{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Papillon Bølle *R.I.P.* 2008

9.659 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

* *Maiken* *
Kvinde | 39 år | Oprettet: 2. nov 2007


Papillon Bølle *R.I.P.*

Fødselsår:
2008
Størrelse:
30cm i stang.
3,9kg
Temperament
Tricks
Stævner
Stamtavle
Køn
Beskrivelse
Vi hentede Bølle fredag d. 4. juli 2008 helt nede i Sønderjylland.

Bølle fik konstateret Puppy Strangles. Vi opdagede heldigvis sygdommen i tide og fik Bølle i behandling som varede 6mdr med piller osv. Bølle led under det ved at han tabte pels omkring øjne, snude og mund og var hævet og meget rød. Pelsen på hele kroppen blev meget tynd. Men vi fik som sagt bugt med sygdommen.

Bølle fik kennelhoste ½ års tid efter han fik konstateret Puppy Strangles. Han skulle sættes i behandling med piller, da hans immunforsvar i forvejen var meget svækket, selvom kennelhoste normalt ikke behandles. Men han kom da oven på igen efter nogle måneder.

Bølle er blevet udsat for 3 overfald. Første gang fik han svære lessioner omkring hals, nakke og forparti. Han blev syet og kom på diverse piller længe efter, men det helede heldigvis flot op og kan ikke ses den dag idag. Selv pelsen er vokset flot ud igen og man ser ikke den lille bar plet der er tilbage.
2. gang fik han "kun" en punktering i lysken (bidhul) og kom endnu en gang på diverse piller. Efter 2. overfald skete der desværre også psykiske skader på Bølle, men med træning fik vi styr på de efter et par år.
3. gang havde Bølle heldigvis 3 trøjer på (kold vinter) og trøjerne gjorde, at Bølle fik revet sig fri, så det kun var trøjerne, som blev ødelagt.

Bølle blev i starten af 2010 opereret i ørene, fordi der havde hobet sig en masse snavs, hår og skidt op derinde, som dannede en prop og betændelse. Det var slemt i begge øre, men efter operationen og efterbehandlingen er hans øre fine igen.

Bølle har i juli 2010 haft en forfærdelig slem mave/tarminfektion, som slog til med lynets hast, og vi var lige ved at miste ham. Han tabte sig over 500g på under en uge og ville hverken spise eller drikke, kastede op og døjede meget med vejrtrækningen. Han fik hos dyrlægen 2 indsprøjtninger, og var efterfølgende på zolac, 2 slags piller og special-vådkost fra dyrlægen i over en uge. Ser nu her i august måned endelig ud til at komme sig, men har ydeligere tabt sig. Appetit og legelyst er dog vendt tilbage.

D. 7. september 2010 Bølle har desværre fået konstateret Patella Luxation på venstre bagben i svær grad. Højre bagben var usikkert. Og så har han noget med begge øjne med nedre øjenlåg som gør at de hele tiden skraber mod hans øjne.

D. 15. september 2010 Så havde vi Bølle til specialist idag, som skulle kigge ekstre nøje på ham. Han kunne så fortælle os, at Bølle har PL grad 3 og har formentligt haft det altid. Det med øjnene er lukkede tårekanaler som følge af hans Puppy Strangles som han led meget under som hvalp. Det kan evt. skylles og på den måde rettes op på, men ikke noget han synes vi skulle gøre noget ved pt, så længe vi ikke synes det ser ud til at genere ham. Lidt positivt fik vi da af vide idag - hans højre bagben er helt fri for PL ind til videre i hvert fald.

D. 15. december 2010 Bølle er nu igen i behandling for mave/tarminfektion. Har meget blodig afføring, halser meget og er ikke helt sig selv. Han er nu på 2 slags piller og skånekost de næste 10 dage.

2011 har været et stort set sygdomsfrit forløb - kan det virkelig passe, at heldet er vendt mod lille Bølle? Selv hans PL mærker vi ikke noget til!
Vi satser på at 2012 også bliver et sygdomsfrit år - Bølle har været mere igennem i starten af hans liv, end han burde være på et helt liv!

19/4-12 Så har Bølle været ved dyrlægen til årligt sundhedstjek og vaccine. Michael (hos Aalborg dyrehospital, som er "vores" dyrlæge) kunne nu desværre konstatere PL grad 3 på begge bagben, så nu er det ikke kun v. bagben Bølle døjer med. Dog mærker vi intet til det i det daglige, og nu hvor vi er flyttet i 1-plans-hus slipper Bølle også for trapper. Så han får lov at leve som han plejer, ingen operation (ville højest sandsynligt heller ikke hjælpe v. ben, da han har haft det fra helt lille, så skaden er sket, siger Michael).

D. 14/9-12 Så gik den ikke længere, nu har Bølle været et smut ved dyrlægen med sin skulder. Muligvis er den brækket, men mindst er det en kraftig forstuvning. Han fik injecteret smertestillende og har fået smertestillende med hjem + ordre på fuld ro. Ingen lufteture, kun ud og tis og ind igen - INGEN leg eller noget som helst. Skal se tiden an til mandag (fredag idag), og snakke med Michael ang. situationen. Muligvis skal han i ryntgen - nu må vi se.

D. 15/9-12 Allerede idag, har Bølle det bedre. Er sikker på det hjælper med mest muligt ro til skulderen og det smertestillende... Det er svært at holde Bølle i ro, nu hvor han er rimeligt smertedækket.

D. 20/9-12 Idag snakkede jeg med dyrlægen for 3. gang i dette forløb (2. gang d. 17/9) og vi kan nu begynde at trappe Bølle ud af det smertestillende. Han bruger benet som han skal, og vi er begyndt at gå ture i snor. Vi regner med at han får det sidste smertestillende d. 23/9.

D. 14/10-12 Genoptræningen er gået lige efter planen og Bølle er nu d.d. oppe at gå de 6,6km som vanligt, helt uden problemer.

D. 17. maj 2013 Så fik Bølle sin første tandrensning, det gik lige efter bogen, og han er vel hjemme igen.

8/7-13 PL er pludselig blusset op igen som lyn fra en klar himmel. Dyrlægen sagde idag, at det var højre bagben der var smerter i. Han er nu igen på smertestillende og beordret ro (som om det er nemt med så aktiv en hund). Fremtiden er usikker. Vi kunne muligvis risikere dette bliver oftere og oftere. Men vi skulle fortsætte som nu på de gode dage, med masser af motion og muskelopbyggende aktiviteter. Vi håber disse dage bliver få, så vi kan få lov at beholde ham længe endnu.

Bølle har siden 2013 ikke fejlet noget alvorligt. En sjælden gang i mellem kommer han på smertestillende et par dage pga PL i bagbenene. Han fik rykket et par tænder ud i 2015 under en tandrensning. Ellers har der kun været lidt dårlig mave ind i mellem, men med et par dages skånekost er han frisk igen.
Bølle kommer stadig med på lange gåture +10km og ridture i skoven.

Bølle havde i 2017 en slem maveinfektion og måtte indlægges en weekend. Vi var meget tæt på at miste ham, det kom som lyn fra en klar himmel inden for få timer. Heldigvis reagerede vi hurtigt og fik ham indlagt, hvor han fik diverse medicin og væske. Der blev kørt en masse prøver på ham, der udelukkede de værst tænkelige ting. Så dyrlægen holdt fast på, at det var en maveinfektion, der var ekstrem.

Januar 2018 Bølle har ved det årlige tjek fået konstateret demens og den venstre hjerteklap lukker ikke helt til længere. Men på trods af dét, er han er glad og frisk hund det meste af tiden. Vi håber at kunne beholde ham nogle år endnu! Han holder ikke længere til de helt lange gåture.

Oktober 2018 - Vi opdagede ændret adfærd og fik taget blodprøver og urinprøve. Blodprøver var fine, krystaller i urinen. Nu er Bølle kommet på special foder.
November 2018 - Ny urinprøve viser, at der ikke længere er krystaller i urinen, så foderet har hjulpet.

Januar 2019: Ved årlig tjek og vaccine viser det sig, at mislyden på hjertet er blevet værre og der er tegn på, at Bølle har haft en mindre hjerneblødning. Han ser ringere, og kan ikke holde til det han kunne en gang. Men er stadig glad og frisk (i det daglige, som man nu kan forvente af en snart 11-årig), så vi tager en dag af gangen, med hensyntagen til hans skavanker og alder.

10. september 2021: Bølle er nu d.d. opstartet medicin for sit dårlige hjerte.

18. januar 2022 måtte vi gå den tunge vej til dyrlægen for sidste gang med Bølle, efter få dages sygdom. Blodprøverne viste at nyrene var ved at stå af, det ene tal var endda så højt det ikke en gang kunne måles. Han var stoppet med at spise og drikke det sidste døgns tid, men var heldigvis mentalt til stede lige til det sidste. Vores hjerter er i tusind stykker!
Kommentér på:
Papillon Bølle *R.I.P.*
Annonce