{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.665 visninger | Oprettet:

Når en ven begår selvmord (langt) {{forumTopicSubject}}

Når en ven begår selvmord.

(Jeg har valgt at ændre navnet på personen af hensyn til de pårørende)

Morten var en ung fyr på bare 21år, da han valgte at forlade denne verden. Han var ven af mange og var vellidt af alle. Udadtil var han en frisk og glad fyr men han havde problemer. Han drak meget og tog forskellige stoffer. Det var ikke det der var hans egentlige problem. Han led af paranoia. Han var bange for nogle skulle komme og tæske ham og var bange når det bankede på hans dør. Når han drak eller tog stoffer kunne han klare hele verden. Morten fortalte mig at han ikke havde haft det så godt som barn, han havde bl.a. haft det svært med sin far. Det var svært at tale med Morten om problemerne for han lukkede nærmest af, når vi talte om det. Han begyndte at drikke mere og mere og selvtilliden voksede i takt med han drak mere. Når han var ædru, forvandlede han sig til en lille mand, der skulle følges til bussen, når det blev mørkt. En dag blev det for meget for ham, han indså sine problemer og han lod sig indlægge på psykiatisk afdeling. Efter bare få dage kunne de ikke hjælpe ham, da de mente at hele problemet lå i at han drak. Han blev derfor, efter henvisning fra kommunen, sendt i behandling for stoffer og alkohol. Han stoppede derefter med at drikke, tog et par kilo på, og alt virkede godt. MEN... så stak han af fra behandlingsstedet, tog op til sine venner, og festede igennem. Jeg rystede på hovedet da jeg hørte det, ringede til ham og skældte ud.. Det endte med han tog tilbage i behandling og gennemførte det. Han ville ikke bo i byen længere og besluttede sig for at bosætte sig ved sine forældre for at få noget ro. Da det psykiske ikke var blevet behandlet hos Morten, gik det helt galt for ham.. Han begyndte at drikke og tage stoffer igen, for at dæmpe sin angst. En dag, hvor selvtilliden var helt nede, fordi han ikke så en ende på sin angst, fordi ingen kunne hjælpe, gik han ud og skød sig selv. Han overlevede og kom derefter på psykiatisk afdeling igen. Igen kunne de ikke gøre noget og ville sende ham hjem. Hans eneste ønske var at få hjælp, så han smadrede nogle ting der oppe, kastede med stole og råbte og skreg for at få lov til at blive der. De smed ham ud! Ingen hjælp til Morten. Kommunen tog over igen og ville sende ham på et nyt behandlingssted. I tiden, hvor Morten ventede på at komme på det nye behandlingssted, var han meget angst. Han tog en overdosis, bare 8 uger efter sit første selvmordsforsøg, og det lykkedes ham. 21 år ... smiley

En mand på 21 år, der gennem en kort periode har prøvet at få hjælp, er bare blevet smidt rundt i systemet og ingen nyttig hjælp fået. Jeg synes det er for ringe at vores system i Danmark ikke hjælper på det hårdeste når manden en gang har prøvet at begå selvmord.
I et tv-program, hvor Morten medvirkede I, og optagelser fra sit første selvmordsforsøg, fortalte en medarbejder på skadestuen, at han virkelig trængte til hjælp. Hvorfor var der ingen der lyttede ?

Til alle derude der har en ven som har brug for hjælp: Find hjælp til personen, hurtigst muligt, også selvom du ikke føler det er dit ansvar. Det kan jo være at der ikke er andre til at hjælpe. Selvom personen virker umulig og ikke ønsker hjælp, så gør noget alligevel.... Inden det er for sent.. Hvis jeg kunne, så ville jeg skrue tiden tilbage og ringe til alle nødvendige steder for at finde ud af, hvor han kunne henvende sig for at få den rigtige hjælp.. men jeg kan desværre ikke skrue tiden tilbage..

- Til jer der vil se tv-programmet kan du se det på tv2. www.sputnik.tv2.dk

Programmet hedder Alarm 112 og det er afsnit 6, sidst i udsendelsen..

Hvil I fred min kære ven, du er savnet og aldrig glemt!
Sov sødt i himmelen, du skal vide vi tænker på dig hver dag.. Der er ikke en eneste dag hvor du ikke er i vores tanker.. Farvel min ven..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når en ven begår selvmord (langt)
  • #1   4. okt 2008 man skal være betalende bruger for og se klippet desværre.
    Det lyder som en hård omgang og føler med dig og de pårørende det kan bare ikke være rigtigt vi skal betale alle de skatte penge når der virkelig er en der selv ønsker hjælp ikke kan få det og ser sig nødsaget til og tage den "lette" vej ud af det.
    Får helt en klump i halsen over og læse det.


  • #2   4. okt 2008 Kunne næsten ikke læse det sidste, kom i tanke om min ven som begik selvmord i sommers..
    Føler virkelig med dig og de pårørende:/


  • #5   4. okt 2008 jeg så det program...

    jeg selv lider også af noget pyskisk.. jeg er 23 år er barn af alkoholiger og har lige fået konstateret adhd.. plus jeg selv har været i misbrug og er det sådan set på en måde stadig.. jeg drak og tog stoffer lige som din ven.. for at få det bedre. en slags bedøvelse.. jeg har heldigvis fået hjælp nu.. i form af diagnose og en stærkt tilknyttet vejleder.. jeg skal også på medicin... for et halvt år ca.. gik jeg også dagligt og tænkte på hvilken mulighed der var bedst for at gøre en ende på livet....

    så jeg kan kun nikke til det du siger.. det offentlige er alt for langsomme i deres hjælp og for blinde... havde jeg ikke haft min mor som også arbejdede for komunen.. ja så havde jeg ikke fået den hjælp heller...



  • #6   4. okt 2008 Hvor er det trist og jeg kan sagtens følge dig. Systemet er der bare ikke for folk med psykiske problemer. De kommer også med den der med at man ikke må bruge tvang. Nej tvang er heller ikke sjovt, men hvis personen gør alt muligt der skader ham selv så vil jeg mene at det er misforstået omsorg at lade personen bare gå fra psykiatrisk.
    ja jeg ved godt det ikke var det der skete med in ven, han ville jo tydeligvis gerne bliver der på afdelingen og få hjælp.

    Jeg mistede selv min lillebror da han kun var 19 år. Det er 6 år siden nu, og har det stadig svært med at han ikke fik den rette hjælp. Han blev desværre skizofren da han lige var fyldt 18, og lægerne sagde, at det var ren klassisk skizofreni, altså han havde næsten alle de syptomer der står i lægebøgerne. Det var ret slemt, og så er det jo ret tit at dem som har sygdommen MANGLER SYGDOMSERKENDELSE og ikke selv kan se, at de er syge og har brug for medicin og behandling. Da han lige var fyldt 18 kunne man ikke indlægge ham medmindre han selv ville gå med til det. Og det var ret svært at få ham til. Ja der skete så meget dengang, jeg kan næsten ikke skrive det hele, men i hvert fald var han det meste af tiden kun i dagbehandling og boede i sin egen lille lejlighed om aftenen og natten.
    Den dag han døde havde han faktisk for første gang indrømmet for sin behandler, at han godt selv kunne se at han havde brug for medicin. han led af stærke hallucinationer som han troede var virkelige, og det var meget uhyggelige ting. For første gang erkender han, at det er hans hjerne der spiller ham et puds, og spørger derfor en fredag om stærk sovemedicin til weekenden så han i det mindste ikke skulle være bange om natte hjemme ved sig selv. Han skulle jo være overladt til sig selv hele weekenden. Men det måtte han ikke få, for så skulle han lade sig indlægge i weekenden, og det ville han ikke. Han mente selv han havde det ok, han ville bare have hjælp til at sove godt om natten uden at skulle være bange. Men han fik ikke noget og måtte tage hjem uden medicin.
    Han døde den aften af en overdosis metadon. Skaffet på gaden et sted her i byen som er kendt for at være et sted narkomaner står og sælger deres metadon for at købe hårde stoffer i stedet. Han ville bare have lov at sove om natten uden at være bange.


  • #7   4. okt 2008 Sørgeligt men sandt... Men det værdste er at den almindelige danske borger ikke har nogen anelse om hvordan det reelt ser ud i vores land, før de selv oplever, at den hjælp, som man gik og troede var tilgængelig for alle, den bare ikke er der.....
    Jeg håber at den danske befolkning vågner op, inden vores vældfærd er sparet væk, helt og aldeles.------- Man starter altid der, hvor de færreste kan protestere, nemligg de psykisk syge, de gamle, og til dels børnene, som jo heldigvis har deres forældre til at kæmpe for dem.....


  • #9   4. okt 2008 First... Desværre nej.......

  • #10   4. okt 2008 de siger hans navn i klippet,bare lige du er klar over det.
    Det er forfærdeligt sådan som det rammer.
    Føler med jer..


  • #12   4. okt 2008 Ja, de nævner navnet i klippet.. Jeg ved bare ikke om hans mor ønsker at jeg fortæller denne historie herinde, derfor skriver jeg et andet navn..... Vil bare gerne fortælle jer alle, at hvis nogle mangler hjælp, så hjælp personerne.. Uanset om man tror at et selvmordsforsøg "kun" er et råb om hjælp så kan man let tage fejl..

    Synes det er så sørgeligt at der er så mange her i DK der ikke får den hjælp de behøver..


  • #13   4. okt 2008 hvor er det forfærdentlig min far begik selvmord for 4 år siden.. og nødagtig det du skriver om psykiatiskafdeling de sendte min far hjem 2 gange med 3 selvmordsforsøg det ene skrte endda derude men han var også bare afhængig af alkohol men havde meget psykiske problemer... hader den lorte kommune og hvad der ellers er...

Kommentér på:
Når en ven begår selvmord (langt)

Annonce