{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.838 visninger | Oprettet:

At ytre holdninger om børn- part 2 {{forumTopicSubject}}

Ja da den anden tråd er blevet ret så lang, og den tager 100 år om at loade, laver jeg lige en ny tråd.

Den anden tråd ses her: http://www.hundegalleri.dk/forum/Off-Topic/571127-at_ytre_holdninger_omkring_boern__hvorfor_er_det_saadan#bund

Og ellers lød startindlægget således :

Udsprunget af en anden tråd, sidder jeg med nogle tanker som jeg ofte har haft, og derfor opretter jeg dette emne.

Hvis folk ytre noget angående børn, som ikke er total rosenrødt og positivt, så sker det stort set hver gang at en eller flere ( altid forældre), begynder at forsvarer det at have børn ( ja og børn), og faktisk ofte bliver modbydlige. Der bliver ofte kastet børnehader-kortet,selvom folk slet ikke har nævnt noget som helst om had. Og ofte kommer folk med 500 undskyldninger angående deres egne børn.

Hvorfor er det at det altid ender sådan? Det er da helt okay ikke at være særlig begejstret for børn, ikke være særlig begejstret for andre børn end dem man selv har, ligesom det er helt okay at elske og forgude alle børn.

Jeg syntes tit det er som at åbne porten til helvede, når det kommer til at ytre noget angående børn, som ikke er 100 procent positivt. Jeg ville kunne forstå det, hvis det var fordi man gik personligt efter en persons børn, og den person så gik i selvsving, det ville jeg have 100 procent forståelse for, men når det bare kommer en generel kommentar om børn, ja så forstår jeg det simpelthen ikke.

Vi er alle forskellige, har alle forskellige grænser, og har alle forskellige ting vi kan lide. Og med alle andre ting der er det oftest helt okay, men med børn der er man nærmest verdens dårligste menneske, hvis man ikke knuselsker allesammen.

Så ja kom frisk, hvorfor tror I at det er sådan, og syntes I at det er okay at folk skal have kastet skældsord og grimme sætninger efter sig, bare fordi de ytre at børn f.eks KAN være til gene, at man ikke er særlig begejstret for andres børn osv. ?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At ytre holdninger om børn- part 2
  • #1   15. jun 2014 Jeg synes ikke det er ok ikke at kunne lide børn generalt
    Lige som jeg ikke synes det er ok ikke at kunne lide voksne generalt
    Mennesker er forskellige, også børn, børn har bare lidt mere ret til at opføre sig "forkert" fordi de er børn og ikke har lært alt endnu

    (P.s har ikke læst den oprindelige tråd)


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #2   15. jun 2014 Jeg kan lide alle børn, det er nogle af børnenes opførsel/opdragelse jeg ikke bryder mig om.

  • #3   15. jun 2014 Det er jo ikke anderledes end når hundemennesker synes folk, der ikke kan lide hunde er nogle idioter, fordi de ikke forstår, eller kan lide eller respektere at hunde opfører sig som hunde

  • #4   15. jun 2014 Hvorfor er det ikke ok at ikke kunne lide om børn, når det er helt ok ikke at kunne lide edderkopper, katte, hunde, geder, ost m.m.?

    Hvorfor er det at børn partout SKAL have særstatus i forhold til alt andet i verden?


  • #5   15. jun 2014 Efter min mening kan børn og edderkopper ikke sammenlignes
    Heller ikke edderkopper og voksne
    (Selv om der findes væsentligt flere usympatiske voksne end både børn og edderkopper)

    Alle mennesker har sær status efter min mening


  • #6   15. jun 2014 Og så vil jeg da gerne ændre mit "det ikke er ok"
    Til at jeg synes det er super mærkeligt


  • #7   15. jun 2014 OK - typisk - jeg svarer EFTER den nye tråd er oprettet smiley Copy-paster lige mit bidrag ind her:
    Hoold nu op for en lang tråd, nu har det taget mig 30 min. at læse igennem, og jeg skulle have lagt vasketøj sammen

    Lige lidt info - jeg er 28, gravid med barn nr. 2. Barn nr. 1 er 16 måneder. Har 4 voksne hunde, og pt et kuld hvalpe.
    Er sognepræst i et lille lokalsamfund på Bornholm hvor alle kender alle, og hvor alle derfor ved, hvem præstens datter er.

    Og heldigvis for mig er hun indtil videre sød, smilende og charmerende når vi er ude i "virkeligheden". Hun er på fornavn med brugsuddeleren, og vinker altid til hende.

    Jeg gider heller ikke andre folks børn - medmindre jeg selv har valgt at være sammen med dem. Jeg elsker dem til børnegudstjenester, eksempelvis. Jeg gider dem ikke i en tætpakket bus i København.

    Jeg tror, jeg deler holdninger med en del herinde, og nu har min datter aldrig fået et hysterisk flip i brugsen. Fik hun det, ville vi bare gå hjem!

    For mig er det ekstra vigtigt at få opdraget børnene ordentligt, fordi de er "kendte ansigter" i byen, og snakken kan hurtigt gå et sted som her. Og så fordi min onkel har formået at opdrage to forfærdelige af slagsen, så jeg ved udmærket, hvordan man IKKE skal gøre (nej-nej-nej-okay så). De to er nu 7 og 10 år, og jeg tør ikke have dem i nærheden af min datter, af frygt for hvad de kan finde på..

    Men må man sige noget, selvom man selv er blevet forælder? Nej. "Din er jo bare en baby, du aner ikke hvordan man opdrager dem, når de bliver større!"

    Joeh, det gør jeg. Konsekvens! Her i huset opdrages datter og hunde efter nogenlunde samme grundprincipper, omend hun forventes at være mere intelligent end de Og det virker indtil videre fint. Også selvom hun ind imellem skriger hysterisk af mig, fordi hun ikke får sin vilje - det sker heldigvis kun bag hjemmets 4 vægge, så det generer ikke andre end os selv.

    PS - hvis man overfor andre med børn nævner, at hunde og børn bør opdrages efter samme principper om kærlighed og konsekvens, så flipper de skråt. Så jeg har aldrig gået i mødregruppe smiley


  • #8   15. jun 2014 Jamen vi er så nogen som er 'super mærkelige' på det punkt.. hvorfor må vi så ikke have lov til det?
    Hvis alle mennesker har særstatus, så må alle menneskers holdninger vel osse respekteres.. det hører vel sammen, oder was?


  • #9   15. jun 2014 Ja det er jo også det jeg siger jeg ændre min udtalelse fra at det ikke er ok til at JEG personligt synes det er mærkeligt
    Det første var forkert formuleret
    Og ja alle har ret til deres mening
    Behøver ikke respektere alles holdninger, men kan godt accpetere dem
    Jeg respektere fx ikke racistiske, eller diskriminerende holdninger, men jeg acceptere at andre har dem


  • #10   15. jun 2014 aaah så er vi mere enige smiley

  • #11   15. jun 2014 Kys min. Hvem siger at børn SKAL kommer foran alt andet her i verden? Det kan jo godt være det ikke er en del af din "verden" Men det er jo en del af livet at få børn, nogen vælger dem fra, og det skal de helt alene have lov til at vælge.. ?

    Når det er sagt. Så kan jeg sagtens acceptere at andre ikke har samme forhold til børn, som mig. Jeg kan også sagtens acceptere at alt ikke er positivt snak.. Plus jeg heller ikke snakker om mit barn til mennesker, som ikke interessere sig for det.. Sådan er det jo.
    MEN det man som forældre gerne må stille spørgsmåls tegn ved, efter min mening. Er hvordan man kan mene at små børn skal kunne være helt stille under en handle tur, som der bliver skrevet meget om i den anden tråd..

    Børn skal på en eller anden måde lære tingene på en eller anden måde. Og det gør de jo kun ved at komme med ud i verden og møde andre mennesker.. Børn skal ikke have lov til at bestemme alt, og ja lære at accepter et nej.. Og det mener jeg også langt de fleste forældre opdrager efter. Men der er jo desværre nogen der er knap så interesseret i børnenes opdragelse, hvilket jeg synes er skide synd for barnet.. For det er jo barnet det går udover i sidste inde..


  • #12   15. jun 2014 Lisbeth B: Jeg behandler også hunde meget hen af hvordan jeg behandler hunde. Med kærlighed og konsekvens :o)

    Jeg har altid haft børnetække, selv om jeg ikke selv opsøger børn. Jeg taler til dem som er de mennesker, ikke pattebørn, og jeg pakker ikke ting ind.
    Det lader børn til godt at kunne lide. For de er i hvert tilfælde ikke til at slippe af med igen :o)

    Manipulerende klynken, hyleri, gråd etc. gider jeg ikke.


  • #13   15. jun 2014 Batdog skriver i sit sidste indlæg i den oprindelige tråd: Kicki: Det er et ømt punkt for enhver, tror jeg, at blive anklaget for at være en aldrende sociopattaber. Selv når afsenderen ikke har skygge af empati eller rummelighed selv. Og så er generelt ikke imponeret af debattører som vælger at gå efter debattør i stedet for emne når argumenterne slipper op. Også selvom det er så fristende at give igen fra samme skuffe.

    Batdog, du ligger ord i munden på mig, jeg aldrig har ytret. Venligst stop med det! Aldrende sociopattaber, det har jeg aldrig skrevet, så det må stå for egen regning.

    Jeg har ytret mig om, at jeg finder, at der er nogen (gerne når de har nået en bestemt alder) i nogle situationer, mangler evnen til, at udvise empati og rummelighed. - At du finder dig ramt her, som jeg finder mig ramt af emnet generalt, er vel bare som det er.

    Men jeg må indrømme, at jeg føler, det er dig der går mere efter personen end bolden. Må jeg tillade mig, at spørge, hvorfor du finder dette nødvendigt?



  • #14   15. jun 2014 Mit barn kommer da også med ud i verden - ind imellem.

    Når jeg har børnegudstjeneste, er hun med. Så klatrer hun op og ned af min prædikestol, ind ved alteret og synger og hygger sig. Ligesom de andre små.

    Hun er ikke med på den årlige ældreudflugt - for de krav kan hun ikke honorere. Det ville kun give frustration og irriterede blikke.

    Og det er DEN distinktion forbløffende mange forældre bare ikke har.


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #15   15. jun 2014 Stine

    Ja de skal have lov at komme ud i verden og møde andre mennesker, men det er dig der skal sørge for at dit barn har det rigtige værktøj i rygsækken (eller giver det undervejs) så barnet kn møde verden på en måde der bliver en succes. Det er nemlig her jeg synes det er lidt underligt, hvis man ikke sørger for at hjælpe sine børn så de kan begå sig får de bunkere af fiaskoer på deres opførsel. Hvad for nogle forældre ønsker det ?


  • #16   15. jun 2014 Lisbeth, - hertil må jeg spørge, når din datter af hysteri skriger af dig, fordi hun ikke får sin vilje. - Hvad gør du så? Afleder, trøster og forklarer, eller sender hende ind på hendes værelse?

  • #17   15. jun 2014 Stine: Barnet skal vel ikke lære det i ulvetimen?

    Hvis barnet kommer med ud at handle mens han/hun er frisk og veltilpas så kan man her lære barnet hvordan man handler etc. uden at man overvælder barnet. Bliver barnet ked af det, af en eller anden grund, så har mor/far forhåbentligt her en del mere overskud end ulvetimeforældrene + at butikken ikke er fuld af mennesker som barnet kan gå på nerverne, mens det lærer.


  • #18   15. jun 2014 Jeg hader andres uopdragne børn , faktisk holder jeg mig langt væk fra børn generelt , ses kun med mine niecer og nevøer som jeg så også har et super godt forhold til og tit passer ovs..

    Jeg er en af dem som gladelig benytter feks børnefrie restauranter ovs , for der er simpelthen bare for mange børn som skaber sig alt for meget efter min mening , og det magter jeg ikke .. Nu har jeg ikke en alder over de 40+ eller den alder hvor jeg ikke kan kigge udover min egen næsetip , synes jeg da ikke selv i hvert falde ! jeg har bare valgt børn fra i min dagligdag og i mit liv fordi jeg synes at alt for mange forældre er sikre på lige præcis deres børn er guds gave til hele menneskeligheden.

    Men hvaaa , som folk plejer at sige så bliver jeg nok klogere en dag smiley


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #19   15. jun 2014 De som deltager her og er forældre og handler på barnets mest trætte tidspunkt, hvorfor handler I ikke i weeenderne, laver en madplan og handler ind efter det ? Hvorfor skal den handlen partu ligge der lige efter barnet er hentet og er møjtræt.

  • #20   15. jun 2014 SuHo. Jamen det giver jeg også hel ret i. Man skal som forældre give barnet de rette værktøjer med i bagagen for at kunne begå sig, blandt andre mennesker. Jeg går meget ind for, at mit/mine børn lære at behandle både dyr, mennesker og andre børn ordenligt. Men sådan ved jeg godt ikke alle forældre har det sådan. Det tror jeg vi alle oplever ind imellem..

    Min datter som er 2 år, har naturligvis rigtig meget at lære endnu. Og hun forstår selvfølgelig heller ikke alt.. Men som jeg også skrev i den anden tråd. Så går jeg meget op i at snakke med hende, på den måde lære hun med tiden, at man ikke bare kan få alt.. Det er meget, meget få gange, at hun har været hel umulig på en handle tur. Og ja hvis hun bliver hel umulig er det også ud af butikken..


  • #21   15. jun 2014 Kicki - Min datter skal ikke være i et rum uden opsyn, så den med værelset er hun alt for lille til.

    Konkret eksempel: Forleden ville hun ud på terrassen til hvalpene. De sov - så det måtte hun ikke.
    Jeg rækker hånden ud til hende, og siger: "Vi skal ikke ud til hvalpene nu skat. Kom med mor ind og leg i stedet for."
    "NEJ!" siger hun og slår min hånd væk.
    "Okay, så leger jeg bare selv," siger jeg og går de få meter hen til legehjørnet. Her sætter jeg mig roligt ned mens hun bliver stående og skriger.
    Ind imellem stopper hun, for at trække vejret, og jeg gentager min opfordring om at hun kan komme ind og lege. Men niks.
    Efter tyve minutter - med tilbud fra mig hvert 2-3 minut - ombestemte hun sig, og kom ind og legede. Godt nok med katten i stedet for mig.
    Senere gik vi selvfølgelig ud og legede med hvalpene smiley


  • #23   15. jun 2014 SuHo: Enig. Det har jeg heller ikke fattet. De beder alle andre om at tage hensyn til deres barn imens de selv handler stik imod barnets bedste interesse ved at slæbe det med ud at handle efter en lang dag i diverse institutioner ... Det giver for mig ikke mening ..

  • #24   15. jun 2014 Patte: Meget enig :o)

  • #25   15. jun 2014 Sanne.. Nu handler jeg heldigvis aldrig ind ved ulvetimen, og sker det en sjælendt gang, så er min datter heldigvis stadig sød og sidder stille i indkøbsvognen med hendes sut.
    Nu er det sådan at min datter yderst sjælendt for noget på en handle tur, og derfor har hun heller ikke samme kenskab til, at hun bare kan tigge om at få noget.. Nu handler vi mest i Bilka, og det sker ind imellem, at "Ulven billie" er der og dele poser ud til børnene, og ja ham kigger hun altid efter hehe. OG ind imellem får hun også en bolle. MEN hun acceptere også et nej, hvis ikke det lige går. Bare det at være med på en handle tur synes hun er dejlig, og nyder at være en del af det. Er begyndt at give hende "små" opgaver, som at hjælpe med at ligge ting op i vognen. Det er også på denne måde, jeg kan aflede hende på, HVIS der er optræk til "ballade"

    Uden tvivl kan min datter også blive hysterisk, men det er ligeså meget fordi, hun endnu ikke har sproget til at kunne udtrykke sig ordenligt. Men her hjælper det jo så på hende, at jeg siger så, så det er okay.. Så slapper hun af løbet af kort tid. Børn er forskellige, helt ligesom vi voksne mennesker er. Sådan er det jo bare.



  • #26   15. jun 2014 Patte: Jeg er HELT enig. Jeg kan simpelthen heller ikke se det mærkelige/forfærdelige osv i at nogle ikke byder sig om børn. Det er da helt fair, ligesom duselv nævner at nogen ikke brydersig om edderkopper. Jeg forventer da heller ikke at alle kan lide mine hunde, ja eller mig for den sags skyld.

  • #27   15. jun 2014 Blot lige som notis, jeg har ikke kaldt, nogle for "børnehadere", "mærkelige" eller aldrene socipattabere. - Jeg bryder mig heller ikke om alle børn, eller deres forældre. - Så er det slået fast!

    Det jeg oponerer imod er,
    - at jeg indtil videre har fået fortalt, at jeg helt sikkert vil få curlingbørn, fordi jeg har trøstet, min daværende to årige datter, der var sur og hidsig og ektrem ked af det over, at hun ikke kunne få is, lige inden aftenmad. - Her er der blevet foreslået, at børn ikke skal trøstet - bare fordi de ikke får deres vilje. Det er blevet foreslået, at man kunne sende dem på deres værelse istedet. Her er det, at jeg tror på, et trøstende ord, et kys og et kram i stedet.
    - at jeg ikke viser rummelighed & empati, for "mine medhandlende" de få gange, mit daværende to-årige barn har fået et "hysterisk anfald" i en brugs. Her er det blevet foreslået, at jeg skal lægge mine varer fra mig, og gå hjem med mit barn, Eller jeg kunne selvfølgelig også følge barnet ud til bilen, efterlade barnet der, og fortsætte med, at handle. Idet mine medhandlende således var fri for, at høre på mit barn, mens de handlede. - Her har jeg istedet valgt, at handle videre, alt i mens jeg har kæmpet en kamp, for at dæmpe, trøste og aflede mit barn, så hun ikke skulle være en gene for alle de andre.

    Her er det så, at jeg mener, at nogle i nogle situationer, mangler empati & rummelighed for andre. - Og jeg kan simpelthen ikke se, hvorhenne at det er mig der er gal på den. Men alligvel bliver jeg beskyldt for, at det er mig der mangler empati og rummelighed...



  • #28   15. jun 2014 Mht, til det at være rummelig, have empati og være overbærende, så vil jeg gerne indrømme at jeg smider alle 3 ting ad h*lvedes til, når forældre mener at deres børn har ret til fx. at rende over til mig på en restaurant og tørre fingre af i min jakke.. Jeg hverkan kan eller VIL være rummelig overfor den slags ting, det er ulækkert og jeg vil ikke have fedtede børnefingre i på min jakke..

    Jeg vil heller ikke være rummelig overfor børn der kravler op på min stol, for at se hvordan running sushi ser ud ovre ved mit bord, jeg vil ikke være rummelig overfor forældre der ikke gider at lette deres røv og fjerne deres afkom, selvom det tydeligvis IKKE virker at sige det til ungen. Og jeg er ret ligeglad med forældrenes sure ansigter når jeg beder deres unge fise tilbage hvor den kom fra og lade mig og min stol være i fred.

    Og så har jeg problemer med at være rummelig når der står en skrigende unge i et supermarked, der sikkert kunne give mig permanente høreskader, hvis det ikke stopper inden for en overskuelig tid, mens forældrene giver sig tid til at finde ud af om de vil have kylling eller fisk til aften.

    Det er ikke en del af livet at få børn. Muligvis er det at avle, meningen med livet for nogle, men ikke for andre og slet ikke for mig. Jeg har andre ting jeg hellere vil, såsom at være fri til at gøre hvad jeg har lyst til når jeg har lyst til det.


  • #29   15. jun 2014 Suho. Men igen. Hvorfor er det at børnefamilierne skal indrette handleturen efter andre mennesker?? Den kan man jo blive ved med at køre rundt i. Hvem der skal handle hvornår. Men nu ved du jo ikke om folk laver ugeplaner så det passer ind? Jeg handler ikke ind i weekenderne, netop fordi der er MANGE der handler samtidig. Det bliver jeg skør af hvert fald.. smiley

  • #31   15. jun 2014 Kim, jeg vil give dig helt ret, i de situationer du nævner der, der ville jeg heller ikke være i stand til, at udvise empati og rummelighed. - Jeg ville selv blive stjerne tosset, og forvente, at forældrene stoppede situationen, ellers ville jeg selv.

    Men kan du se forskellen på de eksempler du giver, og dem jeg giver?


  • #32   15. jun 2014 Jeg forstår simpelthen ikke hvordan det kan være at et barn kan få gentagende hysteriske anfald i en butik;) jeg har 3 sønner, en af dem har en gang fået et hysterisk anfald i en butik;) jeg efterlod varene og tog mit barn under armen og forlod butikken smiley mine drenge må og måtte gerne være sure, men de må ikke under nogen omstændigheder forstyrre andre mennesker med skrig og skrål;)
    Det læres altså ganske nemt og kræver ikke det vilde;) bare en fast og bestemt mening, hysteri foregår ikke blandt fremmede så simpelt er det;)


  • #33   15. jun 2014 Om man kan lide børn eller ej, er ikke rigtigt noget jeg vil tage stilling til. De er nødvendige, de er vigtige for vores evolution, så de SKAL være her. Slut prut.

    Men når det er sagt, bør man selvfølgelig tage hensyn. Både til barnet og til andre voksne.

    Man gør ikke barnet en tjeneste ved at varte det op i hoved og røv uafbrudt, men man kan altså ofte godt afværge en krise, ved at hjælpe barnet lidt på vej.

    Jeg har en sød, glad og velopdragen dreng, som er glad for at komme med ud... Meeeeen, at handle med ham er altså ikke en dans på roser. Han er alt for stor til at sidde i indkøbsvognen, men for lille til at dalre rundt selv. Og alt for utålmodig til at stå i kø i ti minutter (og så har han for nyligt lært at råbe "flyt dig!", hvilket er ekstremt pinligt!!

    Men så må man jo som forældre øve. Jeg ville aldrig tage ud at handle stort ind med ham en hverdag kl 17. Det ville være fuldstændig hul i hovedet. Til gengæld tager vi ofte ud at handle småting tidligt i weekenderne. Så er der plads til at gå rundt sammen og kigge, overskud til at jeg kan forklare ham hvorfor han ikke må få legetøjet, og der er en overskuelig kø.




    Når man kritiserer andres børn, skal man nok lige huske på at det er deres guld, og det mest værdifulde de nogensinde vil have i deres liv - derfor rammer det også hårdt.

    Og så har man jo også forskellige normer og værdier. Det kan være at jeg finder en adfærd helt i orden, men andre vil ikke acceptere det hos deres børn, og så omvendt.


    Og så bør vi nok alle huske på at det jo bare er små mennesker. De er ikke som os, de forstår ikke, og det tager altså lidt tid at lære alt.
    Deres verden er lille og har ikke de store perspektiver, så for dem ER det verdens undergang...


  • #34   15. jun 2014 Jeg er ked af at sige det, men vi er altså nogle, som ikke kan lide børn. Og jeg er enig med MegaPixel i, at det IMO ikke er meget værre end ikke at kunne lide edderkopper. Der skal ikke drages paralleller, nej, men man kan da vel stadig mene at både en selv og det pågældende barn, er bedre tjent uden den kommunikation, eller hvad man kalder det, hvis man ikke kan lide dem.

    Jeg er så så 'langt ude' og 'super mærkelig' at jeg heller ikke kan lide voksne mennesker, eller fulde mennesker.. I det hele taget er der ikke ret mange mennesker jeg kan lide, og jeg har det da fint alligevel.


  • #35   15. jun 2014 Men Kicki , hvis du ikke har et styks djævleyngel som vi snakker om, og hvis du gør hvad du kan, for at stoppe ungen når den får et hysterisk flip i supermarkedet, på restauranten, i kirken osv, så forstår jeg altså bare ikke hvorfor du går sådan i selvforsvar.

    Der er jo ingen i hverken denne eller den anden tråd, der ytre at alle børn er som djævle. Der er dog folk der ytre de generelt ikke er særlig begejstret for børn, men det betyder jo ikke at man siger ALLE børn er uopdragne og hysteriske.


  • #36   15. jun 2014 Kicki - Jeg er ikke rummelig overfor børn der går psyko amok i et supermarked og skriger af deres lungers fulde kraft, selvom der ikke sker andet end en belastende høj lyd der selv ville kunne få en døv mand til at holde sig for ørerne. Børn kan godt lære at opføre sig pænt og lade være med at te sig. Det er bare et spørgsmål om hvilken metode der virker på det enkelte barn. Gør forældrene intet ved barnets skrigeri, så bliver jeg en anelse stram i masken, men tager forældrene fat i barnet for at stoppe den opførsel, så er situationen lidt en anden for mig.

    Min mor gik fra mig, hvis jeg skabte mig, fordi hun vidste det virkede. For gik hun og lod som om at jeg ikke var hendes, så havde jeg pludselig mere travlt med at følge med, end jeg havde med at te mig som en idiot. Jeg skabte mig i et supermarked ÉN gang.. Derhjemme bad hun mig råbe højere og højere indtil jeg fandt ud af at jeg altså ikke fik noget cola, selvom jeg råbte og skreg. Lige præcis den episode har vi på video smiley

    Jeg har haft SÅ mange flere oplevelser med dumme forældre og pisse irriterende møgunger, end jeg har haft med gode forældre og søde børn, så jeg er muligvis en smule farvet af de episoder, men ja. Jeg kan virkelig bare ikke lide børn. Jeg kan tolerere dem, hvis de er søde nok, men jeg vil ikke have kontakt med dem.


  • #37   15. jun 2014 Rikke, jeg føler ikke, at jeg går i selvforsvar.

    Men på trods af, at jeg ikke har djævle-yngel herhjemme, har jeg altså også fejlet, og prøvet at have et hysterisk barn med ud og handle... Ja, og her har jeg oplevet, at få "blikket" over mit åbenbart ekstremt generende barn.

    Så derfor prøver jeg, at forklare problematikken set fra min side. - Det er vel ok?


  • #38   15. jun 2014 Kicki - jeg kommer til at tænke på om 'blikket' måske kommer fordi folk oftere ser de her hysseflip, hvor forældrene ikke rigtigt gør noget.. og så tænker man nok sådan lidt automatisk 'åh gud, ikke en til'.

  • #39   15. jun 2014 Jeg kan godt lide de fleste børn..
    Og der er endda nogle børn som jeg elsker mere end noget andet.. De er mine søstre (selvfølgelig) og mit vennepars lille datter på 10 mdr..

    Jeg kan sagtens sidde og bruge flere timer på at lege med dukker med mine forældres genbo's datter på 4.. Og jeg kan sagtens gå ud og lege "Over vejen" med alle ungerne osv..

    Jeg har altid været god til børn, og jeg lader dem komme til mig..
    Og der er jo intet bedre end når ungerne kommer løbende hen til en bare for at give mig en krammer..

    Men der er så sandelig også børn som jeg ikke kan klare at være i nærheden af..
    Det har både noget med deres opdragelse at gøre, MEN også noget at gøre med den måde som de opfører sig på overfor andre børn..

    Mine egne søstre kan bestemt også være lige til en aflivning.. De er 8 og 10, og er pre-teenagere begge 2..
    Hvad den ene ikke kan skabe sig hysterisk over, det kan den anden..
    Og ja, jeg har da selv været sådan engang.. Men 2 er værre end 1.. smiley

    Jeg glæder mig til den dag jeg selv skal have børn (ja ja, nu skal min uddannelse først gøres færdig og så skal jeg finde en eller anden tosse at få børn med)..

    Men selvom at jeg godt kan lide børn, så respekterer jeg fuldt ud at der er andre som ikke gør..

    Det er da for plat at kalde folk for børnehader bare fordi at de ikke er lige så glade for børn som jeg eller fordi at de har fravalgt børn..


  • #40   15. jun 2014 Jeg har ikke børn selv, men heldigvis lever jeg af at passe andre mennesker børn hverdag.

    Jeg bliver ikke irriteret når jeg ser et hysterisk barn i supermarkedet, jeg tænker nærmere at sådan er børn altså i en periode indtil de har lært anderledes.
    Man kan jo ikke lære børn hvordan de skal begå sig i en tom verden?

    Jeg oplever også børn som er så grænseoverskridende at det er helt skrækkeligt, men prøv at hør her... der findes INGEN forældre som ønsker at opdrage deres børn så skidt, så andre mennsker ikke kan holde ud af være sammen med dem.

    Jeg kan godt respektere at mennesker ikke kan lide børn, men disse mennesker er altså også nødt til at respektere at børn er en del af vores samfund.

    Både når vi flyver, køre med offentlig transport, handler, spiser på cafe osv osv.

    Børn larmer, snotter, skider, og lugter.... og vi blir sgu nok nød til at vænne os til tanken smiley


  • #41   15. jun 2014 For folk er deres børn et følsomt emne. Andre skal ikke komme og kritisere folks børn, fordi det er en kritik af forældrene og deres opdragelses-evne, og ingen forældre er glade for eller vil frivilligt indrømme, at de er dårlige til at opdrage deres børn. Og så bliver mange grimme og onde i sulet på dem som kritisere.

    Personligt er jeg ikke specielt vild med børn. Jeg knus-elsker min datter, hun er det mest værdifulde i mit liv. Og så er der nogle enkelte af mine veninders børn og/eller fra min datters klasse/omgangskreds jeg synes rigtig godt om. Men ellers interessere børn mig ikke

    Jeg er af den holdning, at ved man at sine børn er næsten umulige i ulvetimen, så lad være med at gå ud og handle med dem. Det er en dårlig oplevelse for både forældre og barn/børn. Og så kan det være belastende at høre på for de andre kunder i butikken hvis man kan høre det samme barn igennem hele butikken der skriger og skaber sig - og forældre der af frygt for hvad andre mennesker tænker om dem, ikke gør noget for/ved barnet, men bare undskylder. Hvad med at give barnet klar besked om at det ikke tolereres den opførsel ?

    Jeg har været priviligeret med min datter, fordi vi har faktisk aldrig haft ulvetimer - jeg kan i hvert fald ikke mindes det. Men jeg har så også ofte handlet før jeg hentede hende, så vi bare kunne tage lige hjem fra institutionen.

    Og så en sidebemærkning, så synes jeg at der er alt for mange forældre der tror at lige deres lille pode ikke kan gøre noget galt eller forkert, forældrene er simpelthen blinde. Nogle gange er der bare nogle som ikke kan se at barnet lyver stærkere end en hest kan løbe, men forældrene ser det overhovedet ikke, eller lukker øjnene for det fordi så passer det ikke.


  • #42   15. jun 2014 Anne - Jeg har altid bandet min mor langt væk når hun har kunnet se at jeg løj..

    NØJ hvor var det bare belastende.. Og det er det stadig.. smiley


  • #43   15. jun 2014 Carina
    Der findes heldigvis forældre som kan se det og som ikke tror at deres børn altid er engle-hvide. Og det er da super godt for de børn, fordi de vil lære, at det ikke kan betale sig at prøve at løbe fra en løgn. Hvor imod de børn, hvor forældrene aldrig tror deres børn lyver, de børn vil altid løbe fra sandheden - de er aldrig blevet konfronteret.

    Så vær du glad for at din mor har kunne se det - selv om det kan være irriterende - men du har formentlig lært meget mere af det end dem hvor forældrene ikke kan/vil se det.


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #44   16. jun 2014 Grunden til jeg tidligere spurgte om det ikke var muligt at handle i weekenderne og lave madplan, var fordi vi i den første tråd fik læst og påskrevet at børn skal altså hentes lige fra institutionen og med ud at handle fordi der ikke var tid til andet. Derfor så man de der møjtrætte unger hyle af træthed gennem varehuset i ulvetimen.
    Jeg undrede mig blot over at man i den grad som forældre havde det helt fint med sådan et slags overgreb på sit barn og ikke lyttede til at det trængte til ro men bare tog dem med ud at handle på dette dumme tidspunkt.
    Det er mangel på evne til at planlægge, hvis man virkeligt finder dét nødvendigt.
    Lørdag og søndag kan der handles i ro og mag og barnet får langt mere ud af at komme ud og face samfundet og den verden det lever i. Forældre har mere overskud til at give barnet en succes. Det er via succes barnet også lærer.
    Når forældrene ikke har overskudet smitter det af på barnet der bestemt heller ikke har overskud, dér i ulvetimen, der er dømt fiasko og dårlig oplevelse for barnet.
    Det undrer mig meget at nogle forældre er så dårligt udrustet på deres evner til at kordinere logistikken fra uge til uge, de ved så udemærket godt at en dårlig oplevelse for barnet ikke er positivt, når det skal vokse op i dette hektiske samfund det er blevet.
    Noget man sjældent taler om det er stress hos børn, særligt små børn. Er det virkeligt nødvendigt at påføre et så lille barn en stress tilstand, når det hele bare handler om at handle om lørdagen eller søndagen, lave en madplan så forældrene præcis ved hvad de skal handle. Det vil immervæk give overskud til at se og snakke om både dit og dat inde i varehuset. Der vil endda være overskud til at barnet kan være med til at hente de varer der skal handles. Jeg kan virkeligt storsmile, når jeg ser sådan en forældre, med et barn med et stort smil på læberne og store øjne der bare suger til sig. Forældren der siger til sin lille pode. Vi skal også have mælk, kan du huske hvor den står og barnet så piler afsted og mor siger, kan du huske hvordan den ser den vi plejer at købe og barnet med et stort glædes hvin forsøger at hive letmælken op med begge arme. Det kan jeg lide at se og det er overskud barnet lærer en bunke om.

    Jeg er lidt ked af at når vi der ikke bryder os om underskudsforældre der slæber deres lige så meget underskuds agtige børn med ud at handle, får at vide vi ikke er rummelige, vi kan lille lide børn, vi forstår ikke, vi er mærkelige. Men når alt kommer til alt ligger dette jo i en bekymring for børnene og hvad forældrene byder børnene. Jeg siger det igen, jeg tror faktisk ikke der er ret mange der med hånden på hjertet kan sige de hader børn, men der er en del der ikke kan lide den måde forældrene forvalter deres ansvar omkring opdragelse, så derfor er det måden børnene agere på mange ikke kan lide. Og det er fandme (undskyld mit franske) i orden brokke sig over.


  • #45   16. jun 2014 Anne - Er faktisk glad for at hun kunne se det og stadig kan se det.. Og det er selvom at det egentligt er røv irriterende..

    Men jeg har da lært det selv, jeg kan meget let se hvis mine søstre på 8 og 10 lyver..


  • #46   16. jun 2014 - Maria - : "...der findes INGEN forældre som ønsker at opdrage deres børn så skidt, så andre mennsker ikke kan holde ud af være sammen med dem."

    Naturligvis gør der ikke det, jeg tror bare at enkelte forældre mister overblikket, måske fordi de er stressede, mangler overskud, eller er trætte - og vi kan alle have en dårlig dag. Igen det tror jeg de fleste har forståelse for, så længe de kan se at man ikke bare er ligeglad.

    Andre forældre er så overbeviste om at deres opdragelsesmetode er den eneste rigtigt, at det slet ikke trænger igennem at der er et problem.

    Jeg kender et forældrepar der opdrager deres børn ud fra nogle meget specielle principper, som har resulteret i at deres ældste datter er så anstrengende at være sammen med at alle er begyndt at trække sig væk, og det er rigtig synd. Forrige gang vi var der, sad vi syv vokne mennesker i rundkreds og kiggede på at barnet legede uden at "måtte" snakke sammen. På et tidspunkt blev jeg nødt til at lyve om at have glemt noget i bilen, så jeg kunne sidde derude og lige få 10 minutters ro. Et andet nyt vennepar gik efter en halv time, midt i kaffen, med den diplomatiske undskyldning at de ikke var vant til børn.

    Forældrene indser det slet ikke og man kan ikke tale med dem om det (heldigvis lader det til at de til dels lytter til børnehaven som datteren endelig er begyndt i). Tværtimod så ser de lidt ned på andre forældre, der stadigvæk opdrager deres børn på den "gamle" måde.


  • #47   16. jun 2014 Til det med hvornår man skal handle med sit barn. Jeg kom lige i tanker om, at grunden til at jeg meget sjældent oplever skrigende, hysteriske børn i supermarkedet måske er fordi jeg handler lørdag eftermiddag langt ude på landet hvor der er forholdsvist stille og roligt på det tidspunkt, så de små har sandsynligvis fået frokost og måske også en lille middagslur inden indkøbsturen. smiley

  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #48   16. jun 2014 Jeg handler ved 18-19 tiden, så er de alle gået hjem for at lave mad smiley

  • *suk*
    *suk* Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 2 Følgere: 2 Svar: 884
    #50   16. jun 2014 #5 - har alle sær status eller har de særstatus?

    Der er en VÆSENTLIG forskel!


  • #53   16. jun 2014 Synes også svagt, at kunne erindre en gang, hvor børn var tvunget til at underholde sig selv en gang imellem....
    Man satte ikke himmel og hav i bevægelse for, underholde poderne konstant...
    Sidder man i et selskab i dag, og et barn udtaler de famøse "jeg keeeeeder mig" skal der handles på det med det samme... også selvom det måske er på bekostning af resten af selskabet... som fx eksemplet med tegnefilm under middagen...


  • #54   16. jun 2014 Og selvom børn er en nødvendighed for at vi ikke uddør som race, så betyder det vel for pokker heller ikke, at man bare skal finde sig i alt fra dem, og de skal behandles som små konger og dronninger.

    Der er INGEN i disse to tråde der har sagt børn ikke skal være her, men vi er mange der har sagt at de ikke skal fylde alt, og at vi ikke gider døjes med folks hysteriske uopdragne unger.


  • #57   16. jun 2014 Isabelle: Ahahahahahahaha , jeg er helt på bølgelængde med dig.

  • #58   16. jun 2014 Jeg oplever at rigtig mange børn ikke kender grænser og at de slet ikke kender forældrenes grænser, fordi de er alt for flydende. En gang skal et barn bare plage fx. 2 gange for at få hvad de vil eller noget andet, og andre gange 20 gange og så overgivet forældrene sig og så får barnet alligevel det de har sagt nej til så mange gange.

    Børn har brug for at lære grænser og forældre må sgu tage sig sammen og holde fast og ikke bare overgive sig til sidst.

    Jeg ved egentlig ikke hvordan det opstod, men hvis min datter bliver ved med at spørge efter noget og jeg bare ikke synes hun skal have det, så bruger jeg ordet "capicse" (staves) og så ved hun godt at så er det endegyldigt slut og ikke til diskussion længere. Min grænse er temmelig skarp på 4-5 gange - aldrig hverken 10 eller 20.
    Selvfølgelig giver jeg mig ind imellem, fordi børn har også godt af at lære, at de godt kan argumentere sig til noget de gerne vil have, men absolut ikke hver gang.


  • #60   16. jun 2014 Isabelle - jeg tror jeg ville konstatere, at det var tid til, at gå ud og nyde en smøg (eller 3) smiley

  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #61   16. jun 2014 Hæhæ den minder mig om barnet der vil have en is.
    Familien kommer gående inde i dyreparken og barnet får øje på is skiltet og piler i forvejen og planter en finger på den største og dyreste og udbryder "Jeg vil ha en is". Den ene forældre træder hurtigt til og siger"Nej du må ikke få en is"
    Så siger poden og flytter sin finger lidt ned "Så vil jeg ha den der is".
    "Nej "siger forældren, "Hvis du skal have en is, skal det vil den mindste og billigste".

    Barnet vandt endnu en kamp, smiley


  • #62   16. jun 2014 Isabelle, AMEN smiley

    Sidst jeg blev udsat for det cirkus, der slap jeg TurboVovserne fri med det resultat at den vordrende popstjerne fik afmonteret sine bukser 3 gange på 5 minutter, fordi sådan reagerer vovsen på den slags terror..

    Da jeg blev bedt om at kalde Gizmo til mig, konstaterede jeg da at han jo skulle have lov til at vise sine evner på samme måde som deres yngel..

    Ungen kalder mig stadigvæk Tante Blachmann smiley
    *længe leve børn med humor*


  • #63   16. jun 2014 Ahahahahahahahahahaha , tak for grinet Turbo smiley

  • #64   16. jun 2014 Eller børn der er udspekulerede smiley

    Vi havde mindstemanden med ned og se på Resy første gang...
    Informerede ham inden om, at det var en LANG tur.... at det tog over 5 timer....
    Og at vi IKKE gad høre på det pis med "hvornår er vi der" "er vi der ikke snaaart"... Knægten er meget velopdragen, og gør hvad han får besked på...

    Så på vej derned sad han sødt på bagsædet og spillede på sin Ipad. Kun afbrudt af et par spørgsmål til klokken...
    OG : "er vi i Tyskland nu?" "er vi stadig i Tyskland?" " var det Hamborg vi kørte igennem?" "var det Bremen?" "er vi i Holland nu?" osv.

    Man må sige at knægten havde fulgt med i, hvilken rute vi valgte...
    Og han spurgte ikke en eneste gang "hvornår er vi der?" smiley

    Pluspoint til knægten for omformuleringen smiley


  • #65   16. jun 2014
    Det skal dog lige nævnes at Tante Blacmann trofast tropper op og hepper på ungen til ridestævner, skoleteater osv men Justin Bieber version tonedøv 7-årig, til grillaften, der satte jeg sgu grænsen smiley

    Jeg har det ret stramt med de der forældre der promoverer deres yngel som jordens 8.vidunder smiley
    Heldigvis forstod både forældre OG yngel min ( og Gizmo's) pointe smiley


  • #66   16. jun 2014 Haha, tak for det input Turbo smiley

    Husker tydelig da jeg skulle med min bror ind og se Toy Story sammen med en af hans venner..
    ''Nu skal du ikke sidde og skrige og pege at du har set det før''

    Det tog jeg meget bogstaveligt, han pralede stolt med hvordan at hans lillesøster var den eneste der havde holdt sin mund under hele biografturen smiley


  • #67   16. jun 2014 Haha, jeg er sådan en der hopper og springer for børn.. Især for mine søstre.. smiley

    Igår stod den på Color Run i København med min søster på 8.. Idag var det mig-tid som bestod af en eksamen.. Og imorgen, ja der er jeg på farten igen.. Denne gang står den på One Direction koncert med min søster på 11.. smiley

    Hvad jeg ikke gør for de 2 piger.. Det må guderne vide..
    Og det er selvom at de ret tit giver mig grå hår.. smiley


  • #69   23. jun 2014 På mig virker det, som at det er helt "YT" det med at lære børn, at der er grænser for hvor meget larm, de må udsætte omgivelserne får. Jeg kan faktisk godt lide børn, når man har dem på to-mandshånd, men når jeg desværre hver eneste dag i time efter time udsættes for naboernes og genboernes konstant råben og skrigende børn, ja så kan jeg også godt føle mig helt børnefjensk. Hvorfor lærer så mange forældre ikke længere børn, at det faktisk er muligt at TALE til hinanden i stedet for hele tiden at råbe og skrige til hinanden?

Kommentér på:
At ytre holdninger om børn- part 2

Annonce