Drømmekuld! Drømmekuld!

Pengene var lagt fra og jeg glædede mig så meget til at tage til Finland og få Bims parret med den smukkeste han jeg længe har set. Men det der skulle være mit drømmekuld er ved at ende i det værste mareridt :o(
Bims fødte sidste fredag uden problemer 3 hvalpe, der godt nok var mindre end jeg er vant til.
Efter en kamp for at få mælken til at komme, lykkedes det og hvalpene begyndte at tage fint på.
Onsdag begynder den ene hvalp at skrige lidt efter han havde diet og den første tanke var kolik. Trods dråber mod kolik blev det værre, så torsdag aften var jeg hos dyrlægen, hvor han fik nogle sprøjter. Det gik mere og mere ned ad bakke og fredag havde han tabt sig en del og ville ikke længere die, så måtte den tunge gang til dyrlægen for at få ham aflivet.
I går nat begyndte så en af de andre af skrige - afsted til dyrlæge og få begge hvalpene givet antibiotika., men det ser desv ikke godt ud, den ene vil ikke længere die og er begyndt at tabe sig - jeg ved jo godt hvad enden bliver :o(
Jeg er vågen på 9 døgn og er ved at gå i sort.
Fanden ta' den race jeg elsker så højt - skal være så svær at opdrætte. Jeg er ved at græde øjnene ud af hovedet................kæft hvor er det hårdt at se store fede hvalpe bare gi op og dø 9 og 10 døgn gamle :o(