{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.086 visninger | Oprettet:

Frank  A
Frank A
Tilmeldt:
8. dec 2019
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4

Vil ikke gå pænt {{forumTopicSubject}}

Hej , er ny herinde smiley
Vi har 2 golden retrievere som vi er meget glade for , de er brødre og lige 2 år .
Vi har ingen problemer med dem overhovedet , foruden at den ene bare ikke kan/vil gå pænt , vi går med dem 2 gange dagligt og er aldrig alene hjemme fordi vi har virksomhed på adressen også ,,, det er efterhånden ret belastende at vores ene hund trækker så voldsomt , nogle gange så han kaster op især ved møde med andre hunde er han alt for ivrig .
Han virker som om at han ikke kan styre sig , og hyperaktiv , det samme gælder i hundeskoven og når han er løs , men så går det jo ikke ud over os .
Ift. andre hunde er der ikke problemer , ej heller i hjemmet .
Hans bror opfører sig normalt og har ikke adhd smiley
Er der nogle der har en ide til hvad som kan gøres , så hører vi meget gerne ,,, eller måske skal tiden bare gå ?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Vil ikke gå pænt
  • #1   8. dec 2019 Start på et lydighedshold med ham, der er helt sikkert et i jeres område.

    Derudover så er I nød til at gå ture med ham alene ift træning af at gå pænt, hvis I vil have vent den dårlige vane hos ham


  • Frank  A
    Frank A Tilmeldt:
    dec 2019

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4
    #2   8. dec 2019 Tak , vi har gået på 2 hvalpehold a 10 gange , men fordi begge hunde var på samme hold var de for fokuseret på hvad brormand lavede og fik lært for lidt
    Min kone og jeg går med hver sin hund når vi går sammen , og så går det bedre , men stadig belastende med ham den hyperaktive og hun kan næsten ikke holde ham , som 2 årig har de mange kræfter
    Men oftest er det mig der går med begge hunde på een gang , vi synes vi har prøvet en del og har virkelig prøvet at lære ham det men det trænger bare ikke ind
    Han kan ikke styre sig , kan man få noget beroligende at give en periode ?


  • #3   8. dec 2019 Hvad laver i med hundene, ud over de to gåture?
    Jeg er enig i at det vil være en enormt god ide at tilmelde jer et træningshold.

    Han skal trænes, ikke fyldes med beroligende medicin.


  • #4   8. dec 2019 Prøv at gå med 1 hund af gangen og til træning kun med 1 smiley

  • #5   8. dec 2019 Får han brugt sin energi? Både den fysiske og den mentale?
    Racen er vældigt misforstået. Den er lavet til at arbejde.


  • Frank  A
    Frank A Tilmeldt:
    dec 2019

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4
    #7   8. dec 2019 Det er bestemt ikke fordi de ikke bliver aktiveret eller er sociale sammen med andre hunde .
    Og som sagt er det kun den ene der har problemet
    Eks. I hundeskoven eller ved stranden eller i vores store have løber han mindst dobbelt så meget som den anden , og har rigtig meget fokus på os og på konstant aktivering , og han kan ikke køres træt ,,, hvor den anden er mere social og er mere sammen med de andre hunde .
    Jeg skrev som jeg gjorde fordi at han bare er anderledes og nogle gange kan vi godt synes det er lidt synd for ham at han ikke kan styre sig
    Ja ,,, vi er nok nødt til at prøve at aktivere og gå med ham alene en gang imellem og se hvordan det går ,,,, det har vi ikke prøvet så det er forsøget værd


  • #8   8. dec 2019 Du har en Golden som keder sig helt vildt og som virkelig træner til at få brugt sit hoved og dermed sin energi.
    Han lyder som en helt normal Golden på to år, måske det er den anden I skal se som anderledes og atypisk.
    Jeg er sikker på at I vil opleve at få en dejlig afbalanceret hund, hvis I brugte noget tid på at aktivere ham(mentalt), fremfor blot gå ture og samvær med andre hunde og mennesker.

    Start på et træningshold så I kan lære ham hvordan I skal træne ham. Jeg er sikker på at han ville elske spor, feltsøg, apport mv. men det skal sættes i "system" og gøres på den rigtige måde.


  • #9   8. dec 2019 Jeg vil vædde næsten hvad som helst på, at han ikke har ADHD eller på anden vis fejler noget udover at være en aktiv ung hund, der mangler lidt træning.
    Så jeg stemmer i med de andre - gå med dem hver for sig en periode (ikke engang imellem - hver gang. Jo mere han får lov at øve sig i den forkerte opførsel, jo sværere bliver det at vænne ham af med).
    Tænk over ikke at lade ham hilse, så længe han trækker og "skaber sig" - hvis han får lov at hilse, nårhan opfører sig sådan, bliver han jo faktisk belønnet for at te sig tosset.
    Få meldt til noget træning og få lært nogen måder at få aktiveret hovedet. At gå ture og lege med andre hunde er hyggeligt og giver noget motion, men det giver ikke meget hjernegymnastik og det er formentligt sådan noget der mangler foruden træning/indlæring af at gå pænt.


  • #10   8. dec 2019 Puha, at tænke medicin til en aktiv unghund, er SÅ meget et skråplan!

    Fejl nummer 1, var at købe 2 hvalpe på samme tid. Fejl nummer 2, var at gå til træning med begge samtidig. Fejl nummer 3 er den manglende mentale aktivering. De første 2 fejl kan I ikke ændre, men de er i virkeligheden heller ikke så væsentlige. Men fejl nummer 3 skal i gøre noget ved, og det skal hellere være i dag end i morgen.

    Meld jer ind i en klub, og det betyder ikke så meget om det er DcH, retrieverklub eller noget andet. Men I skal afsted til træning, helst med begge, men på hver sit hold.

    Og så er I simpelthen nødt til at lufte dem hver for sig i en periode. Ja, det er noget bøvl, men hvis I faktisk vil det problem til livs, så er I altså nødt til at ofre lidt energi på projektet. Det er virkelig godt givet ud på den lange bane smiley


  • #11   8. dec 2019 For mig at se anskuer I problemet helt helt baglæns.

    I stedet for at tænke, at hunden er hyperaktiv, "ikke kan styre sig" eller endda skal have beroligende, så tænk over, om det ikke er omgivelserne, den er gal med - som ikke tilbyder tilstrækkeligt til en ung, aktiv jagthund.

    Alle individer er forskellige, og der er ikke noget galt med jeres hund, bare fordi den er mere aktiv end dens bror. Det er her, I må oppe jer og granske den aktivering I tilbyder hunden.

    I prøver at proppe jeres hund i en lille snæver kasse I har defineret, men I er simpelthen nødt til at ændre jeres egen fremgangsmåde til ham.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.273
    #12   8. dec 2019 Det er vil ikke unormalt at en ung hund ikke går pænt i snor?. Enten bruger man tid på at lære den det ellers er det sådan det er. Min hund har flexline men ville ikke gå pænt ellers. Den fejler ingenting eller mangler aktivering.

    Der behøver altså ikke være andre grunde en at den ikke har lært det. I forhold til andre hunde er det igen selvkontrol og træning. Træn det som i vil hunden skal kunne når det er det der er problemet.


  • #14   9. dec 2019 Jeg har flere kunder som bruger Halti-seler og fortæller at de er ret effektive.

  • #15   9. dec 2019 Louise, selvfølgelig er de effektive. Strøm er også effektivt. Sidstnævnte er forbudt i DK. Førstnævnte er ikke velkomment i DKK og DcH, og det er der en grund til. De niver hunden i den tynde hud bag forbenene, og kan give nogle grimme sår, som har svært ved at hele. Set med mine øjne, er det lige så slemt som at hælde medicin i hunden.

  • #18   9. dec 2019 Tillykke i har en helt normal og aktiv ung hanhund smiley Der findes ingen mirakelmidler der kan hjælpe jer. Det er kun træning der duer smiley Så afsted til træning med jer smiley Det er ret vigtigt at have alenetid med hver enkelt hund; det giver et meget tættere bånd og dermed bliver mange ting meget nemmere. Jeg har set det flere gange før med at der kommer to hvalpe fra samme kuld på et hold. Det er en rigtig dårlig ide for med mindre man er en virkelig dygtig hundefører, så er det praktisk talt umuligt at hamle op med at bror/søster er lige der ved siden af og sådan et par hvalpe har ikke andet i hovedet end at lege med hinanden.
    Så ud og gå tur og træn med dem hver for sig er vejen frem for jer. Og husk at tænke over at en golden rent faktisk er en aktiv jagthund der har brug for massere af hjernegymnastik for at trives. Han skal ud og bruge næsen og han skal ud og apportere ting og sager så vil i få en meget nemmere hund.


  • #20   9. dec 2019 Flexliner er gode, hvis hunden skal lære at trække.

    Så ingen hunde i denne verden kan gå i Flexi, uden at trække? Det må betyde at mine hunde er langt ud over det sædvanlige, for de kan sjovt nok godt. Men det kræver at man både har evner og tid, til at lære dem at gå pænt.

    Det er ingen fejl at købe 2 hvalpe på samme tid, det er en fejl ikke at træne disse 2 hvalpe.

    Det er det jo tydeligvis! For familien har ikke kunnet give den normale hund nok opmærksomhed, og derfor står de nu et sted, hvor de overvejer at fylde medicin i hunden, for at den ikke skal trække. Hvis man har evnerne og tiden, kan man såmænd købt 12 hvalpe én gang.

    De gik jo i øvrigt til træning med hvalpene - da de var hvalpe. Hunde er ikke hvalpe når de er 2 år.


  • #21   9. dec 2019 Du har fået masser af råd i denne tråd. Gode råd.
    Retrieverne (primært labrador og golden) er nogle af de mest misforståede racer. De er jagthunde og endda forbaskede gode til det. Derudover er de fantastiske familiehunde. MEN de har brug for mere og andet end gåture og hundeskov!! MEGET mere. Find noget træning, gerne spor eller nosework, så de kan få brugt deres naturlige kompetancer (som er at bruge næsen og hovedet). Glem ALT om at medicinere jeres raske unghund. I har påtaget jer ansvaret for en hund, så er det op til jer at tilfredsstille hans behov.

    I har alle muligheder for at få den mest pragtfulde hund, men det kræver en indsats NU. Hvis I ikke er klar til dette, så find et andet hjem til ham....


  • #22   9. dec 2019 Kender ikke selen, giver bare råd. Ingen af de hunde jeg ordner har skader efter selen.

  • #24   9. dec 2019 Okay, I stand corrected!

    Der er kommet en ny udgave, som vist bare fungerer ved at snoren fæstes på brystet. At det så er en tarvelig nylonsele, som sidder virkelig lavt på skulderen, er en anden sag. Men den der klemmer op i bugen, bag forbenene eller snudegrimen, er dem jeg advarer imod.


  • #26   9. dec 2019 Der er efterhånden en del seler med ring foran til at fæste snoren i - det er vist det nye sort.
    I min verden er de da bedre end de der tortur-go-pænt seler, der var fremme en overgang, som strammer om "armhulen", når vovsen trækker. Men særligt gode finder jeg dem heller ikke - et vrid hver gang man trækker er næppe sundt heller... og ja ja, det er meningen de skal bruges til at lære vovse at gå pænt, men det ved vi jo allesammen godt ikke er virkeligheden. Virkeligheden er, at mange mange af dem der køber selen, køber den fordi de ikke magtede/gad lære Fido at gå pænt, men nu har Fido fået sele på, og fordi snoren sidder foran kan Fido ikke trække sin ejer omkuld, og så gør det ikke noget, at Fido trækker, så det får Fido lov til.

    Så helt som med grime og andre fiksfakserier, så er det da marginalt bedre end at vovse trækker fuld skrald afsted i sit halsbånd og måske tilmed slæber sin ejer med omkring, men rigtig godt er det altså ikke.


  • #28   9. dec 2019 Ziva er 2,5, retriever og avlet til jagt og arbejde. Ziva kan gå 10 km med mig hver dag og Ziva ligger sig ikke ned fordi hun er træt. Stod det til hende, så gik vi meget gerne 10 mere.

    Jeg har først i sidste uge købt hendes første flexline. Jeg synes det har været en gevinst at indlære at gå pænt i almindelige line først - og så med flex bagefter, når der er styr på indkald, gå plads, gå fod (plads på højre side) og fuld tillid til at hun ikke krydser vejen uden kommando. Min pointe er, at jeg vil anbefale at ligge den på hylden lidt, og starte med helt almindelig line. Det giver også mindre ryk i jer begge ved fx fært på fasan.

    Min bedste opskrift på træt hund er at gå spor og så har Ziva og jeg opfundet legen "find te-posen", så hun nu ved at når hun kommer med den, så bytter vi med vådfoder eller andet super lækkert. Start meget nemt med at den bare er fremme på gulvet, og klik ved kontakt. Ryk den rundt og øg sværhedsgraden. Mens i endnu er indenfor, så husk at træne både højt og lavt søg.

    Der er en del aktiveringstråde herinde, jeg elsker fx leverpostejstræ, fyldt kong, viskestykke med godbidder og foderbold. Der er mange gode tricks herinde.

    Husk at hvert træk = belønning for at komme fremad. I må aldrig tillade at rykke fremad med træk i linen - men kom ud til en god træner og få noget hjælp
    Tillykke - din hund er helt normal.


  • #29   9. dec 2019 Jeg tænker faktisk en god træner lynhurtigt kunne hjælpe jer med tips til at få brugt alt den energi på en positiv måde, så det både er sjovt for hunden og jer.

    Hvor bor i henne, er sikker på der sidder en del dygtige folk herinde der kender gode trænere i det meste af landet.


  • Frank  A
    Frank A Tilmeldt:
    dec 2019

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4
    #30   9. dec 2019 Tak for jeres kommentarer , som vi alle har læst .
    Lidt sjovt som nogle herinde gisner om vores forhold uden at kende til dem , og at lufte en lidt for hurtig tanke om noget beroligende ( vi skrev ikke medicin ) det resulterer i hate ,,,, nå ja vi er jo også nye herinde , så tak for velkomsten smiley
    Vi havde 2 retrievere sammen før , som gik rigtig fint gennem alle årene , så vi er ikke helt uerfarne Tak for god inspiration til hvad som der skal ske i vores tilfælde , vi må op på hesten og gribe det lidt anderledes an .
    vi er fortrystningsfulde at alt nok skal blive blive rigtig godt også med ham den lidt for aktive smiley


  • #32   9. dec 2019 Det er jo faktisk ikke utænkeligt at en aktiv unghund, er stresset fordi den ikke får brugt hovedet. Men det er så ikke noget der kan løses med medicin.

    Der findes hunde som kører højt hele livet, og som er på kanten til stressede konstant. Sådan én er en mundfuld! Og sådan en kræver stor omtanke i aktivering, fordi forkert aktivering fodrer stress.

    Men det nemmeste sted at starte, er selvfølgelig at aktivere hunden, og gerne med en god træner ved siden. Vælg en klub hvor hunden bliver brugt og skal arbejde selvstændigt - i mine øjne udelukker det både rally og DKK’s lydighed - det er for mekanisk og detajleorienteret. Vælg noget hvor hunden får brugt både hjerne og krop, og hvor den med tiden skal arbejde selvstændigt og i længere stræk. Spor, feltsøg, apportering, dirigering er oplagt til sådan en hund.

    Hvis det viser sig at han kokser og ikke kan fokusere på træning, kan det være tid til at kigge på andre midler. Men at give beroligende nu, svarer til at hælde beroligende i en teenager, som bare vil i byen og give gas i et par år. Det giver slet ingen mening, men vil hævne sig senere i livet.

    Så lad jeres teenager komme ud og bruge sig og opleve. Og den dag I står med en hund der lægger sig ned og SOVER i 6 timer, og derefter futter med ud på en rolig aftentur, så har I en velstimuleret hund.


  • #34   12. dec 2019 Hvis man i det daglige kan se at ens hund reagere markant uden for normen, så gør den det jo nok.
    Den reagerer IKKE udenfor normen. En retriever bør ikke nøjes med gåture og ture i hundeskoven. Det er slet slet ikke nok til en ung hund (heller ikke en retriever).


  • #35   12. dec 2019 Jeg bliver godt nok skræmt af, at man sygeliggør en ung, aktiv hund smiley Jeg tør godt skrive under på at begge mine hunde, havde været HELT anderledes i dag, hvis de gennem årene kun havde fået gåture og leg i hundeskoven.

    Det er MULIGT at den kører højt, er stresset eller endda syg, men uanset hvor mange konsulenter og behandlere man poster penge i, vil de alle, hver og en, anbefale at starte med træning og mental aktivering (alle undtagen hundevrøvleren).


  • #37   12. dec 2019 Når din hund trækker så voldsomt at den kaster op, så brug en sele hvis ikke du allerede gør det. En hund der trækker så meget får unægtelig spændinger og låsninger i hele kroppen fordi den kaster sig frem og bruger sin krop helt forkert.

    Vil en sele få hunden til at holde op med at trække? Jeg tænker at træning nok er bedre smiley


  • #46   13. dec 2019 Hva' filan blev der af opdragelse?
    Om man træner sin hund eller ej, så er der nogle helt basale ting den skal lære for at kunne begå sig i det miljø, den skal leve i.

    Opdragelse og træning starter altid samme sted - kontakt og relation.
    Motivation, gentagelse, konsekvens (og nej, det betyder ikke straf blot det, at samme adfærd altid giver samme resultat).
    Veldefinerede regler og tydelighed når hunden skal lære reglerne.
    Misser bare en af disse har hunden ikke en chance for at leve op til forventningerne.

    En aktiv hund skal arbejde mentalt og fysisk for at være i balance - denne hund arbejder overhovedet ikke.
    Den er en af de få retrievere, som ikke bare tilpasser sig og lader sig nøje - sådan en hund er guld!!
    Dem kan man lære afsindig meget af - men det kræver en indsats.


  • #47   13. dec 2019 Jeg har til gode at møde “racer der ikke kan gå pænt i snor”. Det er simpelthen den tyndeste undskyldning smiley

    Jeg vil gerne at mine hunde trækker afsted, når vi skal til træning. At de næsten rykker mig omkuld af over, for at komme ind på banen og lave noget. Men når vi går tur, skal de sgu arte sig. Og det har jeg trænet. Hver eneste dag, siden de var hvalpe. Det kan glippe i enkelte situationer, og det er ok, for jeg har hunde, ikke maskiner.

    Jeg forstår slet ikke konceptet med at trække på skulderen, og sige at det er racen, typen, guderne eller hvad ved jeg.


  • #53   13. dec 2019 Ja, han fik jo ikke ret i at det er hunden der er problemet, og at det er ok at fylde den med beroligende....

  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.273
    #54   13. dec 2019 Skal vi ikke nu lige. Han spørger ind til et problem og har selv tænkt om beroligende kunne hjælpe. Det er kun godt folk spørger,så de kan blive klogere.

    Der er kommet flere gode bud på,hvad han kan gøre. Har man en sådan hund skal der arbejdes meget med den. Ønsker man ikke det, ville både hund og ejer være bedre tjent med, at den kommer i et hjem,hvor hundens energi bliver set som noget positiv


  • #55   13. dec 2019 Jeg tænker da også at TS bare har konstateret, at tråden er stukket af. Jeg er sikker på at han har fået svar, og begynder at prøve nogle ting af. Og måske vender han tilbage en dag, og fortæller om der er nyt.



  • #58   13. dec 2019 Hans sidste svar indikerer bare lidt, at han har fået nogle gode svar, som han kan gå videre med og derfor er debatten sådan lidt lukket for hans vedkommende. Det er i hvert fald sådan, jeg opfatter det. Og så forstår jeg måske godt, at man ikke deltager i tråden mere. Man har jo fået det, man kom efter.

  • #60   13. dec 2019 Nu har TS jo ikke slettet tråden (endnu), så mon ikke han vender tilbage med nyt en dag?

  • Frank  A
    Frank A Tilmeldt:
    dec 2019

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4
    #61   13. dec 2019 i er sgu godt nok sjove jer herinde på HG , og 60 kommentarer med alt fra øst og vest .
    nej vi har ikke skrevet noget for vi har haft enetimer og været i skarp træningslejr med ham til Højre .
    og der er rigtig fine fremskridt synes vi alle sammen ,,,, vi er sikre på vi er på rette vej .
    Tak for Hjælpen , god Weekend smiley


    profilbillede
  • #62   13. dec 2019 Folk mangler bare en hobby smiley

  • #63   13. dec 2019 Frank, de fleste mener det godt. Herinde går mange rigtig meget op i hund og træning, og når der kommer en som falder lidt udenfor, bliver der gået til stålet. Se det som en omsorg for din hund.

    Jeg håber du vil opdatere os hen ad vejen.


Kommentér på:
Vil ikke gå pænt

Annonce