skal vi dele fejl? skal vi dele fejl?

for tiden har jeg lagt mærke til tråde om den første hund, og sådan. og da eg for lidt over et år siden stod i samme situation var der vist et par ting jeg godt kunne have tænkt mere over. så jeg tænkte på om der var andre end mig der havde lyst til at dele ud af deres fejl, for så er det her lige tråden til det.

min største fejl kommer her:
da jeg endelig fik den lille hvalp jeg havde gået og længes og drømt om så længe ville lykken jo ingen ende tage. så jeg pussede og nussede den stakkels lille hvalp op i hovede og rø. hvor jeg gik gik lill vaps, og hvis den ikke gik ja så blev den da båret. forkælelsen ville ingen ende tage og det var rigtig en mors lille baby. efter cirka et halvt år som hundeejer var vi til fødselsdag og den lille hund skulle da med, da det var hos familie. men pga børn osv skulle den gå i haven, og vi sad på terassen. den lille stakkel skeg og græd så det var helt hjerteskærende, og den holde kun op når den kom op til moar.
efter den episode kom jeg til at være mere opmærksom på dens afhængihed, den skulle med allesteder selv hvis jeg skulle ud og hente noget i køkkenet, som var to meter fra stuen, selv hvis den sov stod den op for at gå med. ude i haven ville den ikke være medmindre jeg gik lige ved siden af, eller sad og kiggede på den.. kort sagt den skulle kunne se mig.
jeg havde altså gjort min hund til det mest uselvstændige væsen, der hverken kunne lge selv eller noget...

vi har siden fået hund nummer to, og det har hjulpet gevaldigt, nu er hun ved at lære at blive hund igen.

er der andre der har lavet fejl som man kan tygge, tænke og lære lidt af???