LÆS DETTE - LAD DET SYNKE IND - FORETA {{forumTopicSubject}}

Michael var den type, som man elsker at hade.

Han var altid i godt humør og havde altid noget positivt at sige.

Når nogen spurgte ham, hvordan han havde det, svarede han:

"Hvis jeg havde det bedre, ville jeg ha' været tvillinger."

Han var en naturlig inspirator.

Hvis en af de ansatte havde en dårlig dag, var Michael der og
fortalte den ansatte, hvordan man kunne se det positive i situationen.

Jeg blev nysgerrig og en dag spurgte jeg ham: "Hvordan gør du det?"

Michael svarede: "Hver morgen vågner jeg og siger til mig selv: Du
har to valgmuligheder i dag. Du kan vælge at være i godt humør
eller du kan vælge at være i dårligt humør. Jeg vælger at være i godt
humør.

Hver gang, der sker noget slemt, kan jeg vælge at være et offer
eller jeg kan vælge at lære af det. Jeg vælger at lære.

Hver gang nogen kommer til mig og klager, kan jeg vælge at acceptere
deres klager eller jeg kan vælge at pege på de positive sider i livet.

Jeg vælger de positive sider i livet."

"Det er alt sammen meget godt, men det er jo ikke helt så enkelt",
protesterede jeg.

"Det er det," sagde Michael. "Livet handler om valg. Når
man skærer
alt det overflødige væk, så er enhver situation et valg.

Du vælger, hvordan du skal reagere på situationerne. Du vælger,
hvordan folk skal påvirke dit humør.

Det er dig, som vælger, om du vil være i godt eller dårligt humør.

Til syvende og sidst er det dit valg, hvordan du lever dit liv."

Jeg tænkte over, hvad Michael havde sagt.

Et stykke tid efter forlod jeg firmaet for at begynde for mig selv.
Vi mistede kontakten, men jeg tænkte ofte på ham, når jeg foretog et
valg i forhold til livet - i stedet for bare at reagere på det.

Mange år senere hørte jeg, at Michael var indblandet i en alvorlig
ulykke med et fald på 20 meter fra en radiomast. Efter 18 timers operation
og ugevis på intensiv afdeling, blev Michael udskrevet fra sygehuset
med skinner langs ryggen.

Jeg mødte Michael omtrent seks uger efter ulykken. Da jeg spurgte
ham, hvordan han havde det, svarede han:

"Hvis jeg havde det bedre, måtte jeg være tvillinger. Vil du se
arene?"

Jeg spurgte ham, hvad han tænkte under ulykken.

"Det første, jeg tænkte på, var, hvordan det skulle gå min endnu
ufødte datter, svarede Michael. "Og mens jeg lå på båren, huskede
jeg,
at jeg havde
to valg.

Jeg kunne vælge at leve eller jeg kunne vælge at dø. Jeg valgte at
leve."

"Var du ikke bange? Mistede du bevidstheden?", spurgte jeg.

Michael fortsatte: "Ambulancefolkene var fantastiske. De sagde hele
tiden, at alt nok skulle gå godt. Men da de rullede mig ind på
skadestuen og jeg så lægernes og sygeplejerskernes ansigtsudtryk, blev
jeg meget bange.

I deres øjne stod skrevet: "Han er dødsens!" Jeg vidste, at jeg
måtte gøre noget."

Hvad gjorde du så?" spurgte jeg.

"Der var en stor brovtende sygeplejer, som råbte spørgsmål til mig,"
sagde Michael.

"Hun spurgte mig, om jeg var allergisk over for noget. "Ja",
svarede
jeg.
Lægerne og sygeplejerne stoppede op, mens de ventede på mit svar og
jeg trak vejret dybt ind og råbte: "Tyngdekraften!" Og mens de
lo, sagde jeg
til dem: "jeg vælger at leve. Operer mig, som om jeg er levende, ikke
død."

Michael overlevede takket være lægernes dygtighed, men også på grund
af sin fantastiske holdning.

Af ham lærte jeg, at jeg hver dag kan vælge at leve
helt.

Holdning er - trods alt - alt.

Derfor skal du ikke bekymre dig om morgendagen, for morgendagen vil
bekymre sig om sig selv. Hver dag har nok i sin egen udfordring og egentlig

er dagen i dag den samme morgendag, som du var bekymret for i går.