{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.383 visninger | Oprettet:

Løbetid. Temperament og forløb. {{forumTopicSubject}}

Hunhundens løbetid

For vordende familiehundeejere er et af de mange spørgsmål, der skal tages stilling til, dette: ''Skal vi vælge en hunhund eller en hanhund''?

Hvis man anskaffer en hunhund, må man i forvejen sætte sig nøje ind i de problemer, der følger med på grund af hunhundens løbetid.

Hunden kommer i løbetid første gang, når den er ca. 9 måneder gammel. Løbetiden varer ca. 21 døgn og indtræffer normalt to gange om året. Første tegn er en hævet og forstørret kønsåbning - derefter begynder blødningen med ganske lyst blod, der efter nogle dage bliver normalt rødt. I den sidste uge af løbetiden kommer der et klart, let slimet udflåd. Når blødningen midt i 1øbetiden bliver afløst af det klare udflåd, er det tidspunktet for parring. I denne periode skal man naturligvis passe særlig godt på hunhunden.
Der kan være forskellige grunde til at ønske at forhindre løbetid: Hvis hunden bløder meget voldsomt, hvis den generes meget af falsk drægtighed efter ca. to måneders forløb, eller hvis man har en hanhund i familien i forvejen.
Hvis man vil gribe forstyrrende ind i naturens gang, kan dette gøres på to måder: Enten kan man lade hunden sterilisere - dvs. fjerne livmoder og æggestokke - eller lade dyrlægen give de såkaldte p-indsprøjtninger 3-4 måneder efter sidste løbetids start og derefter hver 5. måned.

Normal løbetid

En hunhund i løbetid kan være rastløs og lidt urimelig. Nogle kommer lettere igennem løbetiden end andre, og ikke alle hunde bløder lige stærkt. Mange er flinke til at slikke sig selv rene, men om natten må man sørge for at lægge håndklæder eller lignende til at opsuge blodet på hundens sovesteder. Man kan også give hunden løbetids-trusser på. Trusser og indlæg kan købes i forretninger, der handler med udstyr til hunde. Det er dog ikke alle hunhunde, der finder sig i at blive iført disse trusser. Nogle tror - ganske fejlagtigt - at løbetids-trusser er et værn mod parring. Det er de ikke! Hanhundene kan udmærket finde ud af det alligevel!
Det er vigtigt at føre en 1øbetidskalender - først og fremmest for at kunne konstatere eventuelle uregelmæssigheder - men også for at kunne planlægge ferier uden for disse perioder.
Det er også vigtigt at ændre de normale lufteture. At vælge tidspunkter, hvor der ikke er så mange andre ude at lufte hund. At vælge rolige områder, hvor der ikke færdes løse hunde. At holde hunhunden i forholdsvis kort snor og gøre andre hundeluftere opmærksom på, at man kommer med en hund i løbetid. Man skal også være opmærksom på, at selv meget trofaste hunde kan finde på at stikke af i den midterste del af løbetiden, hvor de er parringsvillige. I denne periode skal man heller ikke lege for voldsomt med hunden, der let bliver oversexet.
Man skal naturligvis ikke lade en hunhund i løbetid "hilse" på hanhunde. Hanhunde er i "1øbetid" hele året og kan spore en løbsk hunhund på lang afstand og skyr intet middel for at nå sit mål! Og mange hanhunde har det dårligt i flere timer efter et møde med en hunhund i løbetid.
Hvis man imidlertid ønsker at undgå løbetiderne, er der følgende to løsninger:

Sterilisation

Fordele: Ingen uønskede hvalpe. Ingen falsk drægtighed. Ingen risiko for livmoderbetændelse.
Ingen blodpletter i hjemmet. Ingen bejlende hanhunde.

Ulemper: Stor, ret dyr operation. Ingen fortrydelsesret, hvis man alligevel gerne vil have hvalpe. Enkelte udvikler urininkontinens, som nødvendiggør hormonpiller fremover.

P-indsprøjtninger

Fordele: Ingen operation. Sjældent falsk drægtighed. Ingen blodpletter. Ingen bejlende hanhunde.

Ulemper: Det er en hormonal indgriben. Risiko for livmoderbetændelse. Kræver dyrlægebesøg hver 5. måned.


Om man ønsker at lade sin hunhund sterilisere, få p-indsprøjtninger eller gennemgå de normale løbetider - det er den enkelte hundeejers beslutning. Men da der er flere ting, der kan spille ind, er det altid klogt at træffe afgørelsen i samråd med dyrlægen.



Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Løbetid. Temperament og forløb.
  • #1   13. feb 2009 Line T: Super indlæg, meget lærerigt:o)

    Jeg har lige et spørgsmål til dig... Min Gucci er snart 4 år gammel. Hun er MEGET aggresiv. Jeg har tænkt lidt i sterillisation, men tænker om det overhovedet ville have nogen effekt på hende nu med den alder hun har??


Kommentér på:
Løbetid. Temperament og forløb.

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce