Bullterrier miniature Milkywayminiature Queen Of DK Bullterrier miniature Milkywayminiature Queen Of DK Bullterrier miniature Milkywayminiature Queen Of DK Bullterrier miniature Milkywayminiature Queen Of DK Bullterrier miniature Milkywayminiature Queen Of DK
. - DKK Racevinder 2011- 2012- 2013-2014-2015
Følg
Følger Følg ikke

. - DKK Racevinder 2011- 2012- 2013-2014-2015

Kvinde, 52 år, Nordjylland
Oprettet: 10. apr 2005
Offline - Senest online: 16. nov 2018 Bruger er på filterliste



I am your Amstaff, your friend, your partner, your defender, your dog. You are my life, my love, my leader. I will be yours, faithful and true, to the last beat of my heart. You owe it to me to be worthy of such devotion.


Besøg os på facebook: Kennel Minimalistic




Få folkeslag er som vi danskere dygtige til at drive hetz på uønskede elementer i samfundet. Når vi først har bestemt os til, at et mindretal skal holdes uden for det gode selskab, så går vi til opgaven med liv og sjæl, optændt af retfærdighedens flamme.


Kvinder med tørklæder, rygere og overvægtige er efterhånden effektivt rubriceret som uønskede elementer, genkendelige på lang afstand, som var de påhæftet en gul papirsstjerne eller lyserød trekant. Og disse grupper er det selvfølgelig helt legalt at håne og nedgøre efter behag, om det nu drejer sig om tilråb fra gaden, kronikker i aviserne eller udtalelser fra Folketingets talerstol!

Oven på denne succes har borgerskabets korrekthedspoliti, anført af Ekstra Bladet, Dansk Folkeparti og andre højtråbende moralister, nu udpeget et nyt offer: Hunde.

Lydigt og ukritisk samler vi os under fanerne. "Ud med kamphunde!", "Ud med muskelhunde!", "Forbyd dem!", "Afliv dem!". Sådan lyder det folkelige krav. Politiet, der egentlig hellere vil beskæftige sig med andre ting og egentlig ikke har den store uddannelse inden for omgang med dyr, kaldes ud, hver gang en hund har vist en hjørnetand, og aviserne trives med, at agurketiden nærmest er afskaffet – nu er det pludselig forsidestof, at en hund har jagtet en kat, og ingen gør jo af journalister, der fumler rundt i racebetegnelser eller skriver om én race, medens der vises billeder af en anden. Research er som kvadratrødder – noget man lærer i skolen og aldrig bruger igen.

Resultatet er, at vi – hr. og fru Danmark – er prisgivet jounalister, der ikke kan stave til Staffordshire Bull Terrier, og som får deres informationer fra politifolk, der ikke kan kende forskel på en Pit Bull og en puddel. Er der noget at sige til, at "kamphunde"-debatten foregår på det mest ubehjælpsomme leje, der er set, siden Jorden var flad?

Boligselskaber og udlejere indfører forbud i flæng ud fra den gode danske logik: "Det betyder intet, hvad du siger og gør, det er dit udseende, der afgør, om du hører til i det danske samfund." Hunde, der er udstyret med store muskler, brede muler og kommodeben skæres over én kam som farlige "kamphunde", uanset de dårligt kan stavre af sted og bruger 20 af døgnets timer på at snorke og prutte.

Naboer samler sig i tæskehold for at drive hundeejere ud af de pæne kvarterer. Politikere tordner forbud og aflivning i alle de nyhedsudsendelser, de kan klemme sig ind i, alt imens alle som én komplet ignorerer det faktum, at ingen endnu har haft held til at definere, hvad en kamphund, endsige en muskelhund er.

Man skulle tro, at landets hundeejere ville stå sammen mod en så massiv og tydeligvis uretfærdig hetz, men nej, det er ikke tilfældet. I stedet har man startet sit eget hundeslagsmål, der bølger frem og tilbage over internettets, avisspalternes og mødelokalernes debatrum.

Man hævder med en vis ret, at de hunde, der skaber problemer, er utrænede og dårligt opdragede – alt imens man fralægger sig ethvert ansvar og i fuld enighed lukker træningspladserne for de forkætrede "muskelhunde" eller gør livet så surt for de ejere, der rent faktisk gør en indsats for at socialisere og træne deres hund, at ethvert forsøg på at begå sig på træningspladsen drukner i mundkurv og særregler.

"Muskelhunde-ejere" under Dansk Kennel Klub påberåber sig særstatus og kræver, at alle andre end lige hunde med deres stambog forbydes, medens de ihærdigt forsøger at spænde ben for alle fælles initiativer, der ikke kommer fra egne rækker, for tænk, om man blev set sammen med det dårlige selskab!

Det uundgåelige sker, som det altid gør, når moden skifter: Det er pludselig ikke længere "sejt" at vise sig på gaden med sin "kamphund", og så ryger den ud som sidste års designerjeans.

Hundehandlere holder brandudsalg af de sidste masseproducerede hvalpe, som pludselig er faldet betragteligt i værdi, "brugte" hunde i alle aldre er billigt til salg eller foræring, dyrlægerne arbejder på overtid med den blå aflivningssprøjte, og internaterne kimes ned af hundeejere med halen mellem benene, der ikke kan komme hurtigt nok af med deres firbenede modetilbehør – selvfølgelig med "blødende hjerte".

Men så er det jo godt, at der findes ægte dyrevenner, der har som mission at tale dyrenes sag og hjælpe, hvor der er hjælp behov. Tag nu for eksempel Dyrenes Beskyttelse – eller burde organisationen ikke snarere omdøbe sig til "Små Søde Bløde Dyrs Beskyttelse"? For her har man vedtaget at lukke alle internater for "muskelhunde" samt at sidde i justitsministerens hundeudvalg med det ene formål at få flere racer forbudt. Og åbenbart også at lukke øjnene for de hunde, der lider og dør, når ressourcesvage hundeejere til sidst ikke kan få øje på andre udveje end at hænge hunden i et træ i skoven eller skære halsen over på den med en sløv kniv.

Dette skal på ingen måde være et forsøg på at benægte, at store muskuløse hunde i stigende omfang spreder skræk og rædsel i gaderne. Det gør de. Men én ting bliver ganske og aldeles overset i debatten: at for hver lille hund, kat, kanin, barn eller voksen, der bides af en af disse hunde, er der en stor hund, der er blevet svigtet, måske vanrøgtet af sin ejer. Opdraget ubehjælpsomt eller brutalt, understimuleret eller stresset, behandlet uden ansvar og omsorg, så den ikke har lært, hvornår det er o.k. at følge sine instinkter, og navnlig hvornår det ikke er o.k.!

Er denne hund ikke et sagesløst offer, der har krav på vores omsorg nøjagtig som mindre og blødere skabninger? Det skulle man tro, men i stedet dæmoniseres den, selv af såkaldte "dyrevenner", der burde vide bedre.

Vi har en lovgivning, der i bund og grund behandler dyr som sjælløst bohave, men netop over for "muskelhunde" afkræver vi pludselig hunden ansvar for sine gerninger, og vi vil have den straffet med døden – efter nogle politikeres mening endda gerne uden forudgående undersøgelse. Det er et skridt ud på en glidebane mod rent barbari!

Der skal herfra lyde en opfordring til at finde menneskeligheden frem igen. Og kan det ikke lade sig gøre, så prøv logikken – den vil kunne fortælle, at når en bestemt type hunde i dage tegner sig for så mange problemer, så er det, fordi der for det første er for mange af dem og for det andet i de forkerte hænder.

Modeluner har aldrig gjort noget godt for dyr, og hunde er ikke skabt til at være potensforlængere eller modetilbehør. De kræver, endda i højere grad end mange andre levende væsner, indsigt, viden og engagement af de mennesker, der har ansvaret for dem. Og det er de færreste unge – den gruppe, der ejer de fleste "muskelhunde" – i stand til at mønstre i tilstrækkelig grad. Navnlig hvis ønsket om at have hund er udsprunget af en trang til selviscenesættelse snarere end af kærlighed til menneskets bedste ven.

I stedet for at følge hobens lyster og lade sensationspressen skrive landets love burde vore politikere måske koncentrere sig om at uddanne vordende hundeejere, så en eventuel fremtidig hundemode ikke får lige så katastrofale konsekvenser som den netop overståede.

Ingen seriøs hundeelsker vil lade sig skræmme af et krav om hundekørekort – vi går alligevel til træning med vores hunde. Hvis vi altså må ...

Christel Dall er journalist og hundeejer

-------------------------------------------------
_________________________________

Vi blev revet bort fra hinanden.
Du og jeg som elskede hinanden så højt, måtte bryde de stærke bånd vi havde bundet.
Jeg er borte nu, og du kan ikke længere se ind i mine øjne, eller røre ved min pels.

Alligevel har jeg ikke forladt dig, og jeg vil vente trofast og loyalt på dig, indtil du engang har levet dit liv til ende.

Alle hunde der dør, store som små, kommer til det sted hvor jeg er nu.
mange af hundene som kommer her var højt elsket, andre blev mishandlet til døde.
Nogle døde pludseligt, nogle havde været syge længe, andre igen døde gamle, og mætte af dage. Men fælles for os alle var at da vi vågnede her så var vores sår helet, og vi blev modtaget med kærlighed. Og vi vågnede op til en verden med frihed, og uden ondskab.

Hvor jeg er nu findes ikke sult og tørst.
De syge hunde er ikke længere syge, og de der blev gamle er igen stærke og friske og fulde af liv.

De hunde der blev mishandlet og slået er ikke længere bange, for vi er i en verden hvor ingen gør os fortræd. For kun de mennesker der føler kærlighed til dyr for lov at komme forbi vores sted når de dør.

Jeg har næsten lige badet i den klare kølige flod, og bagefter spiste jeg mig tyk og mæt.
Nu stryger den milde brise mig blidt over maven, mens jeg ligger på ryggen i det bløde græs og smasker, og nyder solens varme der tørrer min pels.

Her findes alt det jeg drømte om, når jeg lå på gulvet i stuen hos dig, og drømte søde drømme.

Alt, Undtagen dig.

Når vi løber og leger, eller ligger i det høje bløde græs, kan jeg fornemme når du tænker på mig.
Jeg kan fornemme din sorg og dit savn, eller din glæde og kærlighed til mig, når du tænker tilbage på det vi havde sammen.

Når jeg mærker du tænker på mig, løber jeg alt hvad jeg kan hen til den store klippe.
Og når jeg ser ud over klippekanten kan jeg se ned i menneskenes verden, og ned på dig.
Jeg ser på dig med kærlighed, og længsel, og jeg glæder mig usigeligt til vi skal være sammen igen.
Men fordi jeg vil det bedste for dig, og fordi jeg elsker dig så højt, så jeg vil have du skal nyde dit liv, og finde glæde i dit liv, i alle de år du har tilbage.

Der sidder mange hunde på kanten hver dag, og ser til deres mennesker.
Nogen gange når jeg sidder og ser på dig, har jeg taget nogle af mine venner med så de kan se det menneske jeg savner så meget, og er så stolt af. Og jeg fortæller dem historier om den pragtfulde tid jeg havde sammen med dig.

Når din tid kommer, så vil jeg vide det.
så du har intet at frygte, for når du kommer til mit sted vil jeg sidde her logrende af glæde og forventning, parat til at tage imod dig..

Alle de mennesker der har elsket dyr kommer forbi vores sted, og hver dag ser jeg hvordan andre hunde og deres mennesker mødes i kærlighed, og i en omfavnelse der ingen ende vil tage.
Og jeg tænker med glæde i hjertet, at en dag bliver det min tur.

Nogle hunde her har ikke haft det godt, og har aldrig prøvet at blive elsket. Og de ser til med længsel og savn, på de mennesker der kommer forbi vores verden, inden de tager videre med deres hunde.
Men hver dag sker det at de hunde der engang blev mishandlet, og som ikke har noget menneske at tage imod. Finder sig et godt menneske, med en god sjæl, som passerer vores verden.
Eller de slutter sig til mennesker der forenes med deres egne hunde.

Jeg har set dig tvivle på om du skulle anskaffe dig en anden hund efter jeg var gået bort, om du kunne være det bekendt overfor mig, og om du svigtede mig.
Og dette skal du vide, så længe du ikke glemmer mig, og jeg ikke mister pladsen bagerst i dit hjerte, så ville intet gøre mig mere stolt end at sidde der på klippen sammen med de andre hunde, og vise dem hvor godt og kærligt menneske du er, overfor den hund som jeg også skal møde en dag.

Og jeg vil unde din nye hund hvert eneste kram, og hvert et kys på næsen, og jeg vil håber af hele mit hjerte, at i bliver lige så lykkelige sammen som vi var.

Lige som dit, er Mit hjerte er flået i stykker af længsel, og jeg kan ikke vente til vi skal ses.
men indtil da håber jeg, at jeg efterlod mere kærlighed og flere gode minder i dit hjerte, end sorg og fortvivlelse.

Så prøv at mindes mig for alt det lys vi skabte sammen, og ikke for det mørke der lagde sig som en tåge om dit sind da det hele endte.

Så når du næste gang kikker op på himlen og fornemmer nogen ser på dig, så er det mig, der sidder på klippekanten og ser kærligt ned på dig fra min verden, mens jeg drømmer om dagen som en dag skal komme.

I kærlighed

Din Max ♥
Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}
Antal stemmer i alt

Lav
{{ratings.lowCount}}
Middel
{{ratings.middleCount}}
Høj
{{ratings.highCount}}
Ekstra høj
{{ratings.extraHighCount}}
Stemmer: {{ratings.totalCount}}
Annonce