Mærkelig oplevelse {{forumTopicSubject}}

Ja, som overskriften siger, så havde jeg og kæresten en mærkelig oplevelse i hundeskoven idag... Vi går langs hegnet, og pludselig kommer der en labrador formel 1 tonsende imod os. Den tumler lidt med Nanna, og styrter så væk. Ingen ejere i syne, så vi fortsætter turen. Igen kommer hunden galoperende for fulde gardiner, hilser og løber laaaangt væk igen. Jeg undrer mig nu over hvor hulan ejerne er, for vi går på en lang lige sti, og kan se et godt stykke tilbage. Ingen ejere. Vi kommer til at stå og snakke lidt med en dame med en ældre dame og hendes ældre labrador. Her kommer hunden satme løbende igen, dog med ejere, der også har en lille terrier blanding der tøffer rundt. Hunden ser ejerne og fortsætte i samme stil med at styrte i rivende fart videre.
Jeg nævner til ejerne at jeg faktisk overvejede at indfange deres hund og ringe til dem, fordi den jo ikke fulgtes med deres ejere. Manden i parret svarer så (med en meget landmandsagtig accent) at de havde gået til hundetræning, og DA havde de fået at vide, at hunden nok skulle følge dem og komme igen... Jo jo, men det er da ikke rart at gå i en hundeskov, uden at vide hvem hulan der ejer kræet og hvor den kommer fra?
Da vi når udgangen har den sorte labrador (kaldet plet) været væk i et godt stykke tid, så parret begynder at kalde og fløjte... og kalde.... og fløjte... Ingen plet. Så planter ejerne sig ude i buskadset med deres sodavand, og venter... og kalder... og fløjter... og Plet hygger sig sikkert med alle mulige andre hunde i skoven... Jesus kristus, så kan man rulle nok så meget med øjnene.