Det der med at være pårørende. Det der med at være pårørende.
Jeg har brug for nogle gode råd.
Min kæreste kørte for nogle dage siden galt og passageren han havde med overlevede desværre ikke.
Jeg kan af særlige årsager ikke fortælle mere om sagen, men intet ulovligt er foregået.
Han får alt den hjælp han har brug for og er ved sin familie så han ikke er alene med det.
Jeg snakkede kort med ham da ulykken var sket, og igår ringede han til mig, for at slutte vores forhold, så han kan fokusere på sig selv og komme oven på igen.
Og han vil ikke snakke med mig. Overhovedet.
- Jeg har dog en lille smule kontakt med hans mor, så jeg bliver holdt opdateret på hvordan det hele går.
Men jeg kan slet ikke håndtere det. Jeg er fuld af afmagt, og føler mig så egoistisk for, at føle mig "uden for" i det her forløb.
Jeg vil så gerne hjælpe ham, og støtte ham igennem det her og det kan jeg bare ikke.
Jeg gør mit bedste for, at holde min hverdag normal, så jeg lufter hundene som jeg plejer, jeg besøger venner og familie og får snakket om det.
Men jeg sover ikke om natten, jeg græder hele tiden og tænker på ham altid.
er der nogen af jer, der har nogle råd til, hvordan jeg bedst kommer oven på igen?
jul 2018
Følger: 1 Følgere: 1 Emner: 16 Svar: 696
I den situation din kæreste befinder sig i, vil han helt naturligt søge mod dem han elsker og stoler mest på, og det er altså ikke dig.
At konkludere noget med sikkerhed baseret på så få oplysninger som du har givet, er selvfølgelig helt hen i vejret, men overvej evt. om denne ulykke ikke bare har skubbet noget frem som allerede var på vej?
Vi mænd kan være nogle idioter når det gælder forhold, og det gælder ikke mindst når de skal afsluttes!
Under alle omstændigheder har du jo absolut ingen skyld i det der er sket, og skal på ingen måde påtage dig et ansvar som ikke er dit. Han kan jo godt bære at være sammen med resten af sin familie, så det at han undgår dig, tyder unægteligt på at årsagen skal findes et andet sted end at han er traumatiseret lige nu.
Jeg håber selvfølgelig jeg tager fejl og det løser sig, eller at du kommer godt videre.
mar 2008
Følger: 34 Følgere: 936 Hunde: 8 Emner: 351 Svar: 8.149
jul 2018
Følger: 1 Følgere: 1 Emner: 16 Svar: 696
Jeg håber at du finder ud af det. Måske skal du så bare "træde vande" og lade tiden gå. Det løser ofte problemerne af sig selv, selv om det er surt i ventetiden.
mar 2008
Følger: 34 Følgere: 936 Hunde: 8 Emner: 351 Svar: 8.149
Jeg er indforstået med, at som situationen er kan jeg intet gøre for ham.
- mit spørgsmål går også mere på, hvordan jeg hjælper mig selv oven på.
apr 2012
Følger: 3 Følgere: 5 Hunde: 2 Emner: 103 Svar: 1.420
Jeg tror ikke der er så meget andet at gøre, end at acceptere hans valg og være der når/hvis han bliver klar igen.. Med mindre der går flere måneder eller år, selvfølgelig..
Prøv at se det som, at slet ikke kan finde hoved og hale på noget som helst lige nu og måske slet ikke kan finde rundt i sine følelser.. Derfor skærer han alt fra, som han ikke er tvunget til at føle.. Hvor længe har I været sammen?
mar 2008
Følger: 34 Følgere: 936 Hunde: 8 Emner: 351 Svar: 8.149
sep 2017
Følgere: 536 Emner: 152 Svar: 10.668
Tanker til dig - jeg håber du kommer igennem
okt 2005
Følger: 59 Følgere: 255 Hunde: 2 Emner: 162 Svar: 5.593
Synes det er fint du holder kontakten med hans mor, så HVIS han vender tilbage, så er du ikke helt uden viden om hans forløb
Stort kram til dig
apr 2007
Følger: 13 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 19 Svar: 1.448
Brug hundene som faste holdepunkter, gå en ekstra tur, giv dem et ekstra kys, put lidt mere med dem på sofaen.
Og ja, så tal med venner og familie om det.
Men det er uden tvivl en svær situation på den måde at blive skubbet til side, når en man elsker har det så svært.
Jeg håber, det snart løser sig eller at du får det lidt bedre.
Mange tanker til dig
maj 2008
Følgere: 65 Hunde: 2 Emner: 124 Svar: 6.716
Koncentrer dig om dit liv, job, uddannelse og de grimme hunde. Ift ham kan du lade forstå, at du er der, når han er klar igen.
Yderligere konsultation kun mod betaling
mar 2008
Følger: 34 Følgere: 936 Hunde: 8 Emner: 351 Svar: 8.149
Jeg har præcis de samme tanker som du beskriver.
Og jeg tror og håber på, at jeg høre fra ham når han er klar til det
maj 2008
Følgere: 65 Hunde: 2 Emner: 124 Svar: 6.716
apr 2018
Følger: 20 Følgere: 25 Emner: 40 Svar: 876
mar 2008
Følger: 34 Følgere: 936 Hunde: 8 Emner: 351 Svar: 8.149
apr 2007
Følger: 13 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 19 Svar: 1.448
apr 2008
Følger: 70 Følgere: 77 Emner: 88 Svar: 2.716
sep 2017
Følgere: 536 Emner: 152 Svar: 10.668
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1467 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 30 Svar: 30.149
Hvis det er den ulykke jeg tænker på, så har det været voldsomt og den slags tager tid at komme over.
Det er ikke en bevidst handling at han skubber dig væk, tro mig, han kan bare ikke rumme det lige nu og her er dit bedste kort at give ham tid og respektere, også selvom det er svært.
mar 2011
Følger: 7 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 25 Svar: 1.972
Og så også et stort kram herfra.
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 69 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.865
Han slår sig selv i hovedet, fuld af selvhad og dårlig samvittighed. Han fortjener ikke at være lykkelig, han kan straffe sig selv ved at afskære det, der giver ham glæde i livet.
Det er OGSÅ et scenario, der kan være aktuelt.
Der er to spor - et hvor du passer på dig selv og et, hvor du passer på ham og jer.
Det første indebærer at du gennemgår den sorgproces, som et almindeligt brud ville medføre.
Det er noget med at fastholde rutiner, sørge, være vred, tale med veninder, kramme hunde osv. Måske tale med en prof.
Den anden er at lade ham vide at intet er forandret for dig, din kærlighed er den samme og at du er der, når han er klar.
Den kommunikation skal naturligvis ikke gå direkte til ham men via hans mor og psykolog.
Men det sidste skal du naturligvis kun hvis det er sandt.
Hvis du vil være der for ham, så skal du forberede dig på en hård tid hvor han støder dig fra og hiver dig ind - bare i mindre skala end nu.
Med håb om alt det bedste
jul 2012
Følger: 21 Følgere: 1427 Hunde: 1 Emner: 38 Svar: 7.895
Det er utrolig hårdt at sidde ved siden af og se på.
Kæmpe stort kram.
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 69 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.865
mar 2008
Følger: 34 Følgere: 936 Hunde: 8 Emner: 351 Svar: 8.149
- han sagde i telefonen igår, at han ikke var i tvivl om, at han nok skulle komme igennem. Han kunne af gode grunde bare ikke sige hvornår.
"jeg er gået lidt i stykker.. Og nu skal jeg bruge tid på at finde alle stykkerne igen" sagde han..
Jeg vil allerhelst være ved ham, det er klart. Men når både han selv og hans forældre giver udtryk for, at det lige nu er bedst jeg ikke kommer, så kan jeg ikke se, hvordan det skal være muligt.
Han er ikke selv kommer alvorligt til skade.
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1467 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 30 Svar: 30.149
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 266 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.596
Jeg tror ikke der er meget andet at gøre end at give ham tid og plads. Og give dig selv plads til at være ked af det, også. Han føler sandsynligvis en forpligtelse til dig som kæreste, og denne forpligtelse (selvom det kun er noget, han selv føler) er svær at leve op til når man er helt smadret. Det er svært at sætte nogen helt på stand-by og stadig føle sig som en god kæreste. Det er blot gætterier, men jeg tror det er meget sandsynligt at dette også spiller ind.
Kæmpe kram til dig!
jul 2012
Følger: 21 Følgere: 1427 Hunde: 1 Emner: 38 Svar: 7.895
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 266 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.596
Det er ikke mor, der skal give grønt lys - det er ham. Ellers underkender man komplet hans egen autonomi og behov.
Bare det at man dukker spontant op og ér der kræver altså noget af ham, og det er ikke noget hans mor kan gå ind og bestemme hvornår han er klar til.
Han har tydeligvis givet udtryk for, at han ikke er klar til den form for tilstedeværelse det kræver at få besøg, så med mindre han udtrykker anderledes, så holder man sig respektfuldt væk.
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1467 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 30 Svar: 30.149
Man vinder intet ved at overskride de grænser han har sat op.
apr 2018
Følger: 20 Følgere: 25 Emner: 40 Svar: 876
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1467 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 30 Svar: 30.149
jul 2012
Følger: 21 Følgere: 1427 Hunde: 1 Emner: 38 Svar: 7.895
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 266 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.596
Det stiller krav at være tilstede - det stiller krav at skulle forholde sig til et spontant besøg. Det er ikke blot min mening, det er ganske simpelt sådan vi er indrettet, hvis vi er ved bevidsthed.
jul 2012
Følger: 21 Følgere: 1427 Hunde: 1 Emner: 38 Svar: 7.895
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1467 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 30 Svar: 30.149
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 266 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.596
Krav behøves ikke at være udtrykte kommanderinger. Det kan ganske simpelt være det faktum, at et besøg kræver opmærksomhed og tilstedeværelse.
Det er okay, at du ikke kan forstå det. Jeg har heller ikke stået i situationen og kan ikke påstå, at jeg forstår. Men kan du i det mindste prøve at forestille dig, hvordan man må have det, hvis man har det så dårligt, at man har frabedt sig al kontakt bortset fra forældre og psykolog... og så får uventet besøg?
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1467 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 30 Svar: 30.149
Det er en mand med den sorteste samvittighed over at have ført den bil hvor hans kollega eller kammerat døde i.
Det er altså noget helt helt andet.
sep 2017
Følgere: 536 Emner: 152 Svar: 10.668
Selvfølglig skal man ikke snigløbe ham med hjælp fra hans mor - det eneste man vil opnå er da at han trækker stikket helt.
Hold kontakten med hans familien, og når tid er, kan hans mor forsigtigt fortælle at I stadig er i kontakt, at du bekymrer dig om ham og at du stadig er der for ham, når han en dag kan rumme det. Som Søren skriver, er mænd nogle gange træmænd, og det er nemmere at trække sig end at vise sig sårbar.
maj 2008
Følgere: 65 Hunde: 2 Emner: 124 Svar: 6.716
Jeg er enig i din første kommentar - helt enig - ualmindeligt enig
Mht den sidste, hvad mener du med 'nogle gange'?
sep 2017
Følgere: 536 Emner: 152 Svar: 10.668
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 69 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.865
Jeg ville tilbyde kontakten.
Skrive breve, lægge en besked, ringe til moren og blive opdateret osv.
Dem tæt på ham måtte så vurdere om, hvordan og hvornår der skulle informeres om de kontaktforsøg.
Og ja, det kræver noget af ham. Det gør relationer.
Og han må forholde sig til at nogen stadig vil ham selvom han ikke vil.
Noget der gør ondt nu, men vil hjælpe ham senere.
At respektere hans valg 100% synes jeg er at svigte ham.
Men det ligger fuldstændig fast at han ikke skal kontaktes direkte og på må og få.
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 93 Hunde: 4 Emner: 954 Svar: 17.988
Jeg synes du skal fokusere på de ting i din dagligdag der får dig igennem...
Jeg tænker med hensyn til ham, at han er i chok, måske han en dag har behov for dig igen, måske ikke, ingen kan spå om fremtiden, måske du ikke længere har brug for ham hvis han en dag søger kontakt ...
Jeg ville lade moren vide at hvis og når han ytrer ønske om kontakt til dig, så skal de endelig fortælle ham at det er han velkommen til, at han ikke skal holde sig tilbage fordi han brød den i den her situation ... MEN jeg ville ikke på nogen måde presse på, give en klar besked én gang og det er det..
De har som familie behov for ikke også at skulle rumme alle mulige andres behov og reaktioner, de skal kunne koncentrere dem om deres søn...
du kan skrive/fortælle mor at skulle hun have lyst og overskud/behov for at orientere dig så er hun velkommen, men du gør bedst i at søge din støtte andre steder..
Måske du kunne bestille tid ved din læge og i den her situation få bevilliget nogle samtaler ved psykolog,,,
a
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 69 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.865
Selvfølgelig skal familien tage imod at hans netværk opsøger ham og nej, det er ikke for meget, det er deres job.
HAN vil isolere sig og de skal sørge for at det ikke bliver en permanent tilstand.
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 93 Hunde: 4 Emner: 954 Svar: 17.988
man er altså forskellige, og jeg kan faktisk mærke i min mave hvordan det er når folk ikke tror på hvad man siger, hvis man er typen der enten helst er alene, eller har meget få omkring sig når man er i en form for krise/sorg, tid hvor man bearbejder ... jeg har oplevet det så tit, jeg vil bare have fred, og alligevel er der flere, helt sikkert i god mening, der liige da skal høre, kan vi ikke gøre noget, skal vi ikke komme ... det er jo ofte folk der slet ikke vil agere lige sådan i en lignende situation, men hvorfor er det så svært at forstå at man faktisk mener hvad man siger ...
ja undskyld, jeg forstår det ikke, nok fordi jeg gentagne gange netop ikke selv har fået respekteret mit "tak for omsorgen, lige nu vil jeg gerne bare være i fred"
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1317 Hunde: 1 Emner: 203 Svar: 13.664
Men mange psykiatri afdelinger har tilbud til pårørende, næsten uanset hvad man er pårørende til
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1467 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 30 Svar: 30.149
Jeg var blevet sindssyg hvis jeg havde frabedt mig kontakt og folk overskred min grænse og alligevel opsøgte mig.
Hans forældre og de professionelle skal nok tage hånd om ham.
aug 2006
Følger: 37 Følgere: 69 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 47.865
Det er ham, der er ramt, ikke dem.
Han har ret til at sige nej tak, det er ham, der har det svært.
Og ja, det har forældrene også, men det er uden sammenligning.
Sidst jeg var indlagt sagde jeg til min mand at jeg ikke kunne overskue kontakt med nogen og han overtog helt den del.
På et tidspunkt skrev jeg en fællesbesked hvor der stod at jeg ikke selv kunne, men at min mand ville holde dem opdaterede.
Jeg fik omsorgen at mærke gennem ham - jeg kan lige se for mig at der havde været lukket helt af og han havde sagt at det magtede han ikke. Det ville da være hamrende egoistisk.
Og virkelig tarveligt overfor det netværk, der skulle bære mig videre bagefter.
Nej, den prioritering forstår jeg ikke.
dec 2012
Følger: 36 Følgere: 261 Hunde: 2 Emner: 34 Svar: 3.477
Mit bedste råd er at stoppe nu med at tænke over hvorfor og hvordan
Og du driver dig selv til vanvid ved at analysere eller forsøge at forstå -og håbe eller ende i håbløshed alt efter hvad du konkluderer det kan være.
Helt lavpraktisk, så føl efter hvad der gør dig gladest....eller hvad der gør dig "ikke ked"... og gå efter det. Nogle gange er følelsen i maven meget mere troværdig i hvad der er godt for os -end hvad vi rationaliserer os til.
Du skal tænke på dig selv
mar 2008
Følger: 34 Følgere: 936 Hunde: 8 Emner: 351 Svar: 8.149
Jeg har spurgt hans forældre idag, om en lille kurv med lækre ting, vil blive for meget for ham lige, og de siger han slet ikke kan håndtere hverken gaver eller blomster fra folk udefra.. Så jeg venter nogle uger og ser.
Jeg har så svært ved at slippe det. Men jeg må bare forsætte som jeg plejer, og forsøge at holde tankerne hen.
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1467 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 30 Svar: 30.149
Synes det er fint du holder dig opdateret via hans forældre og lader dem vide at du er på sidelinjen.
apr 2007
Følger: 13 Følgere: 16 Hunde: 1 Emner: 19 Svar: 1.448
Jeg tror ikke, du skal forsøge at slippe det. Altså, selvfølgelig skal du heller ikke gå helt i stå, men det er jo okay at være berørt af det og det synes jeg klart du skal give dig selv lov til. Det er ikke en god ide at prøve at undertrykke det, tror jeg.
feb 2011
Følger: 34 Følgere: 93 Hunde: 4 Emner: 954 Svar: 17.988
mht til tarvelighed og netværk, så synes jeg det er tarveligt hvis man som det normalt tætte netværk ikke kan rumme at en i en periode vælger anderledes, og så alligevel er der den dag vedkommende bliver klar, og så selv om man har meldt sig helt ud en tid...
for mig er mine ægte venner dem der er der selvom der har været en periode uden kontakt, hvis det er det der har været behov for ...
Hvis man er hinandens bedste, så vil man det bedste for den anden, og det er ikke nødvendigvis det man selv synes er det bedste, men det den anden giver udtryk for er vedkommendes her og nu behov. ..
Jeg forstår godt din vinkel, men det er faktisk noget jeg selv har oplevet og derfor siger jeg bare at vi ikke alle er ens og har de samme behov i pressede situationer, og nogen gange mener man det man siger "fred, ingen kontakt, helt fred"...
Ts jeg håber du finder din vej i det hele, og jeg ved at tanken om kurv eller blomster er tænkt på allerbedste måde, en igen det viser hvor forskellige vi er, jeg synes det er helt malplaceret i situationen ... vil og kan forældrene have en kontakt til dig så håber jeg I finder ud af det.. ellers må du acceptere det som det er, den tid det nu varer ..
jul 2015
Følger: 2 Svar: 204
Survivors guilt er noget af det værste, og det må han da om noget føle som det er nu. Jeg kan faktisk godt forstå han tager afstand fra alt og alle han holder af, for jeg tror han er bange for at skade andre han elsker. (og jeg forestiller mig egentligt at hans skyldfølelse og er uafhængig af at det var et uheld og at han ikke kunne gøre fra eller til, sådan har sindet lidt en tendens til at fungerer i min erfaring)
Jeg tror også du gør det helt rigtige ved at give ham plads og afstand lige nu og samtidig snakke med hans forældre. Du er der så meget som han tillader dig lige nu.
Tag vare på dig selv. Som andre her i tråden har skrevet det, så har du også mistet en du elsker.
Det der med at være pårørende.