* Tante Trut *

Kvinde, 39 år, Østjylland
Oprettet: 8. nov 2007
Offline - Senest online: 31. mar 2013 Bruger er på filterliste

Følger ({{followingCount}})

Følgere ({{followersCount}})

Send besked

Jeg er uddannet sosu hjælper, og arbejder som handicaphjælper 2 steder, det ene med respirator.

Ingen børn, ingen mand og ingen hund, på trods af det er hundegalleri.

"Man skal ikke excellere i fremmedord, man ikke er kompetent til at definere, da man så risikerer at abstrahere fra de relevante realiteter"

----------------------------------------------------------------------

Ejendoms regler.
(gælder både overfor mennesker, børn, andre hunde og katte)

Hvis jeg syntes om det , så tilhører det mig.

Hvis jeg har det i munden, så er det midt.

Hvis jeg kan stjæle det fra dig , så er det mit.

Hvis jeg har haft det 2 sekunder, så er det mit.

Hvis jeg havde det lige før, så er det mit.

Noget der er mit, kan aldrig blive dit.

Hvis jeg ødelægger noget, er alle stykkerne mine.

Hvis det ligner noget der er mit, så er det mit.

Hvis jeg så det først, så er det mit.

Hvis du beskæftiger dig med en ting og lægger det hvor jeg kan nå det, så bliver det automatisk mit.

Hvis noget allerede er gået i stykker.......Så er det dit

----------------------------------------------------------------------

Husets regler:
Køkkenet.

Her opholder husets vigtigste person sig tit - Madmor/-far
Hundens opgave i køkkenet er at overvåge madlavningen samt at prøvesmage. Hvis det ikke falder kokken naturligt at tabe lidt en gang imellem kan man altid lægge sig så man blive trådt på - det plejer at udløse lidt ekstra opmærksomhed og en del godbidder. Er man lidt ømskindet så kan bedende øjne og en tiggende pote anbragt det rette sted (find selv ud af hvor dette sted sidder hus din madmor) også give det rette resultat.

Badeværelset.

Her går husets personer ud når de vil være alene, ergo må der ske noget af megen vigtighed, for hvornår vil en hund gerne være alene.... nå noget ekstra godt skal gemmes. Tilkæmp dig dine rettigheder, pib, skrab, skub og du vil højst sandsynligt få adgang til det allerhelligste.
Badeværelset er et godt rum at have rettigheden til at komme i. Om vinteren er der varme i gulvet og om sommeren er det dejligt svalt (ellers bed om at de slukker for varmen)

Soveværelset.

Her tilbringer din familie megen tid, tid du kan være sammen med dem. Lær din familie fra starten hvor hundens plads er... I sengen, på dynen (hvis du har et menneske der kunne finde på at forlade sengen uden din tilladelse) eller over under dynen (hvis du er lidt kuldskær, heller koge end at forlade sin plads), midt på madrassen så du ikke risikere at blive skubbet ud i nattens løb.

Børneværelset.

Her opholder familiens yngste mennesker sig tit, de skal overvåges, beskyttes og holdes nede (hvis de tror de er over dig i rangordenen).
Børneværelset er et godt opholdssted hvis man keder sig . Der er mange velduftende sovesteder fordi der ofte flyder med brugt tøj som lugter af din familie, i mangel af bedre kan henkastet tøj og sko også bruges som tyggeting. Desuden er rummet fyldt af legetøj som en hund også kan bruge.

Døre

Fortæl den familie straks du flytter ind at lukkede døre er ikke tilladt. Skrab med forbenene, stå på bagbenene og hyl til de lærer det.
Overvej altid en ekstra gang inden du går ud - stå halvt inde / halvt ude - således at de ikke kan lukke døren. Hvis du rigtigt vil bevise din magt så gør det ekstra længe i koldt og vådt vejr samt når det er myggetid eller fluetid. Bagefter er der jo altid underholdningsværdien i at se sine mennesker løbe rundt og fange fluer og myg.

----------------------------------------------------------------------

Hvor må hunden være?

Version 1
Hunden må ikke være i huset.
Ok, hunden må godt være i huset, men kun i visse rum.
Hunden må være i alle rum, men ikke i møblerne
Ok, hunden må være i de gamle møbler
Hunden må være i møblerne, men ikke i sengen
Ok, Hunden må godt være i sengen, men kun hvis den har fået lov
Hunden må være i sengen når den har lyst, men ikke under dynen.
Ok, hunden må godt være under dynen, men kun når den har fået lov.
Hunden må sove under dynen hver nat
Mennesker skal spørge om de må sover under dynen sammen med hunden.

----------------------------------------------------------------------

Hvor må hunden være?

Version 2
Hunden har ikke lov til at gå ind i huset. Hunden skal blive udendørs, i en specielt bygget indretning kaldet: Hundehuset.
Ok, hunden må godt komme ind i huset, men kun i korte tidsrum eller hvis hundehuset skal repareres.
Ok, hunden kan få lov til at være i huset permanent, men kun hvis hundehuset kan sælges til en nybegynder i at have hund.
Hunden må ikke løbe rundt i huset som den vil. Den skal have en fast plads, helst med et lille hegn rundt om. fx en hvalpekravlegård.
Nå, hvalpekravlegården blev solgt sammen med hundehuset, så hunden kan må gå hvor den vil.
Hunden må aldrig være i møblerne!
Ok, hunden må være i de gamle møbler, men ikke i de nye.
Ok, hunden må være i de nye møbler indtil de ser ud som gamle møbler og så sælger vi alle møblerne og køber nye møbler som hunde definitivt ikke må komme i.
Hunden må aldrig sove i sengen.
Jo, hunden må sove i sengen ved siden af dig men aldrig under dynen.
Ok, hunden må ligge under dynen hvis det er koldt, men ikke med hovedet på puden.
Ok, hunden kan ligge i sengen, under dynen, med hovedet på puden , men hvis den snorker så er det UD!!
Ok da, hunden kan sove og snorke og have mareridt i sengen, men den må ikke komme ind i stuen og lægge sig i sofaen, for der skal jeg sove nu.

---------------------------------------------------------------------

"Hvor kunne du gøre det?"

Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven. Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.

Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket. Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig. Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur.

Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave". Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.

Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig. Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde.

Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende. Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med.

Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?" De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader. De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden. I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm Š eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne * boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede. Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum.

Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden.

Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv * et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.

Slut Note fra forfatteren: Hvis "Hvor kunne du gøre det?" gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten. Brug den til uddannelsesformål, på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers opslagstavler.

Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede dyr.

Copyright: Jim Willis 2001

{{galleryView.fieldMake}} & {{galleryView.fieldModel}}		{{galleryView.fieldYear}}	Bedømmelse	Antal stemmer	Oprettet
	{{gallery.headlineWithRelation}} {{gallery.description}}	{{gallery.year}}	Byd velkommen	{{gallery.votes}} {{gallery.acceptVotes}} / {{galleryView.requiredAcceptPoints}}	{{gallery.createdPrettyDate}}
Brugeren har ingen gallerier

Beskrivelse		Oprettet
	{{album.headline}} {{album.description}}	{{album.createdPrettyDate}}
Brugeren har ingen fotoalbum

Beskrivelse		Set	Oprettet
	{{topic.headline}} {{topic.description}} {{topic.categoryName}}	{{topic.views}}	{{topic.createdPrettyDate}}
Brugeren har ingen forumemner

{{classifiedView.fieldMake}} & {{classifiedView.fieldModel}}		{{classifiedView.fieldYear}}	Oprettet	Pris
	{{ad.headline}} {{ad.description}} {{ad.categoryName}}	{{ad.year}}	{{ad.createdPrettyDate}}	{{ ad \| classifiedPriceFilter }}
Brugeren har ingen annoncer

Beskrivelse		Antal synes godt om	Oprettet
	{{video.headline}} {{video.description}}	{{video.likeCount}}	{{video.createdPrettyDate}}
Brugeren har ingen videoklip

Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}

Antal stemmer i alt

Lav

Middel

Høj

Ekstra høj

Stemmer: {{ratings.totalCount}}

{{challengeView.itemAnItem}}1 vs {{challengeView.itemAnItem}}2					Oprettet
{{challenge.headline1}} Vinder!				{{challenge.headline2}} Vinder!	{{challenge.createdPrettyDate}} I gang Slut
Brugeren har ingen udfodringer

Statusbesked		Oprettet
	{{message.headline}}	{{message.createdPrettyDate}}
Brugeren har ingen statusbeskeder

{{friend.nickName}} Online