978 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 12 Svar

Aflivning/Afskaffelse af dyr Aflivning/Afskaffelse af dyr

Jeg tilmeldte mig en gruppe på Facebook som er imod den "trend" der er kommet med uerfarne hunde ejere. Som skaffer sig af med deres hunde fordi de ligepludselig ik passer ind. I gruppen var der et link til et brev en forfatter havde skrevet. Det er fra hunden til dens ejer. Mine tårer begyndte at trille ned af kinderne da jeg læste det. Ville ønske at alle kommende som nuværende hunde ejere læste dette brev og forstod pointen i det og tod det alvorligt. Så internaterne ikke var så fyldte og man ikke bare aflivede sin elskede lille hund. Brevet kommer her:


Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven. Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.

Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket. Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig. Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur.

Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave". Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.

Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig. Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde.

Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende. Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med.

Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?" De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader. De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden. I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm Š eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne ­ boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede. Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum.

Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden.

Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv ­ et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.

Slut Note fra forfatteren: Hvis "Hvor kunne du gøre det?" gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten. Brug den til uddannelsesformål, på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers opslagstavler.

Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede dyr.

Kilde: Jim Willis 2001.


 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Tilstoppet toilet 1.000 kr.
  • Hænge gardiner op 500 kr.
  • buske med rødder graves op og fjernes 3.000 kr.
  • Montering af hasvik skydedøre. 300 kr.
  • Hurtig løsning af småopgaver 1.050 kr.
  • elektriker 500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Aflivning/Afskaffelse af dyr
  • #2   25. jan 2009 Ja lige præcis.. Kunne simpelthen ik bare lade den stå til... Synes det budskab ska bringes ud. Fatter simpelthen ik folk kan skaffe sig af med deres dyr fordi de ikke li passer ind mere!Det er sgu levende væsener. ikke en brugt bil.

    Ville ønske ALLE hundeejere tog deres ansvar alvorligt... Men det er vist desværre ønsketækning.

    Ved at min lille Neelix aldrig skal væk fra mig.


  • #3   25. jan 2009 Puha hvor tårerne trillede ned af kinderne da jeg læste det. Sørgelig at det er nogle hundes skæbne. En ting er sikkert, Viki bliver hos mig til det sidste, det er helt sikkert, elsker min lille pige smiley

  • #4   25. jan 2009 Det er bare så got at høre ! Gid alle var som os på det punkt

  • #5   25. jan 2009 Vi fik aflivede en lille hvalp (Domino) d. 20 dec og håber da ikke vi på nogle måde skal tage sådan en afsked igen.. Vi glæder os og ser meget frem til at få en ny, som skal blive gammel i vores selvskab.

  • #6   25. jan 2009 Christina det håber jeg heller ikke...!!! Det er noget af det værste. aflivede selv min lille hvalp for en uge siden. Opdrætter havde solgt mig en syg hund herinde... Og hun ku ik blive rask. Det er hende der er i mit album...

  • #7   25. jan 2009 HULK altså... fuck det var hård læsning... fra vælger aldrig min hund uanset hvad... intet bosted, arbejde eller anden grund undtagen sygdom kunne få mig til det...

  • #8   25. jan 2009 Åh, den gav mig tårer i øjnene :O( Jeg ville heller aldrig fravælge min hund. Hverken pga. arbejde, flytning eller noget andet end måske en sygdom - som man ikke selv er herre over.

  • #9   25. jan 2009 tjjj så sidder man her og tuder en søndag aften. Stærke sager.

  • #10   25. jan 2009 Hvor er jeg bare glad for den går rent ind i jeres hjerter... Det har jo også været forfatterens budskab smiley

  • #11   27. jan 2009 Den sku alle der overvejer at købe hund have lov at læse! så ku det være de tænkte lidt fremmed i stedet or bare i nuet..
    puha med tåre


  • #12   27. jan 2009 Helle W:
    hvor var hun sød.. Hvad var der galt med hende, hvis man må spørge??


  • #13   27. jan 2009 Christina: Tusinde tak. Hun var SÅ dejlig og noget af det smukkeste jeg længe har set...

    Jamen hun havde pådraget sig en hjerneskade ved fødslen samt havde en hjernesygdom på nervesystemet. Hun fik de mest vanvittige krampeanfald hvor hendes bag ben stivnede så meget at hun faldt forover når hun prøvede at støtte på forbenene. Samtidig med hun skreg af smerte. Det var noget af det værste jeg længe har set.

    Det værste var nok at opdrætter vidste det da hun solgte mig hende!! Magen til møgkælling skal man lede længe efter! Hun fik det da hun var omkring 4-5 uger. Opdrætter fortalte mig at det bare var forstoppelse og jeg havde svært ved at tro andet da hun bor i jylland og jeg i kbh. Men ku se med det samme at det ik var forstoppelse da jeg fik hende hjem.

    Så det kostede mig 10.000lr i dyrlæge regninger og et knust hjerte!!


Kommentér på:
Aflivning/Afskaffelse af dyr

Annonce