{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.535 visninger | Oprettet:

Hvad kræver en border collie og en aussie? {{forumTopicSubject}}

Jeg har i lang tid gået og tænkt over, hvad pokker min næste hund skal være. Lige nu har jeg en forvokset papillon, på 4½ år så det er ikke aktuelt endnu - men da jeg træner agility og går rimelig meget op i det, så vil næste hund alligevel komme før Lady skal herfra. Jeg tænker at når hun bliver senior, kan jeg begynde at tænke på at få en ny og starte op.

Men sagen er den, at jeg jo godt ved at både border collien og aussien, som er de to hunde jeg tænker mest på, er hunde som kræver overordentligt meget af sin ejer.
Og jeg tænker på om jeg virkelig kan håndtere så stort et aktivitets niveau som begge de to racer har.

Jeg tænker tit over at når jeg har været til konkurrencer, så er der en tynd streg i mellem en knald dygtig border collie, og en totalt stresset "jeg er over ALT" border.

Det skal siges, at jeg ikke dyrker agility på top niveau, lige nu løber jeg under DGI og drømmen er naturligvis at komme længere, men mit liv skulle også gerne ændre sig de næste år. F.eks kommer der nok børn til om nogle år. Og samtidig har jeg selvfølgelig også et job.

Så har du en border collie eller en aussie og børn samtidig? Har du tid til det? Hvad kræver det af dig - hvor meget laver du egentlig med din hund og harmonere det med dit familie liv?

Agility er min eneste hobby og som sagt går jeg ret meget op i det. Og derfor ville det jo være oplagt at vælge en hund, som har egenskaberne til det. Men tingene skal også bare passe sammen.

Kom gerne med anbefalinger om andre måske mindre krævende. Jeg kan bedst håndtere en blød hund. Jeg kan bedst lide at arbejde med dem og de passer bedst til mig som person.



Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad kræver en border collie og en aussie?
  • #2   27. nov 2013 Aussier kan godt være nogle skrappe sataner i forhold til andre hunde, den er også mere tung i det i forhold til borderen.
    Skal det være en stor hund? Ellers er der sheltien (meget blød hund, at efter avl) eller mellem puddelen som helt sikkert også vil være en god hund sammen mindre mindre børn.


  • #3   27. nov 2013 Det har også rigtig meget med avl at gøre, om hunden "kravler" på væggene eller ej. Men en hyrdehund som kører højt i drifterne er sjældent en god kombination med særligt mindre børn(ca. op til 10 års alderen). Jeg har hørt om flere uheldige episoder på den konto.

  • #4   27. nov 2013 Vi har pt en BC og en Norsk Buhund, der begge er fantastisk til agility.

    Borderen kræver meget andet end motion, først og fremmest skal den mental stimuleres og det kan også være krævnede. Hvis du fornår at stimulere og opdrage den ordentlig så har du en super hund, men du skal forberede dig på at den følger dig OVERALT i og udenfor huset og børn kan godt give lidt stress, da den reagerer på alt.. Borderen er ikke så god til forandringer - den stresser hurtig.

    Jeg kan varmt anbefale en Norsk Buhund, der er en fantastisk let hund at træne og slet ikke kræver det samme. Den er aktiv ude og elsker at lave noget, men såsnart du kommer ind/hjem så slapper den af. De gør dog en del når de er ude.
    Den elsker børn og hunde og er meget social.

    Vi har tidligere haft en islandsk fårehund, der også er utrolig lærenem og dygtig til
    agility, og den er supergod til andre hunde og børn. Den har også et stort hyrdegen og gør meget, men er supernem at opdrage og ikke så krævende.

    Spændende hvad du finder på... smiley


  • #5   27. nov 2013 Jeg har en Aussie smiley Han er nu 6 mdr, så den helt store erfaring har jeg endnu ikke, da det er min første hyrdehund.

    Han er meget aktiv, men med den rette stimulering og motion er en han faktisk ganske nem. Nu har jeg jo kun prøvet hvalpestadiet og lige nu er han en lømmel med stort L smiley Så helt præcist, hvad han bliver til ved jeg endnu ikke smiley

    Racen er utrolig intelligent og lærenem. Han vil rigtig gerne lære og arbejde, hvilket var det jeg faldt for. Jeg vil gerne bruge ham til lydighed, rally og agility.

    Jeg har børn, men de er 14 og 12 år, så det er gudskelov ikke helt små børn. Jeg ved ikke, om jeg kunne magte, hvis de var fx. 3 og 5 år smiley
    Han elsker mine børn, men kan nemt stresse op, hvis de leger med ham, særlig den yngste.

    Jeg har bestemt ikke fortrudt mit valg og jeg er sikker på vi får en super dejlig hund, når han engang er over hvalpe tiden, men som sagt er han en lømmel lige nu og jeg tænker tit, hvad det er jeg har rodet mig ud i, ha ha smiley

    Min tidligere hund var en dalmatiner, så jeg er vant til en aktiv race.....

    Håber du kunne bruge det til noget og jeg håber nogle af de andre med aussier kommer på banen og kan bidrage med mere Info smiley


  • #7   27. nov 2013 Jeg har stået med de samme overvejelser som dig, men konkluderede at de to var mere end mit liv kunne rumme. Vi endte på en sheltie i stedet. Også her er der meget forskel, og det handler i høj grad om arv og miljø den første tid tror jeg. Vi fik en enormt social sheltie med masse af pep, super glad for mennesker og hunde, og en rigtig puttetrold. Ikke det store gø-gen. Men også her vil man se hyperaktive, evigt gøende hunde som samtidig er meget reserverede. Men som race ift det du beskriver så kunne den godt være et bud. Alternativt som der også skrives ovenfor en puddel. smiley

  • #18   27. nov 2013 Jeg har rene arbejdslinjer, border collie (altså af hyrdelinjer) og har aldrig problemer med stress. Synes det er noget nær jordens letteste hund, hvis man kan overholde to ting: styre uønsket hyrdning og give den tilstrækkelig aktivering. Og aktivering betyder altså ikke marathonløb hver uge og agility 5 gange ugentligt. De kan klare sig med meget mindre! Nogle gange lyder det som om at man skal være supermenneske for at have BC - det er ikke rigtigt!

    Aussien er en helt helt anden race. Har aldrig selv haft en, men kender en del. Skøn skøn hund, der også er delt ind i arbejdslinjer og udstillingslinjer som BCen. Det er en reserveret hund, der elsker det den kender og dem den kender. Og så er den ofte vagtsom i modsætning til en BC.


  • #19   27. nov 2013 Uanset hvad du har lyst til at kigge nærmere på, så besøg begge linjer indenfor race. Der er meget meget stor forskel!

  • #21   27. nov 2013 Jeg har en blanding (primært border collie) på 5, han er en stressbombe uden lige. Det har været meget svært for mig at lære hvordan vi undgår at han koger over, men med tiden er det kommet. Jeg har også en border collie unghund på 9 måneder og en datter på 2.
    For at dette skal kunne hænge sammen, har jeg også en ret så forstående mand smiley

    Jeg træner rally med den gamle, for jeg kan ikke styre hans stress på ag banen og så bøvler han med fysikken, så rally er oplagt. Han nyder det og han er god til det og han koger ikke over.
    Min unghund er en helt anden type. Han er jordes største kæledække og skal være med i alt hvad vi laver, han er velovervejet og tager alting fuldstændig cool og han er velovervejet i sin gøren og laden (så velovervejet som en unghund nu kan være).

    Når vi er på agbanen og træne hvalpe ag, kan jeg se han er totalt på, men jeg opfatter ham slet ikke som stresset, men oppe og køre over at han skal arbejde.
    Når han er træt, er han god til at få sig en lur, fordi vi har gjort meget ud af at han havde en hyggelig base hvor der skulle slappes af.

    Nu har min datter lige været ret syg og selvfølgelig har der manglet noget aktivering og det kan jeg godt mærke på ham. Det er ikke fordi er det overvældende på den måde, men han skal bruge hovedet hver dag og fodersøg er ikke nok.

    Jeg træner på ingen måde flere timer med dem hver dag, men tager gerne nogle korte sekvenser med dem hver dagligt. Det kan være rally øvelser, søgeøvelser eller hvad vi nu finder på. Jeg har blandt andet lært dem at rydde deres legetøj op, så vi kan gøre det hver aften inden vi skal i seng. Derudover får de selvfølgelig deres daglige motion, et par gode lufteture og mulighed for virkelig at løbe igennem.

    Jeg har ikke andre hobbyer end mine hunde og deres træning og det er der absolut heller ikke tid til.
    Det kan lade sig gøre selvom man har små børn, men det kræver planlægning og en mand der er helt med på at hundene kræver det de gør.
    Held og lykke med det.


  • #23   27. nov 2013 Hvor er det fedt, at i gider at komme med så lange uddybende var. Tak for det!

    Jeg har også kigget lidt på sheltien, men er bare faldet mest for de to andre efter at have set dem arbejde på banen. Især borderen har jeg lagt mærke til virkelig er en pleaser på banen, hvis man roser den rigtig godt.

    Men jeg kan også forstå, at det kræver rigtig meget. Godt jeg har nogle år at beslutte i..

    Min kæreste er heldigvis også hunde menneske, men han drømmer selv om at eje en dalmatiner som han vil træne og gå op i som sin egen hobby. For ham findes kun dalmatiner. smiley



  • #24   27. nov 2013 Du skal også huske på at det kræver mere fra din side som ejer med hensyn til aktivering/leg hvis du kun har en hund frem for to, specielt med de meget aktive racer, da det jo kan underholde og hygge sig med hinanden.

  • #25   27. nov 2013 Det er i hvert tilfælde virkelig vigtigt at møde racerne - også de to forskellige linjer. Det er næsten lige før der er tale om forskellige racer "i racerne" fordi de er så vildt forskellige.
    Og helt enig i at en border kræver noget, men i forhold til hvad jeg troede da jeg fik min første, så er jeg virkelig overrasket over at de ikke kræver mere!


  • #26   27. nov 2013 har du overvejet en whippet ? sød, hurtig, lærenem og kan sagtens løbe AG på højt niveau og har slet slet ikke det stress niveau de andre har.. Jordens mest undervurderet hund.

  • #27   27. nov 2013 måske denne kan hjælpe lidt http://bricksite.com/australianshepherd/aussie---border

    Jeg har også en BC fra hyrdelinjer og der er ikke meget stress i ham det bedste han ved er nok at ligge på ryggen med alle ben lige op.
    men kender også til BC som er avlet til AG og pyha siger jeg bare der er knald på og der skal ske noget hele tide og altid.....

    jeg vil sige der efter hånden er 3 slags BC Sporslinjer (AG) hyrdelinjer og udstillinglinjer


  • #28   27. nov 2013 Enig med en gang BC, altid BC og S.R - linierne betyder en hel del.

    Og der er kæmpe forskel.



  • #29   27. nov 2013 Enig med at der næsten er tre linjer indenfor bc! Når jeg skriver arbejdslinjer,, så mener jeg naturligvis hyrdelinjer smiley Det er jo det den er avlet til smiley

  • #31   27. nov 2013 Når nogle af jer skriver, at aussien er 'skarpere' end borderen, hvad mener i så helt præcist med det? Har den mere attitude og mindre pleaser "gen" end borderen, eller hvordan skal det tolkes?

Kommentér på:
Hvad kræver en border collie og en aussie?

Annonce