{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.773 visninger | Oprettet:

No name
No name
Tilmeldt:
18. apr 2013
Følger: 1 Emner: 39 Svar: 321

Hvornår fjerner man børn {{forumTopicSubject}}

Jeg har haft en lang snak med min veninde som er mor til en, og ser for meget de unge mødre hvor en del for fjernet deres børn.
(undskyld det lidt dømmende)

Min veninde har haft en lidt svær barndom, hun har fået sig en uddannelse og bor alene i sin andels bolig.

Hun har inden hun fik barn, haft stress/depression, og jeg syntes nu at kunne fornemme nogen af de samme tegn på hende, på at hun er ved at få det skidt.

Nu er problemet bare at hun ser for meget de unge mødre og ja er blevet panisk angst, måske lidt overdrevet, men hun vil ikke bede om hjælp, fordi hun er bange for at kommunen vil blande sig i om hun kan tage sig af sit barn, og fjerne det.

Jeg mener så at man ikke fjerner et barn, fordi moren har en depression, men er jeg helt galt på den?

Jeg har haft mange lange snakke med min veninde om man jo heller ikke fjerner børn fordi moren for en fødselsdepression.
Men ja jeg har brug for jeres hjælp så jeg kan hjælpe min veninde, hun er min bedste veninde og det piner mig at se hende sådan


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvornår fjerner man børn
  • #1   19. aug 2013 Sjovt, min mor og jeg snakkede faktisk om det igår - for hvad skal der til for at kommunen holder øje....

    Vores bud var at man fra en speciel alder f.eks. op til 22 år (og det her er bare et gæt) tjekker op på personens journal. Hvis der har været alkohol/stofmisbrug i familie eller man selv har været involveret i noget, hvis man selv er tvangsfjernet eller har haft andre "sager" på sig.

    Jeg kan godt forstå din veninde, men tror ikke hun skal bekymre sig yderligere. Hvor gammel er hun hvis jeg må spørge? smiley


  • #2   19. aug 2013 Det er vidt forskelligt fra kommune til kommune. Nogle fjerner for et godt ord, andre lader desværre børnene blive alt for længe. Det afhænger af mange ting. Er der flere forældre, hvilket netværk har de, er de veltilpassede, psykisk tilstand, har de arbejde, hvad siger skole/børnehave, hvordan fremstår børnene osv. Alt muligt.

    Hvad er grunden til at hun vil have hjælp fra kommunen og ikke eks. kontakter egen læge?


  • #3   19. aug 2013 Det kommer jo helt an på den enkelte situation..
    Nu er det jo altså bedre at hun får hjælp så det lige netop ikke går ud over barnet..
    - kommuner har slet ikke råd til bare lige at fjerne børn.. Vurderer en kommune at der skal være fokus på hende/barnet sker det jo tit via indberetninger...


  • No name
    No name Tilmeldt:
    apr 2013

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 321
    #4   19. aug 2013 Hun er 32 år.

    Hun vil ikke have hjælp af kommunen, men hun tør ikke bede om hjælp fordi hun er bange for de finder ud hun har det skidt.

    Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg kan/skal hjælpe hende


  • No name
    No name Tilmeldt:
    apr 2013

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 321
    #5   19. aug 2013 Det værste er at både jeg og min veninde arbejder med børn, så jeg mener at vi begge er rimelig rustet til at se på barnets tav.

    Hun er slet ikke derude hvor hun ikke kan tage vare på barn eller sig selv, og jeg mener at hun skal have hjælp inden at hun bliver rigtig syg.

    Hun har et godt netværk, gode venner/veninder og en masse støtte fra familie.


  • #6   19. aug 2013 Vil så lige sige at der selvfølgelig er forskelligt hvor "meget" der skal til. Men vil da mene at ingen kommune fjerner børn fordi man "bare" spørg om hjælp. Som Marie skriver er det jo bedre at hun får hjælp. I mine øjne gør det hende til en 100 gange bedre forældre end hvis hun lader vær.

  • #7   19. aug 2013 De skal ihvertfald igangsætte en børnefaglig undersøgelse før de gør noget andet, hvis de vurderer det er nødvendigt. Men man har jo hørt om folk der spurgte om hjælp, og så skulle der pludselig børneundersøgelse igang, uden der var indberetninger eller andet. Det er jo op til den enkelte at vurdere hvornår en sådan undersøgelse skal igangsættes

    No name: Hvis hun henvender sig hos en privat psykolog vil kommunen ikke blive underrettet


  • #8   19. aug 2013 Synes du skal opfordre hende til at få hjælp. Fortæl hende at de ikke bare tager barnet fra hende - men det kan hun jo risikere hvis hun bliver rigtig syg..
    Hvis ikke i synes barnets tarv er i fare, så synes jeg kun i kan prøve at hjælpe hende..
    Og så må i prøve at snakke med hende om, at barnet trods alt kommer først.. Og hvis hun får det dårligt, får hendes barn det sandsynligvis også dårligt..
    Min opfattelse er i hvert tilfælde at børn somme tider fjernes for sjældent. Og tror bestemt ikke at de bare fjernes af disse årsager - med mindre hun selvfølgelig er meget syg.


  • #9   20. aug 2013 Altså hvis din veninde formår at passe sit barn tilfredsstillende, og hun får gode evalueringer med hjem fra de voksne der dagligt omgås med barnet, ja så tror jeg ikke hun har det store at frygte.
    Men det sker at børn bliver fjernet uretmæssigt, specielt når der lige har været sager op at vende om at der bliver tvangsfjernet for lidt.!

    Jeg selv er heller ikke helt hundrede stabil, men mit barn mangler intet, og jeg bor sammen med min mand, og har meget familieopbakning.
    Jeg er i permanent behandling, og trives for det meste fint.
    Jeg var bekymret for at kommunen skulle tage mit barn da jeg fik ham som 21 - årig, og talte med min psykiater om det, som desuden også tager sig af mental vurderinger i forbindelse med tvangsfjernelser. Han mente bestemt ikke jeg skulle bekymre mig, han sagde at der hvor der sker en uretmæssigt tvangsfjernelse, er ofte hvor forældrene har et tidligere kendt misbrug, eller andre lign. Problemer, som dog kan ligge langt bagud, og er væk for længst!

    Jeg har aldrig lagt skjul på mine problemer over for dem der vurderer mit barn, og taler åbent med dem smiley vi har et super samarbejde, og ja, da jeg var til samtale med en overlæge på sygehuset i forbindelse med min nuværende graviditet, der luftede jeg igen min konstante frygt for at folk bekymrer sig om mine moder evner, han fnes og afviste det pure.
    Vi får kun roser for vores barn og vores evner som forældrer, jeg tror primært det kræver at man er åben, ærlig, lytter og handler, skjuler man først noget, ja så kan de først begynde at undre sig smiley

    Din veninde skal jo først og fremmest tænke på sit barn, og hvis ikke hun får hjælp ender det måske med at gå ud over barnet.

    Det er vigtigt hun også tænker på sig selv, får hun nogen hjælp?


  • No name
    No name Tilmeldt:
    apr 2013

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 321
    #10   20. aug 2013 Tak for alle de ting i skriver, det er det samme jeg og hendes familie har sagt.

    Hun er virkelig en god mor, hun vil gøre alt for sit barn, og glemmer helt sig selv.
    Hun er alene og det er bare meget overvældende for hende at blive mor, hun har virkelig ønsket sig det i maaange år.

    Jeg er ganske enig i at i nogen tilfælde så skal der alt for meget til inden et barn bliver fjernet fra hjemmet, og det ved min veninde også hvis hun kunne se klart.
    Hun har som sagt set meget de unge mødre, og der er en del som har fået fjernet sine børn, og det er hun blevet skræmt af, til trods for at hun ikke på nogen måde kan sammenlignes med nogen i det program.

    Hun siger at hun ikke har råd til en privat psykolog, og er som sagt bange for at tale med lægen som kunne give hende en henvisning.

    Jeg tror det ville kunne klares hvis hun fik nogen lykkepiller men det skal vel også være en læge, man kan jo ikke selv ringe til en psykiater vel?


  • No name
    No name Tilmeldt:
    apr 2013

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 321
    #11   20. aug 2013 Kaj, tak for dit meget ærlige og personlige svar.

    Nej, hun for ikke hjælp, hun er ikke så dårlig at hun ikke kan passe sit arbejde, og hendes barn mangler intet, er altid ren og pæn og altid glad, jeg er nogen gange i tvivl om det barn overhoved kan græde.

    Hun har svært ved at overskue sin hverdag siger hun, hun græder meget, og har det rigtig skidt når hun skal ud uden sit barn.
    Når det er med, så er hun altid glad og virker som en med oseaner af overskud.

    Hun har svært ved andre mennesker, dvs hun har en form for social angst, lyder det til i mine øre. Uden at jeg overhoved er i stand til at stille noen diagnose.

    Jeg har bare selv social angst og kan godt få sådan noget panik angst.

    Men fordi hun svinger sådan som hun gør, har jeg tænkt at en periode på lykkepiller måske ville føre hende ind på et stabilt spor uden de store udsving i hendes humør?


  • #12   20. aug 2013 Når du siger at du er i tvivl om at barnet kan græde, hvad mener du så?
    Altså ... Hvis hun går rundt og er ked af det i hverdagen, så går det altså ud over barnet - om hun vil det eller ej..
    Synes virkelig hun skal have hjælp ... Der er jo ingen der siger det bliver en sag i kommunen, fordi hun tager en snak med sin læge..

    Det er jo ikke sikkert at hun har en depression.. Det kan være så meget.. Desværre bruges depression lige så ofte for lidelser som ADHD for drenge i folkeskolen...

    Som kaj skriver... Det er bedre at være åben om det, og komme problemerne til livs end at lade det blive værre og skjule det... En sagsbehandler vil også se på barnets tarv - gør hun selv noget for at blive rask, har hun jo en endnu bedre chance i en eventuel sag... Men i f.eks. Aalborg kommune, skal der meget til før man laver en børnefaglig (paragraf 50) undersøgelse ... I alle de cases fra virkeligheden jeg har haft i hvert tilfælde.


  • #13   20. aug 2013 Jeg tror bestemt at du bør prøve at overtale hende til at tage en fortrolig snak med sin læge, han bør kunne hjælpe hende videre. Jeg kan umuligt svare på hvordan hun skal hjælpes, måske en psykolog er tilstrækkelig, det er det jo for nogen.
    Social fobi kan komme af stress, men det kan søreme også gå den anden vej, og begge ting kan være skyld i depression, og mange andre faktorer kan spille ind ! Det er så kompliceret .

    Udfra det du beskriver tror jeg bestemt ikke hun bør frygte en tvangsfjernelse.
    Jeg tror bestemt også det vil være en god ide hvis hun kan tale om sin frygt i samme åndedrag med lægen, jeg tror uden tvivl at det vil give hende noget mere ro. Frygten i sig selv, kan jo gøre det hele meget værre.

    Jeg ønsker jer begge det bedste.

    Jeg bliver nødt til at sove nu, men jeg kigger ind igen imorgen smiley



  • #14   20. aug 2013 Er enig med kaj.

  • No name
    No name Tilmeldt:
    apr 2013

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 321
    #15   20. aug 2013 Når jeg skriver jeg er i tvivl om barnet kan græde var mest sådan lidt i sjov, hun har en super glad unge som konstant er glad, og som der omfagner verden med et smil.

    Kaj jeg vil vise hende det du har skrevet, hun har virkelig brug for at se på tingene som du for dem skrevet smiley

    Igen tak for alle jeres svar


  • #16   20. aug 2013 Hehe når på den måde ;-)..
    - så tror jeg virkelig heller ingen problemer der bliver!!! :).


  • #17   20. aug 2013 Hun bør helt sikkert snakke med sin læge inden hun har det så dårligt at hun ikke længere kan tage vare på barnet

    Der skal meget til før man tvangsfjerner
    Det er simpelthen for dyrt


  • #19   20. aug 2013 Husk at når man ser de unge mødre ser man kun sagen fra en side, nemlig mødrenes. Derfor kan det jo godt se meget uretfærdigt ud men tro mig vi kender slet ikke hele historien.
    Jeg synes din veninde skal gå til sin læge og snakke med hende/ham. Lægen kan derefter sende din veninde videre til en psykiater eller psykolog hvis han/hun mener det er nødvendigt. Der er jo masser af mennesker der går til psykiater eller psykolog uden at få fjernet deres børn. Når hun på ingen måde er i systemet så har jeg meget svært ved at se hvorfor de skulle fjerne hendes barn.
    Det værste der kan ske er at hun intet gør ,og derfor bliver dårligere og dårligere til sidst kan hun måske ikke mere tage vare på sit barn, barnets institution indberetter hende og så er hun i knibe .


  • #20   20. aug 2013 Hun har intet at frygte! Der skal være meget tungtvejende grunde til at fjerne et barn fra moderen, og disse grunde er forsømmelse af barnet i en grad der truer dets trivsel og udvikling og direkte mishandling. Og inden det når så vidt, har hun fået adskillige tilbud om hjælp til at passe sit barn selv. Det kan være "hjemme-hos" pædagoger, aflastning o.s.v.
    Det er voldsomt bekosteligt at tvangsfjerne børn, så det er den allersidste udvej en kommune vælger.
    Behov for lægehjælp er desuden underlagt tavshedspligt, en læge hverken må eller vil delagtiggøre nogen i den enkeltes sygdom og behandling, heller ikke offentlige myndigheder!
    Børn af unge enlige mødre er IKKE pr. definition "bekymringsbørn" med særligt fokus, medmindre moderen er en kendt misbruger f.eks. Så hun har ikke det fjerneste at være bange for, men kan roligt for både egen og barnets skyld søge al den hjælp hun har behov for.


  • #21   20. aug 2013 Nu går jeg selv på social rådgiver uddannelsen, er ikke så langt, men vil mene at man jo self kigger på barnet og spørger ind til de institutioner barnet går i.
    Skal lige se om jeg kan huske det, men der er nogle faktorer man lister op, som skal undersøges, det er: Fritidsaktiviteter, skole/institution, helbred, familie... Der er mere men sådan noget. Siger pigens skole eller hvad hun går i, at pigen altid har rent tøj på, virker glad, har madpakke med osv. Det bliver jo også taget in mente...
    - Det skal lige siges jeg ikke har læst alle indlæg igennem, så måske jeg gentager nogen.
    Det er jo barnets tarv det hele går ud på. Man vil altid have en samtale med både barn og forældre, og det er altså ikke noget de gør bare fordi hun får psykolog hjælp til en depression.


  • No name
    No name Tilmeldt:
    apr 2013

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 321
    #22   20. aug 2013 Endnu engang mange tak for alle jeres input til hele det her.

    Min veninde er en klog sød, kærlig og fantastisk pige, som sagt er hendes barn hendes et og alt, det er et ønske barn, hun har fået det alene med en donor, og hendes pige er kun 8 måneder gammel, så jeg tror måske at det er fordi hun er blevet overrumplet over hele det nye liv hun har fået.
    Som sagt er hendes pige altid ren og altid glad, hun kan det hun skal kunne og mangler intet.

    Jeg vil tage en lang god og rolig snak med hende om alle de ting i skriver, for tænker min veninde logisk burde hun vide at hun ikke for fjernet sit barn "bare" fordi hun har en svær periode og har brug for hjælp.

    I har i hvert fald klædt mig bedre på til at snakke med hende og det er jeg virkelig glad for. smiley


  • #23   20. aug 2013 Ingen kommuner går ud og spørger, hverken institutioner eller praktiserende læger om noget som helst! Der skal adskillige indberetninger til, fra føromtalte, inden forældre bliver bedt om at redegøre for deres forhold fra de sociale myndigheder. Og lovgivningen sikrer, at forældre med problemer derefter bliver tilbudt relevant hjælp. Altså er første tiltag ved svære problemstillinger IKKE at iværksætte tvangsfjernelse, det er det allersidste! Og det er først når man vurderer at barnet er alvorligt truet på trivsel og udvikling.

  • #24   20. aug 2013 No name, du kan berolige hende! Ingen kigger hende over skulderen, og ingen vil forsøge at fjerne hendes barn! Hun kan roligt både søge lægehjælp, men også om hjælp til andet hun finder svært som nybagt mor.
    Og jeg ved det! Har arbejdet i "systemet" i over 20 år.


Kommentér på:
Hvornår fjerner man børn

Annonce