{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.406 visninger | Oprettet:

Vægttabs medicin {{forumTopicSubject}}

Hvad tænker I om det middel?

https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2023-04-24-heidi-tabte-25-kilo-paa-et-aar-nu-frygter-hun-at-danmark-smaekker-kassen-i

Jeg er selv lidt skeptisk da jeg er i gang med et større vægttab og jeg kan se hvor vigtig den mentale del har været for mig. At finde årsagerne og tænke anderledes, finde madro. Det tog faktisk et år.

For mig er vejen en livsstilsændring og uden medicin. Men måske kan det hjælpe nogle?

Jeg så en der skrev at hun tabte to kg i måneden. Jeg tager mellem et til 1,5 kg fedt per måned... Jeg synes ikke medicinen gør en særlig stor forskel så...? kg mæssigt altså.

Jeg ved ikke om der er bivirkninger men jeg har det personligt bedst med at lade være især hvis der kun er så lille en forskel på med og uden for mig.

Er nysgerrig på hvad andre tænker om det?






Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Vægttabs medicin
  • #1   24. apr 2023 Jeg tænker medicinen kan være en del af løsningen, men ikke hele løsningen. Og kun for dem hvor overvægten skyldes overspisning.

  • #2   24. apr 2023 Jeg kender flere som var med i første omgang af forsøgene og har hørt flere tilbagemeldinger fra apotekerne.
    Den generelle oplevelse er netop at hjælp fra medicinen giver det mentale et løft. Man føler faktisk man opnår noget med sin flid og at det nu endelig faktisk måske vil lykkes. Og det mentale boost virker for mange som har givet op efter utallige gange at have forsøgt…

    Klart kan man klare sig uden, så skal man ikketage medicin. Det er jo helt generelt - at man ikke tar medicin uden at have en grund til det. Men jeg har stor respekt for dem der vælger det til og prøver og gøre en indsats igen. Netop fordi man jo godt ved man ikke har en sund krop og trods alt forsøger at gøre noget godt for sig selv og sin krop.


  • #4   24. apr 2023 Ja jeg tror bestemt det kan hjælpe nogle.

    Men skal man så tage det hele livet? Det er da en dyr fornøjelse, med mindre du ejer medicinalfirmaet.... så er det jo skønt...

    Kender vi langtidsvirkninger egentlig?

    Nu ved jeg ikke med andre men da jeg startede fik jeg samme boost. De første 15 kg triller af. Herefter går det langsomt.

    Men det tog stadig et år at få hovedet med.


  • #6   24. apr 2023 Selv om det allerede er frigivet til vægttab, så er der stadig forsøg i gang.

    Personligt bryder jeg, mig ikke om det og ville være ked af, at nogen jeg havde kær brugte det til vægttab. Der har igennem tiden været flere løsninger med medicin oprindeligt til andre ting men som havde samme effekt og det har ikke været af det gode for alle, at benytte (Det ved jeg godt er generelt for alt medicin) Medicin skal efter min mening kun bruges til sygdom.

    Overvægt i sig selv er ikke en sygdom.

    Der kan læses mere om det her:

    https://medicinsktidsskrift.dk/behandlinger/diabetes/2606-ozempic-er-en-lovende-kandidat-til-behandling-af-fedme.html?fbclid=IwAR1_i10xr3zZPcvnIzmvuiesvqdCobgw7gEnowG2MGYxTihrVbg1vDWzfXw

    https://sundhedsstyrelsen.dk/da/Viden/Laegemidler/Rationel-Farmakoterapi/Anmeldelser-af-nye-laegemidler/Praeparatanmeldelser/Ozempic-Semaglutid







  • #7   24. apr 2023 Jeg tænker at hvis hun allerede har tabt 25 kg, så burde hendes krop have vænnet sig til at forbrænde "rigtigt" og spørgsmålet nok mere er OM hun behøver det..

    Jeg kender ikke til vægttab medicin (har hørt om noget, der gav diarré), men tænker hvis meget overvægtige kan bruge det som start hjælp er det fint smiley


  • #8   24. apr 2023 Det medicinen primært gør ift vægttab er at sørge for man spiser mindre. Det tror jeg, de fleste ville kunne opnå på anden vis.
    Med det sagt må folk gøre hvad de finder bedst i deres situation.
    Der hvor jeg synes det kørte helt skævt var i begyndelsen, hvor ozempic nærmest konstant var i restordre, fordi flere og flere fik det udskrevet til vægttab, det gav diabetikere et problem, og det er sgu ikke ok.
    Håber man er ovre det problem nu, hvor det er to særskilt præparater.

    Og så synes jeg det er lidt tankevækkende, at regionerne sender opgørelser ud til lægehuse med statistik over forbrug af forskelligt medicin og prisen på det osv og opfordrer/presser på for, ar billigere varianter afprøves osv.... et af de præparater der toppen sådanne lister er ozempic - det er samtidig et præparat, der åbenbart har en række helbredsmæssige fordele frem for andre, lignende præparater til diabetikere. Men der opfordres altså til at skære ned på recepterne til den dyre medicin.... samtidig med at et hav af patienter får udskrevet det til overvægt....


  • #9   24. apr 2023 At spise mindre gør jo ikke nødvendigvis at man taber sig..

    Man bliver nødt til at være fysisk aktiv også..

    Jeg har selv taget meget på efter jeg fik betændelse i nervebanerne i benene og får Pregabalin. Jeg er blevet meget inaktiv pga det.. Jeg spiser 1-2 små måltider om dagen, da jeg glemmer at spise..

    Jeg tager stadig på.. Min krop tror den skal gemme fedtet, så det gør den smiley


  • #10   24. apr 2023 Jeg kender flere som er på det, eller har været på det. Enten det eller lignende præparater. Den ene var på det i 6 måneder og tabte 25 kg, og har fortsat et vægttab på omkring 2 kg om måneden efter hun er stoppet. Hun var ALDRIG kommet så vidt uden. Hun er gået fra at være virkelig overvægtig, introvert og ked af livet, til at være (snart) normalvægtig, har et aktivt liv med motion og sunde spisevaner og er nu meget mere glad og udadvendt smiley

    Jeg har svært ved at se de negative sider ved det! Ja, der er bivirkninger ved medicinen, men hånden på hjertet, de er så ligegyldige - lidt rumlen i maven, dage med kvalme og opkast hvis man overspiser.

    Sat op imod fx dem der får gastric bypass, så er det her jo ingenting. Forudsat at der ikke er langtidsbivirkninger ved medicinen - det ved man vel ret beset ikke. Men når diabetespatienter kan få det i lavere dosis i mange år, så er det vel relativt sikkert?

    Der er altid en risiko for tilbagefald, hvad enten man taber sig på den ene eller anden måde. Men på det her præparat taber man sig ikke ved et trylleslag, uden også at arbejde for det. Og det gør det i mine øjne til det langt bedste alternativ - både til vægttab og til dem med diabetes.


  • #11   24. apr 2023 I har ret. Det er testet til diabetikere. Det havde jeg overset. Så er effekten på længere sigt nok ret velkendt alligevel.

    Enig. Jeg synes det er dejligt at det kan hjælpe nogle.



  • #12   24. apr 2023 Frk Jensen - men det er altså det medicinen hjælper med: at spise mindre.


  • #14   24. apr 2023 Eller om ens stofskifte virker som det skal...

  • #16   24. apr 2023 Der kan nu være rigtig mange grunde John. Jeg har bare spist mere end jeg har rørt mig så her er det ikke så kompliceret men jeg har en veninde på medicin som tager på.

    Hun spiser sundt og er aktiv. Meget aktiv.

    Hun kan vælge mellem at tage på eller få psykoser pga sin skizofreni så hun har valgt at tage på. Jeg har fulgt hendes kamp. Det er fandeme synd!

    Jeg ved ikke om det kunne hjælpe hende men fedme er ikke bare at lukke munden og lette sin bagdel. Der er ofte flere årsager.

    Jeg er heldig. Men sådan en som hende er det sgu synd for synes jeg


  • #17   24. apr 2023 Nej fedme er ikke en sygdom - men det kan påvirke kroppen og sindet så meget man bliver syg af det på alle mulige andre måder.
    Slidgigt, diabetes, hjerte/karsygdomme - forøg selv listen… Langvarig massiv overvægt er eller kan være hårdt for kroppen.
    Vi jubler og støtter folk der forsøger at droppe rygning og de giver tilskud til rygestopprodukter, undervisning osv. Jeg synes virkelig det er ok, mennesker der vælger at gøre noget ved et problem der netop kan gøre dem syge i længden, har den mulighed.
    Det er så vigtigt vi ikke kigger skævt til folk, fordi de får medicinsk hjælp til den kæmpe process det kan være at tabe sig.


  • #19   24. apr 2023 John vil du linke til det?

    Fra Sundhedsstyrelsen.

    Jeg synes vi bliver bombarderet med det modsatte på redaktionen fra dem nemlig.


  • #21   24. apr 2023 De får da via danmark til det her medicin?


  • #23   24. apr 2023 Det debatteres, jeg anser det for kompliceret for mange. Ikke alle er som mig, for mange er årsagerne andre og det tror jeg vi skal anerkende. Ellers kan vi ikke hjælpe dem... men ang hvad styrelsen mener... det er jo heller ikke sundhedsstyrelsen der bestemmer om noget er en sygdom. Det er læger...

    Men de var da med.

    https://ugeskriftet.dk/nyhed/vi-skal-behandle-mennesker-med-overvaegt-med-samme-vaerdighed-og-ordentlighed-som-patienter

    og WHO er klar i mælet:



    profilbillede
  • #24   24. apr 2023 Læste det som sygesikringen.


    Men det er egentlig sært. Overvægtige betaler også skat. Men Sundhedsstyrelsen vil måske vente på at alle får diabetes...

    Man kan få hjælp til at stoppe med at ryge og drikke sprut - to ting man jo bare kan lade være med så let som ingenting - men staten godkender ikke det her, hvis det virkelig virker. Og hvor årsagerne er komplekse ved flere. Det er da langhåret


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.273
    #25   24. apr 2023 Se hvor stor omsætning der er. Er der virkelig så mange som har brug for det?.

    Jeg er helt med på at det giver mening for nogen. Men bliver det ikke den lette løsning for mange?.

    Jeg bryder mig ikke om den udvikling der er. Ked af det,Overvægtig,ondt osv. Spis en pille.

    Det bliver i mange tilfælde den lette løsning. Men så må man håbe der også blive arbejdet på det som gør at folk har de her problemer.

    Men det har man nok ikke tid til.


  • #26   25. apr 2023 Enig med Max.
    Vægttabsmedicin bør ikke udskrives medmindre årsagen til overvægten samtidig behandles.

    Jeg mener vægttabsmedicin er meget relevant i mange tilfælde. Det kan hjælpe til varigt vægttab, hvis årsagen til overvægten, samtidig behandles.
    Fx. kan en diætist hjælpe med sundere livsstil. Kost først og fremmest, da det er 85% af vejen, til vægttab. Fx. SENSE, hvor medicinens mæthedsfølelse vil kunne hjælpe enormt, i forhold til portionsstørrelser etc.
    Hvis man er morbidt overvægtig, er motion meget svært, da kroppen simpelthen ikke kan klare belastningen. Her er motion i vand ofte eneste start. Der kan man hjælpes til at finde ligesindede, at følges med.

    Her er det jo så smart med medicinen, og den sundere kost, at det giver et vægttab, der allerede på få uger/mdr., vil gøre det meget lettere, at bevæge sig. Den følelse er i sig selv, ekstremt motiverende for, at fortsætte den sunde livsstil. For mange er det en livsstil, de ikke har været i stand til, at leve, af forskellige årsager, i meget af deres liv, og derfor kræver det, øvelse.
    Diabetes "forsvinder", smertestillende kan reduceres/seponeres, andre livsstilssygdomme "helbredes", og igen kan mere medicin seponeres og ressourcer i sundhedsvæsenet frigøres ...

    Det er især relevant i forhold til behandling af BED/tvangsoverspisning, som der er mindst 30.000 danskere, der lider af, i svær grad, men det kan ikke stå alene, selve spiseforstyrrelsen skal behandles samtidig ... det er så problematisk, da den behandling er meget svær, at få adgang til, selvom næsten 90% kan helbredes ...

    Vægttabsmedicinen er egentligt ment som erstatning for vægttabsoperationer, som er ekstremt ressourcekrævende.
    Disse bør heller ikke stå alene ...

    Vægttabsmedicin er ekstremt dyrt, der burde der kunne sættes ind politisk, i forhold til, at få prisen ned.

    Vægttabsmedicin har bivirkninger, en helt nem løsning synes jeg ikke det er. Der er risici for alvorlige kroniske skader.

    Og man tager hvert et gram på igen, så snart man stopper medicinen, hvis årsagen til overvægten ikke adresseres.
    Så kan man lige så godt spare de ressourcer, i første omgang, for så er der virkelig tale om skader på kroppen, som vil betyde personen er mere ressourcekrævende for samfundet, da yoyo-vægt i den størrelse, ødelægger kroppen, mere end stabil overvægt.

    Jeg er for vægttabsmedicin, i de tilfælde, hvor det giver mening, for personen, og samfundet også.


  • #27   25. apr 2023 Lens - men sådan en som du nævner, der spiser sendt (og i passende mængder?), motionerer osv vil jo nok heller ikke være målgruppe for medicinen - pointen med medicinen er, at den får folk til at spise mindre. That's it. Det er i hvert fald både, hvad man kan læse, hvad hende jeg kender der får det siger, og hvad de læger jeg kender siger.
    Så hvis du allerede spiser fornuftigt og ikke for meget, så er det jo noget andet, der skal skrues på.

    Men meget psykiatrimedicin får dig jo heller ikke til at tage på "uden grund". Ofte er det jo fordi bivirkningerne er øget sult/manglende mæthedsfornemmelse, så folk ganske enkelt spiser mere. Og måske sammen med manglende overskud o.l. pga sygdommen, kan det dælme være svært at holde sig til kostplanen, hvis man render rundt og er sulten 24/7.

    Nå, nen jeg synes egentlig, det kunne være interessant, om man gav lige så meget i tilskud til andet vægttabshjælp (f.eks. diætist mm) som man nu kaster efter medicin - jeg tænker, der er mange, der kunne hjælpes den vej frem for med medicin.


  • #28   25. apr 2023 det medicin jeg har hørt om (ikke dette specifikke) der fik man pillerne, så de bandt fedtet til ens afføring, det var derfor man fik diarré...

    Jeg hørte dog om dem i forbindelse med nyhedshistorier om at nogle af dem med anoreksi tog dem


  • #29   25. apr 2023 Michelle Ja jeg tror også flere ting spiller ind ved min veninde. Helt enig.
    Den mentale del er bare rigtig krævende når du ikke er psykisk syg ved jeg fra mig selv og derfor forstiller jeg mig at den er endnu sværere for hende....


  • #30   25. apr 2023 Ja Frk Jensen det har jeg også hørt om. Det kan du dog ikke med dette medicin. Det kræver en bmi over 35 mener jeg det er, og det har folk med anoreksi i udbrud ikke

  • #33   25. apr 2023 Men det er stadig ikke pointen i mit svar John.

    den var at folk tager på og får diabetes af andre grunde end at de æder for meget og sidder for meget på nettet

    og surprise - man kan sandelig også være tynd og usund.





    (ot: jeg savner virkelig at kunne bruge emojis her. Det skrevne ser så råt ud uden.. )


  • #35   25. apr 2023 Hun arbejder vel. Og betaler skat.

    Ja for hende er årsagen den. Men hun er et individ blandt alle de mennesker der er overvægtige i Dk, og hun repræsenterer naturligvis ikke alle.

    Ellers var det let at arbejde ved Danmarks Statistik smiley

    "Vi har spurgt en dansker om hvad hun synes om..... "

    hahaha


  • #36   25. apr 2023 Lens, hvis der er en medicinsk årsag, fx lavt stofskifte, som er årsag til at man tager på, hjælper denne medicin jo ikke. Den dæmper appetitten, og gør at man kan skrue ned for sit kalorieindtag. Det er simpel matematik i dette tilfælde.

    12.000 kr om året min bare r...! Alt det hun sparer på vin, slik, snoller, junkfood og hvad der nu ellers har fået hende til at tage på, kan hun bruge på medicinen. Og et ps. Da jeg fik cøliaki, fik jeg et tilskud på 1.200 kr om måneden. Det sluttede for omkring 7-8 år siden, så i dag ville det nok være omkring 1.500 kr., hvis det stadig fandtes. Det fik man, fordi det vurderes at være den merudgift, der er forbundet med at overholde en glutenfri diæt. Tilskuddet er væk, men diæten koster jo det samme. Den gode Heidi skal sørme da håbe at hun ikke får cøliaki, diabetes, hjerteproblemer eller andet, som kræver livslang behandling - hvor man selv står med hele eller størstedelen af udgifterne. Nu er jeg (heldigvis) ikke medlem af "Danmark", men hvis jeg var, ville jeg nok ikke være begejstret for, at de skulle betale for folks vægttabsmedicin smiley


  • #37   25. apr 2023 Mon ikke de fleste som mig betaler for at tabe os selv. Det tror jeg alligevel. Ellers må man jo rette kritikken mod lægerne som langer recept ud

    Men det ændrer stadig ikke ved at årsagerne til fedme er flere. Som var det jeg argumenterer overfor John.

    Men hvis vi skal tage den del med, så tænker jeg at medicinen kan hjælpe flere mennesker med flere typer årsager til fedme. Den hæmmer appetitten men det gør vel ikke noget hvis de fx har BED og bruger dette sammen med psykolog mm osv?

    Jeg tror ikke det kun er folk der er fede af samme årsag der bruger medicinen her. Jeg kunne sagtens se min veninde få hjælp med den også fx.

    Mit problem er når den står alene.
    Det tror jeg ikke virker varigt fordi jeg ved hvad det kræver mentalt at smide 60+ kg efter at jeg har set flere gøre det - uden operation og medicin.

    Jeg tror ikke det er noget alle kan. Det er nok noget man skal prøve før man rigtig føler det. Det tog mig som sagt et år at få det mentale med. For folk med få ressourcer må det virke uoverskueligt....nog bagefter står man med al den der hud... nope. Det er ikke nemt hvis livet ellers går dig på tror jeg.

    Og dem vil jeg gerne hjælpe via danmark.

    Bare ikke når det står alene for så virker det ikke på sigt er min overbevisning

    Jeg ville iøvrigt også gerne se flere med kroniske sygdomme få bedre hjælp.
    Jeg er efterhånden træt af at betale skat når de der har behov ikke hjælpes. Herunder folk med de lidelser du nævner...


  • #38   25. apr 2023 Lægerne udskriver medicinen fordi den virker, og fordi folk beder om det. Det kan da ALDRIG blive lægens skyld, at patienten vil have andre til at betale? Som sagt ville jeg synes det var glimrende, hvis "Danmark" lukkede kassen for den slags behandling- man har selv ædt sig til sin overvægt, og man må selv betale for at komme af med den igen - sådan lidt firkantet sat op.

    Lad os nu bare være enige om, at langt størstedelen af overvægtige, er overvægtige fordi de spiser for meget, og de spiser for meget, fordi de ikke har rygrad til at spise mindre. For dem er medicinen jo glimrende, for sammen med vægttabet, lærer de også at moderere deres indtag, og kun tiden vil vise om de kan holde ved.

    Jeg kender ret mange, som er blevet fedmeopereret, og ALLE har i dag voldsomme bivirkninger, og kun et fåtal er stadig slanke. Resten er lige så store eller større, end da de blev opereret. Man risikerer det samme med denne medicin, men forskellen er, at man ikke har lavet store indgreb i kroppen, som har ødelagt den for altid. Og så taber man sig altså væsentligt langsommere på medicinen, i forhold til dem der er opereret.


  • #40   25. apr 2023 Kalorietælling virker for mange, ja, John. Problemet er at få skriver alt ned. Hvis man lytter til podcasten 'slut med forbudt' kan man høre Morten Elsøe fortælle om hvorfor vægttab ikke skal styres af noget ydre, såsom kalorietælling.

    Det behøver man nemlig ikke hvis man har madro.

    De sidste er der få der har. Uanset størrelse..

    Medicin er også noget udefrakommende....
    Jeg tror det er et supplement for nogle. Men det er næppe det vidundermiddel som verden har ventet på.

    I min verden er det vidundermiddel madro. Men det tager lidt længere tid... til gengæld er den ændring man laver varig.




  • #41   25. apr 2023 Anne: Nej vi bliver ikke enige om at det handler om rygrad. Det handler faktisk om at slippe kontrollen.... Det tog mig som sagt et år at forstå. Fordi vi i diætkulturen tudes ørerne fulde af det modsatte...

    Men jeg er enig i at mange kunne have glæde af at spise anderledes. Vi lever i et fedmefremmende samfund.

    Jeg skal tabe 20 af de store drenge mere. Tror jeg. Jeg vejer mig ikke rigtig mere... Alligevel er mine tal fra lægen bedre end min venindes, der vejer 45 kg. Hun har ikke en muskel på sin krop og hendes kolesterol er amok.

    Jeg har mere fedt end hende.
    Men min levevis gør at jeg er sundere.
    Allerede inden jeg har tabt mig. Det overraskede mig at kosten betyder så meget men det gør den.

    Så bestemt. Væk med sprut og smøger, motion og spis mindre men bedre. Så var vi nået langt, også selvom nogle ser anderledes ud end andre.

    Jeg er spændt på at se hvordan medicinen vil udvikle sig fremover. Jeg håber for folk at det virker og bliver ved med det. Det gør jeg virkelig. For mig er det ikke noget, men jeg tror det kan hjælpe nogle.


  • #42   25. apr 2023 PS hvis nogle vil høre dem så er det Slut med forbudt

    og dette er Elsøe

    https://instagram.com/morten.elsoe?igshid=YmMyMTA2M2Y=


  • #43   25. apr 2023 der er så mange grunde til overvægt, er sikker på man kan tage 2 ret ens personer, lade dem leve ens liv, og de vil ikke tage det samme på ..

    o


  • #44   26. apr 2023 Jeg har for lavt stofskifte. Og min læge vil gerne have mig på den medicin men i sprøjteform, da den er mere effektiv. Jeg tvivler lidt på virkningen men overvejer det stadig. Jeg spiser ikke meget i forvejen, men har lidt lyst til at give det en chance efter i så mange år at have været på kur efter kur uden vægttab.

    Min mand får den for diabetes i tabletform. Han tabte sig 13,5 kg og tog så 3,5 kg på igen.


  • #45   26. apr 2023 Jeg skal til samtale om medicin til hjælp af vægttab. Har tabt 12 kg selv. Men er stadig svært overvægtig. Træner 3-4 gange om ugen, går lange ture dagligt med hundene . Men vægten, den forbliver som den er .. efter et år på keto. Nej til sukker osv..må jeg konstatere at jeg gør noget forkert. Og føler mig ofte ked af det når jeg siger nej til ting jeg virkelig godt kunne tænke mig, feks et lille stykke kage eller en skive hvidt brød med pålæg.
    Nu har jeg opgivet keto. Spiser efter sense principperne igen og forhåbentlig kan medicinen hjælpe mig på vej til et bedre og mere fornuftigt vægttab.

    Det er ofte det som sker, at jeg opgiver. Lever striks efter en kur, keto, suppe, sense osv. Så sker der en lille progression også går det i stå. Har prøvet alt fra at leve for 900-1200 kalorier osv.

    Jeg ved godt det ikke er et vidundermiddel, at jeg skal forsætte træningen, spise fornuftigt. Det synes jeg jo jeg gør i forvejen, bare ikke nok.


  • #48   26. apr 2023 selvfølge er der for nogen, og nok mange en form for selvforskyld ... men det er altid enormt nemt at sige, det jeg kan kan alle andre også og ignorere at der altså også spiller mange andre ting som er videnskabeligt bevist ..
    sygdomme, bivirkning af medicin, nu også Pfas stoffer, genetik osv osv ..

    jeg har fx en veninde der altid har været misundelsesvis slank .... nu har en gigtsygdom gjort at for at hun overhovedet skal kunne være til for smerter så er behandlingen binyrebarkhormon .. den tager man altså på af så det batter, hun er forsøgt trappet ud flere gange uden held ... indenfor psykiatrien, flere lægemidler der giver vægtøgning ...

    der er altid så meget mere i mange ting end det lige synes på overfladen...
    Jeg har fx været stor i mange år, tabte af nogle omgang 30 kg og det gik fint, til jeg så kom på insulin, de kostede + 10 kg som jeg har forsøgt både med kost og motion at komme af med, til nu uden resultat selvom jeg har gjort nøjagtig som de sidste gange, men kroppen reagerer anderledes ...


  • #49   26. apr 2023 Jeg er enig med John i at man skal ind og erkende og virkelig ville.

    Men vejen dertil dertil - så det ikke er en kamp og et fravalg men et tilvalg - er ikke ens fordi mennesker ikke er ens.

    Jeg er heldig sådan set. Jeg tilhører den gruppe der 'bare' spiste forkert og for meget.

    Men jeg ved at andre har en sværere vej. Og den vej anerkender jeg.
    Hvis medicinen kan hjælpe dem som supplement så er det dejligt.

    At være overvægtig er ikke ret sjovt.
    Det er ikke en tilstand nogle normalt vælger til.



  • #50   26. apr 2023 jeg er ambivalent - måske fordi jeg er type 2 diabetes.
    Jeg kan godt se ideen i at nogle ikke-diabetikere kan have glæde af ozempic og wegovy, meeeeen jeg tror desværre at en stor del bare vil have det som en "nem" løsning, og så har læger der bare skriver det ud.
    Der var et indslag i tv på et tidspunkt, med en trunte der fik det.... og da hun så svarer på et spørgsmål at hun da sådan set spiste som hun plejede og mååååååske dyrkede en bette smule mere motion, så hoppede min kæde af.


  • #52   26. apr 2023 Lige dengang det kom frem bad jeg min læge om det (har diabetes og er fed) men hun ville ikke udskrive det til mig

  • #53   26. apr 2023 Anni ... det er egentlig sært, for da Ozempic er diabetesmedicin så skulle man da mene du lige så godt kunne være på den som på så meget andet medicin mod diabetes..
    Min læge vil så gerne have mig over på det IGEN, men prøvede i 2019 og fik det dårligt af den ... nu har lægen så udskrevet det igen i mindre dosis til start, jeg har hentet det men går lige og tager mig sammen til at starte .. jeg skal udskifte det med Victoza som jeg er ret glad for ..
    Skal starte lavt, og går det skal jeg så op i dosis efter første måned ..


  • #54   26. apr 2023 Min læge syntes ikke at jeg skulle skifte medicin, fordi jeg fungerede godt på det jeg fik.

  • #56   26. apr 2023 Det er også diabetes 2 jeg har søde John smiley

  • #58   26. apr 2023 Burde det ikke hedde slankemedicin smiley

    Elsker overskrifter nogle gange


  • #59   26. apr 2023 Hvad burde diabetesmedicin, smertestillende og høfebermedicin så hedde? smiley

  • #60   26. apr 2023 god pointe lmao ??

  • #62   26. apr 2023 BMI my ass lmao.

    da Arnold Schwarzenegger var bodybuilder var hans BMI 31.

    I stedet for vægttab skulle fokus være på fedttab


  • #64   26. apr 2023 hørte lige i radioen idag at - surprise - man har opdaget at den her type medicin sørme bliver udskrevet til en del, der ikke opfylder kriterierne for at få det....

  • #65   26. apr 2023 Privathospitalerne har længe udskrevet det "ulovligt". De har bare nægtet, offentligt at nævne, hvad produktet hed, selvom det jo var tydeligt, når de viste den blå pen. Gad vide om det ville have fået konsekvenser for dem, at udskrive et præparat der endnu ikke var godkendt som vægttabsmedicin ... kun som diabetesmedicin, til ikke diabetikere?

  • #66   26. apr 2023 Det var det jeg tænkte John. smiley

  • #67   26. apr 2023 Nej Sanne, ikke ulovligt men off label - og det må man altså gerne, hvis man da som læge vil stå til ansvar for behandlingen.

    Og de har da heller ikke benægtet det.


  • #68   26. apr 2023 Michelle: Jeg har set deres videoer og "reklamer", og snakket med flere, der har været til forundersøgelse, og der var deres præparat "hemmeligt"/ og ikke godkendt til brug til vægttabsbehandling i DK.
    De viste den blå pen i deres videoer, men nævnte ikke præparatet og skjulte mærkatet hvor præparatnavnet skulle være.
    Min behandler insisterede på, at det ikke var godkendt til ikke-diabetikere, det er et år eller 1 1/2 år siden. Siden er det jo blevet godkendt.


  • #69   26. apr 2023 jeg kender et par stk der har fået Ozempic udskrevet af egen læge sidste år som vægttabsmedicin ...
    I dag er det vel under navnet Wegovy hvis det er til vægttab


  • #70   26. apr 2023 Sanne - du kunne såmænd få det udskrevet ved egen læge (de læger der ville give det til off label behandling altså), og ja også på klinikker, men det har hverken været hemmeligt eller ulovligt.
    Er der nogen der har markedsført det sådan? Sikkert, det har så været deres strategi. Men du har altså også bare kunnet gå til egen læge, hvis du havde en af dem, der gerne ville udskrive det til vægttab. Lægerne der hvor jeg arbejdede ville med meget få undtagelser ikke. Men Syddandsk Overvægtsinitiativ sendte ret mange patienter retur til egen læge med besked om, at de da bare lige skulle have recept på vægttabsmddicin (oftest saxenda men også ozempic), så det er da blevet efterspurgt af mange og udskrevet helt åbent og ærligt af dem der ville.

    Og nej det var ikke godkendt til vægttab - derfor var det jo off label behandling. Det er ikke ulovligt.


  • #72   26. apr 2023 Så de må udskrive hvad som helst, bare de kalder det off label?
    Rart at vide ... Det lyder for mig bare meget problematisk ... men giver mening, så kan rige mennesker købe sig til virkelig meget, bare lægen er lidt uetisk ... for det er okay ...

    Min irritation går ikke på dig her, men på hvor farligt den holdning er, for patienterne, da penge så nemt kommer før etik ...

    Ja, jeg har oplevet det som hys hys, hvilket jo er dumt, hvis det er så lovligt og accepteret, hvorfor stod de så ikke ved det ...
    Så kan dem, der fik en prædiabetes/diabetesdiagnose for, at kunne få Ozempic, måske få slettet den diagnose igen ... hvis den fremgår i journalen i det offentlige system selvf.
    Jeg ved ikke hvor meget der skal deles fra det private til det offentlige system i dag.

    Da jeg fik behandling i det private, blev intet fra journalen delt med Sundhed.dk. Mit forløb fremgik/fremgår ikke i min e-journal overhovedet.
    Det er så en anden sag.


  • #73   26. apr 2023 Saxenda har været godkendt i snart 10 år, så på den måde kan det ikke ligestilles med problematikken ved, at udskrive medicin der ikke var godkendt ...

  • #74   27. apr 2023 Igen - oftest saxenda, men også ozempic. Og off label brug sker med alt muligt medicin, det er helt legalt og det vil jo så sjældent være førstevalg, men kan give god mening alt efter hvad man fejler.

  • #75   27. apr 2023 Og ift journal, så kommer det fra egen læge heller ikke på sundhed.dk - det er ganske enkelt fordi, det kan systemet ikke. Da sundhed.dk kom til var planen, at alt skulle derind, men ar man startede med det offentlige. Lidt privat er så kommet til efterhånden, men de fleste private kan ikke overføre til sundhed.dk, ikke fordi de ikke vil, men fordi det ikke er muligt.
    De sender dog normalt notat til egen læge senest ved afslutning, hvis man da ikke har nægtet samtykke til det.


  • #76   27. apr 2023 Sanne, jeg tro nu ikke, at det er så forfærdelig at lægen udskriver en recept til noget medicinen ikke er godkendt til, hvis det virker.
    Jeg får selv medicin som ikke er godkendt for det jeg får det for, og jeg er vældig glad for at jeg får det, for det virker.
    Og jeg tror da næppe, at overlægen i Odense vil skrive medicinen ud til mig, hvis det er ulovligt.


  • #77   27. apr 2023 Snakkede lige med veninden. Hun startede på medicinen for omkring et år siden, og har tabt 35 kg indtil nu. De 10 af dem er efter hun stoppede på medicinen, og om 2,5 kg er hun normalvægtig for første gang siden før hun blev teenager smiley

  • #78   27. apr 2023 Jeg er efter lange overvejelser skiftet til Ozempic kombineret med anden diabetes medicin. Er type 2 diabetiker og har været på flere kombinationer af medicin, de seneste 10 år.

    Ozempic virker indtil videre ret lovende. Mine glukosemålinger er pæne og mere stabile over dagen - jeg har sensor på, så kan se alle udsving i mit blodsukker via en app på telefonen blot ved at aflæse sensoren på min arm smiley

    Ozempic virker ved blandt at dæmpe appetitten…og det er virkelig effektivt. Jeg er simpelthen ikke sulten og kan snildt gå 1/2 dag uden at tænke på mad. Det er sgu syret…men på den fede måde, for som diabetiker er det sgu lidt af et arbejde at spise blodsukker venligt uden at skulle æde en agurk, 10 tomater eller et kålhovede for ikke at få for store udsving i målingerne.

    Jeg er spændt på mit samarbejde med Ozempic og tror på, at vi nok skal blive gode venner smiley

    For en diabetiker er der nogle flere fordele end blot et vægttab. Pænere glukosemålinger, pænere nyretal, pænere blodtryk og hvis der er vrøvl med dikkeværket, kan man også opleve forbedringer her. Så keg forventer flottere sladreprøve, flottere nyretal og lavere blodtryk!


  • #79   27. apr 2023 Min mand har type 2 diabetes. Hans levertal var forhøjet sidst.

  • #80   27. apr 2023 @ Linda (jeg ved godt John ikke tror på det ) ... men jeg spiser altså ikke så meget eller så forkert,,, men til gengæld oplever jeg en enorm mathed, og ikke mindst nogle "anfald" af for lavt blodsukker når jeg ikke spiser/spiser nok ... og de anfald er fandme ikke sjove, kan nærmest ikke stå på benene, ikke tænke og når jeg endelig får spist en rugbrød og noget frugt og grønt, så er jeg HELT død i timer efter, sover dybt ..

    Hvordan klarer man det på Ozempic hvis det giver manglende appetit, hvordan gør man så man ikke får det lave blodsukker grundet manglende spisning ?


  • #82   28. apr 2023 John, du er altså noget unuanceret i denne debat.

    Deltagerne i "Alene i vildmarken" har jo været igennem et helbredstjek inden programstart og er sunde og raske, der er ikke sygdomme og diverse medicinindtag til at forstyrre billedet.

    Jeg har altid været slank, til tider tynd og har vejet max 60 kg, og det var, når jeg var "størst". For omkring 20 år siden begyndte jeg at tage noget medicin, jeg tog omkring 5-8 kilo på, og for omkring 15 år siden skiftede jeg så til et andet præparat, som jeg så har taget omkring 25 kilo på af - uden at ændre mine kostvaner og med motion indlagt. 3 gange i ugen var jeg i træningscenter og kunne blot se til, mens min vægt steg og steg hver gang, det var SÅ frustrerende.

    Jeg er for nyligt stoppet helt med den medicin, og er så småt begyndt at tabe mig, men jeg er i mellemtiden kommet i overgangsalderen, hvilket besværliggør vægttabet. Hormonændringerne i overgangsalderen gør det simpelthen umuligt, alder har rigtig meget at sige i forhold til vægttab. Mange kvinder tager faktisk på i overgangsalderen, helt uden at anstrenge sig smiley

    Så John, du kan ikke sammenligne dit eget vægttab med en jævnaldrende kvindes vægttab, I har slet ikke samme forudsætninger.

    Men prøv du at stille dit eget vægttab op i mod en ung mands vægttab, så vil du sikkert også tabe færre kilo end ham, i hvert fald langsommere end ham. smiley

    Jeg er, indtil videre, ikke interesseret i slankepillen, da jeg gerne først vil forsøge at tabe mig, men bliver det for svært og tager det for lang tid, vil jeg da snakke med min læge om det. Jeg er så heldig, at jeg ingen gener har af min overvægt, mine blodprøver til årskontrol er fine, så for mig handler det udelukkende om mit udseende/selvværd og så selvfølgelig, at der uundgåeligt vil komme gener, jo ældre jeg bliver.

    Debatten om overvægt er ofte meget unuanceret og fordømmende, hvilket er synd, for ikke 2 mennesker er ens.


  • #83   28. apr 2023 ...I glemmer den fact at man får mindre appetitten fordi det øger et hormon i hjernen. Et mæthedshormon som man mener mange med overvægt mangler. Og så er vi jo faktisk ude i det er en biologisk deficit der skal/kan behandles.

    At mange læger så har set en fed indtjeningsmuligheder og udskriver til højre og venstre baseret på internet eller telefonsamtaler med patienter over hele landet er en anden sag.

    Det fjerner så den indtjeningsmulighed misbrugerne havde fundet. Det blev faktisk solgt på gaden på vesterbro til ... formoder jeg faktisk... ret ressourcestærke kvinder. Hvilket bare også viser noget om folks desperation for at få det her middel
    Grunden til man gav det til misbrugere er at de ofte tog voldsomt på efter afvænning...

    Uanset... så er vi der hvor fedme ikke længere kan ses så en-dimensionelt som ladhed. Og jeg synes det er fair man får behandlet sine skavanker hvis man ønsker. Både medicinsk eller psykisk hvis man føler behovet for det.

    At man så skal skille skidt fra kanel...og sikre at midlet ikke bliver udnyttet af hverken dem der bruger eller udleverer det kan der ikke være tvivl om.


  • #84   28. apr 2023 Lidt ud af en tangent, men hvad er fordelen ved Ozempic til type 2 diabetes i forhold til Metformin ? Er det udelukkende, at nogen ikke tåler Metformin eller ?

    Jeg har også type 2 diabetes og fungerer fint på Metformin og har gjort i mange år, men alligevel bliver jeg da lidt nysgerrig på, om noget andet kunne være bedre.


  • #86   28. apr 2023 Metformin sænker blodsukkeret

    Ozempic sænker blodsukker. Frigiver et mæthedshormon i hjernen og nedsætter din forbrænding så maden er i dit system længere og du derfor yderligere føler dig mæt og ikke er i stand til at indtage samme mængde mad.

    En form for medicinsk gastrisk bypass.


  • #87   28. apr 2023 Jeg betvivler at man tager på af psykofarmaka.
    Det passer ikke.
    Men noget har en bivirkning der øger appetitten...
    Og det kræver så man kan modstå...


  • #89   28. apr 2023 Obster, meget bastant udmelding.

    Jeg ændrede ikke mine spisevaner, jeg trænede og tog alligevel på. Det står som en kendt bivirkning ved bl. a. Venlafaxin.
    Jeg er trappet helt ud af dem, og kan endelig begynde at se det på vægten.

    Jeg kender flere i samme situation.


  • #90   28. apr 2023 Ydermere kan jeg så tilføje, at jeg også af Venlafaxin fik for højt blodtryk, som nu behandles med medicin og en hjerteskade, som er kronisk.

    Så den slags medicin er dælme ikke at spøge med, uanset hvad andre så tror.


    profilbillede
  • #91   28. apr 2023 #53
    Hanne, jeg er på Ozempic pga. diabetes 2, og er super godt tilfreds. Mit blodsukker ligger stabilt og har ingen bivirkninger haft, i modsætning til da jeg afprøvede Methformin, som min mave slet ikke kunne tåle.
    Jeg undrer mig over, at du har fået en mindre dosis denne gang, for det burde du sådan set have fået i første gang. Normalt skal man starte op på en lav dosis (0,5 mg ?) i de første 4 uger, så maven kan vænne sig til det, inden man skruer op for dosis. Håber at du bliver glad for det.


  • #92   28. apr 2023 det er også grundet type 2 jeg skal have det, ikke primært for vægttab men det vil da være en kærkommen sideeffekt hvis det sker set i lyset af at jeg også får Semglee som har kostet mig + 8 kg , og den skal jeg fortsætte med ..

    måske jeg også startede op lavt tilbage i 2019, det kan jeg ikke huske, men jeg er desværre dronningen af bivirkninger og kan kun huske noget med hovedpine og måske ondt i maven .. må¨sige jeg ikke kan huske det helt mellem alle de mediciner jeg prøver, men jeg stoppede jo af en grund ..

    nu må¨vi se, jeg tænker jeg starter op i weekenden ..


  • #94   28. apr 2023 @72: Off-label er en almindelig udbredt praksis i hele verden - også veterinært. I princippet kunne en læge godt udskrive hvad som helst mod what-ever (bortset fra midler, der er restriktioner på som ikke må udskrives off-label fordi det er for farligt). MEN de skal fagligt kunne stå inde for det og helvedet bliver meget hedt for dem, hvis de får udskrevet noget der er helt galt og patienten får bivirkninger. Så er det lægen rent personligt, der må tage straffen.
    Ofte handler off-label brug om medicin, som er godtkendt til indikationen i andre lande eller en anden aldersgruppe.


  • #95   28. apr 2023 Skrigehunden og andre.

    Det er stadig fordi at venlaflaxin og andre midler har en serotonerg og dopaminerg påvirkning af receptorerne. Det påvirker belønningssystemet og mæthed føles ikke i samme omfang. Derudover kan det også sløve mere. Så man ikke er så aktiv. Og ja det kan i sidste ende betyde vægtøgelse. Men det er ikke fordi man tager på af at tage selve medicinen. Der er ikke nævneværdigt af kalorier i og den går ikke ind og piller ved hverken forbrænding eller udvidelse af fedtdepoter.


    I nogle tilfælde så giver man faktisk sideløbende metformin til folk der får appetitstimulerende psykofarmaka. Fordi det giver kvalme og madlede. Så man behandler en bivirkning med en anden.


  • #96   28. apr 2023 Obster, jeg ændrede ikke ved min kost (spiste heller ikke sundt inden) og var i træningscenter 3 x i ugen, gik med hund omkring 2 timer hver dag, og alligevel tog jeg på.

    Jeg er da med på, at det ikke er selve tabletten, man tager på af, men ifølge min læge/psykiater ændrer den ens forbrænding, ligesom den fx gør ved sexlyst.

    Uanset hvad, så er jeg endt med en gedigen overvægt, jeg nu skal af med, og det er op ad bakke pga. overgangsalder.

    Det var egentlig for at komme med lidt nuancer til hele diskussionen omkring overvægt, som ikke altid kun handler om dovenskab og overspisning.


  • #98   28. apr 2023 Obster, nu jeg tænker over det, giver det du skriver faktisk mening, jeg har bare aldrig fået det forklaret sådan.

    Men efter jeg er stoppet med Venlafaxin er det langt nemmere helt at holde snitterne fra de søde sager, og jeg spiser slet ikke så meget. Jeg har egentlig troet, at det var rygrad kombineret med "et eller andet" i de møgpiller. Men det er vildt, som jeg har ændret mig tilbage til mit "gamle" jeg, åbenbart også fysiologisk. smiley

    Jeg synes, at læger/psykiatere burde fortælle mere om alle de risici, der er forbundet med Venlafaxin - jeg var aldrig startet på dem, hvis jeg havde vidst det. Både hvad angår vægtøgning, men især i forhold til blodtryk og mit hjerte.


  • #99   28. apr 2023 Skrigehunden... det skal de altså lovmæssigt. Hver gang du får udskrevet medicin skal de orientere om virkning og bivirkninger. smiley

  • #100   28. apr 2023 Det er omkring 15 år siden, måske var arbejdsgangen en anden dengang?

    Men ikke én nævnte det med et ord, og selvom det har hjulpet mig rigtig meget, havde jeg hellere undværet og fortsat på Zoloft, konsekvenserne har været til at tage og føle på.

    Men tak for at åbne mine øjne. smiley


  • #102   28. apr 2023 Jeg ved jo ikke, hvad de gør andre steder, men der hvor jeg arbejder bliver det dokumenteret når der opstartes nyt medicin, at man har orienteret om x, y og z vedr. medicinen. En del patienter går så hjem og overvejer og melder retur, om de ønsker at opstarte.
    Der er også diætister tilknyttet, så der er mulighed for et forløb hos sådan en.
    - men det er jo langt fra alle, der er målgruppe for offentlig psykiatri, så hvordan og hvor meget der oplyses, hvis man opstartes ved f.eks. egen læge, er jo op til den enkelte læge (altså udover at det er lovpligtig at oplyse om virkning/bivirkning, men hvor grundigt?)


  • #103   28. apr 2023 Michelle, opstart var ved egen læge, men kort tid efter startede jeg gos en psykiater, der satte dosis op, men altså heller ikke orienterede mig om noget. Men igen, det er mange år siden. smiley

Kommentér på:
Vægttabs medicin

Annonce