Underligt men sandt :-) {{forumTopicSubject}}

Vi har her i weekenden vores barnebarn Mathilde på 5 år , da hendes mor og far skulle til fest .

Simba og Mathilde er uadskillige , Simba følger efter Mathilde og omvendt. ( vi plejer at sige at Simba er Mathildes hund , men farmor passer den bare )

I nat lå Simba og Mathilde og sov tungt efter dagens dont og alt åndede fred.
Jeg er i køkkenet og steger frikadeller ( kl. 01 !!!!!! ) og Simba kommer ud i køkkenet og piver -brummer - græder .
Jeg kan se , at der ikke er noget galt med ham , hverken varme eller noget , giver ham en frikadelle og regner dermed at afledningen er fyldest.
Sim,ba lunter ind til farfar som sidder og spiller på nettet , Simba piver-brummer- græder igen og jeg går så derind , ser at der ligger et håndklæde på stolen og regner med at det er det han vil have ( han stjæler alt hvad der er bomuld ) tager håndklædet og lægger det i vasketøjskurven.
Simba stiller sig nu ud i gangen imellem soverværelset- pc-værelset og køkkenet og piver stadig.

Jeg har jo altså travlt med de der frikadeller og begynder og blive sådan lidt irriteret over hans natteroderi.

Pludselig hører jeg så en høj underlig lyd fra soverværelset og går der ind ( Simba nærmest springer med ) og ser så at Mathilde har sat sig op i sengen og kaster op.

Vi for ordnet det hele , sengen - Mathilde - gulvet osv. ( Simba følger med rundt hele tiden ), bagefter lægger Mathilde sig til at sove OG det gør Simba også , stille og roligt hele natten.

Han har da været klar over at hun var syg FØR jeg , og prøvede at gøre opmærksom på det , men næ nej ,han talte for døve ører.

Reagere jers hunde også sådan når jers børn bliver dårlige ?
Nu har jeg jo ingen små hjemmeboende børn så det er første gang jeg oplever det.