Er jeg kynisk? Er jeg kynisk?

Er jeg bare kynisk, eller ikke et rigtigt Facebook-menneske, når jeg sidder og ruller med øjnene af denne historie?

"Lidt til eftertanke ….
En bonde havde nogle hvalpe, til salg. Han lavede et skilt, hvor på der stod – 4 hvalpe til salg- og satte det op for enden af vejen.
Mens han gjorde sig færdig, mærkede han lige pludselig et ryk i sit bukseben, han så ned og lige ind i øjne på en lille dreng. ”Undskyld ” sagde den lille dreng ”Jeg vil gerne købe en af dine hvalpe”. ”Okay” sagde bonden mens han kløede sig i nakken, ”Disse hvalpe er efter avlskåret forældre og koster mange penge” Den lille dreng så ned et øjeblik, så gravede han dybt ned i lommen og tog en håndfuld mønter op og sagde ”Jeg har 3 kr. Er det nok til at få lov til at se dem?”

”Selvfølgelig” sagde bonden og gik frem ad, mens han kaldte ”Kom, Dolly”…. Ud af hundehuset kom Dolly løbende med 4 uldtotter lige i hælene. Den lille drenge pressede sit ansigt imod hegnet og gjorde store øjne. Mens hvalpene nærmede sig, så drengen en der bevægede sig ved hundehuset, stille men sikkert kom en anden lille uldtot frem, noget mindre end de 4 andre hvalpe, den gjorde sit bedste for at følge med de andre…
”Den vil jeg ha” sagde drengen, mens han pegede ivrigt på det lille pus. Bonden satte sig ned på knæ ved siden af drengen og sagde, ” Knægt, den vil du ikke have, den vil aldrig blive i stand til at løbe og lege, lige som de andre hvalpe”.

Den lille dreng gik et par skridt væk fra hegnet, han bøjede sig og trak op i buksebenet. Da så bonden at den lille dreng havde stålskinner på hver side af benet, som var sat fast til en speciellavet sko. Drengen kiggede op på bonden og sagde ”Du regner heller ikke med jeg kan løbe og lege så og uldtotten trænger til en der forstår ham”
Med tåre i øjne bøjede bonden sig ned og samlede den lille hvalp op. Forsigtigt lagde han den i drengens arme. ”Hvor meget koster den?” spurgte den lille dreng. ”Ingenting” svarede bonden. ”Ingen betaler for kærlighed."


Altså nogle gange undrer jeg mig... er der nogen af jer der sidder og får tårer i øjnene, synes den er så rørende?
Jeg vil gerne indrømme at jeg er sådan et menneske der synes det er direkte kvalmende at læse