{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Australian shepherd Homer - Er flyttet :´-( 2007

7.314 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Dina W -
Kvinde | 38 år | Oprettet: 11. apr 2006


Australian shepherd Homer - Er flyttet :´-(

Fødselsår:
2007
Størrelse:
Han er født den 11.06.07
Han vejer nu 28 kg og er ca. 56 cm . høj
Han er stadig en unghund, så bredde kommer der mere af.
Temperament
Homer er en utrolig god vagthund, som dog byder alle velkommen med åbne arme, når de er "accepteret" af os. :-)
Han har et fantastisk sind over for fremmede mennesker der vil kæle og hilse.
Tricks
Sit
Stå
dæk
giv pote (med begge poter)
plads
På plads
Kom
Fremad til target
pote på target
snude på target
sluk/tænd lyset (er stadig i indlæringsfasen)
Toes (han sætter sin pote på min fod - højre pote på min højre fod og venstre pote på min venstre fod)
high five
Cirkus (sidde på numsen med poterne oppe)
Halse
Vinke (stadig ved indlæring)
Runder (ved rundering)
Ta' bid ( ved bidearbejde i bidepølse)
Slalom (mellem benene)
Og meget mere ;-)
Stævner
Udstilling bliver der nok ikke noget af, da Homer er blevet kastreret i forbindelse med sin operation af ryggen..

Men vi håber til gengæld at deltage i nogle lydighedskonkurrencer senerehen. + andet.
Stamtavle
DKK stamtavle

Stambogsnavn: Dreamcatcher's U-turn Me On

Far: Halfmoon Full Of It
Mor: Dreamcatcher's Dixie Queen
Farfar: Mcmatt's Ez going
Farmor: Westridge Panache
Morfar: Gefion's Touchstone
Mormor: Gefion's Revelation
Køn
En meget sød og charmerende hanhund.
Beskrivelse
Homer en en typisk hyrdehund, der har knyttet sit bånd til mig (har én ejer). Følger mig helst alle steder hvor jeg går i hjemmet. Min kæreste, Casper, er da også sjov at være sammen med, men i Homers øjne er det "mor der styrer hjemmet". Og sådan vælger jeg jo også lidt at tro at det er. ;-)
Selvom vi vejer 28 kg (her mener jeg Homer - alt andet må være ønsketænkning *S*), tror han at man er en lille skødehund der sagtens kan møve sig op på mors skød mens hun sidder i sofaen. Det kan saaaagtens lade sig gøre. hehe.
Han er en utrolig kælepot med en utrolig glæde for opmærksomhed fra andre mennesker.

25.11.08:
Homers træning er gået meget i stå. Vi har på det seneste bemærket at han ikke helt virkede som sig selv. Det startede i det små, hvor det var små signaler han sendte, hvor jeg bemærkede at han opførte sig lidt anderledes. I dag, hvor jeg sidder og skriver, er det blevet meget værre. Homer kan ikke fokusere særlig meget på træningen når vi er ude og er især slet ikke glad for at skulle dække. Han virker meget mere træt og puttesyg hos mig og kommer tit op i sofaen og lægger sig. Også selvom vi andre ikke sidder der, hvilket han aldrig har foretrukket før. Har knurrer meget af Bella når han ligger ned eller hvis der er et kødben et eller andet sted i hjemmet, og er ekstra strid mod hende når de er løse sammen udenfor.
Han falder meget sammen i bagparten og jeg kan se nu at han har ondt. Bare et lille tryk omme ved bagparten og han sætter sig. Han har også tendens til at snuble til siden når han er ude og løbe. Så vi frygter virkelig at der er noget galt med hans hofter og dyrlægen kontaktes i dag. Vi krydser fingre for at det ikke er noget rigtig alvorligt.

D. 28.11.08:
Så har Homer været til dyrlægen og er blevet røngten fotograferet. Homer har en bygningsfejl i ryggen (og ned langs hele rygsøjlen) og har slidgigt.. Meget værre nyhed kan man fandme ikke få!!!!
Billederne bliver sendt til en knogle teknikker, som kan undersøge hvad der kan gøres og om der overhovedet kan gøres noget. Jeg skal ringe til dem igen på torsdag og høre resultatet og indtil da skal Homer være på smertestillende og holdes i ro. Han må ikke lege med pinde, bold osv. hvilket satme er svært med en hund med så meget energi som Homer.
Jeg krydser fingre for det bedste og begynder så småt at forberede mig på det værste. :'-(

D. 04.12.08:
Så er der kommet svar fra dyrlægen, og jeg kan slet ikke få armene ned...
Homer kan opereres for det, hvorefter han skulle være fuldstændig symptomfri. Derudover vil han så få noget forebyggende medicin mod slidgigt.
Herefter skulle han kunne fungere som en ganske almindelig hund. Men selvfølgelig skal han ikke lige bruges i agility. Men hyrdning skulle han stadig kunne.

Så det kunne jo ikke være et bedre resultat. Det har været en lang og led uge og nu er man bare lettet. :-)
Vi skal ringe til dyrehospitalet, som skal foretage operationen, i morgen og aftale nærmere...

D. 8. december 2008:
Så er Homer kommet hjem efter en vellykket operation (både af bygningsfejlen og kastration).. Han skal nu være i ro de næste 14 dage og må kun gå tur i snor og må ikke være for vild, springe, osv. Derefter skal vi begynde at genoptræne ham lidt, vha. svømning. Han kan sagtens gå, osv, men hans ryg skal trænes op igen, da den er sunket temmelig meget sammen efter han har fået smerter...

D. 05.03.09:
Så kører alt bare på skinner. Homer svømmer hver uge og det går suverænt. Der er sket stor ændring i hans adfærd. Fra at gøre udfald mod alle hunde på LANG afstand, til at kunne gå "tæt" på andre hunde på træningspladsen. Homer gør nu sjældnere og sjældnere udfald mod andre hunde, og jeg har lært hvordan jeg forhindrer ham i det, hvis han bliver usikker.

Vi er i fuld gange med at træne. Jeg træner ham meget selv, med min gode veninde Lonni (som også er herinde og har hundene Columbo og Mayday). Vi træner alt fra lydighedsøvelser, til brugshundearbejde. Homer har også fået det så godt, at han jævnligt kan tage sig nogle ordentlige løbeture/legeture med Mayday.
Homer har i over en måned været symptomfri og har ikke haft behov for smertestillende.

Homer er en type hund, som bare er "willing to please". Han er fantastisk at arbejde med og lærer lynhurtigt. Vi er begyndt at træne på et begynder lydighedshold, for at han kan lære at træne sammen med andre hunde. På holdet går man meget op i adfærd. Derfor træner jeg selve lydighedsøvelserne på egen hånd. Desuden går vi til brugshundetræning/bidetræning i Taastrup.
Jeg er nået så langt med Homer at jeg kan drifte ham op i hans træning, så han kommer helt op og køre og kan lynhurtigt få ham ned på normalt niveau igen. Dette gør det meget nemmere at arbejde med ham og gør at vi kan arbejde mere intenst.

Jeg bliver mere og mere forelsket i Homer jo mere jeg træner med ham og jeg tror at han kan bruges til næsten hvad som helst jeg vil træne. Så jeg har da planer om at bruge ham til lydighed (muligvis på konkurrenceplan engang - hvem ved..?), brugshundearbejde (vil gerne trænes op til at kunne tage en IPO prøve - da helst gerne med gode resultater *S*), muligvis Rally'o og så hyrdning på hyggeplan. Jeg vil gerne træne Homer i så meget forskelligt som muligt, for at kunne stimulere ham bedst muligt. Homer er en enormt intelligent hund, som skal bruge sit hoved så meget som muligt, og som skal lære så meget nyt som muligt.
Han er stadig lidt ung i hovedet engang imellem og kan ind imellem få lidt legeflip (han er dog nem nok at stoppe). Men når alderen er lidt mere med ham, tror jeg ikke der er grænser for hvad han kan. :-)
Kommentér på:
Australian shepherd Homer - Er flyttet :´-(
Annonce