Fortykkede tarmvægge - nogle erfaringer? Fortykkede tarmvægge - nogle erfaringer?
Hej HG,
Er lige kommet hjem fra en ordentlig omgang hos dyrlægen. Albus startede for en 5 dages tid siden at kaste op, jeg startede ham på skånekost og var over ham som en høg for at holde ham velhydreret. Han havde stadig energi og godt humør, så afventede dyrlægen da han også virkede som om han var i bedring. Igår kastede han så alting op igen, og nu ville han pludselig ikke drikke, og lå bare og sov hele tiden. Fik vand i ham med en engangssprøjte og tog så til dyrlægen med ham i dag. Efter undersøgelser der ikke rigtigt viste noget fik jeg dyrlægen til at røntgenfotografere ham, for at være helt sikker på at han ikke havde spist noget som ikke kunne fordøjes (det kunne ligne ham, den lille skraldespand). Det viser sig så at hans tarmvægge er meget hævede, og hele hans system derfor fungerer dårligt og meget langsommere end normalt. Hun viste mig hans mave, som var propfuld på trods af at han har spist som en pipfugl de sidste par dage. Den bliver ikke tømt, og derfor har han kastet op efter måltider, fordi der simpelthen ikke var plads til mere.
Nu er spørgsmålet så hvorfor hams tarmvægge er hævede og irriterede. Hun sagde at hvis hun bare havde set billedet uden at tale med mig, ville hun havde sagt at det var som resultat af langvarig, kronisk diarré. Men han har ikke haft diarré i månedsvis. Er der nogle af jer der har prøvet det?
Han er nu på anti-inflammatorisk, antibiotika, kvalmelindrende, skånekost på skema med mad hver anden time (gudskelov har jeg fri i øjeblikket) og noget til at få hans mave tarm system igang igen. Skal til tjek igen senere fordi hun ikke kunne sige om det var noget kronisk inden det anti-inflammatoriske havde fået lov til at vide, og en biopsi var meget vidtgående hans alder og størrelse taget i betragtning, hvis det nu ville gå i sig selv igen.
Tak for et godt sted at læsse af:) dejligt med et forum hvor folk ikke bliver trætte af at det handler om hunde hele tiden:)
aug 2016
Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 244
Han har det meget bedre, og har ikke kastet op siden vi var hos dyrlægen. Han er også meget mindre pjevset end han var før.
Han fik taget blodprøver som kom tilbage og var helt fine. Han blev desuden også undersøgt med ultralyd for at hun var helt sikker på hvad der var galt. Jeg skal tale med hende i slutningen af næste uge når han har overstået begge pillekurer, der skal vi også aftale opfølgning og eventuel biopsi hvis tarmene stadigvæk er hævede.
Jeg snakkede med min nabo efter jeg kom hjem fra dyrlægen, som fortæller mig at hun i starten af sidste uge begyndte at grave hønsegødning ned ude i haven. Der hvor han elsker at tulle rundt og grave. Kan ikke rigtigt finde noget på nettet omkring det, men mener at have læst i en tråd herinde at fuglelort er grundet surheden meget dårlig for hundemaver, måske er det det samme med hønselort. Jeg kunne godt have ham mistænkt for at have spist lidt, nu det lugter så kradst. Under alle omstændigheder har jeg holdt ham langt væk fra baghaven siden hun fortalte mig det.
Fortykkede tarmvægge - nogle erfaringer?