Polski Owczarek Podhalanski... {{forumTopicSubject}}

Podhalaner, Tatrahund, polsk hyrdehund...

Mange navne for en stadig sjælden race i Danmark. Polski Owczarek Podhalanski stammer fra Tatra-bjergene.

Zakopane vintersportens hovedstad i Polen og "vugge" for Owczarek Podhalanski, ligger netop ved foden af Tatra-bjergene, 800 - 1100 m over havets overflade.

Her mellem Beskiden i nord, og Tatraen i syd har Polski Owczarek Podhalanski i århundreder ledsaget menneskene, og hjulpet dem med at bevogtet hjord og ejendom.

Polski Owczarek Podhalanski blev i 1967 officielt anerkendt af FCI, men der er gået et stort avlsarbejde forud for denne anerkendelse.
Gennembrud fik racen i 1937, i Zakopane i Polen, hvor der blev afholdt en udstilling, hvor 70 voksne hunde og 30 hvalpe deltog, men racen blev først officielt anerkendt af FCI som race 1967.

--------------------------------------------------------------------
Polski Owczarek Podhalanski er en stor hvid hyrdehund, der har været brugt til, at vogte får og kvæg.
Den udstråler kraft, dens karakter er rolig, værdig, og den er tillige intelligent og årvågen. Det er en stolt, intelligent og harmonisk hund, der imidlertid også er en god vogter og beskytterhund.

Gennem lang umiddelbar kontakt med mennesker har Polski Owczarek Podhalanski udviklet en speciel psyke, der muliggør en meget alsidig anvendelse.
Den er en fortrinlig hyrde-, vagt- og tjenestehund, og den kan også anvendes som redningshund i bjergredningstjenesten.
Det udprægede beskyttelses- og forsvarsinstinkt gør, at racen kan være yderst mistroisk overfor fremmede.
Den er vagtsom, men ikke aggressiv og angrebslysten, men noget forsigtig. Man skal dog ikke forveksle dens forsigtighed med fejhed.

I en irriteret og udfordrende situation kan disse hunde dog også være farlige.
Dens egen familie er den tro og blid mod.
Den bør opdrages med en fast, men kærlig hånd.
Podhalaneren er let at passe. Dens kropspleje indskrænker sig til børstning med en hård børste og redning med en metalkam ca. en gang om ugen. Den afbørstede uld er særdeles velegnet til at strikke af.

Podhalaneren holder meget af at være ude, uanset vejret. På grund af dens størrelse og dens natur er den bedre egnet til at bo på landet end i byen.
--------------------------------------------------------------------

Racestandard.

FCI Standard Nr 252

14.07.1997 (GB) (ORG 08.06.1988)

POLSKI OWCZAREK PODHALANSKI

Oprindelsesland: Polen

Anvendelse: Hyrdehund, vagthund. Dens imponerende holdning og smukke udseende gør den til en god ledsagehund.
Klassifikation: FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde, undtagen Schweizer Sennenhunde),

Sektion 1 (Hyrdehunde)
Uden brugsprøve.

Helhedsindtryk: Dens stærke og kompakte bygning giver indtryk af udholdenhed og adræthed.

Proportioner: Rektangulært bygget, idet kropslængden hos hanner er lidt kortere end hos tæver.

Temperament: Roligt temperament, intelligent og årvågen.

Hoved: Tørt, vel proportioneret i forhold til kroppen. Det bæres middelhøjt både i bevægelse og stand.

Skalle : Set fra siden let rundet. Pandefuren er ganske let markeret.

Stop : Tydeligt markeret, men ikke brat.

Næse : Sort, af middelstørrelse, med vidt åbne næsebor.

Næseparti : Kraftigt, gradvis aftagende udefter. Det er en smule længere end skallen eller af samme længde. Næseryggen er bred.
Læber : Ønskes stramme og godt sluttende. Læberandene skal være mørke.

Kæber, bid : Stærke og regelmæssige med saksebid. Tangbid accepteres.

Øjne: Middelstore og udtryksfulde, let skråtstillede. Øjenfarven er mørkebrun, øjenrandene mørke.

Ører: Ansat i højde med yderste øjenkrog eller lidt højere. De er middellange, ret tykke, trekantede og godt beklædt med pels. Ørets forkant berører hovedet let. Ørebrusken er bevægelig.

Hals: Middellang og muskuløs, uden løs hud ved struben. Med fyldig pelsmanke. Halsens overlinie ligger højere end kroppens overlinie.

Krop: Lang og massiv.

Manke : Tydeligt markeret og bred.

Ryg : Vandret og bred.

Lænd : Bred, slutter godt til ribbenspartiet.

Kryds : Skråtliggende, let faldende.

Bryst : Dybt.

Ribben : Skråtstillede, temmelig flade.

Underlinie : Ganske let optrukken.

Hale: Ikke for højt ansat, båret lavere end ryglinien. Når hunden er i affekt, bæres halen over ryglinien, men ikke i en bue. Den nedhængende hale når til haseleddet. Halespidsen kan være let buet.

Lemmer:
Forpart: Forbenene er muskuløse, med rigelig knoglekraft, men ikke for svære. Set fra siden er de lige og parallelle.

Skuldre : Let skråtliggende skulderblade, der slutter godt til kroppen.

Mellemhånd : Let skråtstillet fremad.

Forpoter : Kompakte og ovale, af form som en ret stor knytnæve. Der er et hårlag mellem tæerne. Trædepuderne stærke, hårde og mørke. Kløerne er stærke og mørke, ikke spidse.

Bagpart: Set bagfra er bagbenene lodrette, set fra siden er de ler bagudstillede. Moderate vinkler.

Mellemfod : Set fra siden er den lodret stillet.

Bagpoter : Som forpoterne.

Pels:
Hårlag : På hovedet, næsepartiet, forsiden af forbenene og på bagbenene fra haseleddet og nedefter er hårlaget kort og tæt. Hals og krop er dækket af lang, tyk pels, der er lige eller let bølget og føles hård. Underulden er rigelig. På halsen ses en fyldig pelsmanke, og lårene er dækket af fyldig, lang pels. Halen har et rigeligt hårlag, der danner fane.

Farve : Ensfarvet hvid. Lidt cremefarvede aftegninger er uønskede.

Størrelse: Skulderhøjde for hanner 65 til 70 cm, tæver 60 til 65 cm.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

• Pandefuren tydeligt markeret.
• Mangelfuld pigmentering af næse, øjenrande og læber.
• Lyse øjne (kaldet ”bjørneøjne”).
• Entropion.
• Ørerne højt ansatte, bagudrettede eller kuperede.
• Halsen båret vandret.
• Krydset overbygget.
• Halen vedvarende båret højere end overlinien.
• Vildtkløer (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark).
• Manglende hårlag mellem tæerne.
• Pelsmanke eller faner på benene mangler.

Diskvalificerende fejl:

• Aggressivitet eller overdreven skyhed.
• Stoppet for fladt.
• Tilspidset næseparti.
• Adskillige tænder mangler.
• Overbid, underbid.
• Ektropion.
• Pelsen krøllet eller silkeagtig.
• Manglende underuld.
• Farvede aftegninger i pelsen.
• Nervøst temperament.

Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
Ω Ω Ω
Standarden udgivet af FCI 14 juli 1997
Oversættelsen godkenst af DKK’s Standard Komité
MAJ 2007
¤ ¤ ¤ NB!Standarden har ikke tidligere været udsendt på dansk af DKK ¤ ¤ ¤

--------------------------------------------------------------------

Mine hunde.

Jeg fik min første Tatrahund i 1998 og det var kærlighed ved første blik - siden har jeg været en meget passioneret tatrahundeejer.

Argos, min første han var meget speciel og vil altid have en særlig plads i mit hjerte - måske fordi det var ham der åbnede mine øjne for denne pragtfulde race.

Han var en meget harmonisk hund, der hvilede i sig selv og trods sit intakte vogterinstinkt var han så god som dagen var lang. Jeg mistede ham blot et år efter jeg havde været i Polen og hente min tæve. Han blev aflivet da han fik konstateret cancer i bughulen - 4 april i år er det 3 år siden, og savnet er stadig helt enormt.


Athene, eller Gazdzina Mala Dolina som hun hedder på stamtavlen købte jeg som sagt i 2003, og hun er på alle måder en fantastisk tæve. Jeg ville have brugt hende til avl især da hun har klaret sig rigtig godt på de udstillinger hun har deltaget i både her i landet og i udlandet, men desværre har hun HD - D hofter så al avl er udelukket. Men vi holder meget af at tage ud i Europa og udstille, og mit primære formål er at vise min rae frem, samt møde nye hunde i racen og deres ejere. I weekenden tager vi til Groningen og håber på at møde en masse smukke hunde da racen er mere udbredt i Holland end i Danmark.

Athene er også en rigtig vogterhund, der passer godt på sin flok.

Sidste skud på stammen er min hanhund fra 2007, Skernebo´s Canto, kaldet Canto.

Han er en pragtfuld hund, dog er han lidt for glad i låget, og har det med at snakke, hvilket blev opfattet som knurren da vi var på udstilling i Fredericia og derfor blev han diskvalificeret da dommeren blev bange for ham....

Han er en utrolig smuk hanhund, men har nogle skavanker som gør at jeg meget overvejer om han har noget at tilbyde racen... han er avlsgodkendt med C hofter, og normalt ville jeg ikke benytte en hund med HD C, men da racen er forholdsvis lille kan jeg godt affinde mig med at benytte en hund med C hofter hvis modparten er fri (har A hofter).
Men i en stor race ville jeg under ingen omstændigheder benytte en HD hund.

Det var lidt om min race og mine hunde, og hvis i vil vide mere kan i evt besøge vores hjemmesider, hvor der også er gode links til udenlandske opdrættere af racen.

/ Trine