Hvor blev jeg rørt, se DKK blad Hunden Hvor blev jeg rørt, se DKK blad Hunden

Da jeg her i dag skulle læse bladet Hunden fra DKK. På side 8 var der lige DET jeg havde ventet på. En artikel om "alletiders" gårdhund og hans fantastiske ejer, som tilsammen er næsten 100 år. De deltog i Verdensudstillingen i Herning i juni, hvor han blev 2. Bedste Veteran. Den artikel fortæller alt om Hr. Matthæus på snart 18 år. Han er international udstillingschampion (det kunne de blive dengang han var på toppen) og lydighedschampion og er far til 116 hvalpe. Dengang var der ingen matadorgrænse, fordi han var med til at genopbygge racen, og kommer fra en af de mest kendte kenneler på den tid.

Jeg er stolt fordi hvis ikke de skulle portrætteres i Hunden, så ved jeg næsten ikke hvem der skulle. De har virkelig fortjent det.

I søndags mødte jeg Else, og hun fortalte at de havde haft besøg, men jeg var ikke klar over om det kom i Hunden og hvornår.

Hvad artiklen ikke foræller er at hun nu også er den lykkelige ejer af den smukkeste hanhvalp på 12 uger. Som kun Else kan sige det, så har hun aftalt med opdrætter, at hun skal finde ham et nyt hjem hvis ikke hun overlever ham. Ingen onde tunger behøver kommentere på om det er i orden at anskaffe sig en hund i hendes alder, man kan ikke leve i morgen men skal leve i nuet.

Ekstra stolt er jeg, for Matthæus er morfar til min Baloo, som følger godt i hans fodspor. Som 7½ årig blev han i august også norsk champion. Det ligger åbenbart i generne med sådan en morfar.