Der er ikke noget så fedt .... {{forumTopicSubject}}

..... når man oplever at ens hund er blevet lidt mere voksen og lydhør.
Vi har Riiini på 2½, han har sin egen mening om tingene på den frække måde. Men han er noget af det sødeste - synes jeg i hvert fald 100% af tiden. Min mand kan godt blive lidt irriteret på ham ind imellem, han er ikke så hunde-tålmodig som jeg er (han er ikke vokset op med hunde).
Men her i dag, så havde Riiini snuppet et marvben ude fra gangen og skulle lige til at smutte ud af havedøren med det. Men NEJ, det ville jeg ikke have. Det er ikke meningen af de skal forsvinde ude i haven, så vi ikke finder dem igen da de skal genbruges (stoppes nyt fyld i).
Idet jeg siger NEJ, stopper Riiini op med benet i munden, vender sig og kigger på mig. Man kan se han overvejer sine muligheder for alligevel, at stikke af ud i haven. Jeg siger så meget overbevisende (synes jeg selv - hehe) "Nej, nej, nej, ikke ud i haven".
Uha da hvor hans lille hjerne bare tænker, man kunne næste høre det. Tilsidst overgiver han sig, og går hen imod mig med benet stadig i munden og jeg kan tage det fra ham. Dette udløste selvfølgelig 2 godbidder og en masse ros.
Selv min mand var forbavset, for normalt ville Riiini have valgt at stikke af ud i haven med sit "bytte", men denne gang valgte han helt uventet endda at komme og aflevere "byttet"

D Y G T I G H U N D !