{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.128 visninger | Oprettet:

Hvordan skal jeg fortælle ham det?! {{forumTopicSubject}}

Ja som overskriften siger så søger jeg lidt hjælp til følgende:

Min far har fået en ny kæreste og de har været sammen i nogle år nu.. Hvilket selvfølgelig er godt for ham at han er glad for en..
Hans kæreste har 2 døtre som han har taget til sig som sine egne og de 2 døtre har en søn hver som han har taget til sig som sine børnebørn..

Men jeg er dælmer træt af at han hellere vil se sin nye familie end sine egne børn, ja især mig..
Han kan sagtens kører fra Nordsjælland til Lolland for at besøge kærestens døtre og børnebørn ret ofte, samt min bror og hans forlovede en gang imellem..
Men jeg som bor tættere på kan han ikke besøge..
Han har ikke engang spurgt om han måtte komme og se min lejlighed selvom jeg har boet her i 7mdr nu..

Han har stortset aldrig været der for min bror og jeg da han har sat arbejde og øl højest.. Og ja når han så endelig har været der har han altid gjort forskel på min bror og jeg..
Han kunne godt give min bror penge til et indskud på 15000kr men kunne ikke hjælpe mig med at betale en sofa til 5000kr..

Min mor har så også en kæreste og de har været sammen i snart 13år..
Han er mere som en far for mig end min egen far nogensinde har været.. Og han hjælper mig bogstaveligtalt i hovede og i røv, samt gør alle de ting en far burde gøre med sine børn..
Jeg elsker virkelig min mors kæreste som en far..

Men hvordan skal jeg så fortælle min far at jeg ikke føler han er der for mig??


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan skal jeg fortælle ham det?!
  • #1   6. apr 2011 Carina... Måske føler din far sig lidt "skyldig" i ikke at ha været der så meget for dig som han burde, og derfor kan han starte forfra med den her nye familie og give dem alt det som han mangler at gi dig for at gøre det op med hans egen samvittighed.

  • #2   6. apr 2011 Har du nogensinde inviteret ham

  • #3   6. apr 2011
    Jeg spørger også - har du nogensinde inviteret ham?

    Min far er typen, der ikke spørger om han må komme, men i stedet venter på, at man selv inviterer - og jeg er på samme måde. Jeg hader at skulle invitere mig selv.


  • #4   6. apr 2011 Har inviteret ham masser af gange og han siger hver gang at han ikke har tid..
    Men han kan godt komme uanmeldt på besøg hos min bror som bor i Nakskov (jeg bor mellem Næstved og Slagelse) så jo er meget længere væk..


  • #5   6. apr 2011 Jeg spørger bare... Hvorfor har du behov for, at han skal være der for dig, hvis din mors kæreste er mere som en far for dig?

    I mine øjne, er det din mors kæreste, som er din far. Ham du kan stole på, og ham du kan komme til.
    Jeg er lidt i samme situation. Min stedfar er min far, det er der ingen tvivl om. Det er ham, som er der for mig, og det er ham jeg vil gå til, hvis jeg har brug for det.


  • #6   6. apr 2011 Jeg tror du bliver nødt til at få afklaret med dig selv, hvad du ønsker at få ud af, at konfrontere ham med det? Ønsker du at han skal ændre adfærd (for det tror jeg desværre ikke du skal forvente) eller ønsker du bare at få luft?

  • #7   6. apr 2011 MB * - Ved nu ikke om jeg har brug for det.. På en måde har jeg vel nok da han jo er min far og godt kunne tænke mig at han er som en far skulle være overfor sin egen datter.. Og ja på en måde har jeg nok ikke alligevel, han har jo aldrig været der..

    Har måske bare mere brug for at finde en måde at få det sagt til ham på..
    Kan ikke finde nogen måde selv..


  • #9   6. apr 2011 Karina - Ønsker mest at han skal vide hvordan jeg har det med de ting han gør og aldrig har gjort for mig.. Ja man kan vel sige at få luft..

  • #10   6. apr 2011 Daisie - Tror bestemt ikke at min far har det indtryk at jeg elsker min stedfar mere end ham.. For elsker jo dem begge 2..
    Min stedfar er der bare mere for mig end min egen far nogensinde har været og kommer til at være..


  • #12   6. apr 2011 Carina:
    Jeg kan bare ikke forstå, at du har brug for det, når du ser den anden som din far. Det er det, som forvirre mig lidt.
    Du føler du har en far i din mors kæreste, men alligevel vil du gerne konfrontere din biologiske far med, at han ikke er der nok for dig?

    Jeg tror, at hvis det er så stort et behov for dig, så ser du ikke din mors kæreste som din far. Jeg synes det virker som om, at du er jaloux på dine søskende (både de biologiske og de tilstødende). Og derfor vil du gerne konfrontere din biologiske far med, at han ikke er der nok for dig.

    Jeg tror, du er nødt til at finde ud af, hvorfor du gerne vil have, at din biologiske far får det afvide. Er det fordi, du vil have ham som din far (og ikke din mors kæreste), eller er blot jalousi?

    Du må ikke misforstå mit indlæg. For kan sagtens følge dig på et eller andet punkt. Men synes du glemmer din mors kæreste her. Ham som gør så meget for dig...


  • #13   6. apr 2011 Jeg ville nok vælge den positive indgangsvinkel - hvis du kan finde den. Altså måske starte med "jeg var glad for dengang....", "Du gør mig glad når du...." osv. Og så nå frem til, "Det ville betyde meget for mig, hvis du... indimellem besøgte mig/var der mere for mig/osv...

    Tror du skal passe meget på med, at du ikke får slået ham oveni hovedet med alt det han gør for de andre. Prøv istedet at fokusere på de gode ting i jeres forhold, så du derigennem kan "bede om mere".

    Giver det mening?


  • #14   6. apr 2011 MB * - Forstår godt hvad du mener..


    Men grunden til jeg ikke tror at min far ved det er fordi jeg kender ham godt nok til at så havde han konfronteret mig med det..
    Vil ikke sige at jeg er jaloux men mere at det pisser mig grænseløst af at han ikke kan finde ud af at være far for sine egne børn, men godt kan for kærestens børn..

    Tror på en måde lidt at jeg har brug for at han får afvide at jeg egentligt ikke ser ham som min far..
    Men hvordan i alverden siger man det på en pæn måde?


  • #15   6. apr 2011 Karina - jeps giver mening.. men må indrømme at jeg ikke lige kan huske om der overhovedet har været noget positivt mellem os..

  • #16   6. apr 2011 Ellers så fokuser på, at du "er glad for, at han har en sød ny kæreste. At du er glad for, at han kommer så godt ud af det med hendes familie. At du er glad for at se ham vise alle de postive egenskaber som pap-far/bedstefar"

    Og så fortsæt derfra - var det en mulighed?

    Tror ihvertfald at det er vigtigt, at du starter positivt. Og hvis du slet ikke følte han havde noget at byde inde med, så tror jeg du havde affundet med at smide ham ud af dit liv for længe siden!


  • #17   6. apr 2011 Carina:
    Det siger man ikke. Det gavner ikke noget, hverken for ham eller dig, at han får det afvide.

    Min biologiske far har jeg storstet ingen kontakt med. Han har aldrig vist interesse for det, og det har jeg heller ikke. For jeg har en far.
    Og min biologiske far har bestemt ikke opført sig, som en far bør. Men jeg har aldrig fortalt ham det, og gør det heller ikke.
    Jeg er overbevidst om, at han udemærket ved det, men han kan ikke ændre det. Og da jeg har en god far, er jeg ikke interesserert i, at få ham som far.
    Da han var indlagt og tæt på at dø sidste år, valgte jeg at besøge ham. Udelukkende for at glæde ham. Han overlevede, og jeg har ikke snakket med ham siden. Men jeg er da overbevidst om, at han var glad for besøget.

    Hvorfor fortælle at han har været en dårlig far, som aldrig har været der? Han ved det godt, der er ingen grund til at gnide salt i såret.

    Men det er bare min holdning. smiley


  • #18   6. apr 2011 MB * - Kan kun håbe på at han ved han aldrig har været der..

    Karina - Kan du godt have ret i.. Selvfølgelig er det da rart at se at han kan finde ud af at være far og bedstefar.. Men stadig pænt træls at der skal gå 20år før han viser det..

    Frk. Rollo - ser faktisk kun min far 2 gange om året.. Til julefrokost og påskefrokost hos min Oma (farmor og mormor på tysk, det er min farmor).. Og det er bestemt ikke for hans skyld at jeg tager med, men for min brors, Oma's og kusiners skyld..
    Og ja så skriver han en gang i mellem på FB.. Men kun for at spørge om det samme hver gang "syntes du ikke du skal få dig et job eller en uddannelse?"


  • #19   6. apr 2011 Jeg må indrømme, at jeg ikke synes man skal sige den slags, hvis det kun er for at gnide salt i såret på personen.



  • #20   6. apr 2011 Danielle - Kan vi nok godt blive enige i.. Men har det også bare sådan at jeg syntes folk skal have ting af vide.. For ellers æder det mig bare op inde fra..

  • #21   6. apr 2011 Så synes jeg du skal finde en anden måde at bearbejde det på. Det eneste du får ud af at sige det er jo ''hævn'', og en såret far - og det hjælper jo ikke nødvendigvis i det lange løb

  • #22   6. apr 2011 Jeg forstår ikke... Hvorfor er det du vil have kontakt med ham? Det lyder som om han bare gør dig bitter. Drop kontakten i stedet, det er begge parter bedre tjent med, lyder det til

  • #23   6. apr 2011 Irene - tror jeg også det ender med...

  • #24   6. apr 2011 Det synes jeg da lyder fornuftigt. Ikke at det skulle være let, kan jjeg ikke forestille mig smiley

  • #27   6. apr 2011 min datter har haft det på samme måde, dårlig kontakt i 5-6 år og derefter slet ingen kontakt, han valgte flasken frem for hende, hun satte sig ned og skrev et langt brev til ham, hvor hun fortalte ham hvad hun mente om ham og hvordan hun havde taget hans svigt - det tog hende et par aftner, hvor hun skrev og skrev, og da hun var færdig, brændte hun brevet - hun var kommet af med det hun havde på hjertet, og det hjalp hende utrolig meget. Hendes far døde for 1½ mdr. siden, vi var med til begravelsen, for farmors skyld, og hun var med til at bære ham ud til bilen, hvor hun lagde en rose og endnu et brev, som hun synes han skulle have med sig. Jeg ved ikke hvad hun har skrevet, andet end at hun sagde til mig at hun havde skældt ham godt og grundigt ud i brevet, for det havde hun behov for.

    vælg dine kampe med omhu!


  • #28   6. apr 2011 Skriv ALT det ned som du ville ønske at din far skal vide ang.dine følelser lige fra dengang du "mistede ham" og så se hvordn du har det bag efter.
    man behøver ikke nødvændigvis at tale med personen "i dette tilfælde din far :o)" eller sende brevet, bare det at man får det ud især på skrift, det har en meget rensende effekt på sjælen.

    For jeg tror ikke at du inderst inde VIL ha et forhold til ham, du har bare et enormt behov for at få de følelser ud af systemet, og jeg kan love dig at det er sådan et følelsesladet "brev" rent ud sagt SK*DE godt til.

    Fordelen er at du får luft og samtidigt så har du ikke sagt det op i hans ansigt eller skrevet det til ham "da brevet jo IKKE skal afsendes" så der vil aldrig være noget du vil gå og fortryde at du "kom til" at sige /skrive hvis du f.eks havde sendt brevet til ham..

    Jeg håber du forstår hvad jeg mener :o)

    Jeg har selv brugt "brevmetoden" når jeg har haft lyst til at fortælle en person nogle sandheder, og hver gang jeg senere er stødt på brevet "for jeg gemmer dem" så er jeg LYKKELIG for at jeg ikke var så dum at sende det, eller at jeg mødte op hos personen og sagde tingene lige ud.

    Du kan ihvertfald ALDRIG miste noget ved at prøve det, før du gør noget andet.


  • #29   6. apr 2011 Nå Karin du var hurtigst ;o), men dejligt at se at flere bruger denne metode, for den virker som en slags genfødsel. :o)

  • #30   6. apr 2011 Ulla - For at få luft tror jeg.. Det nager mig virkelig meget og gør mig egentligt rasende når min bror skriver til mig at han har besøg af vores far..
    Så tænker jeg lidt om jeg virkelig betyder så lidt for min far at han kun kan besøge ham.. Jeg er trods alt den ældste.. Men havde nok været anderledes hvis jeg var en dreng..

    Karin og Anita - Tror jeg at jeg vil prøve.. Kunne være dejligt hvis det hjælper..


  • #32   6. apr 2011 Ulla - ser ham kun 2 gange om året i forvejen.. Så ville bestemt ikke gøre mig noget..
    I det hele taget, har der aldrig været særlig meget kontakt mellem min far og jeg da han altid har sat flasken og arbejde højere end os børn..


  • #34   6. apr 2011 Fordi nu er det simpelthen for meget..
    Det er Tina's børn mig her og Tina's børn mig der (Tina er min fars kæreste), og Daniel mig her og Daniel mig der (min bror)..
    Men ingen Carina hverken her eller der.. Det pisser mig så grænseløst af og nu har jeg bare fået nok..


  • #35   6. apr 2011 Jamen så drop dog kontakten.. Tror næppe du skal regne med at det bliver bedre hvis du opfører dig sådan overfor ham

  • #37   6. apr 2011 Ulla - ja det er måske en kombination af jalouxi og vrede..

    Irene - satser jeg heller ikke på..


  • #39   6. apr 2011 Det lyder lidt som om, det først er blevet et problem nu hvor han har "nye børn"?
    Jalousi er noget fanden har skabt.. Har selv lidt meget af det og har da stadig noget, men ikke i samme grad. Det er hæsligt at vide hvor jaloux man er, når man ikke umiddelbart selv kan ændre det smiley


  • #40   6. apr 2011 Carina. Sæt dig til at skiv det brev nu hvor følelserne raser i dig, og som Karin også nævnte så giv dig tid/lov til at få det hele med, det kan nemlig sagtens ta flere dage ja måske uger at få skrevet, for når man først kommer igang så begynder ordene/følelserne bare at "vælte ud" på papiret og ingen ved hvor meget man har liggende skjult i baghovedet, men det kommer frem het automatiskt mens brevet nærmest skriver "sig selv"..

    Jeg Lover dig at du vil få det bedre at det..
    Måske vil det ikke virke som en mirakelkur for dig, men som sagt, hjælpe dig det vil det med garenti og det kan jeg læse at du har brug for lige nu..

    Luk din pc og læg et stk papir foran dig og lad føelserne flyde ud i blyanten og ud på papiret..
    Jo før jo bedre.


  • #41   6. apr 2011 Irene - Nej egentligt ikke.. Det er noget der har irriteret mig siden jeg var 15-16år.. Men nu har jeg bare fået nok..

  • #42   7. apr 2011 Carina

    Jeg kunne fortælle en historie stort set mage til din. De gange jeg besøgte min far gik tiden som regel med at jeg skulle høre om hvor helt fantastisk og vidunderlig hans nye kones datter var. Dengang var jeg ikke "mand" nok til at fortælle ham min mening. Jeg led bare under det.

    Det er mange år siden min far døde. Jeg har INGEN gode minder om ham. Den eneste følelse jeg har tilbage, er ærgrelsen over at jeg aldrig fik spurgt ham: "hvad fanden bilder du dig ind, dit dumme svin ?"


  • #43   7. apr 2011 Ce - sidst jeg var oppe hos ham og hans kæreste var han stortset ikke hjemme. Arbejde den ene dag, og pludselig skulle han til julefrokost dagen efter. Og tredje dag skulle jeg så hjem.
    Allerede første dag jeg var der tudede jeg i tlf til min mor og sagde jeg ville hjem.


  • #44   7. apr 2011 Carina - Nå ok, det lød bare sådan:)

  • #45   7. apr 2011 Irene - smiley

  • #46   7. apr 2011 En far er nødvendigvis ikke ham der står på papiret, og for mig lyder det som du har en fantastisk far, så lad ham være din far, han ønsker det tydeligvis mere end den der står på papiret...



  • #47   8. apr 2011 M&R . - Det er vi helt enige i.. smiley
    Og han gør bestemt ikke forskel.. Han og min mor har 2 piger sammen, og selvom de er hans egne børn, så tager han sig altid tid til min bror og jeg..


Kommentér på:
Hvordan skal jeg fortælle ham det?!

Annonce