{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.071 visninger | Oprettet:

lære at sige fra {{forumTopicSubject}}

Har meget svært ved at sige fra generelt.
Om det er mine venner der ringer kl lort og skal have hjælp eller om det et Chefen som beder en om hjælp så kan jeg bare ikke sige nej og det nager mig rigtig meget for når jeg er i det bemærker jeg det ikke men sidder nu på job på min tiende 12 timers vagt i streg og kan nu pludselig mærke kroppen reagere og satte mig så hen og så hvor mange dage i streg jeg havde arbejdet og det havde jeg slet ikke bemærket.

Hvordan lære man at sige fra for har sQ seriøst svært ved det. Desværre.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  lære at sige fra
  • #1   15. dec 2013 Det er ikke sikkert at du kan lære det, desværre. Jeg kan sige fra, men det kan alle desværre ikke smiley

  • #2   15. dec 2013 Tja, så vidt jeg husker så har din krop før sagt fra for dig, ikke ???

  • #3   15. dec 2013 Bare træls for ved heller ikke hvorfor jeg har det sådan, om det er tanken om at skuffe vennerne og bevise for sin chef at man er pligtopfyldende, aner det virkeligt ikke.

  • #4   15. dec 2013 Jo den har også derfor det pisser mig selv af at jeg finder mig selv i det gamle mønstre

  • #5   15. dec 2013 Isabella, mener jeg det var, havde en helt vildt god metode, som hun delte i en tråd herinde. Men til hvem, hvornår og i hvilken anledning kan jeg selvfølgelig ikke huske. Sådan noget med at starte ud med at have en undskyldning og så bare holde fast og langsomt vænne sig til bare at sige 'nej'

  • #6   15. dec 2013 Ikke misforstå mig men ser undskyldninger som en svaghed

  • #7   15. dec 2013 men hvis ikke du kan lære at sige fra for dig selv, så skulle du måske tænke på hvad det betyder for din familie og dine hunde hvis kroppen for alvor en dag siger fra ... det kunne du måske bruge .... samt sker det så er du jo ikke til noget for nogen som helst, hvem har du så gjort en tjeneste, ingen så vidt jeg tænker ....


  • #8   15. dec 2013 Det er ikke noget dubare lærer desværre, jeg er selv rigtig dårlig til det, og min mor er endnu værre, så tror det lægger i mine gener smiley

    Jeg har øvet mig, og så "hjalp det" da jeg fik en depression, for så fik jeg pludselig ikke et valg. Min mor øver sig stadig, og er stadig ikke god til det. Det hjalp lidt når jeg fik nok og sagde til hende at hun altså blev nød til nogle gange at sige nej, så går der et par mdr og så er den gal igen.

    Nogle mennesker kan bare ikke sige nej, men 10 12 timers vagter er da sindsygt, forstår slet ikke hvordan din chef kan lade dig gøre det smiley

    Mit bedste råd er, ØV dig i det, og få din kæreste/kone til at hjælpe dig, ved jo ikke hvor meget i planlægger sammen, og snakker med hinanden om, men ved det hjælper både mig og min mor meget, når man ikke står 100% alene om valget, for så er det den dårlige samvitighed over at sige nej kommer ind.

    Og så sig til folk at du lige ringer/skriver tilbage, hvis det er noget der kan vente, så du får tid til at føle efter. smiley


  • #9   15. dec 2013 Midt bud er du ikke sådan bare kan lære at sige fra men skal planlægge dig ud af det.

    F.eks. sidde med fruen og planlægge en arbejdsplan, ikke for hvornår du skal arbejde, men hvornår du kan.
    Det svære er så at overholde jeres plan, og det skal du nok også acceptere at fruen hjælper med.


  • #10   15. dec 2013 Cooper: er det ikke svagere at sige ja, når man ville sige nej? Det er en proces, hvor det er nemmere at sige nej, hvis man har en forklaring. 'Kan du tage en 12-timers vagt i dag?' 'Nej, for min krop kan ikke holde til det' og langsomt hedder det bare 'nej'

  • #12   15. dec 2013 Har denne motto

    Nolle in causa est, non posse praedenditur (Ikke at ville er årsagen; ikke at kunne er undskyldningen)


  • #13   15. dec 2013 ok... og når du så slet ikke kan mere pga. af kroppens vilje, hvad er så undskyldningen .....

  • #14   15. dec 2013 Det lærer du først når du siger til dig selv at du vil lære det.

    Jeg lavede en aftale med mig selv, så inden jeg sagde ja til ekstra vagter eller andre større opgaver, så skulle jeg starte med at sige, at jeg lige skulle undersøge om jeg kunne eller tænke over det. På den måde fik jeg lige luft til at overveje om jeg nu også kunne magte det.

    Det nytter ikke at du er der for alle andre, hvis det ender med at du en dag ikke er der for din egen familie!


  • #15   15. dec 2013 Jeg ved ikke hvorfor jeg hopper rundt for alle kan ikke selv styre det .

    Jo det at bruge min familie samt hundene som motivation er nok en god ting for mange men jeg register ikke de ting og det er det som pisser mig af.


    Måske man skulle prøve at sige til chefen at man ikke ønsker mere end de faste vagter jeg har og ikke mere. Men syntes bare man lyder som en mega dårlig ansat så ved ikke at kunne hjælp og hjælpe sine kollegaer når de skal af med deres vagter ved fx sygdom


  • #16   15. dec 2013 Hanne det jo det jeg frygter jeg enlig skal der ud først for troede jeg havde lært af det sidst men kan ikke styre det

  • #17   15. dec 2013 Det er jo ikke et spørgsmål om enten eller, men om at finde en balance.

    Du kan vel fint acceptere og respektere hvis andre siger nej til dig?


  • #18   15. dec 2013 Tja, de skal jo dække dine når du går ned med stress, så skal du dække deres osv.... må være skruen uden ende, og et ledelses problem ..... og din chef må da være mere interesseret i at du passer dine vagter end at du ender med slet ikke at kunne arbejde...

    har du børn .... så svigter så dem hver gang du byder dig selv mere end kroppen kan magte ... er det virkeligt bedre ... den prioritering forstår jeg simpelthen ikke ....


  • #19   15. dec 2013 Ja jeg har det helt fint med at få et nej af andre men føler ikke selv jeg kan tillade at sige nej

  • #20   15. dec 2013 At sige fra handler for mig om at kende sin formåen og grænser. Undskyldninger ville jeg personligt holde mig fra...brug ærligheden istedet. Det burde alle forstå. At de så måske ikke vil acceptere den er noget andet. Men på den måde kan du måske være mere tro mod dig selv?

    Men synes faktisk du her har taget et stort skridt. At erkende og forstå er første skridt på vejen til en ændring smiley

    Jeg kan godt forstå du ønsker at fremstå som pligtopfyldende...men der er desværre ingen der takker dig hvis du kører dig selv helt i sænk...


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 16 Svar: 2.048
    #21   15. dec 2013 Måske skal du have kalibreret dit motto en smule? Ikke at kunne er altså ret menneskeligt.

    Hvis du ikke kan hjælpe dig selv, kan du alligevel ikke hjælpe andre i længden, så du gør egentlig dine omgivelser en tjeneste ved at sige fra.

    Hvad med at sige "Jeg ville gerne hjælpe dig, men lige nu har min familie brug for mig, så det kan jeg desværre ikke"? Det er måske nok en undskyldning, men den er da ret god.

    Jeg valgte selv at "trække stikket" for to uger siden på grund af stress. Da jeg en dag kom jeg hjem fra arbejde, kiggede på hundene og tænkte "Jeg orker ikke!", fik jeg simpelthen nok. Ét er at være for træt til at gøre rent og lave mad til mig selv, men at det skal gå ud over min "familie", kan jeg simpelthen ikke forsvare.

    Jeg har ærligt fortalt venner, familie og chefen, hvordan jeg har det, og - til min store overraskelse - er de faktisk rigtigt søde til at respektere det.


  • #22   15. dec 2013 Mit problem er jo jeg ikke selv er bevist om at jeg gør for meget før det faktisk er for sent.

  • #23   15. dec 2013 Hvad gør dig så unik, at du ikke kan tillade dig at sige fra?

    Hvad hvis dine piger kommer og spørger om du vil lege med dem og chefen så bagefter ringer og spørger om du vil komme og tage din 14. vagt i streg?


  • #24   15. dec 2013 Jamen nu er du så bevist om det, så nu må du lave en aftale med dig selv.

    F.eks. ikke flere ekstravagter før 1. februar, og derefter beder du om lige at få lov til at tjekke op med familien inden du siger ja til en ekstra vagt.

    Hvis chefen ved at du altid siger ja, så er du også den første han spørger.


  • #25   15. dec 2013 Philip hvis du ikke føler dig klar til at sige til din chef at du kun vil have de faste vagter du allerede har (hvilket jeg egentligt synes er fuldstændig fair at sige) hvad så med at sige at han max må spørge dig om et bestemt antal vagter i løbet af en periode. så skærer du stadig ned, og får sagt lidt fra, og så kan du jo så øve dig at sige nej til de vagter.

    Men du skal huske at mærke efter hvad din krop siger og stoppe imens du stadig kan. Så du skal til virkelig at tænke på dig selv og din familie, fremfor alle andre. og er sikker på at der ikke er en eneste der vil bebrejde dig noget som helst for at sige nej.


  • #26   15. dec 2013 Bjergged sådan har jeg aldrig set på det

  • #27   15. dec 2013 Hver gang du siger ja til chefen, så siger du nej til dine piger.

  • #28   15. dec 2013 Cooper, du må sætte dig selv lidt højere - respektere dig selv. At sige fra er i min optik udtryk for styrke - at sige ja til alt, det modsatte.

    Det er ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden, men det er noget, man kan øve sig, og man kan endda ende med at blive helt god til det smiley


  • #29   15. dec 2013 Jeg har været præcis som dig.. Sagt ja til alt og alle.. Chefen, venner, familie, kollegaer osv..

    Men jeg lærte at sige fra da jeg gik til psykoterapi.. Min terapeut og jeg havde følgende korte samtale omkring det..

    Terapeut: Hvordan var du som teenager?
    Mig: Jeg har nok været røv belastende og provokerende.
    Terapeut: Gjorde du ting selvom at du ikke ville?
    Mig: Nej det gjorde jeg bestemt ikke.
    Terapeut: Super. Nu hvor du skal lære at sige fra igen, så gør følgende.. Vær teenager igen !

    Og tro mig, det har dælmer hjulpet at være teenager når der har været ting som jeg ikke ville gøre.. Jeg har lært at sige fra.. smiley

    Det skal dog lige siges at jeg forberedte min familie på det, så de vidste hvad de havde i vente igen.. De var desuden helt indforstået med det.. smiley


  • #30   16. dec 2013 Du bliver i hvert fald nød til at gøre noget ved det, for den dag sin krop er slidt total ned, eller du får et slemt sammenbrud, så er det for sent at ændre noget som helst, og så er det både dig selv, din arbejdsplads, din familie og dine venner , som skal betale prisen.

    Min far knoklede røven ud af bukserne, hjalp altid venner og familie, og tog også gerne ekstra vagter. Det resulterede i at han sled sig selv op, og som 40 årig måtte på pension, fordi hans ryg bogstavelig talt er slidt op. Han har ganske lidt brusk tilbage, som holder sammen på hele hans ryg. Når det er slidt op, ja så bliver han altså lam, og det kan ske i morgen, om 20 år, eller måske er han heldig at det ikke når at ske, det ved ingen. Havde han kunne have valgt anderledes, så havde han gjort det, men som sagt er det for sent.

    Din krop har endda sendt dig signaler tidligere, og du endte på hospitalet, det må du simpelthen tage seriøst , og så taget et vink med en vognstang. Hvis du ikke selv siger fra, så gør din krop det i sidste ende.


  • #32   16. dec 2013 Jeg tror på at du skal lære at sige JA til dig selv...

    Når du så igen kigger på dig selv så kan det tænkes at du faktisk lige pludselig lærer at sige nej til andre... smiley


  • #33   16. dec 2013 10 12-timers vagter i streg er jo et skråplan, stop og sig fra inden din krop kollapser og du går ned med stress. Tror da heller ikke din fagforening syntes så mange vagter er ok

  • #34   16. dec 2013 @ Isabelle ..... er nysgerrig hvorfor spørger du om dette, og hvad kan det betyde :

    Oplevede du forresten, at dine behov og følelser var vigtige, da du var barn?

    Jeg har i dag tænkt meget på dig Philip og denne tråd .... må egentlig sande jeg er ligesådan ,,,, får heller ikke sagt nej, er så mega stresset at jeg er helt rundforvirret, og har kvalme .. møg travlt på job, mange der har problemer i familien og som alle mener jeg skal indover, lytter jo så godt, har mistet venner fordi jeg har sagt ja til at hjælpe andre venner osv...... I dag drønede jeg i Føtex for at handle ind, måtte konstatere jeg ikke havde pung med (efter kurven var fyldt), kører hjem efter pungen, og må konstatere den LÅ i bilen .... hundene ud, tilbage i butikken osv ... lave mad til 5, for siger jo ikke nej når børnene spørger om ikke man giver aftensmad .... og ja har slet ikke lyst og overskud til julen ...

    Så hvem er jeg til at give gode råd , det er virkeligt svært at sige nej .....


  • #35   16. dec 2013 Har du overvejet en psykolog? Og nu siger jeg ikke der er noget galt med dig eller din måde at være på.. Men evt. Få et tilbageblik i hvorfor du har så svært ved at sige fra?..

    Jeg selv er den type der ikke siger fra og jeg har konmet ud i meget snavs grundet det.. Og har været sygemeldt fra arbejde siden april måned og kommer først tilbage til januar regner vi med.. Jeg er hele møllen igennem hos en psykolog og det hjælper mig rigtig meget.. Og jeg kan idag se hvorfor jeg er sådan en pleaser.

    Muligvis det også hjælper dig at få snakket med en som ikke dømmer dig men lytter til hvad du rent faktisk siger.


  • #36   16. dec 2013 Jeg kan ikke sige fra. Men det handler for mit vedkommende om selvværd, eller rettere manglen på samme.

    At sætte mine behov og mig selv over andre og deres behov er ikke noget jeg nogensinde har fået lært og dermed kan jeg ikke sige nej.

    Jeg får hjælp til dette i dag.

    Efter at havde arbejdet på en arbejdsplads som var underledet endte jeg med at arbejde mig selv næsten ihjel. Bogstaveligt talt.

    Jeg sagde jo ikke fra, jeg lyttede ikke til min krop ... Så hjerne og krop brændte sammen og jeg kunne ikke længere være noget for nogen ...

    Jeg kan ikke længere arbejde og der er tvivl om hvorvidt jeg nogensinde bliver i stand til det.

    Mit arbejde mistede en medarbejder der elskede sit job over næsten alt andet og jeg mistede udover arbejdsevnen, ekstrem meget livskvalitet, som jeg her nu 5 år senere stadig hver dag kæmper for bare at få en brøkdel tilbage af ...

    Der er ingen vindere ved at du ikke siger fra. Tværtimod.
    Jo mere du passer på dig selv, jo mere livskvalitet får du og jo mere kan du være for alle omkring dig, inkl. dit arbejde :o)
    Dette burde være motiverende for at lære at sige fra.

    PAS PÅ du ikke ender som jeg. Det er IKKE det værd.

    De sidste 5 år har alle behandlere og fagpersoner jeg har været i kontakt med prøvet at få banket flg. ... øhh ved ikke om man kan kalde det et motto eller...? ind i hovedet på mig, som jeg skal bruge når jeg skal sige fra ..

    !Det er MIT liv og det er MIG der bestemmer!"

    Igen synes jeg det virker egoistisk at tænke sådan (skod selvværd) men er det ikke et eller andet sted rigtigt?

    Vi har kun eet liv. Og det er op til os hvad vi gør med det. Vi skal lytte til og passe godt på vores krop og psyke. Ellers mister vi det ...


Kommentér på:
lære at sige fra

Annonce