{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.354 visninger | Oprettet:

Tak for alt... {{forumTopicSubject}}

jeg sletter min profil i løbet af næste uge...
Jeg sidder og skal ringe til dyrlægen og få en tid til at få Felix aflivet..men puha..det er hårdt... bare 4 år og ellers sund og rask...men Felix bed igår et barn ganske uhæmmet, og da det desværre ikke er første gang han bider, bliver jeg nød til det, jeg har jo 2 små piger og den store i en alder hvor veninder nu begynder at komme rendende og jeg kan ikke risikerer det, det er bare så trist....suk....men det er nok det eneste rigtige at gøre.
Ha' det godt alle sammen.
Tanja


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tak for alt...
  • #1   7. jun 2007 Åhhh nej da, men kan godt forstå din beslutning. Jeg har også mindre søskende herhjemme og vi ville have gjort det samme....

    Hvil i fred


  • #2   7. jun 2007 hvor trist... aldrig rart at skulle tage den besluting...

  • #3   7. jun 2007 Føler med dig Tanja - må være utroligt svært at erkende.
    De varmeste tanker fra Sus


  • #4   7. jun 2007 Uha føler med dig... de varmeste tanker til dig

  • #5   7. jun 2007 ÅÅÅhh det er så grimt, at skulle sige farvel, men mener selvfølig at du har taget den rette beslutning... føler med dig

  • #6   7. jun 2007 Æv... Stort trøstekram herfra...
    ... men behøver du slette din profil for det?


  • #7   7. jun 2007 Sender mange varme tanker.......En rigitg væmmelig ting at skulle beslutte, men desværre nødvendigt til tider.




  • #8   7. jun 2007 Stor respekt fordi du er dit ansvar bevist....Det er dog en meget trist beslutning at må tage....mange tanker herfra

  • #9   7. jun 2007 Trist...
    Varme tanker her fra


  • #10   7. jun 2007 Søster særlig:
    Jeg ved ik' , jeg har bare altid syntes, at det var noget underligt noget at man oprettede døde hunde...

    Tak til alle for jeres hilsner.


  • #11   7. jun 2007 Tanja........Du opretter jo ikke. Han er her jo allerede :o)

  • #12   7. jun 2007 øv for pokker da..
    kan sørme forstå din beslutning..
    du må være glad for de dejlige 4 år..
    du har haft med Felix..
    selvom det nu er en ringe trøst..
    min dybeste medføgelse...


  • #13   7. jun 2007 Suk - det er så sørgeligt at det må komme dertil. Håber du klarer det i dag, for selvom hunden har gjort noget utilgiveligt, så har man jo stadigvæk de gode minder der trikker de gode følelser, man har for hunden.

    Puha, det er næsten ikke til at bære at det skulle ende sådan. Det føles som en ond drøm, men er desværre virkelighed.

    Tanker og trøst
    Gitte


  • #14   7. jun 2007 Hvof trist... Kan godt forstå din beslutning, føler rigtig meget med dig..

    Stort trøste knus fra Bellis og jeg..


  • #15   7. jun 2007 Føj for en svær beslutning... men jeg har lyst til at spørge dig om du ikke har overvejet at kontakte www.redhunden.dk de har haft ligneden hunde under behandling og har fundet årsagen til hvorfor hunden bider umotiveret, og dermed sørget for at hunden har fået et værdigt liv ved at løse problemet.

    Mit indlæg skal ikke forstås som værende et angreb mod din beslutning, men som et råd da du skriver at hunden er sund og rask så fortjener den vel en chance mere.

    På linket kan du læse de forskellige historier og kontakte folkene bag projektet, hvis det skulle have din interesse!

    Er sikker på du træffer den beslutning, der er rigtig for dig!

    / Trine


  • #16   7. jun 2007 Også stor respekt fra os... du gør uden tvivl det rigtige... selvom det er en hård beslutning...
    Mange varme tanker og trøste krammere herfra...


  • #17   7. jun 2007 takker for de endnu engang for de mange hilsner.

    Mette H:
    Vi bor i en lille landsby direkte ud til vejen, der er ingen fortov, så folk går lige forbi stakittet, og igår kom en lille gruppe børn gående, jeg kunne faktisk høre drengens beundrende ord, "neeej, se en collie, hvor er den sød", også hørte jeg Felix og drengen som skreg, og ja han rakte sikkert hånden ind på den forkerte side af stakittet, men jeg kan ikke mere... han har bidt flere gange især vores gæster, de må simpelt hen ikke komme ind, og han også bidt mig et par gange.... og hundeadfærds. synes at pgr. at hans sind og hans opvækst/dårlige prægning, at jeg fik ham så sent, at han stresser så hurtigt op, at han ikke måtte være selv med børn heller ikke mine egne, han har aldrig før bidt et barn med det satte ligesom et punktom, jeg har før altid holdt hånden over ham og undskyldt og bortforklaret ....men jeg kan ikke bære hvis han bider et barn igen.


  • #18   7. jun 2007 Jeg har overvejet en flytning eller genanbringelse eller hvad det hedder, men jeg kan ikke bære, at tænke på, at hvis han så gør noget det nye sted og de så måske er hårde fysisk ved ham, det kan jeg slet ikke forlige mig med. Ikke at det er sikkert, men nej, synes det er mere ansvarligt at få ham aflivet.



  • #19   7. jun 2007 Jeg forstår dig kun alt for godt, men prøv evt at tale med denne bruger, hun havde et problem med sin Tjalfe som også skulle aflives pga han stressede op meget hurtigt, og hun tog kontakt med red hunden hvor CE har haft hunden under kærlig behandling, og idag bo de sammen da Ce ikke kunne skille sig af med hunden.

    Det er meget kompetente folk der er tilknyttet projektet - kan se at deres side er ude af drift så derfor linker jeg istedet til Nettes profil da hun har kontakt til folkene og kan videre formidle dig hvis det skulle være en løsning.

    http://www.hundegalleri.dk/html/gal_visbruger.asp?userID=7039

    / Trine


  • #20   7. jun 2007 Ej hvor trist... men jeg ville også gøre det samme... det ande er for farligt..

  • #21   7. jun 2007 Hejsa......

    Blev gjort opmærksom på denne tråd..........

    For sytten da noget møg, Tanja....

    Jeg var slet ikke klar over du havde de problemer med ham.

    Trine - du skriver CE havde Tjalfe under kærlig behandling. Næh - det havde han faktisk ikke. Altså - han er MEGET kærlig over for Tjalfe - det var vi også. Men der har ingen reel behandling fundet sted. Løsningen var at flytte hjem - færdig. Det var nok......

    Jeg kan se, at I har børn, Tanja - og i Felix profil skriver du at de kan bruge ham som skammel o.s.v. uden han kunne drømme om at gøre dem noget.

    Jeg er helt sikker på det rigtigt - hundene er meget beskyttende over for børnene. Men - det kan bidrage til deres stress, hvis der er meget uro om dem.

    Som du beskriver Felix er han meget stresset - og det er så tiltet for ham nogle gange - som vi også oplevede her med Tjalfe. Vores børn var nærmest skygger til sidst, i hensynstagen til ham.

    Der er desværre nogle collier, som har et nervøst sind, og let stresser op. Det kan skyldes dårlig avl - eller er en eftervirkning fra den gang, collien var modehund, og der blev avlet på revl og krat. Endelig kan sådanne hunde også poppe ud, uden særlig grund.

    Der hvor jeg købte Tjalfe fra, har jeg også købt Gimli. Han er jordens roligste hund - og en forklaring påTjalfes adfærd - bortset fra en far, som har givet meget aktive hvalpe, finder jeg nok aldrig.

    Men det har hjulpet ham at komme i et hjem uden børn - og uden andre hunde.

    Jeg havde det som dig - jeg nægtede at sende min hund ud i uvísheden. Men heldigvis tog jeg chanen - og han har det kanon i dag.

    Jeg er blevet bedste venner med hans nye ejer - og har besøgt Tjalfe i det nyt hjem + de har været forbi her siden Dejligt at se han havde gavn af den omplacering.

    Jeg synes bestemt du skulle overveje at give ham den chance.

    Jeg var dybt mistroisk - og tegnede en kontrakt med Red hunden. At hvis ikke Tjalfe var i bedring ret hurtigt, skulle de sørge for han blev aflivet. Han skulle IKKE sendes videre fra hjem til hjem.

    Jeg fattede hurtigt tillid til dem - jeg fik stort set mail dagligt om hvordan det gik - og der var stor empati med hvordan jeg måtte have det.

    Så jeg kan kun anbefale det.

    Er virkelig ked af det på jeres vegne. Øv ha......:-(

    Det er IKKE jeres skyld. Det skal også siges - for man har det af he..... til.

    Jeg har nu 4 collier gående her - helt uden problemer. De "fylder" mindre til sammen end Tjalfe gjorde.

    Det har været dyre lærepenge, men jeg har lært at vælge hunde ud med godt temperement. Er så ked af at læse at der stadig popper collier op med den adfærd.


  • #22   7. jun 2007 kan børnene ikke have drillet den, måske har den ondt et sted- måske om du skulle få lavet npgle blodprøver først ? inden du beslutter dig ..

  • #23   7. jun 2007 Polski:
    Jeg har tidligere læst beretningen om Tjalfe og det var også bare en succes historie, meget flot, super imponerende, men hvor skal Felix så være indtil han får en familie.. han skal ikke sidde i en boks med en løbegård til, det kan han slet ikke klare, har 1 eneste gang haft i pension 1 uge og der smed han rigtig mange kg, var nede og veje 23 kg. som er ALT for lidt for sådan en stor hund, han skulle tage 10 kg. på sagde dyrlægen efterfølgende, nej det vil jeg ikke risikere, sorry



  • #24   7. jun 2007 Tanja jeg føler med dig og mener at du gør det rigtige ved at vælge en aflivning....jeg forstår så meget dine tanker omkring et nyt hjem, har selv stået i situationen en gang, jeg havde det lige som dig, tænk hvis folk slår ham...så jeg valgte aflivningen og har aldrig fortrudt det, så ved jeg hvordan han har det smiley

    Jeg syntes at du skal blive her. smiley


  • #25   7. jun 2007 Altså - Red hunden har ikke hundene gående i bokse - tværtom. Den bor hjemme ved den, og er en del af familien. Det er jo netop nødvendigt, for at se hvordan den reagerer i de forskellige situaioner - for at se, om man kan gå ind og støtte hunden, og ændre dens adfærd. Hvis det er det, som skal til..........

    Men - jeg må så også sige, at jeg aner ikke om de har plads/mulighed p.t.

    Jeg har mailet tråden til dem.


  • #26   7. jun 2007 Nette:
    Jeg skriver i profil at han er en dejlig hund og at pigerne kan gøre alt ved ham, og ja ved mine børn er han virkelig meget tolerant, de kan virkelig gøre alt ved ham, selvom jeg altid har opdraget pigerne til at respektere ham og lade ham være i fred, så er det jo sket at den lille har trådt på ham på vej op og ned af sofaen, og de har ind imellem gået rundt med ham i haven og lign. og han virker helt ærligt ikke stresset når de gør noget ved/med ham.
    Men han vogter simpelt hen helt vildt når han er ude i haven, og ingen andre må komme til os, for 1 måneds tid siden bed han en af vores kammerater fordi han ville kilde mig....det går bare ikke....


  • #27   7. jun 2007 Team Frosty:
    Han er blevet tjekket ved dyrlægen og der var intet, synes han lyder lunefuld
    og jeg har også snakket med en hundeadfærdskon. som også træner nede i klubben og hun synes han var utilregnelig.
    Jeg synes virkelig at jeg har snakket med mange om ham og hans opførsel...


  • #28   7. jun 2007 Hej Tanja.......

    Det er INGEN kritik.

    Jeg oplevde selv, at jeg konstant tyssede på børn - og bad dem gå ovenpå eller lign. Det var en belastende situation for hele familien, fordi Tjalfe var så ustabil.

    i lørdags havde vi børnefødselsdag. Her var 15 små drenge på 6-7 år. De rendte rundt og larmede o.s.v. - og midt i redeligheden lå 4 hunde og snorksov. De var bedøvende ligeglade. Det slog mig, hvor stor forskel der er på dem og Tjalfe. Jeg tror slet ikke jeg havde turdet sådan et arrangement med Tjalfe i huset.

    LIgeledes kan jeg sagtens læse, at Felix har en rigtig dårlig adfærd, og jeg ved jo du har trænet meget med ham.

    Ok. Jeg tror stadig hans adfærd udspringer af stress - og utryghed. Han føler det er hans ansvar at passe på jer - og overreagerer så helt vildt. Jeg tror faktisk på, man kan træne det væk - så han lærer det er jer der er flokførere - og han godt kan slappe af.

    Men det kræver en god adfærds-dimmer - og der er langt imellem dem.

    Jeg ville ikke lade ham være i haven - andet end med snor på. Så ville jeg tage min klikker i hånden, og gå i gang med at forstærke ham for ikke at reagere på hvad der går forbi. Erobre haven selv. Hvis han søger væk, mod hegnet for at markere - ville jeg stille mig i vejen - og sige "MIT". Evt. hyrde ham lidt så han flytter sig og forstår det er dit hegn.

    Og så slet ikke lade ham være løs derude under indlæringen - for en gang han får lov at stå og gø eller lign - så skal man starte forfra.

    Det er et element af det.

    Men jeg kan så ikke lide, du skriver han har bidt dig. Den er gal. Derfor jeg tror, der skal en god adfærdsdimmer på.


  • #30   7. jun 2007 Men - også fuld forståelse, hvis du bare ikke magter.

    Jeg talte med tre eksperter. En professoer fra eto. institut, dyrlægen - og en anerkendt adfærds-dimmer.

    Alle sagde Tjalfe burde aflives. Årsagen var, er her var børn i hjemmet.- Ingen ønsker at tage ansvar, hvis man risikerer børn bliver bidt. Klart nok......

    Men dermed ikke sagt Felix ikke kan hjælpes - evt. i nyt hjem. Hvor han fra start af bliver nægtet i sin meget dominerende adfærd i.f.t. hjemmet og flokken.


  • #32   7. jun 2007 Stor respekt for din beslutning - nogen gang må man bare tage sit ansvar seriøst.

    Det er mega hårdt, tro mig jeg kender følelsen, men kan jo bare ikke satse. Og det er ikke altid ejeren som har fejlet.!!!


  • #33   7. jun 2007 Uanset,hvad du beslutter,det den rigtige beslutning for dig smiley

    Mange tanker herfra


  • #34   7. jun 2007 Jeg må indrømme Nette, at jeg ikke magter den opgave, og at min mand slet ikke har overskud til mere, som han også sagde igår aftes, at han følte sig Så utryg både i og udenfor hjemmet, og jeg blev rigtig ked af det, så jeg vil ikke trække det i langdrag....det bliver jo ikke lettere for mig.........




  • #35   7. jun 2007 Tanja: Jeg syns, det er flot at du har taget denne beslutning.
    Jeg ville aldrig sende en hund, der har bidt (og her er det ligegyldigt, om det er børn eller voksne) videre.
    Det ville jeg simpelthen ikke ha samvittighed til!!!
    Og jeg ville under ingen omstændigheder beholde hunden. Det ville jeg da ikke turde. I det øjeblik hunden har bidt, ville jeg miste alt tillid til den!!!!!!!!!!
    Har hunden bidt "rigtigt" én gang, så er der en kæmpe risiko for, at det sker igen!!!

    Jeg blev selv bidt voldsomt af en sankt bernhard, da jeg var 5, og den blev også aflivet....men først, da den havde angrebet 2 (!!!!!!) børn mere, hvoraf den ene fik ansigtet ødelagt fuldstændigt! Den bed ikke bare en enkelt gang, men hev og ruskede os rundt :o( Kan heldigvis ikke rigtig huske det!!!
    Sådan noget forb..... svineri!!!
    Og den enest grund til at de fik den aflivet var, at de tre fædre til os tre børn mødte op hos ejerne og sagde, at de(ejerne) skulle få hunden aflivet, ellers ville de (fædrene) simpelthen skyde den på stedet.


    Selvfølgelig skylder man hunden at blive undersøgt, for at se, om der er nogen åbenlys grund til at den har bidt (smerter osv), men er der ikke det, så er der kun én vej...og det er desværre den lange triste vej til dyrlægen...

    Tænker på dig, da du selvfølgelig er ulykkelig over at skulle af med din elskede hund, men som sagt beundrer jeg dig virkeligt!!! ;o)



  • #37   7. jun 2007 Kære Tanja, jeg synes at det er en rigtig voksen og ansvarlig beslutning du vælger at tage der. Den er ikke nem, det det virker til at det er den rigtige. Du/i kan jo heller ikke leve i frygt hele tiden for om han nu bider en eller anden, det er da heller ikke til at holde ud.

    Vh malene


  • #38   7. jun 2007 Tak til jer alle for jeres forståelse!


  • #39   7. jun 2007 Jeg lærer så aldrig at forstå alle dem, der synes det er "en utrolig flot beslutning" at aflive en hund.

    Jeg synes det er en utrolig egoistisk beslutning.

    Lidt som at sige: "hvis ikke hunden kan have et godt liv hos mig, så kan den ikke have et godt liv nogen som helst andre steder."

    Der findes en million eksempler på hunde der har fået et ski'e godt liv bare ved at blive flyttet til en ny ejer.

    uden børn...
    uden stress...


  • #40   7. jun 2007 Tjalfes historie

    Tjalfe’s ”mor” fortæller:
    I oktober 2004, mødte vi Tjalfe første gang. Vi havde besluttet at ville have en hund, og et stort ønske var en collie. Vi havde læst meget og brugt meget tid på at sætte os ind i racen, og fandt den ville passe godt i vores familie, bestående af mor, far og to børn. Jeg ( mor) har haft hund det meste af mit liv.

    Derfor kiggede vi på den aktuelle hvalpeliste i dansk collie klub, og valgte en opdrætter ud, som vi umiddelbart følte en god kemi med.

    Vi besøgte stedet. Der var kun en hvalp tilbage i kuldet – nemlig Tjalfe, som da var 9 uger. Vi studsede da lidt over, at mens vi sad i stuen, lå han i køkkenet 5 meter væk, og bare iagttog os. Han gjorde intet forsøg på at nærme sig. Tværtimod rendte han væk og gemte sig, de gange vi prøvede at nærme os ham. Det er atypisk at en hvalp ikke udviser lidt mere nysgerrighed, men vi havde jo læst, at collier kunne være reserverede og lige skulle se fremmede an, så vi tilskrev det racen.

    Desværre kunne vi konstatere da vi fik ham hjem, at den adfærd var en del af ham. Han accepterede hurtigt os, og ville gerne kæle, lege o.s.v. men har var meget nervøs ved nye ting og situationer. F.eks boede han den første uge under spise-bordet, fordi han ikke turde forlade gulvtæppet derunder, og gå ud på parketgulvet. Da han endelig turde det, turde han ikke gå ud i køkkenet, hoppe 10 cm ned af trinnet til haven o.s.v.

    Jeg tog det som en udfordring. Meldte os til hvalpetræning, og gik i gang med at træne hjemme. Jeg trænede, trænede og trænede. Udelukkende ved at være SÅ positiv og prøve at vise ham verden ikke er farlig.

    Han bed mig første gang, da han var ca. 16 uger. Det var da han skulle have klippet negle. Derefter startede jeg med at træne negleklipning, og efter 3 mdr. kunne han stikke poten frem, og fik klippet dem alle. Sådan har tilværelsen været med Tjalfe. Alt er trænet i småbidder. Desværre har vi måttet erkende, at det kun har været symptombehandling. Hans tendens til nervøsitet, og stresse op i uvante situationer tiltog, særligt efter kønsmodning.

    Han har altid været meget glad for andre hunde, så vi tog daglige ture på fritløbsområder, hvor han nærmest ikke var til at drive hjem. Dejligt at se ham trives – så vi tog beslutingen om at få endnu en hund. Det har gået rigtigt godt. De to hunde har været meget glade for hinanden, leget meget og altid sovet sammen.

    Men det bidrog måske nok til Tjalfes livskvalitet, men mindskede ikke hans stress i nye situationer/ ved pludselige bevægelser o.s.v.

    Vi har haft et par voldsomme bid-episoder, og ved den seneste blev både min mand og jeg bidt. Min mand så voldsomt at han måtte til lægen.

    Derefter turde vi ikke have ham i hjemmet mere. Han var også begyndt at markerings-bide efter børnene, så vi havde reelt intet valg. Alligevel kontaktede jeg dyrlægen, hundepsykolog, og andre fagfolk – i håb om vi kunne beholde vores hund på en eller anden måde. Jeg var villig til at deltage i hvad som helst for at bryde hans adfærd. Svaret var desværre nedslående – alle tilrådede en aflivning.

    Så den beslutning blev taget – og vi fik en tid den efterfølgende dag kl. 16.00.

    Jeg skrev om det på internet-siden Hundegalleri.dk – og det så et par af stifterne af Red hunden. Jeg blev kontaktet. Først var jeg afvisende – den svære beslutning var taget, og alle havde enstemmigt udtalt han ikke kunne hjælpes. Men samtidig voksede også et lille håb, for hvis nu...........

    Vi besluttede at lade det komme an på en prøve. Og Carl Erik og Bodil afhentede Tjalfe langfredag.

    Nu krydser vi fingre, og håber det bedste.

    Tjalfe kan dog ikke komme tilbage hertil, for Carl Erik og Bodils kommentar er umiddelbart, at Tjalfe aldrig burde have boet i en børnefamilie. Han er en meget følsom hund, med et knap så stærkt nervesystem, og der vil være alt for mange stress-faktorer her, for en hund som ham. Kommer han tilbage, vil det gamle mønster komme igen.

    Vi er meget kede af det – for Tjalfe er også rigtigt mange gode ting. Super kælen, hengiven, lydig og et rigtigt godt følgeskab på lange gåture ude i naturen. Men vi håber ad denne vej, trods alt at have hjulpet Tjalfe til en tilværelse, som er bedre for ham – og gavnlig for hans psyke. Men hårdt - det er det!

    Man hører ofte at der ikke findes dårlige hunde – kun dårlige ejere. Og jeg er enig 99 %. Vi har ikke været dårlige ejere – vi har gjort ALT hvad vi kunne for at hjælpe Tjalfe til mere selvtillid o.s.v. Vi har kontaktet masser af fagfolk, gået til træning, læst en masse litteratur o.s.v. Vi er heller ikke et specielt uroligt hjem – vi er en ganske alm. børnefamilie med stor kærlighed til dyr.

    Jeg er 1 % uenig, fordi min erfaring er, at det er hamrende vigtigt at opdrætteren kender sine hvalpe, og får dem placeret i det rigtige hjem. Det kan få katastrofale følger for gode, velmenende hunde-ejere, hvis en hvalp med et mere skrøbeligt nerve-system ender i en børne-familie. Det har i hvert fald været en oplevelse, vi godt ville have været foruden.

    Vores anden hund er lige modsat. Meget rolig, tilbagelænet og i balance. Så for os er der ingen tvivl om, at en hvalp har meget med i bagagen, som man ikke kan lave om på. Derfor er det meget vigtigt at den enkelte hvalp tilpasses det miljø, som er bedst for den.

    M.v.h.
    Nette


    Carl Erik fortæller:

    Jeg vil godt lige starte med at kommentere Nette’s bemærkninger om opdrættere...
    Tjalfe er, for mig, et godt eksempel på hvor galt det ofte går, når opdræt bliver for stort...

    Man har ikke tid til at præge hvalpene ordentligt og man har ikke tid til at miljøtræne hvalpene ordentligt. I et hvalpekuld er der altid en frækkert, som skal lære, at den IKKE er verdens hersker, og der er som regel også en tilbageholdende hvalp, som skal støttes og hjælpes lidt....
    En simpel ting, som at vænne hvalpene til forskellige underlag, er også noget man åbenbart går let og elegant hen over, og det er en af de ting, som Tjalfe betaler prisen for i dag...

    Det er enhver opdrætters pligt, at sætte sig grundigt ind i en hvalpekøbers ”krav og forventninger” samt at skaffe sig et grundigt kendskab til de betingelser hvalpekøberen har at tilbyde hvalpen...og hellere lade være med at sælge hvalpen, end sælge til ”den forkerte”...

    Jeg synes, der er mange af de ovennævnte ting, der er glippet i Tjalfe’s tilfælde...


    Men tilbage til Tjalfe...

    Bodil og jeg hentede Tjalfe langfredag. Vi fik en god lang snak med Tjalfe’s familie om alle de ting der var gået galt, og da vi kørte hjem igen var vi, om muligt, endnu mere overbeviste om, at ”eksperterne” lige burde klappe hesten inden de, telefonisk (?????), anbefaler en aflivning....en overbevisning, der kun er blevet forstærket i de dage vi indtil nu har tilbragt sammen med Tjalfe...

    Tjalfe har ganske rigtigt ikke det stærkeste nervesystem, men han er helt bestemt ikke angstbider, som ”eksperterne” dømte ham til at være. Jeg kunne, som fremmed, uden problemer løfte ham op i armene, og det kan man ganske enkelt ikke med en angstbider...
    Tjalfe’s problem er, at han reagerer for drastisk på forskrækkelser.......et problem, som for øvrigt er blevet betydeligt mindre efter han blev flyttet til mindre stressende ”betingelser”.

    Hvor Tjalfe er nu, er der ikke så mange ting at tage stilling til, og jeg opfatter hans drastiske reaktioner lidt på samme måde, som det, at stressede mennesker kan være meget opfarende og overreagerende når de ikke kan overskue situationen...Fred og ro, så går det helt af sig selv...

    Tjalfe har en rigtig god egenskab....han er villig til at forsøge nye ting, selvom han er utryg ved dem.
    F.eks. måtte jeg bære ham op ad trapperne da vi kom hjem (1.sal), men et par dage senere gik han uden tøven både op og ned ad trapperne, også når der var mørkt på trappen. Så det er ikke gå-på-mod han mangler...

    Tjalfe er ikke en problemhund i ordets almindelige betydning. Han har bare været anbragt i et hjem, som ikke passede med hans nervesystem. Nette har kæmpet en indædt og heroisk kamp, men den har været tabt fra starten af....og dog...helt forgæves har den ikke været, for Tjalfe har et særdeles godt forhold til alt hvad der er ”udendørs”. Han er virkelig den hund man har lyst til at tage med i hundeskoven, for han omgås, uden problemer, alle hunde han møder på sin vej.
    Dette fakta kan Nette helt sikkert tage æren for, for en hund med Tjalfe’s ”problemer”, kan normalt ikke omgås andre hunde så problemfrit....

    Hvad skal der så videre ske...???

    Tjae...jeg vil gætte på en måneds tid mere på ”rekreation”, så tror jeg Tjalfe er klar til at finde sig et blivende hjem.

    Den store opgave bliver så at finde det ultimative hjem til ham, for hvad det angår, bliver der ikke taget nogen chancer....

    Men mere om det senere.....

    MH

    Carl Erik, Red Hunden...













  • #41   7. jun 2007 Weee >>> Dette et forum, så vi behøver gudskelov ikke være enige allesammen....Hvor ville jeg dog bare ønske at man bakkede op om en hundeejers beslutning, istedet for at stille spørgsmåls tegn og undren ....

  • #42   7. jun 2007 Tanja

    Jeg VED at RedHunden er klar til at hjælpe hvis du er interesseret.

    Du har tlf. nr. i dit BC


  • #43   7. jun 2007 Marianne
    Man har da lov til at komme med råd og vejledning. Selvfølgelig bakker jeg op om deres beslutning, og det er suverænt noget de afgør hvordan og hvorledes, men som jeg læser denne tråd er den lige så meget et råb om hjælp i en meget vanskelig situation - for hvorfor eller gøre os opmærksom på denne triste situation...

    Og hvis der er nogle som er i stand til at hjælpe så er det da en mulighed.
    Har som sagt fuld forståelse for deres situstion, men synes bare man skylder sit familiemedlem at alle muligheder er afprøvet inden man tyr til aflivning.

    / Trine


  • #44   7. jun 2007 Polski Owczarek Podhalanski ! ....Derfor kunne jeg heller aldrig drømme om at bruge forummet på den måde.....


  • #45   7. jun 2007 Nej men vi er forskellige og selvfølglig skal der være plads til det, og vi skal respektere hinandens måde at tackle problemerne på.

    Nette S.
    Det jeg mente med "kærlig behandling" var ikke selve "metoden" til hvordan CE var i stand til at hjælpe Tjalfe for det ved jeg naturligvis intet om, men blot en konstatering at han var blevet hjulpet og som jeg har forstået det har de det godt sammen - og jeg mener at CE er meget kærlig og hengiven overfor dyr - men det er min egen tolkning ud fra de indlæg jeg har haft fornøjelsen af at læse igennem tiden her på siden.

    / Trine


  • #46   7. jun 2007 Hej Trine!

    Ja - helt okay smiley

    Jeg ville bare pointere - at i nogle tilfælde skal der slet ikke nogen reel behandling til - at hunden skifter hjem kan være nok.

    Og det er ingen negligering af tidligere ejer - for jeg opfatter f.eks mig selv / os selv som meget seriøse hunde-ejere, og har ingen probs. med de hunde jeg har nu. Tværtom......

    Nogle gange tror jeg bare at omgivelserne, kan forstærke en hunds dårlige sider, således situationen ikke bliver god - hverken for hund eller ejer.

    Her var der børn, en yngre hanhund, og et hunde-fritløbsområde lige op ad huset. En drøm for mange hunde - i Tjalfes tilfælde gav det stress. Der var for meget han gerne ville holde øje med på en gang. Og ja - som udgangspunkt nok et mindre heldigt sind - men i de rette opmgivelser har han fået en super god tilværelse.


  • #47   7. jun 2007 Nette
    Det var også såen ca i den retning jeg mente. Og jeg har på ingen måde nævnt red hunden for at give nogen dårlig samvittighed eller skyldfølelse, og du Nette skriver jo meget godt og rammende hvordan sådan en svag lille sjæl kan have det under de omstændigheder, og det er ikke pga misrøgt eller mangel på kærlighed, men et skrøbeligt sind, og alligevel var der håb for Tjalfe som i dag nyder godt af han fik chancen.

    / Trine


  • #48   7. jun 2007 Sikke en hård beslutning, men det er nok det bedste. Kan sagtens forstå dig og ville have gjort det samme...

    Synes dog du skal beholde din profil herinde.


  • #49   7. jun 2007 Puha...
    Først og fremmest vores dybeste medfølelse for din/jeres situation. Kan ikke sige vi ved hvordan det er da vi ikke har prøvet det men har en idé om hvor forfærdeligt hårdt det må være.. De bliver jo som ens børn.. Uanset hvad i beslutter så synes vi klart at i skal tage den beslutning I har det bedst med. Så er det ligegyldigt hvad alle andre siger. Kan godt forstå din frygt for at han skal komme til at nyt hjem som i forvejen er lidt hårdt for ham men hvis de så heller ikke er helt søde ved ham.. Nej puha, det kunne jeg heller ikke have på min samvittighed.. Så hellere give ham fred og vide at han har det godt hvor han hviler. Som andre har sagt vil vi også sige: RIGTIG SUPER FLOT at du står ved dit ansvar overfor andre som kan risikere at blive bidt. Dyb dyb respekt for det. Vi ønsker dig/jer alt held og lykke med jeres beslutning og håber helt sikkert at du beholder din profil herinde smiley Op med humøret.. Det skal nok gå, uanset hvilken drejning det tager.
    Mange tanker og den dybeste respekt og medfølelse, Yousaf og Natascha


Kommentér på:
Tak for alt...

Annonce