{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.948 visninger | Oprettet:

Didde Louise M
Didde Louise M
Tilmeldt:
29. maj 2014
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 20

Haster {{forumTopicSubject}}

Hej! Jeg er en ung kvinde på 20 år som har en lille datter på 2 mdr. Jeg har de seneste 6 år døjet med noget epilepsi lign. Anfald, hvor jeg besvimer og går i krampetilstand. Ingen læge kan give en konkret diagnose. Da jeg er væk omkring 30 minutter under et anfald og jeg ikke bliver advaret om et anfald inden det sker, så jeg kan nå at lægge min datter fra mig eller kontakte nogle, vil jeg høre om i tror en signalhund vil kunne hjælpe mig? Og hvordan man kommer i kontakt med dem og skal man selv anskaffe sig en hund, og hvem skulle i så fald træne den?
Det haster med svar da min kæreste ikke kan gå hjemme hos mig 24/7 da vi jo også skal have en indtjening. Håber på hurtigt svar og hjælp!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Haster
  • #1   29. maj 2014 EJ hvorfor får du ikke noget medicin så du ikke får de forfærdelige anfald smiley

  • #2   29. maj 2014 Vil ikke fylde min krop med så stærk medicin, hvis de ikke er sikre på det vil hjælpe eller ej...

  • #3   29. maj 2014 OK Det kommer heller ikke mig ved Jeg syntes bare det være forfærdelig, at kunne få et anfald når du har et lille barn Det med hunden må der andre på banen ,for det ved jeg ikke noget om smiley

  • #4   29. maj 2014 Forstår godt det med medicinen !

    Jeg er overbevist om at en signalhund vil kunne hjælpe dig, prøv at kigge her: (link fjernet)


  • #5   29. maj 2014 eller her, det er nok mere rigtigt: http://canix.dk/epilepsihunde.html


  • #6   29. maj 2014 Prøv at læse lidt her: http://canix.dk/epilepsihunde.html

    Det lyder som om at du selv skal anskaffe dig en hvalp og at de så kan stå for træningen,


  • #7   29. maj 2014 hehehe ja der var Anna Kirstine lidt hurtigere end mig smiley

  • #8   29. maj 2014 Har skrevet en mail til dem og forklaret min situation. Hvilken hund/alder ville i foreslå, hvis det nu er?

  • #9   29. maj 2014 Indtil du får hunden vil jeg ikke anbefalde du er alene med barnet.. Har du en forældre der kan træde til når kæresten ikke er hjemme?

  • #10   29. maj 2014 Er på "ferie" hver gang han er på arbejde. Tør ikke være alene. Han arbejder 3 - 5 gange i ugen 11 timer ad gangen. Problemet er vi bor i Århus og familien bor i Sdr. Jylland, så der er lang vej hver gang. Men hunden ville give mig tryghed over alt

  • #11   29. maj 2014 Du skal bare være klar over at der kan gå 6-12 måneder før du får en hund, det er jo ikke sikkert de har en klar her og nu smiley

  • #12   29. maj 2014 Hehe, ja en lille smule. smiley

    Her udvælger de vidst selv hunden og træner den, men tag et kig smiley

    http://www.handihund.dk/Epilepsihund.htm

    Håber det er til bare lidt hjælp!


  • #13   29. maj 2014 jeg ville nok foreslå en unghund, som er ovre den værste lømmelalder og ivrig efter at arbejde.

  • #14   29. maj 2014 Det vil jeg også mene omkring 1,5 år. Men det sidste link jeg vedlagde, der lyder det til at de selv vælger og uddanner hunden smiley

  • #15   29. maj 2014 Har kontaktet handihund, men de arbejder kun på Sjælland, så de kunne ikke hjælpe. Hvis jeg anskaffer mig en unghund, kender i så nogle der kan hjælpe med træning osv?

  • #16   29. maj 2014 kontakt servicehundefonden, de operere i hele landet

  • #17   29. maj 2014 Har snakket med servicehundefonden og de anbefaler jeg anskaffer mig en hund og så skal være rigtig tæt med den så den kan lære mig at kende og måske advare mig om mine anfald

  • #18   29. maj 2014 Hm.. Jeg kan ikke finde siderne nu åbenbart, men jeg tror at de i Tyskland uddanner epilepsihunde, så prøv en gang at google det i tyskland smiley

  • #19   29. maj 2014 Måske advare... Så kan du anskaffe dig en hund uden at vide, om den kommer til at løse den opgave, du har behov for at den løser...

    Det er dælme noget usikkert i forhold til hvor alvorlig en situation, du og dit barn er i.

    Helt ærligt, så må jeg nok indrømme - trods det at jeg godt ved at epilepsimedicin ikke er for sjov - så ville jeg altså bide på den. Det kan jo også bruges som en del af en diagnosticering. Hvis det virker, så virker det jo.
    Hvis ikke, så må der andet til.

    Foretages der stadig udredning i forhold til de anfald?


  • #20   29. maj 2014 Har i et godt sted med gode hunde?

  • #21   29. maj 2014 Og hvilken race tror i egner si bedst?

  • #23   29. maj 2014 ja er stadig i udredning og de holder øje med ændringer osv..


  • #24   29. maj 2014 Nu valgte vi hellere ikke ligefrem at få et barn, og abort var ikke en mulighed i vores øjne. De her anfald skal ikke stoppe mit liv, og havde ingen anfald 4 mdr inden graviditetetn eller under hele graviditeten, så troede de var ophørt, men de er så desværre dukket op igen

  • #25   29. maj 2014 Ja jeg valgte altså at få medicin Jeg har haft nervebetændelse hvor jeg fik ep medicin Og det hjalp uden bivirkninger

  • #26   29. maj 2014 Helt ærligt - blindt at købe en hund og håbe på, at man får så tæt en relation og at den lige har DET i sig og så håbe at det løser det problem der i følge overskriften haster er ikke ret konstruktivt.

    Det haster, ja - ikke med at få en hund, men at finde en brugbar løsning.

    Og ja, det kan godt være, det er en hund - men sådan en får man ikke bare sænket ned i turbanen.
    Den skal trænes til det. Og den skal egne sig til det. Det er derfor der er folk til at udvælge og uddanne dem.

    Hvis du har epilepsi skal du behandles for det. En tilfældig hund løser ikke det problem I har.


  • #27   29. maj 2014 Alle undersøgelser viser at det ikke er epilepsi, det minder blot om. derfor har jeg sagt nej til medicin før de er 100% sikre på at det er det jeg fejler.

  • #28   29. maj 2014 Det er også fint nok.

    Men det gør ikke den store forskel. At få en servicehund synes jeg er en rigtig god og brugbar ide.

    At købe en hund selv og håbe på, den om nogle år kan løse problemet løser intet her og nu.

    Jeg ville i stedet sætte all in på den uddannede servicehund - og naturligvis på en ordentlig udredning.


  • #29   29. maj 2014 Er det ikke lidt egoistisk når du har et barn?
    - Ja undskyld mig altså... Men Helt ærligt.. Puha.. Klart at medicin e hårdt for kroppen, især i længere perioder. I mine øjne er det dog det værd så du slipper for anfald. 30 minutter af gangen er lang tid at være væk i, især når du har et lille barn. Hvad så når barnet lærer at komme omkring, og du får et anfald. Et barn kan lave meget ballede på 30 minutter, når det ikke er under opsyn..

    Jeg synes helt ærligt at du skal bide i det sure æble og tage imod det medicin.. En signal hund tager lang tid at uddanne, så måske du først har en hund om et år eller halvandet...


  • #30   29. maj 2014 Problemet er bare at alle de steder de tilbyder en servicehund, der opfylder jeg ikke kravene til at få en…

  • #32   29. maj 2014 Didde, det har vel i bund og grund noget at gøre med, at du endnu ikke er diagnosticeret og at der dermed er en prognose?

    Man skal jo også være optimalt behandlet og så testes funktionsniveauet derudfra...



  • #35   29. maj 2014 Jeg kunne ikke være mere enig med "Allergisk"... Jeg sad med nøjagtigt den samme tanke..

  • #36   29. maj 2014 Tvangsanbringelse er nu ikke nødvendig, det kunne jo være, at man kunne lave en lidt mere frivillig ordning...

    Der er masser af muligheder.


  • #39   29. maj 2014 Synes det er nogle ret grove toner der kommer frem lige nu med tvangsfjernelse osv! Det skal jeg ikke lægge øre til. Mit spørgsmål i dette forum var at jeg folk har snakket om en signal hund som gør at jeg kan nå at kontakte min kæreste/venner osv inden jeg får et anfald. Og at jeg nægter at tage medicin er min læge også med på på trods af vores situation da ingen undersøgelser viser at der er tegn på epilepsi. Og det med at min kæreste skal overtage barslen er vi ved at få undersøgt og venter svar derpå.

  • #40   29. maj 2014 Der er EN mulighed, vi ved at TS ikke er åben overfor..

    Det er lidt hurtigt at antage at alt er udelukket...


  • #41   29. maj 2014 Allergisk - Jeg er glad for at du skrev det.. For jeg var ved det i mit indlæg længere oppe, men tænkte at jeg heller måtte lade være.. Jeg har også siddet med kæben nede ved gulvet..


    TS - En signal hund er jo ikke mulig, i hvert fald ikke lige nu.. For hvad skal den reagere på? Du siger jo at det ikke er epilepsi? En hund kan jo ikke trænes op til at reagere på noget som hverken du, eller din læge ved hvad er..

    Jeg mener stadig at medicinen er den eneste udvej lige nu.. For hvad så når barslen er slut? Og lægerne stadig ikke ved hvad det er du render rundt med der gør at du får de her epilepsi lignende anfald? Ja så er dit barn da godt nok i institution..
    Hvad hvis barnet ser det en dag? Jeg ved godt hvordan min 3 årige ville reagere hvis jeg fik sådan et anfald og han ikke kunne komme i kontakt med mig i 30 min.. 30 minutter er satme lang tid at være ukontaktbar i..

    Din kæreste kan jo heller ikke være hjemme og passe på dig for evigt jo..
    Og når lægerne ikke ved hvad du fejler kan de kun prøve sig frem med medicin, som du jo har sagt nej til :s


  • #42   29. maj 2014 Roooolig nu...

    Tvangsanbringelse er altså en noget hidsig foranstaltning....

    I bund og grund kan problemet løses med en vuggestueplads eller dagplejer....


  • #43   29. maj 2014 Men barnet skal jo også hjem fra vuggestue og dagpleje?
    Og barnet skal også afleveres..


    - Jeg mener stadig at det er dybt uansvarligt at nægte medicinen når man har så lille et barn..


  • #44   29. maj 2014 det var da utroligt så hurtigt det blev vendt til en heksejagt, og opråb om tvangsfjernelse. Når TS er i udredning og de ikke har kunnet fastslå epilepsi, så er der da ikke noget at sige til at TS er skeptisk overfor epilepsi medicin. Fejlmedicinering kan have nogle rigtig ubehagelige konsekvenser, og hvis TS ammer, er det kun ansvarligt at være helt sikker på hvilken medicin hun har behov for og der virkelig kan hjælpe hende, før hun kaster sig ud i det.

    Jeg kan da godt forstå at TS ønsker en hund som måske kan varsle hende om anfald, så hun kan nå at lægge hendes datter et sikkert sted, såsom i hendes seng eller en kravlegård, hvor hun ikke fysisk er til fare for sig selv, mens anfaldende står på.
    at anfaldende kan vare op til 30 minutter, ja det er selvfølgeligt bekymrende, men come on, der er sikkert masser af forældre som efterlade deres børn alene foran fjernsyns, iPad eller andet, i noget nær det samme tidsrum.

    TS stillede et spørgsmål, og vi har forsøgt at give hende lidt muligheder og rådet hende efter bedste evne, men lad nu de grovere indlæg med tvangsfjernelse og kommentarer om uansvarlighed ligge. Sket er sket, TS har fået en datter, og får nu engang nogle ubehagelig krampeanfald.

    Hold da lige en sober tone altså.



  • #45   29. maj 2014 Line - skal TS så også tage blodtryksmedicin? Altså - det kunne jo være, det virkede?

    Hvis man er blevet grundigt udredt for epilepsi og det eneste, der er kommet ud af det er, at det er udelukket, så synes jeg egentlig det er ok at sige nej tak.
    Jeg ville nok selv forsøge mig med det, men sådan er vi forskellige.

    At hente og bringe kunne barnets far jo sørge for....


  • #46   29. maj 2014 Dit problem med en signalhund er flere ting:
    1) du kan ikke få en her og nu, hvor du har brug for 'hjælp'.
    2) så er det ikke sikkert at din ide om at nå at kontakte nogen vil være realistisk. Hvad hvis dine signaler og hundens respons ikke giver tid nok til at du kan nå at kontakte nogen OG at de kan nå frem?

    Jeg kan slet ikke forstå at du så stramt afviser medicinering uden at først at have prøvet det... og SPECIELT fordi du har et lille barn at tage hensyn til.
    Dit her og nu problem kan jo måske løses med medicin (det ved du jo ikke uden at give det et forsøg), og senere, når du er udredt, SÅ kan der snakkes servicehund.


  • #47   29. maj 2014 Der er i øvrigt også taxa-ordninger i specielle tilfælde...

    Der er virkelig virkelig langt til en tvangsanbringelse, når der er et ton af løsninger, der ikke er overvejet eller afprøvet..


  • #48   29. maj 2014 Jeg håber ikke at nogen efterlader deres to måneder gamle barn alene i en halv time ad gangen!!

    Det der er en uholdbar løsning - en forældre skal kunne varetage barnets behov og det er ikke muligt, hvis man er udenfor bevidsthed i halve timer ad gangen.

    Så noget skal der til - men tvangsanbringelse er noget far fetched...


  • #49   29. maj 2014 I og med barnet jo har en (forhåbenlig) velfungerende far, og moderen ikke er alene med barnet så tvivler jeg på det bliver tvangsfjernet

    TS - Det kan være fordi du ikke slev ved hvad det er at servicehundefonden ikke vil give dig en hund smiley Når du er udredt kan du prøve at hører dem ad igen smiley


  • #50   29. maj 2014 Kan din mand ikke tage barslen. Og så kan du gå på arbejde og tjene pengene?
    Hvis du altså kan arbejde for anfaldene..


  • #52   29. maj 2014 Så vidt jeg kan læse, så er de ikke alene pt.

    Så en indberetning har der jo altså ikke været grund til.


  • #56   29. maj 2014 Hun skriver heller ikke hun er alene..

    Faderen er der, og når han ikke er der er der nogle andre..

    Lægen har ikke indberettet, da der jo ikke ER noget at indberette...


  • #59   29. maj 2014 Der står jo netop at de er kommet tilbage efter fødslen..

    Og der står også at hun er på "ferie" når kæresten er på arbejde...

    Der står en del oplysninger, som vist ikke helt bliver læst....


  • #60   29. maj 2014 Og kors i skuret hvor kan jeg få lange legemsdele af at man psykologiserer somatiske symptomer....

  • #62   29. maj 2014 Det er jo netop derfor hun er ved at blive udredt..

    Kommunen (eller læger) kan jo ikke gøre noget før de ved hvad der er galt..

    Hvis der var fare på fære ville barnets sundhedsplejerske havde sagt noget..


  • #63   29. maj 2014 Isabelle - det er jeg klar over.

    Men der er nogle i tråden, der tror at hun er alene med barnet, hvilket jo altså ikke er tilfældet.


  • #65   29. maj 2014 hmm
    jeg synes ærlig talt du er egoistisk fordi du ikke vil prøve medicin skal din datter udsættes for fare ?
    Hvad hvis der er en dag du ikke kan mærke symptomerne ? så du falder og smadrer hende og dig ?

    En af mine gamle venner har epilepsi, det der med medicin har han aldrig gået særlig højt op i, da han netop selv mente han altid kunne mærke når der var noget på vej.
    En dag kunne han altså ikke mærke det med det resultat han smadrede med ansigtet direkte ned i asfalten og smadrede det og hans tænder godt og grundigt, han lagde i koma i nogle uger mens lægerne forsøgte at redde bare nogle af hans tænder og ansigtet , jeg kan fortælle tænderne ikke er pæne idag.
    Jeg glemmer aldrig det syn da han lagde i hospitalsengen med slanger, rør , maskiner, og hans udseende



  • #66   29. maj 2014 Birgitta - jeg er klar over at der er den automat-tanke hos mange mennesker at hvis man ikke lige kan få øje på en logisk årsag, så er det nok enten ren indbildning eller noget der er kommet af en lidt svækket psyke.

    Hvor mange tusinder, der hvert år kommer i klemme på grund af den tankegang ved jeg ikke, men det er rigeligt.

    Hvor mange syge mennesker, der aldrig udredes ordentligt? Mange!

    Fordi man ikke som lægmand i en tråd på hundegalleri kan se en fysisk årsag til et symptom betyder det ikke at patienten er psykisk syg. Jeg tager virkelig afstand fra den slags lommepsykologi...



  • #67   29. maj 2014 Og nej, det handler ikke om psyko-forskrækkelse!

    Det handler om, at LÆGER skal finde ÅRSAGER. Om de så er fysiske eller psykiske - underordnet, men ligesom det ikke giver mening at give en panodil for depression, så giver det heller ikke mening at give antidepressiv for en forkølelse.

    Der er med firsernes newagebølge kommet en tendens til at se psyke overalt.... Og det er dælme dyrt for dem, det går ud over.


  • #68   29. maj 2014 Nu er der mange sygdomme som går i bero under en graviditet og blusser op igen efter, fordi hormonniveauet osv. ændrer sig.

  • #69   29. maj 2014 Jeg er ikke psyko-forskrækket.. Jeg syntes bare ikke der skal råbes jagt i gevær uden man ved hvad det drejer sig om..

    TS er jo ikke overladt til sig selv, der ER jo tænkt på barnet her, og moderen ER i udredning, sådan noget tager altså tid.. Man kan ikke bare gå 1 gang til psykolog/psykiater og så få en diagnose..


  • #71   29. maj 2014 Hvilket overhovedet ikke er pointen

  • #73   29. maj 2014 Nu står der så også at det IKKE er epilepsi...

    Vi har mange doktorer på dette forum...


  • #75   29. maj 2014 Kors i skuret.... Det er BARE svært ikke lige at lagre skyts og se om man ikke lige kan ramme en nerve.. .so sorry... det lykkes ikke helt, men jeg kan da se, at fortiden stadig er lidt svær at slippe..

    Hvad angår udredningen for epilepsi, så hjælper det på informationerne at læse tråden...


  • #76   29. maj 2014 Og så tror jeg, kære Allergisk - at du skal holde inde med det personlige - til gengæld lover jeg dig at du hermed er tilbage hvor du kom fra....

  • #77   30. maj 2014 Allergisk - Fordi det er blevet udelukket.. hun er igang med at blive udredt

  • #81   4. jun 2014 Nogle gange efter, men tror det er fordi jeg slår mig lidt nogle gange

  • #83   4. jun 2014 Åh ja... somatiseringstilstand...

    Læger tager TERM og funktionelle lidelser til sig ganske ukritisk... Og desværre også mange patienter smiley


  • #86   4. jun 2014 Uha, nej, det er dælme ikke blevet bedre, Birgitta..

    Jvf. TERM og funktionelle lidelser.

    Vi har massive problemer i DK hvad det her angår...

    Trinne, Somatiseringstilstand er en skraldespandsdiagnose som "besværlige" patienter får når lægerne ikke kan finde årsagen til et symptom.
    Det er fikst for mange for det er en psykiatrisk diagnose, som for manges vedkommende betyder at de bliver afskåret fra nogle former for hjælp og udbetalinger af forsikringer...

    Emnet er storpolitisk og kompliceret. Jeg kan ikke beskrive det fyldestgørende her, men måske bare opfordre til at være kritisk når en læge giver en diagnose i den psykiske afdeling når der er fuldstændig tydelige fysiske symptomer.

    Trinne, du kunne prøve - bare for sjov skyld - at smutte en tur på sundhed.dk og tjekke hvilken diagnose, der står der (og dens ICD-kode, som er den kode der følger WHO og det, man bruger som eneste godkendte diagnoseklassificering i DK).


  • #88   4. jun 2014 Der er ufattelig mange årsager til migræne og faktum er desværre at kun de mest oplagte og logiske ting bliver tjekket.
    Samtidig må vi også være ydmyge overfor det, at der er mange kropslige sammenhænge, der ikke er fundet endnu.

    Og ja, så er det desværre også sådan, at der i DK i høj grad er valgt diagnoseværktøjer fra, som man bruger i udlandet.

    I sidste ende er det vigtigste at man er godt hjulpet og så er resten i bund og grund underordnet. Man kan så spørge sig selv om man er godt hjulpet når man bliver ved med at få uforklarlige anfald og ingen forsøger at hitte ud af hvorfor smiley

    Hvad er det for noget medicin, du tager når anfaldene begynder?


Kommentér på:
Haster

Annonce