Ville lige dele dette med jer ! {{forumTopicSubject}}

Hunden -------- menneskets bedste ven.

Den eneste absolutte uselviske ven
nogen kan have i denne egoistiske verden.

Den eneste som aldrig forlader én den eneste som aldrig viser sig utaknemlig eller forræderisk, er ens HUND

Ens hund står hos én i fremgang og fattigdom, i dage med godt helbred og i dage med sygdom.

Den vil sove på den kolde jord, hvor vintervinden blæser og sneen driver heftigt, hvis den bare kan være nær sin herres side.

Den vil kysse hånden, som ikke har noget mad at give den.

Den vil slikke sårene, som man fik, når man støttede sig til verdens råhed.

Den vil vogte i søvne på sin herre, som var han en prins.

Hvis alle andre venner forlader én, vil ens hund være hos én.

Når rigdom flyver bort og det gode rygte går i stykker, vil ens hund blive lige så trofast med sin kærlighed, som solen på sin rejse gennem himlen.

--------------------------------------------------------------------



DETTE SKAL VÆRE MIT LØFTE TIL DIG, MIN ELSKEDE HUND.

NÅR DINE ØJENE BLIVER SÅ GAMLE OG TRÆTTE, AT DE IKKE LÆNGERE KAN SE PÅ MIG, MED BARE DEN MINDSTE LIVSGNIST.
NÅR DIT HOVED, MED DEN GRÅ MULE, FØLES FOR TUNGT, TIL AT DU KAN LØFTE DET FOR AT LÆGGE DET I MIT SKØD.
OG NÅR DIN KROP, PÅ TRODS AF DIN KÆRLIGHED TIL MIG, ER BLEVET FOR SVAG, OG TRÆT TIL AT TILBAGELÆGGE SELV DEN MINDSTE AFSTAND MELLEM OS.

NÅR DIN TID KOMMER, OG EN ANDEN VERDEN RIVER I DIN SJÆL, OG VI MÅ SKILLES.


SÅ VIL JEG LOVE DIG DETTE MIN SKAT, JEG VIL LOVE DIG AT JEG HAR GEMT EN LILLE FILM AF DIG DYBT I MIT HJERTE.

JEG HAR GEMT EN FILM AF DIG, HVOR DU ER UNG, STÆRK OG ADRÆT, OG HVOR DIN SMUKKE BLANKE PELS GLINSER I SOLEN. MENS DU EN LUN SOMMER DAG, PÅ JAGT EFTER DEN PIND JEG HAR KASTET, YNDEFULDT STRYGER OVER ENGEN, GENNEM HØJT GRØNT GRÆS, OG VILDE SOMMER BLOMSTER.

OG JEG SER DIG VENDE TILBAGE, MED PINDEN I MUNDEN.
FORPUSTET OG STOLT, LIGGER DU DEN FOR MIN FØDDER, MENS DU SÆTTER DIG LOGRENDE FORAN MIG. DU HAR LYST TIL LIVET. OG DU SER PÅ MIG MED ALT DEN KÆRLIGHED OG TROSKAB I BLIKKET SOM NOGET MENNESKE KUNNE ØNSKE SIG.

MENS DU SIDDER DER, SÆTTER JEG MIG PÅ HUG, OG KYSSER DIG PÅ DIN VÅDE SNUDE, OG NUSSER DIG BAG ØRENE, OG JEG SER IND I DINE BLANKE TILLIDSFULDE ØJNE, MENS JEG FORTÆLLER DIG AT JEG ELSKER DIG.
SÅ TRÆKKER JEG DIG BLIDT IND TIL MIG, SÅ DIT HOVED HVILER PÅ MIN SKULDER, OG DIN BØLDE PELS MÆRKES MOD MIN KIND.
JEG LUKKER ØJNENE, OG FORNEMMER DIT DUNKENDE HJERTE, BAG DET MASSIVE BRYST. ALT IMENS JEG SØGER FOR AT GEMME DET DYREBARE ØJEBLIK, DYBT INDE I MIG SELV. FOR EVIGT.

OG NÅR DU ENGANG ER BORTE.
SÅ VIL JEG TAGE DEN LILLE FILM AF DIG FREM MED JÆVNE MELLEMRUM, I RESTEN AF MIT LIV, OG JEG VIL SE DEN FOR MIT INDRE, OG JEG SØRGE, OG RASE AF AFMAGT, OG LÆNGES GRÆNSELØST EFTER DIG.
MEN MEST AF ALT, VIL JEG GLÆDES OG FRYDES, GLÆDES VED TANKEN OM ALT DEN GLÆDE OG KÆRLIGHED DU GAV MIG HVER ENESTE DAG, MENS DU VAR HOS MIG..

OG NÅR MIN DAG. EN DAG KOMMER, OG JEG LIGGER PÅ MIT DØDSLEJE, GAMMEL OG TRÆT, OG FULD AF FRYGT FOR HVAD MÅTTE KOMME.
SÅ VIL JEG EN SIDSTE GANG TAGE FILMEN FREM.
OG MENS JEG, FOR MIT INDRE ENDNU ENGANG, SER KÆRLIGHEDEN OG HENGIVENHEDEN I DINE SMUKKE ØJNE, SÅ VIL MIN FRYGT, VIL BLIVE TIL LÆNGSEL, GLÆDE OG HÅB.
FOR SÅ MINDES JEG AT DU VENTER PÅ MIG, OG AT VI SKAL SES INDEN LÆNGE..

JEG VED, AT PÅ DIN DØDS DAG, HVOR JEG I DYB SORG, MED EN KNUST SJÆL, STÅR ALENE, FORTABT TILBAGE, MED DIN SNOR, OG DIT HALSBÅND I MIN RYSTENDE HÆNDER. DER VIL NOGLE SIGE.
DET VAR JO KUN EN HUND.
DEM VIL JEG SVARE. JEG ER KUN ET MENNESKE.

FORTATTER MIKE HØHLING

SKREVET TIL HANS ELSKEDE HUND ANDREA D. 27/6 2007


(et hundeliv er så kort, og ingen ved hvad morgendagen bringer. Så måtte enhver hundeejer, mens tid er, give sig selv den gave, at stoppe op et øjeblik, bukke sig ned, give hunden et knus, lukke øjnene, og gemme deres egen lille film i hjertet.)

.

---------------------------------------------------------------------------
HUNDENS BREV FRA HIMLEN.

Så skete det.

Vi blev revet bort fra hinanden.
Du og jeg som elskede hinanden så højt, måtte bryde de stærke bånd vi havde bundet.
Jeg er borte nu, og du kan ikke længere se ind i mine øjne, eller røre ved min pels.

alligevel har jeg ikke forladt dig, og jeg vil vente trofast og loyalt på dig indtil du engang har levet dit liv.

Hvor jeg er nu findes ikke sult og tørst.
de syge hunde er ikke længere syge, og de der blev gamle er igen stærke og friske og fulde af liv.

De hunde der blev mishandlet og slået er ikke længere bange, for vi er i en verden hvor ingen gør os fortræd. For kun de mennesker der føler kærlighed til dyr for lov at komme forbi vores sted når de dør.

Jeg har næsten lige badet i den klare kølige flod, og bagefter spiste jeg mig tyk og mæt.
nu stryger den milde brise mig blidt over maven, mens jeg ligger på ryggen i den bløde græs og smasker, og nyder solens varme der tørrer min pels.

Her findes alt det jeg drømte om, når jeg lå på gulvet i stuen hos dig, og drømte søde drømme.

Alt, Undtagen dig.

Når vi løber og leger, eller ligger i det høje bløde græs, kan jeg fornemme når du tænker på mig.
jeg kan fornemme din sorg og dit savn, eller din glæde og kærlighed til mig, når du tænker tilbage på det vi havde sammen.

Når jeg mærker du tænker på mig, løber jeg alt hvad jeg kan hen til den store klippe.
og når jeg ser ud over klippekanten kan jeg se ned i menneskenes verden, og ned på dig.
jeg ser på dig med kærlighed, og længsel, og jeg glæder mig usigeligt til vi skal være sammen igen.
Men fordi jeg vil det bedste for dig, og fordi jeg elsker dig så højt, så jeg vil have du skal nyde dit liv, og finde glæde i dit liv, i alle de år du har tilbage.

Der sidder mange hunde på kanten hver dag, og ser til deres mennesker.
Nogen gange når jeg sidder og ser på dig, har jeg taget nogle af mine venner med så de kan se det menneske jeg savner så meget, og er så stolt af. Og jeg fortæller dem historier om den pragtfulde tid jeg havde sammen med dig.

Når din tid kommer, så vil jeg vide det.
så du har intet at frygte, for når du kommer til mit sted vil jeg sidde her logrende af glæde og forventning, parat til at tage imod dig..

Alle de mennesker der har elsket dyr kommer forbi vores sted, og hver dag ser jeg hvordan andre hunde og deres mennesker mødes i kærlighed, og i en omfavnelse der ingen ende vil tage.
Og jeg tænker med glæde i hjertet, at en dag bliver det min tur.

Nogle hunde her har ikke haft det godt, og har aldrig prøvet at blive elsket. Og de ser til med længsel og savn, på de mennesker der kommer forbi vores verden, inden de tager videre med deres hunde.
Men hver dag sker det at de hunde der engang blev mishandlet, og som ikke har noget menneske at tage imod. Finder sig et godt menneske, med en god sjæl, som passerer vores verden.
Eller de slutter sig til mennesker der forenes med deres egne hunde.

Jeg har set dig tvivle på om du skulle anskaffe dig en anden hund efter jeg var gået bort, om du kunne være det bekendt overfor mig, og om du svigtede mig.
Og dette skal du vide, så længe du ikke glemmer mig, og jeg ikke mister pladsen bagerst i dit hjerte, så ville intet gøre mig mere stolt end at sidde der på klippen sammen med de andre hunde, og vise dem hvor godt og kærligt menneske du er, overfor den hund som jeg også skal møde en dag.
Og jeg vil unde din nye hund hvert eneste kram, og hvert et kys på næsen, og jeg vil håber af hele mit hjerte, at i bliver lige så lykkelige sammen som vi var.

Lige som dit, er Mit hjerte er flået i stykker af længsel, og jeg kan ikke vente til vi skal ses.
men indtil da håber jeg, at jeg efterlod mere kærlighed og flere gode minder i dit hjerte, end sorg og fortvivlelse.
Så prøv at mindes mig for alt det lys vi skabte sammen, og ikke for det mørke der lagde sig som en tåge om dit sind da det hele endte.

så når du næste gang kikker op på himlen og fornemmer nogen ser på dig, så er det mig, der sidder på klippekanten og ser kærligt ned på dig fra min verden, mens jeg drømmer om dagen som en dag skal komme.

I kærlighed

Din hund.


Forfatter Mike høhling. 26/6 2008

____________________________________________________________________________________________________



Hundeejerens 14 grunde til taknemmelighed.


1. Tak for den store toldmodighed og overbærenhed du viser, når du i time efter time, på alt for travle dage, venter alt for længe på min opmærksomhed.

2. Tak for din tilgivelse, og for at du ikke bærer nag, på de dage hvor jeg er urimeligt hård, og uretfærdig mod dig, og siger ting til dig som jeg senere fortryder.

3. Tak fordi du lytter opmærksomt og intenst til mig når jeg går til bekendelse, og jeg fortæller dig alle de ting der kommer fra bunden af min sjæl, og som jeg kun kan dele med dig.

4. Tak fordi du vil stadig kendes ved mig, selv om du må finde dig i alle de særheder og uretfærdigheder jeg som mennesker ind imellem byder dig, og på trods af du kender alle mine mørke sider.

5. Tak for din trøst, og dit bekymrede hoved i mit skød, på de dage hvor du kan mærke jeg er langt nede, hvor verden virker ubarmhjertig og hård, og alt håb syntes ude.

6. Tak fordi du ser mig som familie, finder mig så værdifuld og kostbar, at du vil beskytte mig mod alle farer, om så det skulle koste dig dit liv.

7. Tak for din troskab og loyalitet, og fordi du aldrig nogen sinde lader mig tvivle et øjeblik på at du er min, og du altid er der for mig når alle andre svigter.

8. Tak for alle dine klovnerier og fjollede tricks, der selv på den mest dystre gråvejrsdag kan bringe et smil frem på mine læber.

9. Tak for den overvældende glæde og begejstring du viser hver eneste gang, ved vores gensyn, Selv efter den korteste adskillelse.

10. Tak fordi du med dit beundrende blik får mig til at føle at jeg er en gud, og som om jeg er et af universets største vidundere, selv når andre ser mig som en værdiløs slave.

11. Tak fordi du er min, og for at du vil bruge dit korte liv ved min side, mens du uden tøven, dag efter dag, følger mig gennem livet, på godt og ondt.

12. Tak for den overvældende kærlighed og hengivenhed, som du betingelsesløst og gavmildt, og uden at forvente noget til gengæld, viser mig hver eneste dag, året rundt.

13. Tak for dit ubetingede venskab. Og for at være den bedste ven noget menneske nogen sinde kunne håbe på i 1000 liv.

14. Tak for alle de dejlige og varme minder du til stadighed efterlader i min sjæl. Minder der vil holde mit hjerte varmt i de tider som skal komme.

Min elskede hund.

I live vil jeg elske dig for alt hvad du er, i døden ære dig for alt hvad du var.

Dit menneske.

Forfatter Mike Høhling




---------------------------------------------------------------------------
de 15 gyldne spilleregler hunde og mennesker i mellem.

Muskelhunde kontra mindre/ eller andre hunde.

Jeg er den glade ejer af en muskelhund, og jeg ville ønske at. Dem med små/eller andre hunde ville tænke på.

1.at når du går forbi os, at du ikke ser på min hund som den havde blod på tænderne,
og kom direkte fra en hundekamp, og på mig som om du har set mit ansigt på en efterlysnings plakat for mord. Måske har jeg lige været nede med lille Lasse i vuggestue, og afleveret Ida i børnehave. Måske er vi en ganske almindelig velfungerende familie.

2 at du, når du ser jeg holder min hund i kort snor, ikke lader din få 3 meter rulleline, så den kan komme helt hen og bjæffe min hund ind i hovedet. Træk også din hund til dig, hvis du ikke vil have de hilser.

3 at du når du møder min hund, ikke starter med at spørge om det er en kamphund, men i stedet for hvad den hedder, eller hvad race det er. Du ville selv blive sur hvis jeg startede med at spørge dig om din hund var en tæppe tisser.

4 at du ikke tager din hund op i favnen, med et hysterisk forarget suk, når du ser at jeg tager ansvar, og holder min hund tæt til mig for din skyld.
Anerkend at jeg holder min hund væk fra din, og at jeg respekterer din frygt for min hund.

5 at når du kommer til et offentligt sted, hvor hundene må være løse, ikke slipper din hund løs inden du kan overskue området. Jeg kunne jo være derinde med min hund, min har også et behov for at kunne strække ud og løbe fri.

6 at du ikke alene dømmer på min unge alder når du ser hvilken hund jeg har, måske gør jeg alt for at være verdens mest ansvarlige hundeejer.
Hvis jeg spørger om råd om hundeopdragelse, så vejled mig, i stedet for at nedgøre mit valg af race. Kun på den måde kan jeg blive bedre.

7 at når du ser mig i horisonten, ude i naturen, med min hund uden snor, tager din hund i snor, som jeg gør med min. Du kan ikke se på afstand hvad for en hund jeg har, og kan ikke uden videre gå ud fra de kan sammen. Desuden kunne min hund være syg eller i løbetid.

8 at når du går over på den anden side af vejen, for ikke at gå tæt fordi os, ikke ser på os med afsky.
Send i stedet et smil, så vil vi vide, at det ikke er noget personligt du udsætter på mig eller min hund.
Men blot fordi du vil være sikker på at der ikke sker din hund noget.

9 at du ville respektere mit valg af hund, som jeg respekterer dit. Jeg har ikke har købt den fordi nogen skulle føle sig truet, men fordi jeg syntes den var det rigtige valg for mig, på dette tidspunkt i mit liv.


Jeg er ejer at en mindre/ anden hund, og jeg ville ønske at dem med muskelhunde ville tænke på.



1 at når jeg går uden om, så er det fordi jeg frygter for min hunds helbred, så lad være at
gå over vejen, eller komme hen til mig, fordi du absolut alligevel skal overbevise mig om at din hund ikke er farlig.

2 at når vi er nød til at passere tæt forbi hinanden, så hold din hund tæt til dig, lad være med at lade snoren være så lang at din hunds pels lige akkurat stryger langs buksebenet på mig. tænk over, at jeg ikke kender din hund, og aldrig har set hvor sød den er, så jeg frygter den måske.

3 at du respekterer, at jeg har ret til at bestemme, om min hund skal lege med din eller ikke. Måske mødes vi med tiden så tit, at jeg kan se at din hund er en god hund, og ikke farlig, måske de oven i købet bliver bedste venner en dag.
Men indtil da, respekter mit valg, og lad mig komme til dig.

4 at du når du kommer til et offentligt sted hvor hundene må være løse, ikke slipper din, før du har set om der er andre derinde, jeg kunne jo være der allerede, og ville blive frygteligt bange hvis din hund kom løbende uden snor, og jeg ikke kendte den. Jeg ville måske når jeg så dig med din hund, vælge at fortrække, fordi stedet var offentligt, men min hund ville være uskadt.

5. at du respekterer at jeg skifter fortov uden at blive fornærmet eller sur, jeg passer på min hund fordi jeg elsker den ligeså meget som du elsker din, og jeg er klar over at hvis der skulle opstå slagsmål mellem hundene, ville min ende op som taberen. Jeg har alt at miste hvis det går galt. så tag det ikke personligt.

6 at når du ser mig i horisonten, ude i naturen, med min hund uden snor, tager din hund i snor, som jeg gør med min. Du kan ikke se på afstand hvad for en hund jeg har, og kan ikke uden videre gå ud fra de kan sammen. Desuden kunne min hund være syg eller i løbetid.

Copyright Mike Høhling.
________________________________________________________________________________

Hundene ville have sagt. Gud satte os på jorden for at være til gavn for menneskene, og for at skabe kærlighed og glæde mellem dem -ikke for at skabe splid og fjendtlighed.
jeg er tilhænger af de 15 gyldne spilleregler hunde og mennesker i mellem.

_________________________________________________

HVORFOR KALDER DU MIG KAMPHUND?

Tænkte hunden, og så på det vrede fordømmende menneske, der stod foran dens menneske og pegede ned på den.

Så du ikke at jeg logrede med halen, og glæden i mine øjne da du nærmede dig, og så du ikke jeg peb fordi jeg af glæde fordi jeg gerne ville hilse på din hund.

Er det min muskuløse krop der vækker din afsky og vrede? Havde jeg været et menneske, havde du enten beundret mig eller havde Misundt mig fordi jeg var så flot og veltrimmet.

Eller er det ud fra mit brede hoved du afgør hvilket sind og hvilke kvaliteter jeg indeholder?
Det er ikke længere end et blink med øjet siden, i historisk tid, at et bestemt folkeslag målte tykkelsen på andre menneskers hoved skaller for at bestemme om de skulle leve eller dø.
Er det det du nu vil gøre ved mig, måle min hovedskal og mine kæber, for at se om jeg er værdig til livet

Du dømmer mig og siger at jeg er en kamphund, fordi nogle i min slægt mange generationer tilbage, opildnet og tvunget af menneskene, har kæmpet i frygtelige kampe med andre hunde.
Jeg tænker på hvor langt skal vi tilbage i din slægt før vi finder en voldsmand, eller det der er værre, og om andre dømmer dig for dine forfædres gerninger.

Du siger at jeg er genetisk belastet, og at jeg skal udryddes fordi min race har været voldelig og farlig for længe siden og som følge der af stadig er det.
Jeg tænker, hvor mange generationer er det siden, det folk du kommer af var aggressivt og voldeligt, og ville du mene at trangen til vold, stadig lå dig blodet på grund af dine aner.

Tror du at jeg før jeg blev født, sad og så ned på jorden og tænkte. Jeg vil så gerne være kamphund, og kæmpe med andre hunde til døden, og selv blive udsat for den værste smerte og de værste pinsler i et kærlighedsløst og mørkt liv.

Tror du ikke jeg ligesom andre hunde, elsker at blive nusset bag ørene, ligge i sengen, blive kælet på maven, og løbe på græsset og lege tagfat med mine nære venner. Tror du ikke jeg har et behov for at føle mig elsket. Tror du jeg er en maskine og bare en tom skal af instinkter der ikke føler.

Når jeg bliver født, er mit sind ligesom andre hundes som vådt ler, min ejer kan ælte det
Og forme mig i sit billede, men man er nød til at arbejde med mig jævnligt, og holde leret smidigt indtil mit sind har fundet sin form, for stivner det først bliver det sværere at ændre, for så skal der files og lægges kræfter i for at få kanterne væk, og så kan det at arbejde med mig, blive så vanskeligt, at nogle vælger at opgive.

Så når du ser på mig og ser mit sind, så ser du mit menneskes værk, for jeg er formet i dennes billede, og af dennes sjæl.

vi hunde er i sandheden menneskets bedste ven, og alt vi lever for er den kærlighed vi føler til
Jer, og den beundring vi har for jer.
Men måske får mennesker som dig en dag held til at få udryddet min race, og jeg vil ligesom så mange andre dyreracer der er kommet i vejen for menneskene forsvinde ud i glemslen.
Men dette skal du vide. alt hvad der kunne tjene til jeres bedste, det ville vi dø for.

Derfor.

Tilgiver jeg jer alt.
.

Copyright mike høhling.


--------------------------------------------------------------------


En hunds 11 bønner til dig!!
1. Mit liv varer kun 10-15 år, enhver adskillelse fra dig betyder sorg for mig. Tænk på det før du anskaffer mig.
2. Giv mig tid til at forstå, hvad det er du forlanger af mig.
3. Gør mig tillidsfuld, det er hele mit liv.
4. Vær ikke vred på mig i længere tid af gangen, og spær mig ikke inde som straf.
5. Du har dit arbejde, dine venner, dine fornøjelser - Jeg har kun dig.
6. Tal med mig - selv om jeg ikke forstår dine ord, så forstår jeg når din stemme gælder mig.
7. Ved du at jeg aldrig glemmer hvordan man er imod mig?
8. Før du slår mig, så tænk på at mine kæber kan knuse din hånd, men jeg gør ikke brug af min magt.
9. Når du bliver irriteret på mig fordi du har travlt, så tænk på at jeg måske har ondt i maven, måske lå jeg forlænge i solen, måske er jeg bare træt eller ked af det.
10. Tag dig af mig når jeg bliver gammel - også du bliver gammel en dag.
11. Vær hos mig når jeg har det svært, alt bliver lettere for mig, fordi jeg har dig.






Kamphunden´s bøn til mennesket.:

Du har skabt hvad jeg er i dag,
Modig, som det bedste du ville mig,
Og lært mig at jeg ikke skulle kende til frygt,
en egenskab af mange du lærte mig,
Jeg er blevet trænet i loyalitet og godmodighed.
Se dybt i mine øje, ind i min sjæl, og du ved jeg vil dø for dig.
Jeg beskytter dine børn, jeg beskytter dit hjem,
Jeg vil gøre mit bedste for dig, om jeg så skal ligne en klovn.

MEN

Nogen af jer mennesker kan ikke lide mig.
Jeg ved ikke hvorfor.
Den eneste ting jeg bære skylden af, er modighed, kærlighed, og prøvelser.
Men stadig vil de se mig dø.
De vil se mit liv ende.
Vil DU, min kære ejer, sidde ved min side?
Vil du passe på mig, dig som jeg kaldte min ven?
Du har skabt hvad jeg er i dag.
Du har aldrig set mig tøve.
Jeg har gjort mit bedste for at holde dig i sikkerhed.
Vil Du gøre mig den tjeneste,
at passe på mig?
Nu hvor alle disse mennesker ikke vil have jeg skal leve mere?


--------------------------------------------------------------------


Historie om at give sin hund en chance for et nyt hjem og et godt liv, og ikke blot efterlade den på et internat hvis du ikke har mulighed for at beholde den, eller særlige omstændigheder indtræffer:
Hvor kunne du gøre det?

Af Jim Willis 2001

Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven.

Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.

Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og også da du blev forelsket.
Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.

Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur. Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave".

Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen.

Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.

Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig.

Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at haveudgifter i forbindelse med mig.

Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde. Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet.

Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende.

Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med. Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu.

Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne han gøre det?"


De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader.
De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden.


I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm . eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne - boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede.


Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum. Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse.


Kærlighedsslavens dage var talte.

Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer,
vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden.

Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld".

Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv - et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted.

Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.




Hilsen "Din hund"


--------------------------------------------------------------------

HUNDENS BREV FRA HIMLEN.

Så skete det.

Vi blev revet bort fra hinanden.
Du og jeg som elskede hinanden så højt, måtte bryde de stærke bånd vi havde bundet.
Jeg er borte nu, og du kan ikke længere se ind i mine øjne, eller røre ved min pels.

alligevel har jeg ikke forladt dig, og jeg vil vente trofast og loyalt på dig indtil du engang har levet dit liv.

Hvor jeg er nu findes ikke sult og tørst.
de syge hunde er ikke længere syge, og de der blev gamle er igen stærke og friske og fulde af liv.

De hunde der blev mishandlet og slået er ikke længere bange, for vi er i en verden hvor ingen gør os fortræd. For kun de mennesker der føler kærlighed til dyr for lov at komme forbi vores sted.

Jeg har lige næsten lige badet i den klare kølige flod, og bagefter spiste jeg mig tyk og mæt.
nu stryger den milde brise mig blidt over maven, mens jeg ligger på ryggen i den bløde græs og smasker, og nyder solens varme der tørrer min pels.

Her findes alt det jeg drømte om, når jeg lå på gulvet i stuen hos dig, og drømte søde drømme.

Alt, Undtagen dig.

Når vi løber og leger, eller ligger i det høje bløde græs, kan jeg fornemme når du tænker på mig.
jeg kan fornemme dig sorg og dit savn, eller din glæde og kærlighed til mig, når du tænker tilbage på det vi havde sammen.

Når jeg mærker du tænker på mig, løber jeg alt hvad jeg kan hen til den store klippe.
og når jeg ser ud over klippekanten kan jeg se ned i menneskenes verden, og ned på dig.
jeg ser på dig med kærlighed, og længsel, og jeg glæder mig usigeligt til vi skal være sammen igen.
Men fordi jeg vil det bedste for dig, og fordi jeg elsker dig så højt, så jeg vil have du skal nyde dit liv, og finde glæde i dit liv, i alle de år du har tilbage.

Der sidder mange hunde på kanten hver dag, og ser til deres mennesker.
Nogen gange når jeg sidder og ser på dig, har jeg taget nogle af mine venner med så de kan se det menneske jeg savner så meget, og er så stolt af. Og jeg fortæller dem historier om den pragtfulde tid jeg havde sammen med dig.

Når din tid kommer, så vil jeg vide det.
så du har intet at frygte, for når du kommer til mit sted vil jeg sidde her logrende af glæde og forventning, parat til at tage imod dig..

Alle de mennesker der har elsket dyr kommer forbi vores sted, og hver dag ser jeg hvordan andre hunde og deres mennesker mødes i kærlighed, og i en omfavnelse der ingen ende vil tage.
Og jeg tænker med glæde i hjertet, at en dag bliver det min tur.

Nogle hunde her har ikke haft det godt, og har aldrig prøvet at blive elsket. Og de ser til med længsel og savn, på de mennesker der kommer forbi vores verden, inden de tager videre med deres hunde.
Men hver dag sker det at de hunde der engang blev mishandlet, og som ikke har noget menneske at tage imod. Finder sig et godt menneske, med en god sjæl, som passerer vores verden.
Eller de slutter sig til mennesker der forenes med deres egne hunde.

Jeg har set dig tvivle på om du skulle anskaffe dig en anden hund efter jeg var gået bort, om du kunne være det bekendt overfor mig, og om du svigtede mig.
Og dette skal du vide, så længe du ikke glemmer mig, og jeg ikke mister pladsen bagerst i dig hjerte, så ville intet gøre mig mere stolt end at sidde der på klippen sammen med de andre hunde, og vise dem hvor godt og kærligt menneske du er, overfor den hund som jeg også skal møde en dag.
Og jeg vil unde din nye hund hvert eneste kram, og hvert et kys på næsen, og jeg vil håber af hele mit hjerte, at i bliver lige så lykkelige sammen som vi var.

Lige som dit, er Mit hjerte er flået i stykker af længsel, og jeg kan ikke vente til vi skal ses.
men indtil da håber jeg, at jeg efterlod mere kærlighed og flere gode minder i dit hjerte, end sorg og fortvivlelse.
Så prøv at mindes mig for alt det lys vi skabte sammen, og ikke for det mørke der lagde sig som en tåge om dit sind da det hele endte.

så når du næste gang kikker op på himlen og fornemmer nogen ser på dig, så er det mig, der sidder på klippekanten og ser kærligt ned på dig fra min verden mens jeg drømmer om dagen som en dag skal komme.

I kærlighed

Din hund.


Forfatter Mike høhling. 26/6 2008


--------------------------------------------------------------------

Lige inden man når himlen, ligger der et sted der hedder Regnbuebroen. Når et dyr dør, - ét, der har været specielt knyttet til én hernede - vil dyret stoppe ved Regnbuebroen. Der er enge og bakker hvor alle vore særlige venner kan løbe og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin og vore venner har det varmt og dejligt.

Alle de dyr, der har været syge og gamle har fået deres helbred og kræfter igen, de der var sårede eller lemlæstede er hele og stærke igen, ganske som vi husker dem i vore minder om gamle dage. Dyrene er glade og tilfredse, de mangler kun en enkelt lille ting: de savner hver især én, der betød meget for dem, én, de var nødt til at forlade.

De løber alle sammen og leger sammen som en stor flok - men der kommer en dag, hvor en af dem pludselig stopper og stirrer mod horisonten. Øjnene er klare og intense og den ivrige lille krop begynder at skælve over det hele.
Pludselig forlader den heldige flokken og flyver over det grønne græs, hurtigere og hurtigere går de små ben.

Du er blevet opdaget, og når du og din specielle ven endelig mødes igen, klynger I jer til hinanden i glædesstrålende genforening, for aldrig at skulle skilles mere. Glade kys regner ned over dit ansigt. Dine hænder kan igen kærtegne det elskede hoved og du kan endnu en gang se ind i de tillidsfulde øjne der tilhører dit kæledyr, der så længe har været forsvundet fra dit liv men aldrig fra dit hjerte.

Så kan I krydse Regnbuebroen sammen........"



Lige inden man når himlen, ligger der et sted der hedder Regnbuebroen. Når et dyr dør, - ét, der har været specielt knyttet til én hernede - vil dyret stoppe ved Regnbuebroen. Der er enge og bakker hvor alle vore særlige venner kan løbe og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin og vore venner har det varmt og dejligt.

Alle de dyr, der har været syge og gamle har fået deres helbred og kræfter igen, de der var sårede eller lemlæstede er hele og stærke igen, ganske som vi husker dem i vore minder om gamle dage. Dyrene er glade og tilfredse, de mangler kun en enkelt lille ting: de savner hver især én, der betød meget for dem, én, de var nødt til at forlade.

De løber alle sammen og leger sammen som en stor flok - men der kommer en dag, hvor en af dem pludselig stopper og stirrer mod horisonten. Øjnene er klare og intense og den ivrige lille krop begynder at skælve over det hele.
Pludselig forlader den heldige flokken og flyver over det grønne græs, hurtigere og hurtigere går de små ben.

Du er blevet opdaget, og når du og din specielle ven endelig mødes igen, klynger I jer til hinanden i glædesstrålende genforening, for aldrig at skulle skilles mere. Glade kys regner ned over dit ansigt. Dine hænder kan igen kærtegne det elskede hoved og du kan endnu en gang se ind i de tillidsfulde øjne der tilhører dit kæledyr, der så længe har været forsvundet fra dit liv men aldrig fra dit hjerte.

Så kan I krydse Regnbuebroen sammen........"


Ved der er mange og nogen går igen - men synes de er så sande og jeg tuder når jeg ser dem !