{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.399 visninger | Oprettet:

hvordan kom i videre efter aflivning? {{forumTopicSubject}}

som nogle måske læste igår herinde tog jeg afsked med min dejlige maxi igennem 14,5 år..igår blev hun aflivet,og idag sidder jeg og kan slet ikk komme videre :-(har dog været på arbejde,,men når jeg har fri og kommer hjem,er jeg lige ved at eksplodere af sorg og næsten som om man skal kaste op..måske er det bare fordi man ikk har mand og børn at det gør det endnu mere tomt??

til jer der har mistet jeres dejlige hunde,hvad gjorde i for at komme videre?jeg ønsker ikk at få en hund mere,men ideer til at komme videre..
undskyld mit rodet indlæg,men er bare så vanvittig ked af det..det godt nok hårdt det her ..:-(snøft
mange hilsener fra sussie


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  hvordan kom i videre efter aflivning?
  • #1   18. dec 2008 Jeg kom videre ved at elske min anden hund endnu højere..


  • #2   18. dec 2008 Jeg tog et par "sygedage" og plejede mig selv. Men var, og er jo heldig at have endnu en hund. Og så har jeg en masse andre dyr, så de hjalp mig med at få tankerne på noget andet.

    Og så husk, at det er ok at sørge.


  • #3   18. dec 2008 Jeg tossede rundt.. Var sammen med mine veninder, drak og gik i byen, græd, sov, arbejde, var en zombie, kiggede på billeder... Ja, prøvede bare at få tiden til at gå.

  • #4   18. dec 2008 jeg ved hvad jeg selv ville gøre men jeg ved ikke hvad jeg skal foreslå dig 14 år er mage år

  • #5   18. dec 2008 jeg tog op til mine dejlige heste igår for at glæde mig over mine andre dejlige dyr,og på en måde har jeg mest lyst til at være alene..måske har jeg også bare brug for at skrive det her indlæg for at få ord på hvordan jeg har det..

  • #6   18. dec 2008 Kære Sussie, det er svært ,jeg mistede min i aug. den blev kun 6 år,men jeg havde en anden jeg skulle tage mig af, men det er da svært, men tænk på alle de dejlige år du har haft din hund og alle de glæder i havde sammen.

  • #7   18. dec 2008 tak for jeres søde ord :-)..jeg tænker meget over at den har været ved mig både da jeg blev skilt og skulle ha min gamle hest aflivet.som om hun altid har været i mit liv....helt hundefri blir jeg dog ikk for min bror har en stor vovse som jeg nok skal passe lidt engang imellem med tiden..

  • #8   18. dec 2008 Hvor er det synd for dig! føler virkelig med dig!
    Som krigsministeren skriver, så er man en zombi det første stykke tid... man tager en dag af gangen, og håber på ens hjerte vll skubbe sorgen i baggrunden så man kan fokucere på andre glæder i livet...
    sender dig varme tanker her fra smiley


  • #9   18. dec 2008 kai den bedste læsning er ikke altid den nemmeste

  • #10   18. dec 2008 selvom jeg også var sikker på at det var det bedste for min gamle hund syntes jeg stadig det er utroligt hårdt--måske med tiden man får lyst til at få en lille ny..

  • #11   18. dec 2008 min mor blir også ved at sige ikk flere dyr til dig,du blir alt for ked af det ,,men holder bare så meget af dyr..og kommer sæføli videre og får det på afstand...men har aldrig før haft andre hunde end hende her,så det første gang med en hund at skulle prøve at tage afsked..:-(

  • #12   18. dec 2008 Få en lille ny HURTIGT ... lysten kan mangle da den jo ikke kan erstatte den man var så glad for. Men snart er det lidt glemt ,,, ja ikke glemt på den måde man har stadigt gode minder tilbage men det er knap så sørgeligt.

  • #13   18. dec 2008 jeg var også overbevist om at vi ikke skulle have hund igen da vi i januar blev nødt til at aflive vores pga angstbidning, men der gik altså kun 2 dage så var jeg på nettet og kigge efter en ny, ham fik vi så ugen efter, og det har vi ikke fortrudt, man glemmer ikke den gamle, men den nye hjalp os over sorgen og fik os til at se frem ad igen.

    R:I:P Maxi


  • #14   18. dec 2008 Jeg føler virkelig med dig.. Jeg mistede min livs prins og daglige glæde for 4 uger siden, og jeg græder stadigvæk... Ikke daglivt, men næsten, og på de dårlige dage græder jeg tit....

    Jeg slåsser med en masse vrede fordi jeg kun fik lov til at dele 3½år med ham, så det er noget der fylder meget for mig.

    Jeg vil foreslå du tager på bib og låner bogen : "Bare en hund" af Mickie Gustafson.

    "Overvind sorgen ved at miste en ven - Med hunde som udgangspunkt gives en hjælp til mennesker, der har mistet et kæledyr."

    Vær sammen med mennesker som elsker dig og som elskede Maxi.. Snak, græd, skrig ... Håber du kommer igennem det.. Jeg venter stadigvæk på at min lyst til at leve videre skal vende rigtigt tilbage, men tror det tager tid endnu....





  • #15   18. dec 2008 Puhaa...det er en svær' en at svare på...det er jo så individuelt hvordan vi hver især tackler sorg:o(

    jeg tror aldrig jeg kommer mig over tabet af min hanhund...det er langt over 1år siden jeg måtte aflive ham og jeg synes stadig at savnet er enormt på nogle dage..han var en ener for mig og jeg tvivler da nogle dage på at det vil lykkes mig at finde en der kan nå ham til sokkeholderne, for man vil uden tvivl have svært ved ikke at sammenligne.

    jeg købte hurtigt en ny hund....men ærligt..så var jeg slet ikke klar til det...-hun bor nu hos en meget god veninde og det fungerer bedre for både hunden og jeg.

    jeg ser frem til den dag hvor jeg har modet og overskudet til at tage imod en ny hanhund med åbne arme og uden frygten for at miste...men indtil den dag en ny han står for mine fødder...jaa..så mindes jeg bare min "gamle" Gøj..men ikke uden tårer i øjnene og en klump i halsen.

    så jeg har ingen gode råd at give...jeg er vist ikke nået meget længere end dig, men et stort trøstekram kan du få...du er langt fra alene :o)


  • #16   18. dec 2008 Ej, jeg føler virkelig meget med dig!! Det gør jeg! Jeg mistede min hund juleaften, så jeg havde lige nogle dage til at komme mig over det, og så fik vi ny hund med det samme. Ved ikke om det var det bedste at gøre, da jeg i dag kan føle at jeg "glemte" min første hund. Tror måske det er bedre at give sig selv lov til at sørge først. Håber alt godt for dig, og sender mine tanker her i juletiden:)

  • #17   18. dec 2008 Jeg siger lidt som Kai.

    Jeg glædede mig over de 15 år vi havde sammen og at hun fortjente en værdig afslutning på sit lange liv ...

    I dag er smerten bittersød. Jeg savner hende men har 15 år fuld af minder sammen med hende at mindes og ved at hun levede et fuldt og godt liv ...


  • #18   19. dec 2008 jeg er aldrig kommet videre over Luckys død. men jeg har givet mig selv lov ti lat være ked af det. og ved at hun for altid vil være med mig i mit hjerte.. det hjælper mit rigtig meget til at leve med at lucky blevet taget fra mig på en så grufuld måde og hun aldrig blev mere end et halvt år

  • #19   19. dec 2008 Da vi sagde farvel til Meck fungerede jeg bogstaveligt talt ikke i tre uger. Heldigt, at jeg i forvejen var sygemeldt, for jeg kunne ingenting overhovedet.

    At komme over det - hmmmm... det er jeg usikker på, hvad egentlig betyder. Jeg ved at for mig blev smerten lettere at leve med, da jeg fik hans urne tilbage.
    Og det lettede også lidt, da jeg aktivt kunne begynde at lede efter en ny hund.

    Siden er det aftaget til momentvis fugtig tårekanal og et sug i maven...

    Det er nu 2½ år siden. Jeg savner ham stadig - men en ny hund har gjort det savnet til at holde ud.


  • #21   19. dec 2008 jeg er rigtig glad for jeres store respons allesammen..og tak for det smiley
    jeg har igennem de sidste år tænk at det er ikk værdigt for en hund at være hos mig med fuldtidsarbejde og hest..det vil jeg ikk byde en hund,så det har hele tiden været min mening at når min maxi gik væk så ingen hund mere til mig..de sidste år havde mine forældre hende mange af hverdagene trods det at de ikk måtte ha hund i deres boligforening..så min mor har banket hårdt i bordet og sagt,,at jeg skal bare ikk ha en hund mere..
    men det er tomheden herhjemme der er værst lige nu..


Kommentér på:
hvordan kom i videre efter aflivning?

Annonce