To juleaftener - min håbløse svigerfamilie To juleaftener - min håbløse svigerfamilie

Jeg er så rasende, og har brugt det sidste stykke tid på at græde af raseri og frustration. Ja mine hormoner spiller i den grad ind, men det er et årligt tilbagevendende frustrationsemne.

Der har i min svigermors familie været tradition de sidste 15 år for, at der bliver holdt jul, med mad gaver og pakkeleg d. 23. For min kære svigerfamilie VIL se ungerne pakke gaverne op fra dem, ellers "vil de slet ikke give nogen", blev smidt som kommentar her til aften.

Det synes jeg og min bedre halvdel er for meget, og det var specielt ikke fedt for os at skulle holde jul d. 24. med en uoplagt dreng, der var yderst overstimuleret, og bare helst ville slappe af derhjemme.

Min mand smed så i dag en bombe jeg bestemt ikke havde turdet smide, han spurgte om vi ikke bare kunne udveksle gaver, og så holde den sædvanlige hyggeaften, men gemme gaverne til senere oppakning.
Mit forslag havde nok lydt at vi havde holdt det en uge før, for mit primære problem er at vi har store arrangementer 3 dage i træk. Og jeg havde slet ikke turdet tage den diskussion.

Jeg HADER den 23. for mig kan den ikke overstås hurtigt nok, og jeg synes vi er ALT ALT for mange mennesker i en lille stue stuvet sammen. Det er jap jap jap igennem maden, "hurtig" gaveoppakning, som godt kan tage nogle timer, og så rafleleg med kaffe og kage.

Summarsumarum blev at min mand startede denne debat, og lagde ud at det bestemt ikke var sjov for os længere.
Debatten udviklede sig til noget ubehageligt, min kære svigerinde på 18 med en søn skabte sig som en teenager, og kommentarer om at vores barn var blevet et år ældre og nok bare skulle vende sig til det røg overbord. Efterfulgt af kommentarer med at vi jo bare kunne ændre d. 24.

Jeg blandede mig først, og tændte totalt af da mine niecers far kommenterede med, at det jo nok var et spørgsmål om opdragelse, for det var ikke et problem for deres 4 børn. DER TÆNDTE JEG OG MINE GRAVIDITETSHORMONER AF: For det første har jeg en af disse "juleaftener" erfaret ham slå (nakkedrag) hans 1 årige knægt fordi han væltede et glas sodavand, dels er jeg så træt af dette fjols, som altid formår at ødelægge aftenerne for MANGE, sidste år skulle han rakke ned på folk på kontanthjælp/dagpenge uden arbejde, for der var rigeligt arbejde, på trods af han 75% af familien havde stået der, og alle endte med at gå hjem af samme årsag.
Jeg blev så rasende at jeg skrev til ham at det var for lavt at gå.

Min mand tager aldrig initiativ til at besøge sin familie, og jeg tror han føler sig overset og svigtet, hans mor kontakter ham så godt som aldrig.
Er der fødselsdage får vi det af vide to timer før, er vi heldige aftenen før, og de har alligevel den frækhed at klage over at jeg ikke er hjemme når de kommer uanmeldt (de to gange de har besøgt uanmeldt de sidste 4 år. Og at de aldrig ser os. De er altid inviteret i god tid til fødselsdage her.!

Jeg gider det ikke mere, det er aldrig andet end brok og påstyr, og giver mig kun store frustrationer. Min søn ved ikke engang hvem hans farmor er.!
Jeg har lyst til at lukke det hele ud i et brev til dem. Men det er jeg for konfliktsky til!

Det hele er endt ud i fordi min mand skrev at vi selv løste problemet og blev væk, da vi sagtens kunne bruge de 1500 kr. vi bruger på gaver den aften, på at glæde vores børn i stedet for at frustrere dem. At vores problem nu er at vi skal købe for mange gaver, så de andre har aftalt at vi trækker lod og køber en gave til en anden?!? Og så regner de med vi indordner os, og møder op.

Det har vi ingen planer om. Jeg havde ikke regnet med at blive mødt med enighed, men med den nedgørelse jeg har oplevet vil jeg ikke møde op, det vil jeg simpelthen ikke spilde min tid og energi samt penge på.

De andre mener åbenbart at vi ødelægger julen hvis vi ikke kommer, jeg tror snarere det end ikke vil blive set. Og jeg er fint afklaret med hvis vi ikke skal holde jul med folk vi kun ser 1 eller meget få gange om året.!

Hvad skal jeg dog gøre?