(Digt) - hjælp mig til at forstå {{forumTopicSubject}}

"Hjælp mig til at forstå"

Jeg alene i mørket vandre, for her er ingen andre -
Blidt mod min kind, jeg mærker den kolde vind -

- Jeg kom til denne verden som en lille uldtot blandt 7 andre søskende. Mange glædens timer er nu kommet. Jeg husker som var det igår, min mors beskyttende kontakt. Hendes blide nussen om mig når jeg var oprevet - Inden længe begyndte alle de sjove legetimer i havens bløde græs. Jeg var klart den stærkest blandt mine søskende, - "Hjælp mig til at forstå hvorfor det ikke altid blev ved sådan?"

- En dag jeg lagde og sov så trygt i mellem mine søskende. En fremmede men nok så blid stemme kunne høres. En gæst var ankommet til husets indre. Jeg var hurtigt ude af kurven, den første til at hilse goddag. Du tog mig blidt op og kiggede på mig med dine venlige brune øjne. Et smil så sødt og du krammede mig ind til dig. "Hjælp mig til at forstå hvordan jeg kunne føle mig så tryg, nær en fremmede?"

Tiden flyver afsted, jeg er nu rejst hjemmefra som den første. Her bor jeg så, sammen med min nye mor. Vi har det sjovt fra morgen til aften, - jeg får lov til at spise hvad jeg lyster og sove i sengen ved hendes side. Aldrig har jeg været så lykkelig før. Her jeg voksede op alene med min mor. Hver gang du gik, jeg troede du forlod mig... "Hjælp mig til at forstå hvorfor du gik fra mig, men så igen kom tilbage?"

- Legen tid er ved at være forbi.. Mig og mor får ofte en gæst på besøg. Han virker slet ikke rar. Aldrig han vil tale til mig, heller aldrig ae mig blidt. Mor skælder ud på mig nu "Hjælp mig til at forstå.. hvorfor?"

- Nu er Mors nye ven flyttet ind her hos os. Jeg havde glædet mig noget så enormt.. Sommeren er på vej, det er nu vi plejer at tage til stranden, løbe rundt i haven og kaste os rundt i den beskidte jord.Men denne sommer skulle vi ikke det som vi plejede.. Jeg må nøjes med selv at lege i haven "Hjælp mig til at forstå om mor er sur på mig?"

- Tiden gik atter engang.. Nu er det blevet vinter. Noget nyt er sket. Mor og hendes ven bære rundt på en underlig lille ting i deres arme. Den skriger og larmer. Jeg må aldrig se.. De skriger og råber af mig hvis jeg kommer nær.. "Hjælp mig til at forstå? Hvor skal jeg nu gå hen?"

- Det ringede en dag på døren, en mørk skygge stod ude foran døren. Skyggen tog mig med, ud i sin bil. Jeg troede mor skulle med, men det skulle hun ej. I noget firkantet jeg blev stoppet i, der var gitter for - jeg ud af hullerne kunne se... mor stå og kigge "Hjælp mig til at forstå... Ser jeg ikke min mor igen?"

- Mor.. Jeg er bange.. Her er så mange lyde, en masse hunde der gør og hyler. Hvor er jeg? Bag endnu et gitter jeg blev skubbet ind.. Her står jeg nu alene. Kun med mine egne tanker jeg finder hen... Kan nogen sige mig.. Hvornår kommer jeg hjem? Efter 3 nat der kom en dame. Hun smilede ej og slog blikket ned. Hun strøg mig blidt på hovedet og sagde "Du skal nu et bedre sted hen"
- Ind i et nyt rum.. nye dufte og andre ting at sigte på. Et høj løft og så stod jeg der.. På et firkantet bord, - aldrig før har jeg måtte komme op på bordet hjemme ved mor. Damen stod længe med ryggen til mig, gad vide om hun kendte mig?

- Langsomt blev mit skilt taget fra mig, hun tog mit bånd om halsen. Jeg tænkte at det var mit. Hendes blide hånd nussede mig bag øret, hun kiggede mig i øjnene og smilte. Ikke længe efter mærkede jeg et prik "Av" tænkte jeg.. hvad var dog det? Mine ben begyndte at snurre rundt.. Lige som når mor kildede mig på maven. Tungere følte jeg mit hovede svagt.. Jeg må ligge ned.. Ned... ned.. på bordet jeg nu har lagt mig.. Begynder så småt at blive træt.. Gad vist om jeg nu sover? Når jeg vågner.. Er jeg så hjemme.. "Hjælp mig til at forstå.. hvad blev der af min mor?"