tror i på spøgelser ? og har i set et ? tror i på spøgelser ? og har i set et ?

hej hg ja i har set ovre skriften , og håber folk har inde vil være 100 procent ærlige når de svare, for i denne tid , de sidste 10år har der været meget omtale på dette emne , end for ovre 20 år siden , der snakket folk ikke åbent om det, husker nemlig alt for godt, for tænk vis folk troet man var tosset og der var ikke programmer i tv som åndernes magt osv det var meget u almindeligt at snakke om. nu er det mere alm. men tror stadig folk frygter andres fordomme , med at tænk vis de ikke tror på hvad jeg siger, og syntes jeg er underlig . men i denne tråd, skal der være plads til dem der tror, og ikke tror. og vil fortælle om nogle oplevelser de har haft. da jeg skriver om hvordan det var for ovre 20 år siden , hvor ingen snakket om spøgelser . var det meget svært at være mig, jeg flyttet med min mor og to storesøster , ind i en stor herskabs lejlighed på Østerbro , da jeg var 1 år gammel , da jeg har min 1 oplevelse med det ukendte , var jeg 8 år gammel , mit værelse var det , der var blevet brugt af kammer pigerne for 100 år tilbage, så gammel er den lejlighed . og der sag ringe klokke lige ved min dør , som var blevet af de velhavende mennsker der havde råd til tjener , de kunne ringe efter fra stuen, der var en knap i gulvet man vare skulle trykke på, med foden når man sad ved spise bordet, og så kunne ringe efter tjeneren . nok om det. men min seng var sådan høj, så der kunne stå lege tøj kasser under den. og når skulle op så satte jeg den ene fod op, og skulle så trække mig selv op med armene for at få det andet ben med op, gør jeg så , med den ene fod, og da jeg skal trække den anden med op, bliver den holdt fast , kigger ned, og ka intet se kun mærke en hånd og fingre der klemmer ind i hunden på mig , om min bare ankel . jeg forstår ikke hvad der sker og skriger og græder og får svært ved at trække vejret, min mor er vist i stuen ,føler det som rigtig lang tid , men bliver nok holdt fast i et halvt minut. min mor kommer løbene ind , og der slipper den der holdt i mit ben først . fortalte min mor om det. men hun trøstet mig bare og gav mig jo klart ingen forklaring på hvad der var sket . for var vel selv bange eller håbet jeg ikke vidste hvad jeg snakket om . ig fortæller jo ikke sit barn det ka være et spøgelse . husker alt det der skete i den lejlighed indgroet , som man gør med nogle ting, kender i andre vel godt. De følgene år efter sker der de her ting. hånd tagene på døre , bliver trukket op og ned,10 gange , uden der er andre end mig hjemme. føler mig konstant ovre våget. står i min mors sove værelse , alene og der bliver isene koldt og få sek efter der, på min mors reol med en masse ting på serøse inde, 4 hylder er der, den første hylde , en efter en bliver hver ting skubbet ned , en hylde af gangen . det var om aften , og langt før kl 12. Her kommer en, næste ting som nogen vil kalde mig tosset ovre , men nej er jeg ikke. jeg er 12 år og som altid alene når de ting sker, min søskende var altid hos venner. min mor var hos min ene søster der var flyttet hjemme fra. Kl er 16 om eftermiddagen , husker jeg kigget på kl , og ville tag hjem til min mor og søster , går ud i den meget lange gang, for enden af den er toilettet og et stort spejl i gangen. står og begynder at rede mit hår, da jeg høre en mande stemme kalde mit navn fra stuen, bliver sådan forskrækket , går få skridt ned af gangen mod stuen, da der igen bliver isene koldt , så ens blod fryser til is. og det ikke pis. vi har mange jakker på knager hængene , det bliver alle revet ned. og sko under bliver rykket til , løber ud på toilet. og åbner vinduet det er der ude , og så bange så lyst til at hoppe ud, men vil ikke dø da bor på tredje sal. prøver også en gang at råbe på hjælp. men tænker allerede efter 1 gang . ingen! vil tro mig. Hoved døren er lige ovre for toilet , jeg løber og ud , og alle ting ligger ovre det hele . Men ikke koldt mere intet bevæger sig. løber i strømpe fødder hjem til min søster. de siger jeg må have sovet. og siger jeg har aldrig været mere vågen i mit liv. og min mor blev vred og sag jeg løj. jeg var bange hele tiden jo der hjemme , kom krybene hver nat ind til min mor. sad og sov i skolen fordi jeg var for bange om natten til det. og blev hele tiden syg. da jeg var 14år to dage før jul. vågner jeg tidligt og føler mig igen ovre våget, ligger og og stener træt ud i luften og vender mig så om på den anden side og der lige foran mig er et spøgelse , mit blod fryser , og føles som bliver kvalt , ser kun ovre delen af personen , for kigger kun få sek da jeg lukker øjene og gemmer mig hoved under dynen og kun af skræk ka få frem gå væk gå væk . en pige på alder med mig selv 14 15 år hår meget lidt længer end skulderne , og skjorte med trompet ærmer, gammel dags. da kigger i gen er hun væk , og løber ind til min mor, og hun siger det må være noget jeg har drømt . og siger jeg var vågen. min mor og mig bla blandt mistro ovre for min oplevelser skabt mange problemer mellem os, og flytter kort tid efter den sidste episode , på ungdoms pension . små to år efter , har så fået en lille søster jo også da var 7 glemt og sige. flytter min mor, ovre hvor hun bor nu, hun byttet lejlighed med en mor fra min lille søsters klasse. de har intet privat kendskab , snakker kun da skift af lejlighed skal ordnes. min søster kommer så hjem fra skole en dag og siger hendes klasse kammerat , har fortalt hende at hun oplever underlige ting i lejligheden og kun hende , hendes mor opleveren intet. ved godt det spøgelser. og moren tror hende. der kommer en ud og renser lejligheden og efter der har de intet oplevet. min mor fortæller senere hun selv er blevet revet i blusen , Men ikke oplevet andet, men har været bange i lejligheden. og sag hun ikke troet mig fordi hun selv var bange . ka aldrig tilgive min mor for at lade mig føle mig små tosset alene. og ikke blive troet på. det er aldrig glemt. håber der er nogen der orker læse min historie. og tak for vis i gjorde