, at hun ikke har den store værdi i at komme tilbage. Skidt med om hun smider genstand 1 i starten.

    Hvis du så får muligheden i hverdagen, måske hvis hun tilbyder det inde i stuen eller et andet sted, og hun kommer med en genstand til dig, så griber du straks muligheden og belønner hende ved at kaste genstanden.


  • #21   8. aug 2016 Når man baglænskæder - hvilket er den metode jeg vil anbefale dig, så udnytter man at hunden ved den opnår belønning, når den sidder i slutpositionen fordi det er det, den har lært først, kender bedst og derfor gerne vil tilbyde.

    Man starter med - som sagt - at belønne i slutpositionen og så udvikler man øvelsen derfra - baglæns.
    Det vil sige, at man, når hunden har forståelse for delmomentet udvider med starten på indløbet.
    Hunden sidder et skridt - og KUN et skridt - fra dig og har apporten i munden. Eftersom den kender kommandoen, for den er koblet på den indøvede slutposition, så vil den gå det ene skridt mod dig (nu ved jeg ikke om du har slutposition foran dig eller ved siden - der må du så justere træningen efter hvad du vælger). Der belønnes for bevægelsen.

    Det vil sige, at man træner indløbet langtsomt op før man nogensinde kaster med apporten.

    Slutposition-indløb-opsamling-udløb-udkast-startposition. Det er delmomenterne i apporteringen og rækkefølgen de skal trænes i. Små skridt ad gangen.

    Hvad der skal belønnes med afhænger af hunden - vores hunde har ikke specielt godt af at blive belønnet med andet end godbidder da byttedriften giver uroligt greb i apporten.
    Det må man vurdere.



  • #22   8. aug 2016 Baglænskædning er også en super fin metode. Men jeg er altså ikke enig i at byttedrift giver uroligt tag. Jeg oplever faktisk det modsatte - at mad giver et uroligt greb. Men det er vel også lidt underordnet for trådstarter - det er vel kun til almindelig hygge-træning i haven? Eller sådan læser jeg det i hvert tilfælde.


  • #23   8. aug 2016 https://www.youtube.com/watch?v=NQ1RPT6JHiY

    Her er lidt apporttræning omkring 1.30. Kun indlært med byttedrift og genstandsbytte - jeg synes det er så meget sjovere og giver en lækker intensitet smiley


  • #24   8. aug 2016 Det er måske afhængigt af race - hos schæferen ser vi det igen og igen og igen - og så igen.

    Hvis man bruger byttedriften skal man ihvertfald som udgangspunkt sørge for at driftmålet IKKE er apporten.
    Kan man køre max spænding på en bold er det jo fint nok, det giver et fast greb selvom nogle gange oplever at der er uro i indløbet.

    Det hele handler ganske givet om hundens driftniveau. Vi får intet uro ved brug af godbidder, tværtimod. Det bruger vi netop når der skal trænes med ro og koncentration, præcision.

    Hvad træningen skal bruges til ved jeg heller ikke - jeg beskriver blot hvordan vi gør det.


  • #26   8. aug 2016 Yes helt enig CH - driftsmålet skal ikke være apporten!

  • #27   8. aug 2016 Grunden til hun skal lære det, er fordi jeg ikke synes det er så optimalt til agility at hun ikke kommer tilbage med legetøjet smiley jeg er mere eller mindre ligeglad med hvordan hun kommer tilbage med det (forstå mig ret) og jeg er også ligeglad om hun ligger det foran mig eller afleverer det i hånden, bare hun kommer tilbage smiley
    Men jeg er meget glad for de mange råd jeg har fået, og jeg har helt sikkert noget at komme i gang med smiley


  • #28   8. aug 2016 @22 og 24: Om det er leg eller godbidder der giver det bedste tag - og resultat. Er så meget afhængig af hvilken hund der er tale om. Med min Dober giver det klart den bedste apport hvis belønningen er bolden: hurtigt ud og hjemløb og ikke noget tyggen i apporten.
    Min erfaring med hunde der ikke vil apportere er at i 99% af tilfældene så handler det om at ejer er gået alt for hurtigt frem så hunden faktisk ikke ved hvad det er der forventes. Eller at ejer ligefrem regner med at hunde pr definition bringer noget hjem der kastes smiley


  • #29   8. aug 2016 TS: Nå, sådan smiley
    Tror du skal tænke lidt over hvad belønningen er for din hund smiley Hvorfor det er at hun skal komme tilbage med legetøjet.
    For min Dobermann er nr 1 belønning at der bliver kastet en bold som hun så får lov at tage en spænetur med. Af magelige og praktiske årsager er det selvfølgelig smart at hun kan komme tilbage med bolden. Så hun har lært at det kan betale sig at komme tilbage med bolden; så får hun en løbetur til efter en bold MAGEN til den hun lige har afleveret. Såååe jeg ville ikke leder efter kedeligt legetøj, men to stykker ens legetøj som hun virkelig er vild med.


  • #30   8. aug 2016 Netop Mette-Marie.

    Men - jeg kan så se det slet ikke er apport det handler om, men legeteknik. Det er jo noget andet.

    Toboldsystemet er genialt til det


  • #31   8. aug 2016 Ja ok, måske det lød lidt for "alvorligt" at kalde det apport smiley
    Jeg vil prøve det med to ens bolde smiley


  • #32   8. aug 2016 Det kan også være en idé med to ens bolde med snor i. På den måde kan du kaste bold 1 som belønning, og lade hunden komme ind og bytte til bold 2, som du så kan holde i. Så bliver belønningen mere "hos dig" og din hund får værdi i at komme ind til dig og ruske smiley

  • #33   8. aug 2016 Ruske - så hellere trække. Om ikke andet, så for hundens nakkes skyld.

  • #34   8. aug 2016 Ja, same same tænker jeg med denne hund - altså trække eller ruske. Det er en border, så det er nok mest sandsynligt at den trækker smiley

  • #35   8. aug 2016 Min oplevelse er, at de fleste pr. automatik rusker fordi hunden ikke har lært at trække før ejeren har lært at give modstand i snoren.

    Så jeg tager det altid lidt bogstaveligt, for det oplever jeg at folk gør.

    Det kræver noget teknik at lære god trækkeleg med sin hund og selv dem, der har det med fra naturens side skal lige have det stimuleret - og ejeren skal lære det.
    Det er for mange meget sværere end det ser ud til. Til gengæld giver det bare maks gevinst på kontakt, så det er værd at øve sig smiley


  • #36   8. aug 2016 TS håber det er ok jeg lige kommer med et spørgsmål.

    Men i der snakker baglænskædning, hvordan ville i gribe det an hvis man har problemer med at få hunden til at sidde med noget i munden, det er nemlig vores store hurdle?

    jeg har trænet markering på apport genstand, men jeg kan ikke rigtig komme dertil hvor hun holder fast i den mens hun sidder stille. Jeg har prøvet flere forskellige genstande, og lige nu bruger vi en hvalpe udg. m. pels, den vil hun egentlig gerne ha i munden, men det bliver meget uroligt eller så smider hun den, jeg er opmærksom på at rose for at hun holder den i munden.


  • #37   8. aug 2016 Det handler ganske givet om belønning og timing.

    I den situation er det rigtig godt, hvis hunden holder genstanden i munden og har et andet driftmål.
    Men et kræver, at du virkelig er præcis med din belønning. Der skal klikkes, hvis du bruger sådan en, og belønnes ligeså snart hunden holder fast - om det så kun er et splitsekund.
    Og så skal der belønnes med noget driftleg/legetøj.

    Det får hunden til at gå i spænding på opgaven. Men igen - det kræver timing fra din side, ikke bare opmærksomhed på at rose.


  • #38   8. aug 2016 CH: Var det svar til mig?

    Hvis det er, så giver det god mening, men det er sindsygt svært, for belønning betyder jo at hun slipper genstanden.
    Hun er ikke til trække ruske leg som belønning, vil hellere bare ha sin bold, jeg er også total nybegynder udi at belønne med legetøj, så det ligger ikke så naturligt.
    Pt. klikker jeg hende for at holde den i munden, men klik betyder jo belønning og hun smider genstanden så snart klikket lyder og så bliver hun jo nærmest belønnet for det selvom klikket lyder når hun holder fast.


  • #39   8. aug 2016 Måske jeg ikke helt forstår hvad du mener med driftsmål smiley

  • #40   8. aug 2016 Hun må gerne slippe apporten når hun har fået sit klik - ingen problemer der, øvelsen er jo slut.
    Tiden, apporten skal være i munden øger du stille og roligt som hun udviser sikkerhed og gør det rigtige hver gang.

    Driftmålet er det, som hun arbejder for - i dit tilfælde her, bolden. Det er det, der gør at hun er motiveret for at udføre opgaven.

    Hvis du har bold med snor i, kan du/I øve jer i trækkelege - det er en gave at have for det giver så meget fokus på dig som fører.
    Men - så klart - det vigtigste er at hunden føler sig belønnet.


  • #41   8. aug 2016 Super tak for svar og forklaring.

  • #42   8. aug 2016 Velbekomme - husk at starte med et sekund og øg ganske langsomt og helt i tråd med hvad hun kan smiley


Kommentér på:
Min hund vil ikke apportere

Annonce