Arbejde og moral Arbejde og moral

Ja, jeg synes jeg står i lidt af et dilemma. Jeg kan huske at der på et tidspunkt har været et lignende emne herinde, men det her er ikke helt det samme.

Sagen er den at jeg har besøgt et sted med henblik på at blive frivillig. Det er en af de såkaldte "hundebørnehaver" / en dagpleje. Jeg mangler enormt meget omgangen med hunde, nu hvor jeg ikke har hund længere, så jeg ville give det en chance og opleve det med egne øjne.

Problemet er, at der som sådan ikke er noget helt galt - hundene virker da glade, og den daglige leder er flink - men går jeg ikke på kompromis med min moral hvis jeg bliver frivillig et sted, jeg aldrig ville benytte til min egen hund om den så kunne med alle andre eller ej?
Uanset hvorfor og hvordan, så er der bare noget der vrider sig inden i mig ved at skulle sprøjte vand direkte i hovedet på hunde hvis de trænger sig på når man skal ind til dem - eller på andre måder ikke opfører sig ordentligt, gør for meget osv. Jeg kan ikke få mig selv til det.
Princippet er jo ikke forkert, det er bare hvordan det udføres.. og jeg ville ikke selv have min hund der. Men kan jeg være frivillig alligevel?

På den anden side føler jeg mig også bare led og bedrevidende ved at skulle meddele, at det ikke harmonerer med mit syn på hundehold.
Ville i kunne se bort fra enkelte ting, for at få opfyldt jeres behov for samvær med hunde? Eller er svaret ret klart; at man ikke skal være frivillig et sted, hvis ikke man ville bruge det til sin egen hund?

Puha, jeg håber ikke det blev for meget tekst... jeg tror bare, jeg søger lidt perspektiv på det... og er der andre forslag til, hvordan søren man får sit hundebehov opfyldt når man ikke længere har hund - bortset fra at gå ud og købe en ny - så er det også hjerteligt velkommen