Når en ven begår selvmord (langt) {{forumTopicSubject}}

Når en ven begår selvmord.

(Jeg har valgt at ændre navnet på personen af hensyn til de pårørende)

Morten var en ung fyr på bare 21år, da han valgte at forlade denne verden. Han var ven af mange og var vellidt af alle. Udadtil var han en frisk og glad fyr men han havde problemer. Han drak meget og tog forskellige stoffer. Det var ikke det der var hans egentlige problem. Han led af paranoia. Han var bange for nogle skulle komme og tæske ham og var bange når det bankede på hans dør. Når han drak eller tog stoffer kunne han klare hele verden. Morten fortalte mig at han ikke havde haft det så godt som barn, han havde bl.a. haft det svært med sin far. Det var svært at tale med Morten om problemerne for han lukkede nærmest af, når vi talte om det. Han begyndte at drikke mere og mere og selvtilliden voksede i takt med han drak mere. Når han var ædru, forvandlede han sig til en lille mand, der skulle følges til bussen, når det blev mørkt. En dag blev det for meget for ham, han indså sine problemer og han lod sig indlægge på psykiatisk afdeling. Efter bare få dage kunne de ikke hjælpe ham, da de mente at hele problemet lå i at han drak. Han blev derfor, efter henvisning fra kommunen, sendt i behandling for stoffer og alkohol. Han stoppede derefter med at drikke, tog et par kilo på, og alt virkede godt. MEN... så stak han af fra behandlingsstedet, tog op til sine venner, og festede igennem. Jeg rystede på hovedet da jeg hørte det, ringede til ham og skældte ud.. Det endte med han tog tilbage i behandling og gennemførte det. Han ville ikke bo i byen længere og besluttede sig for at bosætte sig ved sine forældre for at få noget ro. Da det psykiske ikke var blevet behandlet hos Morten, gik det helt galt for ham.. Han begyndte at drikke og tage stoffer igen, for at dæmpe sin angst. En dag, hvor selvtilliden var helt nede, fordi han ikke så en ende på sin angst, fordi ingen kunne hjælpe, gik han ud og skød sig selv. Han overlevede og kom derefter på psykiatisk afdeling igen. Igen kunne de ikke gøre noget og ville sende ham hjem. Hans eneste ønske var at få hjælp, så han smadrede nogle ting der oppe, kastede med stole og råbte og skreg for at få lov til at blive der. De smed ham ud! Ingen hjælp til Morten. Kommunen tog over igen og ville sende ham på et nyt behandlingssted. I tiden, hvor Morten ventede på at komme på det nye behandlingssted, var han meget angst. Han tog en overdosis, bare 8 uger efter sit første selvmordsforsøg, og det lykkedes ham. 21 år ...

En mand på 21 år, der gennem en kort periode har prøvet at få hjælp, er bare blevet smidt rundt i systemet og ingen nyttig hjælp fået. Jeg synes det er for ringe at vores system i Danmark ikke hjælper på det hårdeste når manden en gang har prøvet at begå selvmord.
I et tv-program, hvor Morten medvirkede I, og optagelser fra sit første selvmordsforsøg, fortalte en medarbejder på skadestuen, at han virkelig trængte til hjælp. Hvorfor var der ingen der lyttede ?

Til alle derude der har en ven som har brug for hjælp: Find hjælp til personen, hurtigst muligt, også selvom du ikke føler det er dit ansvar. Det kan jo være at der ikke er andre til at hjælpe. Selvom personen virker umulig og ikke ønsker hjælp, så gør noget alligevel.... Inden det er for sent.. Hvis jeg kunne, så ville jeg skrue tiden tilbage og ringe til alle nødvendige steder for at finde ud af, hvor han kunne henvende sig for at få den rigtige hjælp.. men jeg kan desværre ikke skrue tiden tilbage..

- Til jer der vil se tv-programmet kan du se det på tv2. www.sputnik.tv2.dk

Programmet hedder Alarm 112 og det er afsnit 6, sidst i udsendelsen..

Hvil I fred min kære ven, du er savnet og aldrig glemt!
Sov sødt i himmelen, du skal vide vi tænker på dig hver dag.. Der er ikke en eneste dag hvor du ikke er i vores tanker.. Farvel min ven..