{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.292 visninger | Oprettet:

Ny hund efter tab? {{forumTopicSubject}}

Hej,
Vi står i den situation, at vi mistede vores kareler tæve i maj.
Vi var begge enige om, at vi ikke skulle haste ud og købe ny hund, det var ingen af os på nogen måde klar til.

Nu er vi dog så småt begyndt at snakke hund igen, og samtalen går bl.a. på race. Vi vil begge frygtelig gerne have karelsk bjørnehund igen, men da vi har oplevet at kunne genkende Fifi i rigtig mange billeder og videoer vi har set (havde et international kareler forum i nogle år), ved jeg ikke om det vil blive for hårdt, og at det derfor er bedre at starte med en anden race (vi vil gerne have to hunde)?

Vi har snak om husky, som vi begge har været forelsket i i mere end 10 år, men er også blevet anbefalet at vælge kareleren som den første, hvis vi skal have en af hver.

Jeg ved at der vil være forskelle, men det er de små finurligheder som jeg ser går igen i racen, som jeg frygter vil være hårdt at se i vores næste hund. Men måske dét at vi sagde farvel til Fifi i en alder af 12 år, og får en hvalp er nok forskel til at vi vænner os til det?

Jeg vil gerne høre jeres erfaringer på dette område.
Hvad har I foretrukket, og hvordan har det været at få endnu et raceeksemplar efter tab af samme?

Det skal lige nævnes, at Fifi er min første og eneste hund gennem 10½ år, og jeg fik hende da hun var 1 år og 9 mdr., så har dermed ikke haft hende fra hvalp.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ny hund efter tab?
  • #2   22. aug 2017 Jeg synes I skal træde et skridt tilbage og spørge jer selv hvad I gerne vil bruge jeres næste hund til. Hvilken træningsform vil I dyrke - hvad kommer hundens hverdag til at bestå af?

    Ikke to hunde er ens, så den nye hund vil give jer nye eventyr uanset hvilken race I vælger. Det er så spørgsmålet hvilken slags eventyr I ønsker at skulle tage på.


  • #3   22. aug 2017 Da vi mistede vores første schæfer da han var næsten 12 år gammel var det et tab, der næsten rev mig i stykker.
    Vi aftalte at vi lige skulle vente lidt med at få hund igen, men allerede 3 uger efter stod det klart, at der skal være hund i vores hus.
    Vi var heller ikke i tvivl om, at det skulle være samme race.

    Vi fik hvalpen og han var pragtfuld, men min relation til den gamle hund gjorde, at jeg ikke knyttede mig til den nye førend den faktisk var noget nær et år gammel.
    Jeg var ikke opmærksom på denne her mekanisme og jeg ved ikke hundrede procent, hvad der drev den - men da den nye hund måtte aflives som fireårig og den næste kom til, var jeg opmærksom på det og satte ind fra starten.

    Den nye hund, vi fik, var efter den nyligt afdøde hunds kuldsøster, så der var mange ligheder - men mange flere forskelle og meget meget hurtigt blev han sin helt egen.
    Vi snakke dage eller et par uger.

    Så - min anbefaling til dig: Køb den race, du helst vil have - en kareler. Vær opmærksom på din egen reaktion og arbejd med den samtidig med at du udvikler relation til den nye hund.
    Det er noget med bevidst at skille de to hunde fra hinanden indtil hvalpen gør det helt af sig selv.

    Spring ud i det. Ja, det gør ondt, men det er tabet af den gamle, der gør ondt, ikke det at have den nye.


  • #4   22. aug 2017 Det er desværre ikke racer jeg brænder så meget for. Finsk lundehund er for lille, og den finske hyrdehund jeg engang kendte, var ikke lige min kop te, desværre. Ellers tak for buddene smiley

  • #6   22. aug 2017 Det gør mig ondt, at høre om jeres tab.

    Jeg har helt bevidst valgt min gamle terrier-race fra.
    Han blev aflivet i november 2014 og i september 2015 var jeg på DKK udstilling (som tilskuer) og jeg skulle da lige over og se bedømmelsen af den race.
    Da jeg så den første i samme farve som min (der er 2 farver), begyndte jeg at tude.
    Det var simpelthen for overvældende for mig at se så meget af min gamle hund i alle de udstillede.

    Så jeg tror aldrig jeg får sådan én igen, selvom det har været den bedste hund jeg nogensinde har haft.

    Da jeg skulle have hund igen, efter endnu en aflivning, valgte jeg noget der mindede om den gamle terrier uden at være spot on.
    Derfor blev det yorkshire terrier.
    Nu har vi jo fået 2 omplaceringsyorkies og den ene minder utrolig meget om gamlehunden af udseende (dog den anden tilladte farve), men han er også vokset noget over yorkie-standard.

    Om jeg får yorkie igen, når Cujo ikke er her mere.... Det finder jeg ud af om en 15 års tid. smiley smiley

    Jeg håber I snart finder jeres nye hundekærlighed. smiley


  • #7   22. aug 2017 Jeg prøver lige at svare folk enkeltvis smiley

    Malene - og huskierne
    Nu kan jeg kun snakke for mig selv, men jeg vil gerne have en mellem til stor størrelse hund. Gerne en der vil snakke uden at være en velcro hund, og en der er meget verbal (ikke nødvendigvis med gøen, men snakker a la husky, mutte, kareler mf.). Vi bor langt ude på landet, uden nogen tætte naboer, så en højlydt hund vil kun være til "gene" for os.
    Jeg søger en aktiv hund, der både vil med ud på mange lange gåture, men også gerne vil putte i sofaen om aftenen.

    *CH*
    Hvad du beskriver, minder meget om da jeg fik hest efter at miste min første. Jeg knyttede mig heller ikke til hende med det samme, og den dag idag (knap 6 år senere) har jeg ikke samme forhold til hende, hvilket måske lidt er hvad jeg frygter når vi skal have hund. Det her var samme race, men hesteracer skiller sig måske ikke helt nær så meget ud, som hunderacer.

    Jeanette O
    Nej okay. Jeg tror dog måske bare at jeg er meget sensitiv på det punkt, og så tror jeg mest af alt det er den første gang der er den værste. Min erfaring på området er dog ikke så stor endnu (heldigvis, kan man sige). smiley

    Cujo the yorkie
    Tusind tak. Det er lidt i samme baner jeg har tænkt. Om man skulle starte med en anden race først, og så se om man bliver klar til den anden. Synes den er rigtig svær.


  • #8   22. aug 2017 Jeg har en kammerat, der jævnligt tager på elgjagt i Sverige. En del af de lokale jægere bruger jämthunde, og han beskriver dem som fantastiske hunde. Meget venlige og med en velfungerende tænd/sluk knap. Den er nok lidt i stil med kareleren uden at ligne den på den for jer triste måde

  • #9   22. aug 2017 Da jeg måtte aflive min tidligere hund var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, jeg skulle ha samme race igen, selvom jeg ventede 7 mdr med at få en ny lille bandit. Jeg savner, og kan stadig tude over Emma, når jeg kommer til at tænke/tale om hende, selvom det er 11 år siden vi skiltes.
    Luka er samme farve og fra samme kennel som Emma, og ja, de minder på mange måder om hinanden, men han har sin helt egen personlighed.
    Min næste hund skal osse være samme race.



  • #10   22. aug 2017 Kan en karelsk bjørnehund trives med kun ture som aktivering? En husky vil kede sig med det program. Der skal en hel masse mental stimulering til, for at de ikke æder gulvet.

    Jeg har ikke noget problem med at vælge samme race efter at have sagt farvel. Ikke to hunde er ens, så man får noget nyt hver gang.


  • #11   22. aug 2017 jeg har det sådan lidt a la med børn, man elsker jo ikke den ene mindre fordi man får flere ...der vil være træk der er ens, men ikke 2 individer er ens, så den nye hund vil betyde nye og særegne oplevelser, og så selvom det er samme race....

    er på 4. og 5. hunde af samme race og de har hver haft deres egen personlighed trods de fælles træk racen har...


  • #12   22. aug 2017 Malene - og huskierne
    Jeg tror det kommer an på den enkelte hund, og hvad den vænnes til. 3-5 ture om dagen, på mellem 10 og 20 km i alt, var nok for vores Fifi, men man kunne da så også godt mærke på hende, hvis vi begge var syge og ikke fik gået nær så meget.
    en ting jeg glemte at skrive på - Trailrides. Jeg vil gerne kunne have vores næste hund med på tur, når jeg rider. Satser på at vores hest skal bruges til distance ridt, så det bliver også nogle lange ture. Skal vi have husky bliver det dog formenlig udstillingstypen fremfor løbstypen.


  • #15   23. aug 2017 Jeg har også haft mange af samme race, og selv om en del af dem er beslægtede og dermed har meget lighedspræg, så er de også hver især individuelle individer, som giver mig forskelligt, og som jeg har forskelligt forhold til, men jeg har knyttet mig til alle uden problemer.

    Jeg har så aldrig stået i situationen at være helt uden hund, når jeg har mistet en, så der har altid været overlapning.

    Min oplevelse som opdrætter er dog, at folk er forskellige på det punkt. Jeg har haft både hvalpekøbere, der valgte anden race for ikke at sammenligne, og andre der følte, at de havde fundet deres race og blev ved den. Det ene er ikke mere rigtig end det andet, og man må simpelthen mærke efter hos sig selv, hvad man er til.
    Flere af dem, der har valgt anden race, har dog også gjort det lige som Ulla på grund af uheld med sundhed i den race, de havde haft.


  • #16   24. aug 2017 Jeg fik Golden retriever igen efter Queenie, men der gik så 2 er halvt år, inden jeg var klar. Først kiggede vi egentlig på andre racer, men jeg blev ved med at vende tilbage til Golden, og så var det nødt til at være den.
    Vi fik Queenie, da jeg var 12, så der var mange ting ved at have hvalp, som jeg ikke kunne huske. Der har været tidspunkter, hvor jeg har været irriteret på Atlas, fordi han ikkr var så Queenie, men det er jo ikke fair at forvente, at en hvalp opfører sig som en 9 år gammel hund. Han blev dog ret hurtigt sin egen, og jeg har overhovedet ikke fortrudt at vi fik den samme race igen.


  • #18   24. aug 2017 Tusind tusind tak skal I have allesammen. Det har været en stor hjælp. Jeg tror jeg hælder mest til kareleren.
    Jeg er forberedt på at jeg muligvis vil sammenligne, hvilket forhåbentlig er en fordel, så jeg kan tage mig selv i det, og vi er to til at hjælpe hinanden på det punkt. Og selvom Fifi til tider opførte sig som en hvalp, selv i en alder af 12 år (hun fejlede intet andet end to godartede tumorer der sad så uheldigt som de kunne), så er der nok en pæn forskel på en 12 årig hund som vi har præget gennem de 10 af hendes liv, til en sprit ny hvalp der skal lære alting forfra. smiley

    Jeg føler mig mere opsat på racen idag, og tror på jeg kan klare det, hvis blot jeg tager mine forholdsregler.

    Endnu engang tak for svar. Det var rart at høre hvordan I andre har både taget det, og oplevet jeres hvalpekøbere tage det. smiley


Kommentér på:
Ny hund efter tab?

Annonce