Hvordan reagere man lige? Hvordan reagere man lige?

Jeg beklager de mange tråde fra min side af, lige for tiden, men håber da, i overlever

Sagen er den, at jeg har mødt nogle rigtig flinke mennesker, der gerne vil hjælp med, at gøre Baby mere tryg, ved store hunde..
Hun har kennel mærke hos DKK og har 3 Bullmastiff

Vi mødte dem på en gå tur, for nogle dage siden, og der tilbød konen, at vi kunne gå nogle ture sammen, så Baby vender sig til, at de store hunde slet ikke er så farlige.

Så igår var vi ude og gå, hvor hun havde sin rolige tæve med..
Det gik rigtig godt, og Baby blev mere og mere nysgerrig på den her store hund...

Da vi skal til at skilles, kommer hendes mand gående, med en af de andre hunde, og her invitere de mig så kage.
Jo tak, så kunne vi da snakke lidt, og jeg kunne hilse på deres andre hunde.

Tæven får lov at gå sammen med os, for den er Baby nogenlunde tryg ved nu, og tæven er sød til at lade ham være, så han selv kan komme til hende, hvis han vil snakke..
De 2 hanhunde bliver lukket væk. Den ene i bur i stuen med os, og den anden lukke væk i et andet rum.

Problemet er så, at konen her, begynder at snakke om, at jeg skal være mere "konsekvent" som hun sagde, overfor Baby..
Hun snakker om lederskab, og jeg forsøger pænt at sige, at det tror jeg ikke på. Det virker også til, at hun egentlig respektere det.

Hun går ud og ryger, og tager Baby med, så han kan få lov at tisse..
Da hun kommer tilbage, har hun klippet hans negle... Hvilket jeg syntes er lidt underligt, men tænker ikke videre over det, indtil Baby kommer og vil sidde hos mig... Her ser jeg, at hans negle er klippet helt lige ned, og de flosser i kanten... ØV!

Og ikke nok med det, begynder hun at opdrage på ham....
Baby er en forsigtig fyr, og kan godt blive utryg og gø, ved nye lyde... Og det gør han så, da der kommer lidt lyde hist og her..

Jeg afleder ham normalt, når han gøer, men det mener hun altså ikke er nok.. Så hun gå hen til ham, med store skridt, ligger en hånd på snuden af ham, og siger højt NEJ...
Og Baby får et blik, der for mig, viser at han bliver utryg....

Så nu er spørgsmålet lidt... Hvordan filan reagere man, når folk vil opdrage på ens hund?

Jeg ved godt, at Baby ikke er den mest velopdragene hund, og at jeg nok er lidt for god, til at lade ham få hans vilje, i visse situationer...Men det er nu engang også mig der skal leve med ham...

Jeg vil rigtig gerne have deres hjælp, og de er rigtig rare mennesker ellers.. Jeg bryder mig bare ikke om, at de skal opdrage på min hund.....