{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.672 visninger | Oprettet:

At ytre holdninger omkring børn- Hvorfor er det sådan? {{forumTopicSubject}}

Udsprunget af en anden tråd, sidder jeg med nogle tanker som jeg ofte har haft, og derfor opretter jeg dette emne.

Hvis folk ytre noget angående børn, som ikke er total rosenrødt og positivt, så sker det stort set hver gang at en eller flere ( altid forældre), begynder at forsvarer det at have børn ( ja og børn), og faktisk ofte bliver modbydlige. Der bliver ofte kastet børnehader-kortet,selvom folk slet ikke har nævnt noget som helst om had. Og ofte kommer folk med 500 undskyldninger angående deres egne børn.

Hvorfor er det at det altid ender sådan? Det er da helt okay ikke at være særlig begejstret for børn, ikke være særlig begejstret for andre børn end dem man selv har, ligesom det er helt okay at elske og forgude alle børn.

Jeg syntes tit det er som at åbne porten til helvede, når det kommer til at ytre noget angående børn, som ikke er 100 procent positivt. Jeg ville kunne forstå det, hvis det var fordi man gik personligt efter en persons børn, og den person så gik i selvsving, det ville jeg have 100 procent forståelse for, men når det bare kommer en generel kommentar om børn, ja så forstår jeg det simpelthen ikke.

Vi er alle forskellige, har alle forskellige grænser, og har alle forskellige ting vi kan lide. Og med alle andre ting der er det oftest helt okay, men med børn der er man nærmest verdens dårligste menneske, hvis man ikke knuselsker allesammen.

Så ja kom frisk, hvorfor tror I at det er sådan, og syntes I at det er okay at folk skal have kastet skældsord og grimme sætninger efter sig, bare fordi de ytre at børn f.eks KAN være til gene, at man ikke er særlig begejstret for andres børn osv. ?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At ytre holdninger omkring børn- Hvorfor er det sådan?
  • #1   7. jun 2014 Jeg aner ikke hvorfor det er sådan, men det må jo være fordi nogle forældrene føler sig truffet. Er blevet kaldt børnehader, egoist og unormal - af den ene grund at jeg ikke har børn.

    Hvis du lægger mærke til det, så må andre forældre dog godt kommentere på andre forældre der har en meget alterativ tilgang til børneopdragelse, men som barnløs skal man virkelig passe på hvad man siger. Jeg synes jo f.eks. ikke det er normalt at en mor kommer og beder om at få lov at skifte ble i et professionelt køkken, fordi hun af princip ikke vil bruge offentlige pusleborde. Eller at en mor begynder at skifte ble på et af de små borde i toget, lige ved siden af sidemandens (som hun ikke kendte) madpakke. Da han så blev lidt spids over det, flegnede hun fuldstændig.

    Er ret sikker på at det er der heller ingen af mine venner med børn der ville synes det var okay, men alligevel så er responsen 8 ud af 10 gange. "Nej, men du har jo heller ikke selv børn." Det har de da helt ret i, men havde jeg børn, så ville jeg ikke bede om at skifte ble på et køkkenbord eller skifte ble 10 cm fra andre folks mad. Det ville de jo heller ikke selv´, men de er bare så meget på vagt overfor børne-nultolerance at de ser den overalt.

    Heldigvis er de sidste 20% helt fornuftige og svarer med et "Det løgn! Det gjorde hun bare ikke!. smiley

    Og nej, jeg hader bestemt ikke børn, jeg er faktisk rigtig glad for dem og det lader da til at være gengældt. Min mands nevø er overbevist om at jeg er jordens 8. vidunder og jeg synes jo naturligvis er han er en af verdens skønneste unger. smiley

    Jeg har bare ikke energi og lyst til at have mine egne.


  • #4   7. jun 2014 Nogen gange tænker jeg at nogle forældre opfører sig sådan fordi de er enormt stressede og ikke tænker helt så klart imens de har små børn smiley

    http://m.b.dk/?redirect=www.b.dk/danmark/boern-goer-foraeldre-ulykkelige&

    Tror ikke linket virker, men det var en lykke undersøgelse af folk med børn.


  • #5   7. jun 2014 Isabelle: Jeg ved også godt der findes forældre som dig, håber ikke du forstod mit indlæg som at ALLE forældre er som jeg beskriver. Jeg mærker bare at der er en tendens til at hver gang der bliver nævnt noget om børn, som ikke er helt positivt, så er der altid mindst en forældre der går i selvsving, selvom det overhovedet ikke var noget bestemt barn man snakkede om. Og jeg syntes simpelthen det er så træls en tendens, for vi kan jo ikke alle elske de samme ting. Nogle mennesker bryder sig heller ikke om hunde, biler, insekter, krydret mad osv, men det er oftest helt legalt at ytre sig om, men når det så kommer til børn , så bryder helvede nærmest løs, og det er som at stikke hånden i en hvepserede.

  • #8   7. jun 2014 Jeg har 2 voksne børn Og så har jeg 2 pap voksne børn med børn
    Jeg kan på en måde godt li børn Men vil indrømme at efter jeg er blevet ældre Er min terskel blevet mindre Jeg gider godt at passe børnebørn i 2 4 timer men så må de godt hente dem igen Jeg syntes jeg meget let bliver iriteret over børns roden osv
    Børn skal vide havd de kan tillade sig, og ikke tillade sig OPDRAGELSE


  • #9   7. jun 2014 M.I : Jeg kan jo sagtens genkende det du siger, jeg har heller ingen børn, og skal heller ikke have det. Jeg syntes bare det er en super træls tendens, og er så træt af at børnehader-kortet nærmest altid bliver spillet, for det har jo INTET at gøre med at hade børn. Jeg har ikke en eneste gang set folk skrive de hader børn, i de debatter hvor det altid ender med forældre der går i selvsving, fordi en eller flere har ytret et eller andet mindre positivt om børn.

    Men jeg undre mig bare over, hvorfor det er sådan. for de forældre jeg kender ( både familie og venner), de går altså slet ikke sådan i selvsving, de kan da selv sidde og "brokke" sig over et eller andet barn, som bare var en pestilens, eller en eller anden ting der virkelig irritere dem med børn.

    Og det der med at når man ikke har børn, så har man ikke ret til at ytre noget om børn eller have en holdning, den møder jeg også tit, og så kommer " det ved du jo ikke noget om" også altid på bordet. Det kan da godt være jeg ikke ved særlig meget, men jeg ved da så sandelig godt noget om hvordan man burde opføre sig, og hvad der er okay og ikke okay.



  • #12   7. jun 2014 Køter: Men derfor kan man jo godt sige " jeg er ikke særlige begejstret for børn" , eller noget i den stil. Nogle mennesker bryder sig bare ikke om børn, og det er da ligeså fair som ikke at bryde sig om hunde, katte, heste, chili, chokolade eller mænd med hår på ryggen smiley

    Jeg kan sagtens forstå at man som forældre bliver sur, fornærmet, ked af det og 500 andre ting, hvis en person står og taler grimt om ens eget barn, det har jeg fuld forståelse for. Men når der generelt bliver snakket om ting der kan være genrende ved børn, eller bliver fortalt om en oplevelse folk har haft, så forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor der altid er en eller flere forældre der skal gå i selvsving.


  • #13   7. jun 2014 Jeg arbejder i en vuggestue, og har selv 2 børn smiley

    Når det så er sagt, så bryder jeg mig ikke synderligt om fremmede børn smiley

    Jeg ved godt det måske er lidt selvmodsigende, men der er virkelig mange forældre som der er helt blinde for at børn (både ens egne og andres børn) kan være små djævle, nu sagde jeg det højt, håber ikke jeg bliver stenet..

    Selvfølgelig skal børn have lov til at være børn, og lege larme osv, men hver ting til sin tid ikke? Så det skal jo ikke foregå inde i netto kl 16.30 mens alle andre er der, omvendt så skal folk heller ikke brokke sig over børn larmer ude, i parker, stranden, en legeplads osv, selvfølgelig med almindelig hensyn til andre alligevel.

    Jeg ville få en hjerneblødning hvis andre, dvs fremmede skældte mine piger ud, det skal jeg nok selv styre, men vi prøver også at lære vores at de skal opføre sig så andre en deres mor og far gider at være sammen med dem, og indtil videre går det okay, og hvis folk syntes de er larmer eller er belastende så sig det gerne til os, så skal vi nok tage os af det smiley


  • #14   7. jun 2014 Pernille: Det drejer sig IKKE om at sige noget om et bestemt barn til forældrene, det handler om at hvis en i en tråd herinde f.eks ytre at de ikke er særlig begejstret for børn, så bliver børne-hader kortet smidt, og der sidder forældre og er vildt fornærmet og går i total selvsving. Det handler om når folk helt generelt ytre sig om et eller andet angående børn, så er det altid som at stikke hånden i et hvepse-bo .

  • #16   7. jun 2014 Før jeg fik barn mente jeg folk med børn var skingrende vanvittige.. så ville skæbnen at jeg ikke fik et valg og nu har jeg en søn på 13 mdr. og må nu konstatere at jeg havde ret.

    Først var det et problem at man ikke ønskede dem, så var det et problem at man ikke ønsker flere end den ene (et af argumenterne har været: tænk hvis han dør, så vil du fortryde du ikke har andre??! smiley ), så burde jeg enten afskaffe barn eller hunde for det kan åbenbart ikke sameksistere og nu er jeg så en heks fordi jeg har valgt at passe min søn hjemme og når de spørger får de mit ærlige svar, og VUPTI -uden nogen sinde at have nævnt dem-tænkt på dem eller taget stilling til deres børneproduktion, er jeg en heks. Det er sgu ikke så nemt. smiley

    Gud nåde trøste dig hvis du ikke har samme holdning som flertallet.. ej men for fanden..

    Langt hen af vejen tror jeg det er fordi , for rigtig mange er det, at få børn, meningen med livet og de forstår ikke os på den "anden side" der mener at vælger man at få børn er de blot med til at give livet et nyt aspekt af mening, men ikke altoverskyggende, eller hvis man vælger ikke at få dem at der kunne være andet i livet der betød noget.
    De forstår det ganske simpelt ikke..

    Jeg er fuldt ud klar over at min søn kan være en pain-in-the-ass. Hey jeg bor sammen med ham- i know. Men gør da mit til at gøre ham til et menneske andre kan holde ud at være sammen med.
    Han skal ikke ende som en lille egoistisk egodværg der kun har sig selv i hovedet.

    Jeg tror langt de fleste forældre er bange for at sige "nej" og stå ved det. Du ved som Erik Lund i de originale " Min søsters børn" siger : "Du må ikke hæmme børn i deres udvikling" eller "stoppe dem i deres beskæftigelse" smiley men mon ikke det alligevel ville være en god ide af og til smiley

    https://www.youtube.com/watch?v=MwMzYSQ9MhQ



  • #19   7. jun 2014 Åh Sarah, jeg syntes simpelthen NETOP du er en af de forældre som er SÅ befriende. Der er ingen tvivl om du elsker din lille basse, men samtidig så kan du også se tingende fra alle sider, og du erkender hvad der KAN være til gene for andre. Sådanne forældre findes der heldigvis flere af.

  • #20   7. jun 2014 Jeg er ikke en af dem, der siger, at mine børn opfører sig perfekt. Men der er sørme en grund til, at de er, som de er. Og det er ikke pga. opdragelsen. Men sikke mange blikke vi har fået, og sikke meget der er hvisket og tisket bag vores ryg. Fordi mange mennesker lider af manglende forståelse for andre.

    Det er sku sørgeligt, at man i dagens dk ikke kan se ud over sin egen næsetip.


  • #21   7. jun 2014 Jeg bliver tit set meget skævt til af både venner og fremmede, fordi jeg ikke kan lide børn.. Jeg kan VIRKELIG ikke lide dem..

    Jeg undgår så vidt muligt enhver slags kontakt med børn... Og så kan jeg heller ikke lide forældre der mener at alt er til for deres børn, de må terrorisere alle omkring dem og der bliver aldrig sat grænser... Og når jeg har sagt det, så skal du bare se sure forældre der skælder og smælder... Jeg tænker bare, at hvis dine unger ikke er små modbydelige bæster og du ikke er en snot dum forælder, hvad føler du dig så, så truffet over?

    Udover det, så HADER jeg klassikeren "Du ændrer mening, du vil gerne have børn en dag" NEJ, jeg vil ikke... "Hold lige mit barn, så bliver du helt skruk" Jamen jeg vil ikke holde dit barn! Bare fordi jeg holder en baby, giver det ikke dansende æggestokke hos mig, ligesom jeg heller ikke får lyst til at spise franskbrød, bare fordi jeg tilfældigvis har et i hænderne.


  • #22   7. jun 2014 For at komme med et andet eksempel, så er jeg på en anden side, hvor snakken så faldt på børnefri bryllupsfest. Og der snakker folk så om HVORFOR de har valgt at der ikke skal børn med ( hvilket jo er helt fair, det er DERES fest) , og der kommer så flere forældre ind, og går helt i selvsving, og argumentere med at fætter Hans og Tante Olga ofte er mere irriterende, når de snakker højt osv. Sådan mener jeg bare ikke man kan gøre den op, og uanset hvordan vi vender og drejer den, så giver børn til en fest altså en anden slags fest, det giver en form for uro ( ingen børn kan altså sidde stille i 10 timer på samme stol) . Nogle mennesker elsker den uro/det liv det giver med børn til en fest, andre vil gerne undgå det til deres bryllup ( også folk der selv har børn) .

    Men der var også flere inkl. mig selv, som nærmest blev udråbt til børnehader, og så blev der også argumenteret for at så kunne man jo bare sørge for barnepige, legehjørne, tv og 500 andre ting, så børnene var underholdt. Jaja det er da helt fint at nogen gerne gør det, men jeg mener så bare heller ikke at man kan pålægge andre, at skulle sørge for andres børn er underholdt og holder mund/sidder stille, det er da forældrenes job.

    Der skrev jeg så også at fætter Hans og Tante Olga kan man bede holde mund, det kan man ikke med andre folks børn, for så bryder helvede også løs smiley


  • #23   7. jun 2014 KIm He he Fint indlæg Men det er altså rigtigt, at det at få sit eget barn er noget andet en andres børn smiley

  • #24   7. jun 2014 Ja det der med at fordi man har børn så elsker man pr automatik alle børn, det er ikke sjovt heller, slet ikke hvis ens egne børn gerne vil lege med andre som er virkelig flabede, dårlig opdraget og ikke høre efter overhoved øv øv smiley

    Det der med at folk skifter ble hvor det passer dem, ammer hvor de sidder, uden hensyn til andre, osv det er og bliver aldrig mig.

    Jeg har sjovt nok lige snakket med en anden mor jeg kender, og det der med at der er cafeer og restauranter der siger børn ikke er velkomne, det er steder jeg da ville vælge når man endelig slipper for ens eget yngel en enkelt dag/aften ??


  • #25   7. jun 2014 Kim: Ahahahaha, kender det godt. Jeg ville gerne have børn på et tidspunkt, men det ønsker jeg ikke mere, og jeg er 100 procent sikker på at det var den rette beslutning, det føltes SÅ rigtigt. Så nej jeg ændre heller ikke mening. Jeg kan derimod se en masse fordele ved ikke at have børn, og det er jo helt fair. Ligesom det er helt fair at se 500 grunde til at få/have børn.

    Lige så meget som jeg kan hygge mig med kærestens niece, ligeså meget glæder jeg mig til at komme hjem, og nyde roen og ikke at have et barn at stå til ansvar for.


  • #26   7. jun 2014 Ej man kan ikke tillade sig at blive sur/fornærmet over at folk ikke invitere børn med, og slet ikke som nævnt her, til et bryllup, men så skal man måske skrive det så dem der ikke er så velbevaret i alm dannelse og ikke ved at hvis navnene ikke står på deres invitation så er de ikke indbudt smiley



  • #27   7. jun 2014 R.I.P : Ahahahaha, pas på du ikke bliver udråbt til at hade dine egne børn smiley Ej jeg forstår da godt at man gerne vil have en rolig og børnefri aften, hvis man endelig har mor/far tid, så har man vel netop brug for at kunne slappe af, og bare nyde hinandens selskab, uden der render 10 unger rundt mellem bordene, eller der sidder en unge og skriger , fordi den ikke måtte få en pomfrit mere smiley

  • #28   7. jun 2014 Inger N - Det er jeg slet ikke i tvivl om, hvis jeg (7-9-13) skulle være så uheldig at blive gravid, så ville jeg da sikkert elske mit barn... Men så også kun fordi jeg har lavet og selv født det smiley

    Børn andre kvinder har født? NEJ TAK. Jeg ville heller ikke kunne date en mand der havde børn, jeg vil simpelthen ikke passe en anden kvindes barn. Heldigvis har min kæreste ingen og han vil heller ikke have nogen smiley

    Rikke - Har det på præcis samme måde smiley


  • #29   7. jun 2014 R.I.P : Det er skam ikke folk der er inviteret der brokker sig, det er på et andet forum, hvor nogle forældre går helt i selvsving over, at nogle andre vælger at holde en børnefri fest.

  • #30   7. jun 2014 KIm du er ikke ene Min datter vil heller ikke ha børn smiley

  • #31   7. jun 2014 Jeg har hørt om en gourmet restaurant i Kbh hvor man har valgt at børn ikke er velkomne, alle advarede restaurant ejerne og sagde det vill blive deres død, men det viste sig at de fik endnu flere gæster. Jeg tror der findes mange som ikke lige har overskud til at kapere andres børn, men folk tør ikke indrømme det, nok af frygt for at blive stemplet børnehader og lign..

    Jeg kan godt lide børn skal det siges smiley men jeg skal ikke have mine egne, for jeg har andre planer i livet.


  • #32   7. jun 2014 Altså misforstå mig nu ikke, det er jo ikke fordi jeg er imod børn. Hvis folk vil have børn, jamen så er det jo det de skal, og selvfølgelig knuselsker man sine egne børn, sådan skal det da være. Men man er altså ikke særling, en gammel mavesur person osv, bare fordi man vælger børn fra. Vi har bare andre ting i livet vi værdsætter, og som vi mener er meningen med vores liv.

    Jeg er da heller ikke i tvivl om, at skulle jeg få et barn, så ville jeg da også elske det herfra og til månen, men det ville stadig ikke ændre min holdning til børn generelt. Jeg siger ikke at børn ikke skal ses og høres, men jeg syntes bare at der er en tendens til at de skal fylde ALT, lidt hen af det Sarah nævner, og det giver mig simpelthen lange løg smiley Men jeg hader bestemt ikke børn, jeg er bare glad for at kunne aflevere dem tilbage til deres forældre igen smiley


  • #33   7. jun 2014 Rikke DEt med at aflevere børnene tilbage er jeg også glad for smiley

  • #34   7. jun 2014 Buch : Det er jo det som er så trist, at man bliver stemplet som børnehader, hvis man ikke kun kan tale positivt om dem, eller ytre man måske ikke er synderligt begejstret for børn. Det er i mine øjne da HELT fair ikke at være vild med børn, ligesom det er fair at syntes børn er det mest fantastiske i verden. Jeg mener bare der burde være plads til at have begge meninger, uden man skal stemples som et "grimt menneske" .

  • #35   7. jun 2014 Jeg vil gerne indrømme at børn kan nemt iritere mig Soory

  • #36   7. jun 2014 Inger: Hehe, der bliver sådan en dejlig ro smiley

  • #37   7. jun 2014 Ha ha ha Rikke, du kunne ikke kapere den anden tråd hvad?

    Åh gud hvor sjovt. smiley :D smiley smiley


  • #38   7. jun 2014 Nemlig Rikke smiley

  • #39   7. jun 2014 Jeg gider på ingen mulig måde andre menneskers børn. Gider ikke børn i almindelighed, men der er da nogle som jeg rigtig godt kan lide for at være de mennesker de er.

    Hvad andre mener om, at jeg ikke er til børn er mig lidt ligemeget så længe de blander mig udenom og ikke forsøger at fortælle mig hvad jeg føler og tænker omkring det...



  • #40   7. jun 2014 Ja der burde være plads til begge holdninger uden at flegne ud.


  • #41   7. jun 2014 Det må egentlig være rigtig svært og besværligt at være så nærtagende. Stakkels dig. smiley

  • #42   7. jun 2014 Præcis Buch, for mig er den ene holdning ikke mere rigtig end den anden, der burde netop være plads til begge dele, uden det altid skal ende med grimme ord, latterliggørelse osv. Som CH er jeg som sådan egentlig ligeglad med hvad folk tænker, men jeg syntes bare det er en træls tendens, for den ses gang på gang.

  • #43   7. jun 2014 Hørt smiley

  • #44   7. jun 2014 Jeg tror på mange måder det kommer af at folk føler sig "angrebet" på deres livsstil smiley sådan er det jo med mange emner, men der hvor folk reagerer mest udfarende er når det handler om bl.a. børn, vegetarisme og hunde føler jeg x-)



  • #45   7. jun 2014 Min søn styrer verden, så luk!!!!!

    Ej, fint nok at nogle ik bryder sig om børn, det er ik mit problem. Noget der kan tænde mig af, er hvis der er nogle der retter på ham eller nærmere blander sig i opdragelsen...jeg skal nok selv opdrage ham, det behøver i ikke. Hvis jeg snakker og han bryder ind med et mor, mor?, så blir jeg sååå træt af hvis der er en der udbryder, din mor snakker altså lige så ti stille....øh luk selv! Jeg skal nok selv be ham vente...

    Jeg kan fx ikke snuppe børn der skriger mens mor/far handler, og de får lov at skrige hele tiden....argh! Eller åbne en banan eller mælkesnitte inde i butikken...vent dog til i har betalt for den, så svært er det heller ikke at lære sit barn at vente...

    Jeg har en gang oplevet at min søn begyndte at skabe sig i butikken, jeg sagde at han skulle stoppe nu, ellers røg han ud i bilen, mens jeg handler færdig...han valgte at skrige op og ligge sig på gulvet...midt i køen....jeg blev så flov, og så sur, at jeg stilte kurven til side, tog fat i ungen og slæbte ham ud til bilen..så gik jeg ind, hentede min kurv og en ekstra mælk, og så i kø igen....
    Da jeg kom ud, fik jeg et undskyld af ham, og jeg sagde at jeg simpelthen ikke vil ha den opførsel...siden har han ikke gjort det....sværere er det altså ikke...

    Jeg kan rigtig godt lide børn....men når vi skal giftes en dag, blir det et børnefri bryllup...den dag er vores og en voksenfest, så gider jeg ikke folk skal holde øje med hvad deres børn laver...nej de skal hygge sig den dag.


  • #46   7. jun 2014 Jeg er ikke den største fan af børn og har ikke selv tænkt mig at få nogen..
    Har ikke oplevet en eneste af mine veninder, blive stødt over min holdning selvom de er mødre.

    Er dog tosset med vores naboer, Johannes og Sylvester.. Vi kan høre ALLE deres narrestreger og selvom det vækker en tidligt om morgenen, er det med et smil.

    *Dyyyyyt - Dyyyyt*

    - Johannes! Kan du så lukke op (han har låst sig inde i bilen smiley )

    Jeg er mere til at man kan tale og kommunikere med dem. Som spæd siger det mig ikke det store.. Plejer at sige at jeg foretrækker dem som otte uger med pels og fire ben smiley


  • #47   7. jun 2014 Snuden: Det er jo ikke det tråden handler om, tråden handler ikke om at fortælle forældre hvor forfærdelige deres børn er, blande sig i deres opdragelse osv. Tråden handler om, at hvis man f.eks herinde ( eller på andre sider, i andre sammenhænge), f.eks ytre man ikke er særlig vild med børn, eller man ytre at børn der skriger i supermarkedet er en pestilens, så sker det nærmest hver gang, at der kommer en eller flere forældre,og går fuldstændig bananas, kaster om sig med grimme gloser, og børnehader-kortet bliver smidt.

    Ofte er det også sådan at det er helt okay hvis folk der selv har børn ytre noget, men hvis man ikke selv har børn, så gud forbyde at man skulle ytre noget om børn.



  • #48   7. jun 2014 En bekendt skrev inde på Face at det var latterligt det der med at hunde ikke må bade på stranden hvor der er blå flag, og at børn/voksne også kan være nogen svin på standen så det gav ingen mening at hunde pludselig ikke må hoppe en tur i vandet.

    Jeg kan kun give hende ret, min yngste var med os en tur på stranden sidste sommer, pludselig lå der en lort midt på sandet, så var det den lille klamme tøs der havde skidt midt i det hele smiley
    Heldigvis var det en hundestrand og hunden var med, så det var hundeposer jo også, så det var nemt lige at fjerne lorten, men havde vi været en tur på en alm strand så havde jeg ikke taget en pose med, jeg havde ikke forventet at barnet ville skide midt på stranden smiley

    Hun kan bare ikke være den eneste der gør det, og hvad gør en alm børne familie?
    Jeg kan da umuligt være den eneste som der ikke tænker i lorte poser til børnene


  • #50   7. jun 2014 R.I.P : ÅH hvor er det befriende at se en forældre erkende at sådan noget kan børn altså finde på, de gør det jo heller ikke for at provokere, de ved jo ikke bedre. Det er jo netop også derfor jeg syntes det med hunde på blå flags strande er latterligt, for det er da netop mennesker ( og især børn), der kan finde på at tisse og skide i vandet. Men det tager mange forældre så også som et angreb, hvilket det jo overhovedet ikke er, det handler vel egentlig om erkendelse for at sådan noget KAN ske. En hund der er igang med at svømme, begynder da ikke bare pludselig at tisse eller hvad der er er værre i vandet .

  • #51   7. jun 2014 Jeg har ikke læst hele den lange tråd igennem, men kan bare sige, at jeg selv har været en af dem, der f.eks. på fælles skiferie med ca 10 voksne og 4-7 børn (vi var afsted flere gange) har frabedt mig at bo i hytte sammen med dem med børn.
    Mit argument var, at når jeg var på ferie var det for at hygge med vennerne. Om dagen også med børnene i det omfang jeg var, der hvor de var, (børnebakken og hvis vi spiste sammen, holdt pause m.m.) og om aftenen sammen med "gutterne" - altså uden børn, så vi kunne snakke i fred, uden at ungerne konstant larmede eller søgte opmærksomhed, og vi kunne hygge og larme uden hensyntagen til sovenede børn.
    Det blev jeg meget upopulær på, og kom vist til at sige, at jeg ikke kunne lide børn.
    Og det var nok på en måde rigtigt dengang, for jeg anede ikke, hvordan man snakkede med eller underholdt nogen under 8 år, og jeg syntes rent ud sagt de var pi**e irriterrende.
    Der gik så også 8-9 år, før jeg selv fik en af slagsen i en alder af 34 smiley
    Men jeg har stadig lidt af den samme intollerance overfor andre folks børn (ikke dem jeg kender godt, men fremmedes)


  • #52   7. jun 2014 Haha nej jeg kunne ikke forestille mig at hunden pludselig laver en lille pølle mens den svømmer rundt smiley

    Dog kunne jeg snildt forestille mig et barn der er knap renlig gøre det smiley

    Det værste er næsten at hun gjorde det flere gange sidste år, hun må have set den der film den store bade dag eller hvad den hedder med Erik Clausen der skider på en avis midt på køkkengulvet, for når en mand skal, ja så skal han altså smiley

    Det har hun taget til sig og tænkt når jeg skal, så gør jeg altså haha
    Så er det man kan snakke om en "lorte" unge smiley



  • #53   7. jun 2014 R.I.P. Yes -
    Små lorteposer til små børn og store affaldssække til store voksne strandsvin!

    Og de eneste der ikke skal smides i poser er børnene - på trods af det jeg har skrevet ovenfor, for de er jo altså uskyldige (ligesom hundene)


  • #54   7. jun 2014 Haha miv, ind i mellem er der et par børn der gerne må ryge i en skralde pose smiley

    Men ja børn og voksne sviner en del mere en hunde på stranden.

    Og ja igen ens egne børn, er ikke altid, lige så belastende, som andre folks børn smiley



  • #55   7. jun 2014 Jeg arbejder i en svømmehal. Hver eneste dag må jeg opdrage på børn, som ikke forstår reglerne (fx at man ikke må løbe) og hver dag får jeg sure opstød fra forældre, som nok selv skal opdrage deres unger. Meget muligt- men når ungernes sikkerhed er mit ansvar, så skal jeg satme nok fortælle dem, hvordan man opfører sig. Jeg fatter simpelthen ikke de forældre... 'Jeg skal nok selv bestemme om mit barn skal falde og slå tænderne ud og have kraniebrud' suk!

  • #56   7. jun 2014 Anyhoo... Det var ikke rigtig det, som tråden handlede om. Men jeg oplever præcis det samme som dig. Hvis man ikke bare synes børn er awesome altid, så er man unormal (kvinde) So be it. Egentlig synes jeg at forældre er værre end børn

  • #57   7. jun 2014 Åh jeg kender det.. Jeg er den yngste ud af en søskende flok på 6, jeg har som tallene er lige nu 10 nevøer og niecer (5 af hver) og jeg elsker dem, det gør jeg virkelig, men i små doser. Når de har været her et par timer, må de meget gerne tage hjem igen. Jeg plejer at sige: jeg har intet imod børn, så længe de ikke er mine og ikke er i nærheden af mig.. Det passer selvfølgelig ikke helt, for jeg elsker dem jo, men jeg kan simpelthen ikke overskue dem længere tid af gangen.
    Jeg ønsker heller ikke mine egne børn nogensinde, og sådan har jeg haft det i 4-6 år efterhånden, og det forstår folk ikke. Når jeg så siger at Lucky er mit barn, og de eneste "børn" man nogensinde kommer til at se ved mig er mine hunde, så får jeg da først en prædiken om hvor fantastiske børn er og at jeg ændre mening og blablabla.. det sjoveste jeg har oplevet var da min kæreste gik ind til sin mor og sagde at han ville kastreres.. Hun blev helt mundlam, og så fik han bare et møgfald, det skulle han i hvert fald ikke og blablabla, imens vi begge sad og var ved at dø af grin, for det var jo bare en joke. (hun var meget slem en overgang med børnebørn, dog er hun ved at acceptere det, og kalder sig selv for farmor til Lucky, men så slipper jeg da for at høre mere om børn)

    Så vil jeg lige tilføje en hund vs. barn..
    Sidste sommer gik vi en sen aftentur i hundeskoven med Lucky, da vi møder en børnefamilie, den lille dreng siger så til hans mor lige da vi skal passere dem at han altså skal nr 2. Moren tager ham med ud fra stien i noget højt græs (et sted hvor mennesker sjælendt går, men hundene sagtens kan rende) han sætter sig på hug og laver det han skal, men samler mor op? nej da.. Og så brokker de sig når hundefolk ikke samler op efter deres hunde. (p.s. vi samler altid op efter Lucky)


  • #58   7. jun 2014 Beklager jeg gav mit besyv med da...jøsses.

    Tråden handler åbenbart kun om man har børn eller ikke vil ha børn. Beklager jeg ik fik den med, og ikke fortælle noget erfaring
    Jeg er smuttet.


  • #59   7. jun 2014 Snuden jeg synes nu heller ikke at vi skal gå rundt og opdrage på andre folks børn, jeg flegner også altid lidt i mit stille sind når folk retter på MIN hund i MIT hjem fordi de f.eks. ikke mener hun må ligge oppe i sofaen. Det er altså min sofa, så det skal jeg nok selv bestemme. DE må bestemme om hunden må komme i deres hjem og ligge i deres sofa. smiley

    Jeg kan sagtens finde på at sige "nej" til et barn, f.eks. ville et familiemedlems 4 årige datter have at jeg skulle bytte plads med hende midt under middagen i en restaurant. Det ville jeg ikke, så hun begyndte at skubbe til mig og min stol, men niks. Hendes opførsel kommenterede jeg dog slet ikke ud over et "Ja, det ved jeg," da hendes mor meget hjælpsomt forsøgte at forklare mig at hun ville sidde der hvor jeg sad. smiley

    Derudover så gælder mine regler i mit hjem, men igen, jeg venter først på at forældrene siger noget. Bliver der ikke sagt noget til at lille Peter går på mit spisebord med træsko på, så beder jeg ham pænt om at kravle ned og tage skoene af - og på bedste hvalpetræningsmaner foreslår jeg så noget andet han kan give sig til. Der bliver forældrene nogle gange lidt stramme i betrækket, men børnene lader ikke til at have noget imod det overhovedet.


  • #60   7. jun 2014 MI: sagde forældrene ikke noget til pigebarnet på resturanten??? smiley

  • #61   7. jun 2014 Neeeej, det var da mig der var helt galt på den. smiley

  • #62   7. jun 2014 holy cow... smiley



  • #63   7. jun 2014 Netop. De har så godt nok også deres helt eget syn på børneopdragelse, hvilket gør det meget svært at tilbringe tid sammen med dem. Det er synd for hun er i bund og grund et sødt barn, men hun og forældrene har en meget anstrengende opførsel.

  • #65   7. jun 2014 Patte: Jeg opfatter det netop på samme måde som dig ,og syntes som nævnt det er super ærgeligt. Der burde simpelthen være plads til, at folk kan ytre hvordan de har det med f.eks børn, uden at skulle angribes, anklages og have skudt alt muligt i skoene.

    Det med at folk så bringer andre grupper ind, det jo netop det jeg f.eks oplevede i den der debat om børnefri bryllupsfester, hvor voksne mennesker så pludselig skulle blandes ind i det, men altså det var jo for pokker slet ikke det folk snakkede om.

    Så jeg er tilbøjelig til at give dig ret i, at børn er den "hellige ko" her i landet. Og nej det her handler ikke om at brokke sig over børn, at hade børn, osv osv, det handler om måden folk fare i flæsket på andre, hvis de ikke jubler over alle børn og deres opførsel, og især hvis de ikke selv har børn.


  • #67   7. jun 2014 Nu var jeg så selv en af dem der nævnte børn og mennesker generelt i den anden tråd, men det er altså fordi jeg mener det ER dem der tisser/skider i havet og øger coli bakterier, og ikke hundene. Jeg mener ikkehunde skal være alle steder ( vores er sjældent med os) , så jeg er bestemt ikke fanatisk , bare lige for at slå det fast. Jeg forventer heller ikke at andre kan lide mine hunde, det er MINE hunde og MIG der har valgt at få dem, og så må andre egentlig mene hvad de vil.

  • #68   7. jun 2014 Men helt ærligt, det er også som om man skal finde sig og syntes alt børn siger er sødt/sjovt eller kært..

    Næsten underordnet hvordan de taler til andre børn/voksne eller dyr.

    Min veninde fortalte mig i dag at hun en dag ville på legepladsen der hvor de bor, legepladsen er hegnet ind, hvilket gør der er en del der tror det åbenbart er et hundetoilet smiley

    Nå men hun går ind på legepladsen med sin dreng, og møder en dreng som der er ca 10 år, han mente så at han skulle lufte sin unghund, uden snor og uden lorte pose med på legepladsen.
    Efter hunden havde hoppet op af hende og hendes søn et par gange og drengen ikke reagerede overhoved, bad hun ham om at tage sin hund til sig.

    Sørme om han ikke flabet sviner hende til, og kalder hende blandt andet en fed ko, samt siger at hun jo bare kunne lade være med at vade ind på legepladsen når han jo brugte den??

    Puha havde det været mig var jeg nok sprunget i luften af raseri på den lille møg unge, min veninde bad ham så bare om at smutte og at man bestemt ikke skulle være flabet over for voksne mennesker, hun fik fingeren da han forlod legepladsen smiley


  • #70   8. jun 2014 Patte det er netop sådan man føre en ordenlig saglig debat hvor man bliver inde på sin egen banehalvdel i stedet for at pege fingre, så opnår man som regl en meget bedre debat på den måde ??

  • #71   8. jun 2014 Vi har netop måtte sende vores nevø 6 år og hans far hjem i dag. De skulle ellers have været her til mandag, men ungen har været kropumulig siden de kom. Vi har haft en meget meget lang dag i bonbon land smiley Da vi kom hjem valgte han at sparke til min hønsegård og så blev tanten sur og han fik en lang tale om hvordan man behandler andre folks ting. Som han slet ikke høre efter. Han er en dreng der som lille aldrig har fået sat grænser og det bider forældrene i røven nu. Drengen kan ikke kende forskel på rigtig og forkert, og kommer konstant med dårlige undskyldninger for sine handlinger. Han sparkede på hønsegården, fordi han havde lige lyst til at svinge med benet. Jeg elsker drengen meget højt, men han er ikke til at holde ud at være sammen med når han er sådan. Jeg bebrejder ikke drengen. Det er klart forældrene der har fejlet. Det er bare rigtig synd at det skal være sådan.

    Jeg bryder mig ikke meget om fremmede børn, men min niece og nevø er jeg helt tosset med smiley

    Og så kan jeg bare ikke have det, når folk kalder deres børn (og ufødte børn) for prinser og prinsesser!! Det er ikke sødt! Hvorfor skal man gå og bilde sine børn ind at de er prinser og prinsesser?


  • #74   8. jun 2014 nu husker jeg en tid hvor der var mange mindre børn der blev slæbt med på marsvineudstillingerne, når deres forældre skulle udstille.

    Og helt ærligt.. når ungerne løber skrigende rundt mellem dyr og bure, og forældrene IKKE holder styr på deres afkom om at man IKKE må løbe der, så kan de ærligt talt ikke tillade sig at blive tøzesure over at andre så fortæller dem at det mås man ikke, og skal man løbe og lege vildt, så er det udenfor.



  • #75   8. jun 2014 og for at illustrere

    profilbillede
  • Inger H
    Inger H Tilmeldt:
    apr 2011

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 76
    #77   8. jun 2014 Både min mand og jeg er pensionister, har voksne børn, samt børnebørn i alderen 2 - 12 år.
    Skal vi ud at spise med hele.familien vælger vi selvfølgelig steder der er indrettet for børn, og man skal selvfølgelig acceptere larmende børn, børn der løber rundt og ammende mødre, samt bleskift, selvom jeg har svært ved at styre mit temprament.
    Skal vi selv ud at spise fravælger vi steder hvor børn er velkommen, da vi gerne vil nyde vort måltid i fred og ro.
    Charterbranchen tilbyder børnefrie hoteller, hvorfor?


  • #78   8. jun 2014 Enig. Har vi venner med børn på besøg, så tager vi på Jensens, Bone's eller lign. - og er vi alene afsted på de steder, så ved vi at så hører det med at der er børn, og det skal der være plads til og det har heller aldrig været noget problem. Selvfølgelig er der lidt mere larm, men herregud... må indrømme at jeg også synes det er hyggeligt at se de små omkring softisbaren. smiley

    Omvendt, så fik vi et gavekort til en meget dyr, flerstjernet restaurant til vores bryllup, men det som skulle have været en romantisk aften for at fejre vores 1 års bryllupsdag blev en kæmpeskuffelse pga. andre folks børn.

    De larmede så meget at vi, selvom vi sad ved et lille 2 personers bord, ikke kunne høre hvad hinanden sagde. Vi blev nødt til at spise med en hånd på vinglasset, for at det ikke væltede når børnene stødte ind i bordet når de løb forbi. Tjenerne levede virkelig livet farligt og en af dem var lige ved at falde over et af børnene mens han bar flere fyldte tallerkener. Forældrene var fløjtende ligeglade, også selvom de blev bedt om at holde børnene i ro.

    Havde det været min restaurant, så havde jeg smidt dem ud. Vi sprang desserten over og gik så snart vi havde spist hovedretten og jeg lagde mærke til at vi ikke var de eneste som gjorde det. Det må have kostet en del omsætning.


  • #79   8. jun 2014 Jeg kan li' nogle børn, og jeg kan li' nogle hunde. Derimod bryder jeg mig ikke om sammenligningen/ligestillingen af ovennævnte. Når hundeejere tror, at deres/vores grimme hunde har samme status og rettigheder i vort samfund, som børn - ja så er det, jeg flejner (stave?)

  • Inger H
    Inger H Tilmeldt:
    apr 2011

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 76
    #80   8. jun 2014 Nu tillader jeg mig selv at svare på mit spørgsmål.
    For mig at se er der efterhånden kommet flere og flere frelste mødre og fædre, der ikke sætter grænser for deres børn og absolut ikke lærer dem at opføre sig ordentlig så andre mennesker også kan være der. Det er jo deres små prinser/prinsesser.
    Hvis man korriger et barn på en 6-7 år der direkte står og rækker tunge af en, og man irettesætter barnet, er forældrene der fuks, (for det kan barnet selvfølgelig bare gøre) med diverse anklager og beskyldninger medens barnet viser fingeren og griner. Desværre har jeg selv oplevet det på Kattegatcentret.
    Jeg var rystet.


  • #81   8. jun 2014 Hov, det skal så siges at jeg ikke har noget imod at folk tager deres børn med på dyr restaurant, så længe børnene kan finde ud af at være rolige - og at forældrene tager dem udenfor hvis de skulle begynde at genere de andre gæster.

  • #86   8. jun 2014 altså hvis vi endelig skal drage en sammenligning imellem børn og hunde, så må det blive denne her:
    Jeg forventer ikke at alle skal synes min hund er fantastisk - og jeg forventer at forældre accepterer at jeg ikke nødvendigvis synes at deres børn er fantastiske.
    Andre mennesker forventer at JEG har styr på min hund og sørger for den opfører sig ordentligt - jeg forventer at forældre gør deres bedste for at få styr på deres afkom og prøver at sørge for at opfører sig ordentligt.


  • #88   8. jun 2014 næh... men omvendt så kan 'modparten' så heller ikke forvente det samme af mig. For gu gider jeg ej trækkes med andres uopdragne børn og samtidigt smile og sige 'nåååårh'.

  • #91   8. jun 2014 Min mor flegnede en enkelt gang da et familiemedlem helt umotiveret stak mig en lussing, da min kusine og jeg stod og vaskede op (jeg var 5 år gammel), men ellers? Niks.

    Jeg kunne så ikke drømme om at være fræk som barn, for jeg vidste da godt at hvis et andet voksent menneske skældte mig ud fordi jeg havde været uartig, så ville der vanke igen derhjemme hvis min mor fandt ud af det - og gud nåde og trøste mig hvis hun var til stede mens det skete.

    Angående min hund, så har jeg det sådan at hun ikke skal være til gene for andre. Dvs. hun får ikke lov til at stå og gø, hun får ikke lov til at gå hen til folk med mindre de har givet udtryk for at de gerne vil snakke med hende, møder vi nogen som er bange for hunde, så går jeg imellem, korter linen af og viser med mit kropssprog at jeg nok skal sørge for hun ikke gør noget.

    Den eneste undtagelse er, at jeg ikke lukker hende væk hjemme hos os selv. Dvs. er man så fuldstændig skrækslagen for hunde, at man ikke kan være i samme rum som en, selvom den ikke får lov til at nærme sig, så må vi mødes et andet sted eller det må vente indtil jeg kan få hunden passet.


  • #92   8. jun 2014 Jeg stod engang i Fakta en søndag eftermiddag, med tømmermænd og uglet hår, samt makeuprester fra gårdsdagens fest.. Pæn var jeg ikke, men jeg kunne simpelthen ikke være mere ligeglad.

    Bag mig står en mor med hendes datter, som nok er 6-7 år.. Pigen siger "Se mor, hun har farve i hovedet, hun er grim" Mor siger "Synes du det?"

    Jeg siger "Fedt, så har vi noget tilfælles, for det er du også"

    Mor vidste vidst ikke hvad hun skulle sige efter det... Jeg synes sgu ikke det er i orden at tøsen ikke får at vide at man altså ikke står og peger på folk, samt siger de er grimme.. Normalt ville jeg ikke gide at reagere, men min tolerance for dårlig opførsel havde jeg glemt at tage med.


  • #93   8. jun 2014 Isabelle: Åh ja, det kan jeg huske min veninde fortalt om der også var sket for hende, engang hendes datter havde skabt sig for at få slik. Nøj, hun var sur. Her var hun ved at lære barnet at det at skabe sig ikke resulterede i slik og så kom der er vildtfremmede menneske og gav barnet det hun ville have.

  • #94   8. jun 2014 Min mor gik konsekvent fra mig, hvis jeg skabte mig i et supermarked, det fis gad hun bare ikke.. At skælde ud havde ingen effekt, men når mor gik sin vej og ikke ville vide af mig, så holdte jeg kæft og opførte mig pænt.

  • #95   8. jun 2014 KIm forstår din foravelse

  • Inger H
    Inger H Tilmeldt:
    apr 2011

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 76
    #96   8. jun 2014 Har selv været kassedame, haft flere lignende oplevelser som Minion beskriver, endda hvor moderen satte ungen op på bånder for de skulle have en oplevelse, moderen flippede helt ud, da jeg bad hende fjerne ungen, der blev endda klaget til ledelsen og jeg måtte stå skoleret indtil de forstod hændelsen.
    I flere år var jeg servitricer, det værste at servere ved er konfirmationer, da der er mange uregerlige unger, engang bad jeg en forælder om (pænt og høfligt) om man ville få barnet hen til bordet medens vi servede stegen, der var anrettet på store fade med diverse tilbehør, som skulle bydes rundt til festdeltagerne af betjeningen. Der var ikke en jordisk chance for at se børn suse rundt på gulvet ved bordet pga. det store fad vi gik med i venstre hånd. Jeg fik et større møgfald, heldigvis skete der ikke noget. Senere ved samme selskab tabte jeg en stak tak brugte tallerkner + brugt bestik på grund af et barn, der skete ikke noget med barnet, tallerknerne og bestikket røg hen ad bordet, de var snavsede og en del madrester


  • #97   8. jun 2014 Inger - Jeg havde lyst til at give både unge og mor en verbal skideballe, men lod det være ved en halvflabet kommentar.

    Én ting er, at man ikke kan styre hvad ungerne siger, men at man ikke engang fortæller sit afkom at man simpelthen ikke siger sådan noget til andre mennesker og da slet ikke mennesker man ikke kender, synes jeg faktisk er grotesk.


  • #98   8. jun 2014 Ja Kim Forældre er selv skyld i, at man syntes deres unger er nogle møgunger

  • #99   8. jun 2014 KIm: Hold da fast, syntes alligevel det var ret godt taklet af dig. Selvom der sikkert er nogen der mener du er verdens mest onde menneske smiley

  • #100   8. jun 2014 Sådan er det fordi MIT barn er Guds smukkeste skabte vidunder til hele verdenen, og min lille Mads-Emil er fuldstændig perfekt og fejlfri. Bortset fra når jeg selv hiver ham i armen og råber ad ham, men jeg må godt selv være vred og skælde ud af mine lungers fulde kraft, men påpeger DU en fejl ved min lille engel, så bryder helvede for alvor løs.
    Og jeg selv er selvfølgelig verdens bedste mor, med de bedste opdragelsesteknikker jeg har hørt/lært/læst fra alle de førende børne-eksperter(psykologer, familiekonsulenter..?), og påstår du noget andet, SÅ starter 3. verdenskrig.

    Ironi kan forkomme. Og nej, jeg har ikke børn. Nej, jeg er ikke vissen - derimod den mest fertile alder. Nej, jeg er ikke børnehader - jeg skal selv gerne have 4 af slagsen.
    Men come on. Ja, de fleste børn er dejlige, og ALLE børn er med garanti også pisse irriterende nogle gange. Ganske som voksne mennesker.
    Og man er ikke tvunget til at synes alle børn er søde. Børn er mennesker, og man kan ikke med alle mennesker.

    I dag blev jeg gjort bekendt med(fra en der havde arbejdet i en børnehave) at nogle vuggestuer/børnehave kører med et grøn-gul-rød system.
    En pædagog(medhjælper) kan f.eks. vælge rød til et bestemt barn. Dvs. at pædagogen ikke bryder sig særlig meget om dét bestemte barn, og således tilrettelægger man det sådan, at dén pædagog(medhjælper) ikke er særlig meget "på" det bestemte barn.
    Jeg synes det er helt fair. Vi kan ikke med alle mennesker, og hvis der er dårlig kemi mellem barnet og pædagogen, så er det da bedre at barnet bliver håndteret af en anden.
    Jeg arbejder på plejehjem. Nogle af de ældre har jeg bedre kemi med end andre, og er derfor bedre til at håndtere. Og sådan tilrettelægger vi også, i det omfang det er muligt, plejen. Det bliver behageligere for både borgeren og for mig.

    Jeg vil vædde med at det for mange virker mere forståeligt med min situation på plejehjemmet, end det gør med situationen i børnehaven.

    Det er som om at man bare skal synes at alle børn er søde. Det er alle børn ikke. Nogle er faktisk skide irriterende, og det bliver man ikke børnehader af at mene smiley


  • #101   8. jun 2014 Cro: Præcis, det er jo det jeg mener med at det er okay at ytre mindre fantastiske ting om så meget andet, men når det kommer til børn, så kommer alle stemplerne frem, og man kaster om sig med grimme gloser, jeg jeg forstår det simpelthen bare ikke.

    Nu er jeg sådan helt generelt set bare ikke særlig begejstret for børn, jeg syntes de larmer og fylder for meget ( der er selvfølgelig undtagelser) . Men jeg er også sensitiv, så alle de der lyde osv, det kan jeg slet slet ikke kapere i hovedet, og som andre også er inde på, så føler jeg også at det nærmest er sådan i dag, at man ikke må begrænse sine børn, ved at sige nej og sætte grænser. Og det kan jeg så slet heller ikke forholde mig til, for man gør sgu barnet en kæmpe bjørnetjeneste. Jeg er selv en af dem der i mine teenagerår nærmest bare måtte alt, og ikke fik sat grænser, og det kan jeg da sagtens se tilbage på, og så tænke at det var noget af det dummeste, for jeg levede da en masse dumme ting, for at få opmærksomhed og få sat grænser. Nå det var lige et sidespring smiley

    Men selvom jeg overordnet ikke er særlig begejstret for børn, så hader jeg dem på ingen måder. Der er også mange børn jeg ikke har nogen holdning til, og så er der dem jeg har lyst til at slå hårdt i hovedet og råbe at de skal holde deres kæft smiley Men sådan har jeg det jo også med nogle voksne smiley
    Jeg kan også sagtens lege med familiens børn osv, men det er langt fra hver gang jeg gør det. Jeg har nok også et lidt anstrengt forhold til børn, for mig er det bare ikke naturligt at kommunikere med børn, jeg ved ikke hvad jeg skal sige og gøre, og føler mig egentlig ret akavet, og at jeg så også syntes de larmer og kan være irriterende, gør det nok ikke nemmere smiley

    Nogle er født til at være forældre, og kan bare det der med børn, andre har bare ikke et underliv der kribler, eller et brændene ønske. Jeg troede engang jeg havde et brændene ønske, men indså at det havde jeg ikke. Misforstå mig ikke, havde vi nu fået et barn dengang, havde jeg jo med garanti elsket det , og syntes det var den mest fantastiske skabning i verden.



  • #102   8. jun 2014 R.I.P Minnie skrev:
    "Jeg ville få en hjerneblødning hvis andre, dvs fremmede skældte mine piger ud, det skal jeg nok selv styre,"

    Det fik mig til at tænke på:
    Jeg kan altså sagtens finde på at henvende mig til barnet selv. Nej okay, jeg skælder ikke ud.
    Men jeg kan f.eks. godt vende mig om i bussen, henvende mig til barnet og sige: "Kan du ikke lige lade være at sparke til sædet(fordi det gør altså ondt i ryggen på mig)?" Sidstnævnte er kun hvis jeg ikke er nået at blive tilpas irriteret, fordi så er jeg ligeglad om h*n forstår hvorfor, så skal det bare STOPPE.

    Såfremt man selvfølgelig henvender sig på en ordentlig måde - hvorfor skulle man så ikke måtte henvende sig til barnet?
    Ja R.I.P Minnie du skrev "skælde ud", men generelt er det også som om at man ikke må sætte andre mennesker børn på plads. Hvorfor ikke?
    Når de kommer ud som voksne mennesker i samfundet, så skal de faktisk lære at tale selv, fordi der kan mor og far ikke rende med og lege tolk.
    Børn må da også gerne se at det ikke kun er mor og far der er dumme, og siger at h*n ikke skal larme.
    Synes ofte godt at forældre kan blive sure over det. Jeg ville synes det var fint og lærerigt for barnet. Igen, skal de siges på en ordentligt måde. (På trods af man ofte hører mor og far råbe: "Hold kæft/klap i/luk arret!" - men det må mor og far åbenbart godt. Hmm)


    Tillad mig at dele et link med Anders Matthesen. Ja - det ender godt nok med at handle om indvandrer/udlændinge/mennesker med anden etnisk baggrund end dansk(ja man skal passe på ordvalg, for ikke at starte en helt ny debat smiley ).
    Men i starten handler det faktisk om hvordan forældre kan gakke helt ud, fordi man henvender sig til deres børn, og beder dem om at styre sig. Jeg synes det er meget sjovt smiley
    http://www.youtube.com/watch?v=zD4NWRZjpJk


  • #103   8. jun 2014 Hvis man har set linket:

    I stedet fra racisme kunne man også sige, at var man i den situation som Anden beskriver, så kunne man nemt blive anklaget som "børnehader". Hvorfor? Man må sgu godt bede et barn om at dæmpe sig og slappe lidt af.
    De ER altså mennesker. Stod der en fuldvoksen mand og skabte sig, så ville man også sige noget - og det ville jo være i orden!
    Ja, børn har ikke lært at begå sig i samfundet, og er ofte også mere larmende - det er jo også derfor man er mere large omkring børn.
    Men derfor må man gerne bede dem om lige at styre sig lidt, hvis de skaber sig fuldstændig utilgiveligt. Også selvom man ikke er barnets mor/far.
    De dør ikke af at høre det fra andre - tværtimod hører de nogle gange bedre efter fordi de har lært at der ikke rigtig er nogle konsekvenser når mor og far siger det(selvom de ofte truer med det).


  • #105   8. jun 2014 til det med rødgulgrøn... hvad gør I så, hvis ALLE tildeler en person det røde kort?

  • #106   8. jun 2014 Isabelle
    Jeg er sikker på, at pædagogerne i den børnehave jeg blev fortalt om, optræder professionelt alligevel.
    Altså i en skoleklasse hvor der er et barn der er fuldstændig ustyrlig, sparker/slår de andre børn, forstyrrer i klassen, nægter at sætte sig ned, aber efter hver gang læreren siger noget osv...
    Jeg er sikker på at læreren godt kan finde på at tænke: "Din lille møgunge", og gå hjem og være rigtig træt i hovedet, og lige skal finde overskud næste gang hun skal have den klasse i dansk.

    Det er da okay ikke at bryde sig om barnet! Du skal bare stadig kunne optræde som professionel, fordi ellers skal du ikke arbejde der.

    Men hvis pædagogerne bliver "fordelt på de enkelte børn"(jeg har ikke forstand på arbejdet i en børnehave, igen var det noget jeg fik fortalt), hvorfor fordeler man det så ikke således, at man får de børn man bedst kan håndtere? Er det ikke det bedste for alle parter?

    Igen, børn er mennesker. Vi håndterer alle mennesker forskelligt, og nogle er bedre til bestemte personer end andre.

    Igen på mit plejehjem er der også nogle pårørende f.eks. der kan være lidt vanskelige at samarbejde med. Nogle af mine kolleger er rigtig gode til at snakke med og håndtere netop denne pårørende - så er det da åbenlyst at denne kollega hører til denne borger/pårørende. For at gøre samarbejdet bedst for alle.
    Dermed ikke sagt at vi andre på arbejdspladsen ikke skal kunne samarbejde med den pårørende(eller alle slags pårørende), selvfølgelig skal vi det - vi er jo professionelle.
    Men vi kommunikerer forskelligt, og nogle taler vi bedre med end andre - derfor er det da godt at sætte den kollega på den borger/pårørende som h*n taler godt med.

    Nogle af de demente kan godt finde på at være meget grove i munden - det er nogle bedre til at håndtere end andre. Derfor bliver denne(disse) kollega(er) "sat" på denne borger. Igen, er denne kollega ikke på arbejde, er vi andre stadig professionelle og kan selvfølgelig også sagtens håndtere borgeren. Men hvorfor ikke gøre det nemmeste og bedste for alle?

    Hvorfor er det anderledes fordi det er børn? Så længe man kan optræde professionelt og passe sit arbejde, så kan jeg ikke se problemet i at indrette arbejdstilgangen således at alle bliver tilfredse.


  • #107   8. jun 2014 KysMin:

    Nu var det ikke et sted jeg arbejder, blot noget jeg fik fortalt i dag af én der havde arbejdet i en børnehave.
    Som sagt, man SKAL kunne optræde professionelt, ellers skal man fyres.
    Nogle gamle garvede pædagoger har sikkert mere erfaring og er bedre til at håndtere alle slags børn, end den helt unge og nyuddannede pædagog.

    Og tildelte alle dette barn et rødt kort, så er det jo nok noget man tager op i personalegruppen, og taler om hvordan man skal håndtere barnet, og så findes der jo nok en løsning smiley

    Min pointe var egentlig bare at man kan jo ikke forvente at man kan med alle.
    Jeg bryder mig ikke om alle borgerne på mit plejehjem. Det gør jeg altså ikke. Og det behøver jeg ikke - ligesom jeg måske heller ikke bryder mig om alle dem jeg går i klasse med.
    Jeg skal stadig være i stand til at håndtere borgeren, ganske ligesom jeg skal være i stand til at samarbejde med alle i min klasse.
    Men hvis man kan tilrette plejen således, at min kollega tager den borger jeg ikke er så glad ved, og jeg så tager nogle andre - hvorfor så ikke?
    Hvis vi kan fordele gruppearbejdet således, at alle kommer i gruppe med nogle de arbejder godt med - hvorfor så ikke?
    Hvis pædagog 1 kan arbejde med de børn h*n håndterer bedst, og pædagog 2 så arbejder med nogle andre - hvorfor så ikke?

    Så længe du stadig er i stand til at arbejde professionelt, hvis det ikke kan tilrettelægges sådan, så kan jeg ikke se problemet. Og det skal da ikke være anderledes bare fordi det er børn.


  • #108   8. jun 2014 Nu ved jeg jo altså ikke hvordan det fungerede i den børnehave der.
    Det var blot den ene lille information jeg fik, om at man kunne tildele farver på børnene, og at de så betød noget forskelligt. Præcist hvordan det fungerede aner jeg jo ikke smiley

    Det kan også være det bare var fra dag til dag. Altså at man f.eks. kunne sige at i dag, ville man gerne have en pause fra lige det her bestemte barn, eller man ville være på en anden stue, eller hvordan det fungerer.
    Ligesom jeg på mit plejehjem efter 5 dage i træk godt kunne tænke mig en pause fra den demente borger der kun kan sige én og den samme sætning, og som så til gengæld siger den HELE tiden uden pause.
    Det må være tilladt - også i børnehaver smiley


  • #109   8. jun 2014 Vi er helt enige om at børn har godt af at høre fra andre der ikke er forældre at de skal opføre sig ordenligt, og jeg siger også gerne selv noget til andre folks børn hvis de går langt over stregen for hvad jeg føler er okay.

    Et eksempel var på mit arbejde, der står en mor og er ved at hente sit barn og en legekammarat, og jeg står inde på stuen for at feje, min kollega går forbi, og er ikke en lille nips, det her barn kalder på sin ven og råber ej se hende der hun er bare totalt klam se hendes fede røv smiley

    Mor står bare og siger ingenting, der sagde jeg så noget, og var egentlig pænt ligeglad med at mor var der.

    I bussen hvis mit barn sparkede på sædet og du vente dig om og spurgt om det kunne stoppe fordi det gør ondt havde jeg pænt undskyldt for ikke selv at opdage de gjorde det.

    Havde du derimod sagt hallo din 2 tandede grimme snot unge stop prompte eller jeg kapper benene af dig ( eller hvad i ellers mener kunne være en mindre pæn måde at tale på ) så er det jeg ville få en mindre hjerne nedsmeltning.


  • #110   8. jun 2014 Rikke - Ja, jeg er sikker på at alle hellige mødre i butikken synes jeg var en røv den dag, fordi jeg tog mig den frihed, at stikke møgungen der kalder mig grim, en flabet kommentar.. Jeg ville bare gerne betale for min cocio og min cola light i fred, så jeg kunne skynde mig hjem og have ondt i håret smiley


  • #111   9. jun 2014 R.I.P : Ahahahahaha , ej undskyld det er jo ikke sjovt, men kom altså til at fnise af den mindre pæne formulering, og da jeg læste det var det med andens stemme i hovedet smiley

  • #112   9. jun 2014 Jeg hader ikke børn officielt
    Ej det gør jeg heller ikke i virkeligheden smiley
    Jeg kan sagtens synes børn er søde og rare - når de er stille og artige.
    Dvs. jeg egner mig bedst til at bo på en øde ø med hunden. Eller bare på landet. Jeg elsker det område vi bor i, men jeg har lyst til at slå forældrerne for at give deres unger lov til alt SKRIGE i haverne rundt omkring. (nej jeg slår self ingen, men bliver en anelse bitter og rasende indeni). Fair nok de leger, det er meget fint - men dæmpet og nul skrig. Min hund får skisme heller ikke lov til at gø i haven. Han ryger ind på stedet når han gør.

    Men jeg har snart fået dem jeg kender til at opgive mig smiley nej jeg bliver ikke skruk af babyer, nej mit liv bliver ikke bedre af at få børn (nærmere et marridt der aldrig ender), og ja jeg tror at folk uden børn er lykkeligere.

    Og Rikke for lige at følge den op med børn og bryllupper - jeg er så ååååånd at jeg nægtede vores venner at få deres 6 mdrs. baby med. Så måtte moren blive hjemme hvis hun skulle amme. Nul børn til mit bryllup! smiley


  • #113   9. jun 2014 Marianne: Haha, jaja du har jo selv fulgt den tråd jeg snakker om, skal da lige love for der kom 500 undskyldninger osv.

    Der er heldigvis ingen små babyer i vores familie/vennekreds. Der er generelt ikke samme børn, så vi har slet ikke haft der der dilemma, vi har fra start af bare sagt INGEN børn. Hvilket folk heldigvis har fuld forståelse for, svigermor fortalte så også at dengang de blev gift, var det også uden børn . Så har der været lidt snak omkring, at kærestens ene søster kan have svært ved at få passet hendes børn, men det kan simpelthen ikke være vores problem, og det er heldigvis heller ikke noget søsteren er sur over. Hvis de ikke finder pasning, så bliver manden hjemme og passer børn smiley


  • #114   9. jun 2014 hvad er det for en tråd i taler om?

  • #115   9. jun 2014 Sarah: Det er på et andet forum smiley

  • #116   9. jun 2014 Og det er altså MIN opfattelse at forældre ikke høre hvor meget børn larmer, selvom de fleste mente at forældrerne hører det mest. Jo det er da muligt forældrerne hører det mest, men det er sku også dem der gør mindst ved det. Jeg tror vitterligt voksne bliver døve når de får børn. Lidt som hundeejere der bare lader deres hunde gø i haven 24/7 - vi har det hele herude, suk.

    Jeg er glad for at jeg er til gourmetmad, der er sjældent børn på den slags restauranter. Orker ikke at spise blandt larmende skrigende børn.


  • #117   9. jun 2014 Ja der er jeg helt enig Marianne, jeg tror altså også de fleste personer får en HELT anden tærskel, når de bliver forældre. Og det er vel egentlig også ret så praktisk, når man skal leve i det til dagligt smiley Men har nemlig bare oplevet mange gange at folk sidder og snakker om hvor stille børnene er i dag, mens lille Bent har løbet rundt og skreget den sidste halve time, haha.

  • #118   9. jun 2014 Det der med at børn skriger i haven, der har jeg det både som jer andre, der syntes det er pisse belastende og får grå hår i hoved, og omvendt så kan mine egne også få 5 min hvor de for lov til at skrige sig hæse smiley

    Børn for altid alle steder afvide at man ikke må larme inde men at det skal foregå udendørs, så hvad skal de små djævle gøre når de er fyldt til briste punktet med energi og ikke ved hvor de ellers skal komme af med det?

    Selvfølgelig skal de ikke have lov til at skrige konstant dagen igennem, det for vores i hvert fald ikke lov til, jeg ville grave et stort dybt hul og smide dem i hvis de gjorde smiley

    Børn er lidt som hvalpe, søde og nuttede med deres fjollede sind, men kun i det omfang at man prøver at rette dem ind så andre bryder sig om dem smiley


  • #119   9. jun 2014 der er forskel på at lige få et skrige- eller gøtrip, og så til at det foregår hele dagen.

    Lissom trampoliner IMHO er noget fanden har skabt.
    Vi har MEGET små haver, sådan som vores lejligheder er indrettet... så man har 3 små haver og en større 'fælles' i midten af 4 lejligheder.
    Anyways, de små er altså ikke meget større end selve trampolinen. Forestil jer så sådan en fætter, hvor børnene hopper dagen lang, til hyl, skrig, skrål, knirken... og direkte kig ind af vinduerne, hvor der sidder en smerteplaget nabo.
    For slet ikke tale om at alle de foreskrifter om hvad man ikke bør gøre i en trampolin af sikkerhedsmæssige hensyn, det blev gjort - og lidt til - uden at forældrene åbenbart havde et problem med det.


  • #120   9. jun 2014 Jeg har læst tråden lidt løst igennem og syntes debatten er super relevant og god.

    Nu er jeg selv 46 år, har en knægt på 22 år og han er super velopdragen. Men jeg har ofte fået skudt i skoene (specielt af hans mor), at jeg var meget "streng" og "krævende" og "ikke levnede plads til ham, til at være barn" (jeg trak ret skarpe grænser).

    Det skal siges, at min knægt og jeg har et super fint forhold til hinanden idag (det var lidt anstrengt i hans teenageår) og han betror sig mere og mere til mig.

    Så noget må jeg jo have gjort rigtigt.

    Når jeg ser en stakkels mor i køen i Føtex sidst på eftermiddagen, med en eller to storhylende unger, der bare kræver og kræver (og hyler indtil de får det), så tænker jeg ofte: "OK..... hvis jeg skulle have haft lyst til en efternøler, så er det her måske lige kuren, der helbreder mig igen... NU ved jeg hvorfor jeg kun fik en unge".

    Jeg glæder mig til at blive farfar (eller morfar - har en voksen bonusdatter)... de unger kan man snotforkæle uden at skulle bøvle med konsekvensen og derefter levere tilbage rette ejer.

    Men ikke om jeg har lyst til at blive far igen. Sådan som samfundet efterhånden er skruet sammen, så er kravene til forældrene blevet så store, at det nærmest er uoverstigelig videnskab at opdrage et barn, uden at man efterfølgende står med et 18 årigt curlingbarn, der er uden evner for at træffe nogen som helst beslutninger selv, fordi de hele tiden har været vant til at få serveret livet på et sølvfad og i øvrigt har været pakket ind i bobbleplast gennem hele opvæksten.

    Jeg kan godt lide lyden af børn, undtagen dem der hyler nede i supermarkedet. Jeg kan godt lide lyden af latter, leg, snakken og de skænderier der kan køre imellem dem.

    Men jeg mener at hver ting har sin plads. Når jeg er ude at spise, vil jeg gerne have min og min kones private sfære i fred. Og desværre er tendensen, at mange mener at barnets meget frie bevægelighed er alt afgørende for en sund opvækst og det skal vi andre dermed bare indordne os under. Så når andre folks børn begynder at suse rundt i en restaurant, så er jeg til at begynde med, meget tålmodig - med forventning om at forældrene liiiige træder ind og kridter hjemmebanen omkring eget bord op. Så kan de støje derovre. Det er ikke alle forældre der gør det. Og det er ikke ungernes skyld. Jeg har nogen gange undret mig over, hvorfor forældre med små børn (der sædvanligvis har kviksølv i røven) ikke tager på familie restaurant istedet for en (efter børns målestok) røvsyg restaurant uden legefaciliteter? Eller får poderne passet?

    Jeg har ingen forventning om, at forældre skal opdrage deres poder efter samme normer/værdier/regler som jeg gjorde - men jeg mener at tingene har deres tid og plads afhængigt af hvor vi er og i hvilken forbindelse.

    Og husk - der er aldrig børnenes skyld. Den hænger ene og alene på forældrene. Eller de normer vi selv er opdraget efter, hvis vi syntes at andre folks børn burde opføre sig anderledes.





  • #121   9. jun 2014 Og så lige til den der med at skælde andre folks børn ud:

    Jeg mener der er lidt regler der.

    1) Man har til enhver tid lov til at trække sin egen grænse og "forsvare" den.
    2) Er forældrene ikke i nærheden, så må man forklare barnet det. Som regel fanger børn budskaber, der er formidlet af fremmede, det lige med det samme.
    3) Er forældrene til stede (f.eks i en restaurant) kan man pænt bede dem om at trække tropperne væk fra fremmed slagmark.
    4) Fatter de ikke budskabet, kan man bede tjeneren om at gribe ind.
    5) Hjælper det heller ikke, så er der fri bane til selv at forklare poden, at h*n ikke er velkommen ved dette bord og h*n skal holde sig ovre ved forældrene.

    Sammenfattet - mht. andre folks børn mener jeg der er "Rules of Engagement" udfra betragtningen om at det til enhver tid er ens egen rettighed at forsvare eget territorie/private sfære.


  • #122   9. jun 2014 Jesper: Skønt at høre din mening, og det er jo egentlig meget af det jeg tænker, netop at jeg syntes mange børn har ALT for frie tøjler, og der ikke bliver sat grænser. Jeg ved godt der også findes forældre, som sagtens kan finde ud af det, dem kender jeg skam også selv nogle stykker af.

    Jeg er også overbevist om, at HVIS jeg skulle få et barn ( hvilket jeg bestemt ikke har planer om) , så ville jeg blive den "skrappe" mor, i forhold til mange af de andres forældre. Ikke at jeg vil skælde og smælde på barnet i tide og utide, slet slet ikke. Men jeg mener også bare der skal være grænser, at barnet ikke skal være til gene for andre mennesker ( det er trods alt ikke dem der har valgt det barn) osv.

    Nu ved jeg godt man ikke skal sammenligne børn og hunde, og det gør jeg heller ikke. MEN man snakker ofte om at hunde ikke skal være til gene for andre, fordi det ikke var deres valg at få hund/hunde , og sådan mener jeg egentlig også det burde være med børn. Selvfølgelig må de gerne løbe rundt og lege på legepladsen , synge en sang ved busstoppestedet osv, det er slet ikke det jeg mener. Men jeg mener bare at der i mine øjne er en stor tendens til at børn skal og må fylde alt, og egentlig bare er til gene for flere folk. På et tidspunkt troede jeg, at jeg var sådan en sur gammel tante , men så begyndte jeg at se på andres reaktioner når jeg blev irriteret over et barn der skreg i supermarkedet, skabte sig i bussen osv, og så kunne jeg pludselig se at andre også sukkede, vente sig om 500 gange, rullede med øjnene osv, men mange tør ikke sige noget, fordi det så netop er som at åbne lemmen til helvede.

    Det var egentlig slet ikke meningen at tråden skulle udvikle sig til den debat, det handlede egentlig udelukkende om det at man f.eks på et netforum ytre et eller andet mindre positivt om børn, men jeg syntes egentlig det er fint at der kommer andre problemstillinger på banen. Så må folk jo ytre deres mening, eller springe tråden over, hvis de ikke mener den er relevant mere smiley


  • #123   9. jun 2014 Jeg sad foran et lille barn i flyet på vej til London. Barnet sad og trommede med fødderne i mit sæde. Jeg vendte mig om og bad rigtig pænt barnet lade være. Da jeg havde gjort det pænt fjerde gang, bad faren mig om at slappe af, ungen var for lille til at forstå det, og jeg var en annoying cunt. Der var vi ikke lettet endnu.
    Hverken mor eller far reagerede på noget tidspunkt på, at barnet sparkede. Det var mig, der var annoying...


  • #125   9. jun 2014 Jeg har også min helt klare forestilling om hvordan jeg ville være som mor, men man ved jo aldrig. Kan huske en pædagog vi havde i børnehaven som vi kaldte "Skrappe Lis" - ved Lis skulle man bare opføre sig ordentlig, men hørte senere at hendes børn var de mest uregerlige unger der fik lov til alt. smiley

  • #126   9. jun 2014 Lige præcis Isabelle smiley

    Vi snakkede faktisk om det i aftes ved mine forældre. Min søster har to bonusbørn på 2 og 5-6 år ca. Søde søde piger, MEN de mangler grænser og konsekvens. Hold nu kæft hvor kan de unger larme! Sidder og spiller på ipad ved bordet mens vi spiser, vil ikke spise aftensmad fordi de lige har fået lov til at fylde sig med slik, kravler rundt fra skød til skød ved bordet.
    Min mor syntes ikke det er så slemt. Alle os andre er ret enige om at det er skrækkeligt (og det kommer dælme ikke til at gå i mit hus! Mine regler, eller bliv hjemme).
    Vi skal ud og spise på en god restaurant os voksne, men den eneste weekend vi kan inden oktober, der har de børnene. Ja kan de ikke få dem passet, så kommer jeg ikke. Jeg nægter pure at tage på god restaurant med de unger. De er slet ikke i stand til at opføre sig stille og sidde pænt, og så er det sku splid af penge.

    Min far og jeg er meget ens, vi kan godt lide søde børn smiley Min far fik en syrengren i bussen af en lille pige (han er chauffør) og det smeltede hans hjerte helt. Bare det at han fortalte det, smeltede sku også mig smiley sådan nogle børn kan jeg godt lide smiley


  • #128   11. jun 2014 Det er rigig nok. Min søster har f.eks. en snotforkælet søn på 3, der faktisk i mine øjne kategoriseres som møgunge.
    Min bror og mn svigerinde har i mange år prøvet at få børn, hun har aborteret et par gange, desværre. Men min svigerinde er altså uddannet pædagog og har bestået med et 12-tal...hun ved da noget om tingene. Hun kom så en dag til at kommentere lidt på min søsters opdragelsesmetoder (manglende opdragelse) og forslog aktiviteter med sønnen i stedet for at stikke en iPad i hovedet på ham, ogogså at han måske ikke behøvede at gå konstant rundt med en sut i munden.
    Min søster blev direkte ondskabsfuld og mente at "sådan noget kunne man slet ikke udtale sig om, når man jo ikke selv har børn!!"..
    Hvis en anden mor havde sagt det til hende, havde min søster nok ikke været enig men tonen havde i hvert fald slet ikke været så skarp.
    Suk...familier!


  • #129   11. jun 2014 Marianne P, må jeg ikke nok græde med dig på den samme restaurant med mine søsters børn?? Din beskrivelse matcher 1000 %!

  • #130   11. jun 2014 Nu er det som regel aldrig et problem når man ytre en holdning omkring noget eller nogen, det er meget værre hvis du ytre en holdning OM noget eller nogen smiley

  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #131   11. jun 2014 Jeg har ikke læst hele den lange tråd her men blev alligevel fristet til at sparke min mening ind.

    Der er en uskreven lov der siger at fra det øjeblik at en kvinde bliver gravid har hun en helt særlig status der på magisk vis ophæver alle eksisterende love. Fra første færd hun er blevet gravid, begynder hun at skal have særlige hensyn. Her må jeg lige indskyde at selvom man er gravid er det jo ikke en sygdom, (mener jeg for de flestes vedkommende).
    Når barnet er kommet til verden gælder det stadig at nybagte forældre har fortrinsret til snart sagt det meste. Når de går på fortorvet, er det en selvfølge at barnevognen skal fylde helt op på fortorvet så ingen kan passere. Når de skal skifte deres børn, har de en helt særlig ret til at gør det hvor det passer dem, når det passer dem. De har en særlig ret til at bestemme hvem der skal nyde selskabet af deres skrigende barn alle steder offentligt også på restauranter.
    De tilhører en helt særlig art eller gruppe af mennesker som ingen barnløse forstår, og de tolerere heller ikke ret meget fra barnløse.
    De har taget sig den særlige ret til at parkere deres børn i legetøjsafdelingen i varehuset, når de selv skal handle. De her en helt særlig ret til at skælde og smælde på alle dem der ikke knuselsker deres børn, eller ser dem som prinser og prinsesser.
    Den aller største krænkelse af disse særlige mennesker er at beklikke deres forældre evner, eller opdragelse.
    Derfor skal man vogte sig meget for at kommentere i tråde der er skrevet af forældre om deres børn.


  • #132   11. jun 2014 Min svigerinde talte også generelt smiley
    Men vi tænkte jo allesammen på visse personer smiley


  • #133   11. jun 2014 Det er jo som oftest forældrene. Kan huske et par forældre og storesøster i supermarkedet. "Oscaaar, seeee!", "Neeeeej Oscaaaar, hvor er du søøøød", "Se lige Oscar!", "Oscaaaaaar kom hen til moaaaar."

    Konstant, og de råbte højt. Til sidst begyndte Oscar at græde - det var jeg også lige ved og jeg havde kun hørt på dem i 10 minutter.


  • #134   11. jun 2014 Omvendt, har jeg engang oplevede en mor skælde sit barn ud så højt, at man kunne høre det helt nede i den anden ende af butikken, og vi snakker om en stor Kvickly. For derefter at efterlade pigen, som græd og græd. Hun rystede nærmest af skræk - der må jeg sige, at der gik den over gevind på den anden fløj.

    Moderen havde så vrisset af de forbipasserende, der havde kommenteret det, "at ellers lærer hun det aldrig!" - hvad der var hun skulle lære, eller hvad der gik galt, fandt jeg aldrig ud af....

    ------

    Dog må jeg sige, at jeg som rytter også har oplevet mange børn, hvor forældrene nærmest ser ridecenteret som værende en institution, hvor man kan aflevere ungerne og hente dem igen 3 timer senere uden at tænke over, at heste er store dyr, som man skal være varsom om, når man omgåes dem. Her har jeg oplevet 6-7 årige børn, der løb igennem staldgangene, og som råbte og skreg, så selv min hest, der plejer at være en sten imod sådan noget reagerede. Retter man på dem, griner de bare af en og forsætter.

    Derudover så får man uden at have bedt om det mange små hjælpere, der både gerne vil strigle, sadle op m.v - siger man nej, er man den ondeste, og jeg har sågar oplevet en 10-11 årig pige, der imens jeg red lige pludselig udbrød "jeg vil også ride" - også kunne jeg ellers høre på et 15 minutters foredrag omkring, at hun gerne ville ride min hest, have part osv, osv. Nøøøj - mere belastende unge skal man lede længe efter. Heldigvis fik den faste ridelærer hørt det meste af det og kaldte hende ind i rytterstuen, hvor jeg kunne se, at hun fik en besked, der ikke var til at tage fejl af....uha ja, at være den autoritære ridelærer smiley



  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #136   11. jun 2014 smiley

  • #137   11. jun 2014 Jeg er selv "nybagt" mor (søn på 3 måneder).. Men min søn får godt nok ALDRIG nogensinde i sit og mit og sin fars liv lov til at te sig som han lyster. Kan slet ikke holde tanken ud om at ende med en møunge, der slår når han ikke kan få sin vilje, er ubehøvlet og har ikke lært manerer, griner en op i ansigtet ved irettesættelser osv. Som jeg kender en, der finder sig i fra sin søn.. Så hellere forebygge end helbrede ved at opdrage!
    Jeg er selv blevet strengt opdraget, som har givet mig et anstrengt forhold til mor og stedfar i mine teenageår (er godt nok kun 20 nu), men jeg er glad for det. For jeg er godt opdraget. De har dog ikke altid været retfærdige og måske lidt for hårde engang imellem.. Men det kan jeg jo så vælge at lade være med at bruge smiley
    At jeg så ikke er særlig godt socialt anlagt er en anden ting smiley


  • #138   11. jun 2014 Wow Isabelle! Det lyder helt vildt, troede de ikke på dig?

  • #140   12. jun 2014 Haha! Skørt! smiley

  • #141   12. jun 2014 Ret skal være ret...noget jeg minder mig selv om når jeg sammenbidt ønsker et barn i supermarkedet, bussen eller bare umiddelbare nærhed et sted hen hvor...ja jeg er faktisk ligeglad -bare ikke i min umiddelbare nærhed.

    Jeg er ikke ligefrem lykkelig for børn, jeg har få jeg dog elsker højt, og betingelsesløst -selvom de også kan gå mig på nerverne. (Deres forældre er heldigvis af den nogenlunde jordnære slags og helt indforstået med at man ikke behandler ungen som en genopstået messias)

    ...men...noget jeg i hvert fald prøver at huske mig selv på er...selv det mest velopdragne eksemplar af menneskeligt afkom KAN have en dårlig dag...og jeg ville iøvrigt heller næppe se det barn der mekanisk adlød alt. At forældre nogle gange kan stå lidt magtesløs overfor et træt overstimuleret barn...og det næppe er der man skal overdynge poden med ekstra krav...(og det er i sidste ende dem der skal have ungen med hjem, og jeg kan gå hjem i mit eget private lille fristed, mens de har den tvivlsomme glæde af deres hysteriske barn indtil sengetid)

    Jeg tror også jeg måske selv ville blive lidt snappy, hvis jeg havde et barn, der egentlig slet og ret havde en dårlig dag, og man stod i en situation hvor alt bare var umuligt -frustreret over barnet, pinlig over barnet, og med et behov for bare at få indkøbene overstået. Jeg tror man går i forsvars position.

    Det skal selvfølgelig ikke være en undskyldning for ALLE forældre for der er fandme også nogle krakile eksempler og tror hele verden er indrettet for deres yngel skyld. Men det er ikke barnets skyld....og det skal heller ikke gå ud over alle forældre hvis barn ikke lige er pragteksemplet på pli og korrekthed i enhver given situation.


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #142   12. jun 2014 Man kan da aldrig klandre et barn for den opdragelse eller mangel på samme, dets forældre er mestre for.
    Jeg har aldrig fattet hvorfor det død og pine er nødvendigt for nogen forældre at skulle fise ned i fritteren, børnehaven what ever og hente den meget trætte pode og så gå ud og handle med et så træt barn, der bare giver sig til at hyle af træthed.
    Det kan kun være en gene for alle både forældre, børn og alle andre mennesker omkring dem. Sådan noget ordnede jeg da for det meste før jeg hentede.
    jeg var temmelig upædagogisk og bildte min datter ind (da hun blev klar over slik også købes i varehuse og altid står lige i barnets næsehøjde) at der stod på mine penge havd de skulle bruges til. Så spurgte hun om der nogen penge der stod en slikpose på kunne jeg sige, nej men der er en der står minimuh på (dengang meget billigere end en pose slik) Sagde nej der er ingen penge der sår noget slik på, ja så spurgte hun ikke mere. Det var altså ikke min unge der hylede op rundt omkring, andet hvis hun slog sig.


  • #143   12. jun 2014 SuHo - Fordi ikke alle har tid til 2-3 forskellige kørsler, så de tager direkte fra arbejde til fritter, ud og handle og hjem og lave mad så ungen kan nå at spise og lave leksier før den skal i seng..

  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #144   12. jun 2014 Beltane

    Jo det er der nogen der har. Og de nogen har jeg da selv mødt gennem mit job førhen. Det handlede om at forældrene troede at vi ville synes de var forfærdelige forældre hvis de ikke hentede deres poder straks de fik fri fra job, hvis de havde job. smiley


  • #145   12. jun 2014 ...besværlige i supermarkedet eller ej, så forstår jeg måske også godt man gerne vil være så meget sammen med sit barn som muligt...de fleste småbørn spiser tidligt og skal tidligt i seng...og om morgenen er der heller ikke altid lige tid til så meget.

    Og igen er det jo ikke sikkert det er HELE tiden barnet skaber sig under indkøb...jeg tror nu også jeg tog chancen for 9 ud af 10 ganges kvalitetstid med mit barn...og så den ene gang hvor jeg sikkert havde lyst til at stoppe ungen ned i en lydisoleret indkøbspose smiley


  • #146   12. jun 2014 Ja nogen, ikke alle..

    Min kæreste har hverken tid eller lyst til at kører hjem før han hentet vore datter og handler..

    1. Det er spild af benzin
    2. Så skal han kører fra den ene ende af byen til den anden 2 gange, da han arbejder tæt på hendes børnehave og på butikkerne..

    Hun bliver hentet kl. 16 hvor han har fri.. De handler på vejen hjem, så maden kan nå at laves før hun bliver for træt til at spise inden hun skal i seng kl. 20.00

    Hun kan ikke hentes meget senere..


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #147   12. jun 2014 Nå så taler jeg om de børn jeg møder når jeg handler. Hvor der er sure forældre der skælder og smælder eller totalt ignorere deres poder der bare hyler og hyler og dem er der altså en del af, jeg sidder ikke og siger at det er jer herinde jeg ser, men jeg møder dem ofte. Jeg synes det er synd og skam for barnet og kan overhovedet ikke se det handler om kvalitets tid. Nogen gange er den der kvalitets tid meget dyrt købt smiley

    Skal min mand og jeg ud og spise hyggeligt og lidt romantisk sammen, nægter jeg simpelthen at sidde ved siden af familien med småbørn. Heldigvis er der mange restuarenter der idag ser en fordel i at have områder for børnefamilier også.
    Når vi har været ude og flyve og jeg ved at den tur er lang nok til en lur, så vil jeg ikke sidde vedsiden af eller foran/bagved småbørnsforældre.
    Det har jeg prøvet en gang for meget. Poden kedede sig bravt og fandt på at sidde og støde mit sæde frem og tilbage, jeg måtte vende mig om at bede moren om at stoppe poden i det. Det er ikke rimeligt at det var mig der skulle bede hende om det, der burde være en selvfølge var hende som mor gjorde.
    Nu lyder jeg som en gammel sur gås, det er jeg ikke. men har bare lært at tjekke ud inden jeg skal sidde et sted om der er småbørnsforældre, for så skynder jeg mig at finde en løsning på det. Når jeg handler så undgår jeg brændtidspunkterne, så jeg kan stille og roligt uden at for andres ståhej trukket ned over hovedet.

    Jeg har selv haft småbørn og arbejdet med børn professionelt, derfor ved jeg idag hvad jeg vil have og ikke have i forhold til min egen indre ro. smiley


  • #148   12. jun 2014 Hvis min datter får et divaflip bliver det kun værre hvis jeg prøver på at snakke til hende, så er det bedere at lade hende hyle den ud..

    Og det behøver hun ikke engang være træt for at gøre smiley


  • #149   12. jun 2014 Beltane: Men så tager du vel også barnet med udenfor butikken,fremfor bare at lader hende skrige og hyle inde i butikken ?

    Suho: Det der med at flyve og der så er små børn der skriger, eller børn der hamre på sædet osv, det erkender jeg gerne er nogle af de tidspunkter hvor jeg bliver mest irriteret over børn, for der har man ligesom INGEN mulighed for at gå sin vej. Ved andre ting kan man til en hvis grad fravælge steder med børn / ikke at skulle sidde op og ned af dem.


  • #150   12. jun 2014 For mig kommer det meget an på hvordan forældrene håndterer situationen. Jeg har fuld forståelse for at børn ikke er små robotter, og har stor sympati med de forældre, der står med sådan en størrelse, men hvis de slentrer rundt og giver sig gooooood tid, mens barnet er ved at skrige Brugens tag ned, så er det noget mere irriterende end hvis de siger "nej" til barnet og så ellers får de indkøb overstået hurtigst muligt.

    Jeg får også fniller af dem der står ved slikhylden og siger, "Jamen lille skat, hvad vil du så ha'?" og barnet skriger "JEG VIL IK-UAHAUAHA FORUAHAUAHA DÅM!" - og moderen så tager noget andet slik og siger "Hvad så med det her? Eller den her?" efterfulgt af et "NEJ! WUAHAHAHA MUMLEMUMLE DÅM!" Helt ærlig, tag noget slik barnet kan li' og så kom ud derfra, så kan den resterende nedsmeltning ske i bilen eller derhjemme.


  • #151   12. jun 2014 Børn får simpelthen for mange valg... der er alt for mange ting at tage stilling til... for mange ting til diskussion...
    Jeg har alle dage sagt, at jeg ikke gider diskutere med et barn, og den holder jeg ved... Og det fungerer sq meget godt i praksis...
    Så ved børnene, hvad de har at forholde sig til...

    Jeg gider IKKE andres uopdragne børn, og ligger ikke skjul på det... Så må folk kalde mig, hvad de vil...


  • #152   12. jun 2014 Enig T smiley

  • #153   12. jun 2014 Rikke - Nej det gør jeg godt nok ikke..

    Ikke om jeg gider sætte alle vare på plads, gå ud, gå ind, finde alle vare igen..

    Jeg vil bare gerne være færdig og være i butikken kortest mulig tid..

    Der går ikke mange minutter før hendes diva-flip er et surmuleri istedet for..

    Og plageri gider jeg slet ikke.. Nej er nej, og så må det koste et diva-flip..

    Og "Jeg vil" udløser slet ikke noget.. det hedder "Må jeg gerne"


  • #154   12. jun 2014 Beltane: Nå men så erkender jeg gerne, at du er en af dem jeg sukker over, og ruller øjne af smiley Jeg mener man burde tænke på andre end sig selv, og tage skrigende unger med ud af butikker, kirker, og hvad der nu ellers er af steder, med mindre det er en legeplads, et legeland eller andre steder der er for børn. Men det er måske bare mig der har det sådan, men jeg gider simpelthen ikke høre på skrigende unger,mens jeg er ude og spise, inde og handle osv.

  • #155   12. jun 2014 Enig Rikke smiley

  • #156   12. jun 2014 Rikke - Nu er det ret sjællendt hun gør det.. Så nej, jeg gider ikke fratage hende verden bare fordi hun lige har et enkelt diva-flip.. Det har børn, og det kan ikke planlægges..

    Min datter skriger ikke når vi er ude og spise, der spiser hun smiley


  • #157   12. jun 2014 Og endnu værre er de forældre der bare skrider fra ungen, og den så bare ligger/står og skriger hysterisk. Tag dog for pokker dit yngel med ud, det er DIT barn og dit problem, ikke alle andres . Ja jeg erkender gerne at jeg er træt af, at mange forældre virker til at mene de har ret til alt,og alle andre bare skal finde sig i det. Hvad pokker blev der lige af at tage hensyn til hinanden.

  • #158   12. jun 2014 .. men du gider så godt pådutte 'verden' din unge med hissyfit?

  • #159   12. jun 2014 Beltane: Næh, men man kan stadig tage ungen med ud af butikken, når den begynder at skrige hysterisk og skabe sig, og dermed vise andre hensyn.

  • #160   12. jun 2014 Beltane -

    *** Så nej, jeg gider ikke fratage hende verden bare fordi hun lige har et enkelt diva-flip***
    Ej gider du da lige... du fratager hende sq da ikke hele verden ved, at fjerne hende fra en butik, hvis hun får et "hissyfit"... du opdrager hende...


    ***Det har børn, og det kan ikke planlægges..***
    DET har de! Og nej gu kan det ikke planlægges... Men det er ikke forbudt at handle på det....


  • #161   12. jun 2014 Der findes ikke noget bedre end, at råbe HOOOOOLD SÅ KÆFT!!!!!!! til andres unger i en kø, og det virker sgu. He he

  • #162   12. jun 2014 He he Michael Har du gjort det smiley

  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #163   12. jun 2014 Beltane nu vil jeg ikke kloge mig på hvad du gør og ikke gør, men børn der får sådanne hysteriske anfald med jævne mellemrum gør det fordi de har lært at det kan svare sig og de får et eller andet på det. En eller anden har lært din datter at det godt kan svare sig at tage sådan en Diva-tur som du kalder det. Børn er ikke født divaer, det er noget de lærer at være smiley

  • #164   12. jun 2014 Ja og igen det er smiley det samme som at børn bliver bange for fks edderkopper Der er også vores skyld smiley

  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #165   12. jun 2014 Inger det er rigtigt, det er tillært adfærd, mor er bange, så så er der sq nok noget at være bange for så jeg gør som mor.

  • #166   12. jun 2014 Inger.
    JA det har jeg gjort flere gange, og det har virket hver gang. Både forældre og børn blev stille.


  • #167   12. jun 2014 smiley :D smiley smiley

  • #168   12. jun 2014 Rikke - Skider ligefrem? Næ, hun bliver i vognen.. Man kan ikke nå ud af butikken.. Det gavner hverken andre, mit barn eller mig..

    -T- og jeg handler på det, ved at jeg ikke trækker det i langdrag, de få minutter kan vi ikke engang nå ud af butikken på.. Men hvis jeg begynder at kommentere det, så bliver det en hel dags forestilling..


  • #169   12. jun 2014 SuHo - Nu kender du hverken mig eller mig barn, og jo vi er skal født med det temperament.. Jeg var selv sådan som lille når verden ikke gik som jeg ville.. SÅ fik jeg også diva-flip og smed mig på gulvet..

    Og nej jeg fik ikke noget ud af det, andet end jeg lige kunne komme til mig selv og surmule..

    1-2 min skrig er ingenting i forhold til at høre på alle de folk der snakker, indkøbsvogne der skramler, kasse apperater der bibber.. Jo jo, der er skam mange lyde på sådan en shoppetur


  • #170   12. jun 2014 Fakta er jo Beltane, at du vælger ikke at tage hensyn fordi du syntes det er for besværligt for dig at få dit barn ud så ikke du forstyrre andre mennesker unødigt! Jeg syntes det er en selvglad holdning;(

  • #171   12. jun 2014 nu ved jeg ikke om du har tjekket decibel på hylen/skrålen kontra indkøbsvlgne, kasseapparater m.m.... men jeg er villig til at vædde et ret stort beløb på at en hyseterisk unge er væsentligt højere end diverse andre indkøbslyde.

  • #172   12. jun 2014 Bodil - Hvorfor skulle jeg forstyrre hele butikken ved at rende frem og tilbage i butikken med et barn der bare skal have lov til at falde ned?

    Det er sjællendt det sker.. At samle hende op og rende afsted med hende som en anden amerikansk fodbold hjælper nu ikke på det..

    Jeg siger Nej, og ignorere diva-flippet.. Som jeg har fået at vide at jeg skal af min hjemmevejleder smiley

    Det hjælper.. Hvis jeg først begynder at slæbe hende afsted eller diskutere med hende, se det er forstyrrelse der er unødvendig..


  • #173   12. jun 2014 Kys min - Nu er hun ikke hysterisk.. Hun har diva-flip, det er ikke det samme..

    Og jo der er rigtig mange lyde når man handler.. Jeg har ADD så kan ikke undgå at lægge mærke til dem alle..


  • #175   12. jun 2014 kartoffel-kartoffel

    Og at du ikke kan filtrere lydene fra er sgu ingen undskylding for at så skal vi andre partout osse lægge ører til dit barn, når hun får et flip.


  • #176   12. jun 2014 Kathrine - Fordi at hun ikke skal have de samme problemer socialt som jeg har..

  • #177   12. jun 2014 Kys min - nej det er det ikke

    Hysterisk flip er en unge der græder helt uhæmmet, og som man ikke kan stoppe..

    Et diva-flip er et barn der smider sig ned, græder lidt, oftes ikke særlig højt, og holder hurtigt op igen.. Det er langt de færreste der opdager når hun har sit flip..

    Jeg gider heller ikke hører alle folks samtaler både med dem de handler med og når de snakker i telefon, det sker hver eneste gang man er ude og handle..


  • #178   12. jun 2014 et HELT gratis tip til dig så


    profilbillede
  • #179   12. jun 2014 Jamen i lige måde da.. De lukker ikke alle lyde ude..

  • #181   12. jun 2014 næh, tulle.. siden du er så generet at lyde som man må forvente når man handler.. som bip fra kasseapparatet og at folk taler helt almindeligt, så er det dig som har mere brug for dem.
    Jeg forventer IKKE at skulle lægge ører til hysteriske unger... og hvis jeg gør, så forventer jeg som MINIMUM at deres far og/eller mor udviser en eller anden adfærd der demonstrerer at de ikke synes at barnets opførsel er iorden, når der er andre mennesker.
    Akkurat som jeg vil synes hvis der er larmende børn med i bus og tog.
    Der er noget der hedder almindeligt hensyn... noget som du åbenbart ikke synes at du skal udvise overfor andre, fordi du hører 'flere' lyde.


  • #183   12. jun 2014 kys min - ja det må man, hvilket jeg også gør.. Jeg går ikke over og råber af folk elelr sender dem blikke.. Jeg gider ikke høre på dem, men de har lov til at være der..

    JEg siger også nej til hende, at jeg ikke gider det, og så ignorer jeg hende, præsis som min hjemmevejleder har sagt jeg skulle gøre (hun har tæt samarbejde med sundhedsplejerske og kommunen ;)) og det hjælper.. Det vil ikke hjælpe at skulel rende ud og ind af butikken, bare for at tilfreds stille nogle der ikke kan klare en uventet lyd i 1-2 min..

    Du aner intet om de hensyn jeg tager.. Du antager at mit barn er råbende og larmende når hun ikke er det..

    kathrine - mit barn er ikke verdens navle.. hun skaber sig ret sjællendt, da jeg heller ikke gider det, og hun ved det ikke hjælper..

    Jeg gider heller ikke at se bryster i fri dressur eller hører på skrigende børn når jeg spiser..

    Jeg har ikke sagt du er børnehader.. Man må forvente der er lyde når man er ude blandt andre mennesker, man kan ikke forvente at alle tier stille og lister lige så stille rundt..

    Ingen toge/biler der dytter, ingen hunde der gøer, ingen fugle der pipper..

    Jeg er ikke noget mareidt, jeg gider bare ikke bliver udstilt fordi jeg tør indrømme jeg har et barn der kan finde på at smide sig engang imellem..

    Fordi jeg ikke gider trække mit barn ud af samfundet fordi hun ikke må opføre sig som et barn, og hvor man ikke må lære barnet hvad der er rigtigt og forkert..


  • #184   12. jun 2014 Og nej jeg gider heller ikke børn der græder fra de kommer ind i butikken til de går ud igen.. Men det hjælper ikke at sende blikke og råbe af forældrene..


  • #190   13. jun 2014 Jeg undre mig bare lidt over, at hvis man selv er meget sensitiv overfor lyde, at man så ikke kan forstå at ens skrigende unge kan være til gene for andre.

    Jeg er selv meget sensitiv overfor lyde, og det er bla. også derfor jeg ikke bryder mig synderlig meget om børn, de dræner mig simpelthen for energi så super hurtigt.

    Og nu ved jeg ikke hvor I andre handler, men i de lokale supermarkeder jeg handler i, der høre man altså kun bip lyde HELT oppe ved kassen, og generelt høre man ikke særlig meget andet i butikken end en lille smule snak. Og der er et barn der skriger altså MEGET højere, end alt det andet.

    Og så må jeg altså erkende mig enig med Patte, viser forældrene at de prøver at få styr på situationen, så kan jeg også sagtens give et smil, og så ellers bære over med dem, men oftest ser man bare forældre der ikke siger noget som helst til ungen, skrider fra ungen osv, og det er sådan noget jeg bliver afsindig frustreret over.

    Og så har jeg det også som Katrine. Jeg erkender også gerne at jeg godt kan finde på at melde afbud, hvis vi bliver inviteret til noget, hvor jeg ved der er mange børn til stede, eller nogle børn jeg ved larmer helt vildt.



  • #192   13. jun 2014 Åh det er længe siden jeg har været her på hundegalleri, og denne debat fangede min interesse.. smiley

    Først så synes jeg at der skal være plads til at ikke alle, er interesseret i at få børn. Og det skal man acceptere også selvom det godt kan være svært at forstå, når man selv har barn.

    Jeg har heller ikke altid været hel begejstret for børn, for jeg gik rigtig meget op i ridning og mine heste, og det var det der var mit liv. og larmerende og skrigende børn, var bare ikke til at holde ud. Men så begyndte mine søskende at få børn, og jeg begyndte stille og vende mig til at familien fik små børn, og ja det blev hurtigt ændret til, at det var nogle dejlige og herlige unger.

    Nu har jeg selv fået et barn, min datter som lige er blevet 2 år, og ja jeg ville aldrig kunne undvære hende for noget, også selvom jeg synes hun nogle gange kan være SÅ træls, men elsker hende jo alligevel alt over jorden, og ville ikke kunne undvære hende.

    Jeg går rigtig meget op i hendes opdragelse, og hun skal lære at opføre sig ordenligt blandt andre mennesker og lære at behandle både dyr og andre børn ordenligt, og det skulle gerne være så alle kan holde ud at være sammen med hende. Jeg er ikke bange for at være konsekvens og sige nej til hende. Sådan er det.. Man skal huske en god og solid opdragelse kun gavner i sidste inde. Jeg har også mødt mange børn, som simpelthen styre hele familien, og at forældrene ikke rigtig gider bruge tiden på opdragelsen puha altså smiley Det er altså bare ikke sjovt, at være sammen med sådanne børn.

    Man kan jo også høre hvordan skolelærerne skal bruge tid på at opdrage andre folks børn, det kan jo heller ikke være rigtigt. Og ja folk burde tænke sig om, når barnet skal skiftes, man kan ikke være bekendt at gøre det op og ned af andre folk.. Men igen handler det jo om sund og fornuft.. smiley


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #193   13. jun 2014 Noget jeg har hørt og undret mig noget over gennem både mit eget liv men også mit professionelle arbejdsliv. Det er den her "Jamen jeg kan jo ikke godt sige nej til mig barn, hvis jeg ikke har noget godt argument for det"
    (Her skal lige indskydes at rigtigt mange børn i en meget tidlig alder lærer at diskutere og gennemtrumfe vilje)
    En overgang var der pædagoger der holdt på at hvis du siger nej til barn der spørger om noget, så tænk over hvorfor du siger nej. Om det er for din egen skyld eller barnets. Nu er jeg så af en anden mening, hvis du siger nej, behøver du ikke have en undskyld over for dit barn eller dig selv. Et NEJ, skal være et NEJ, uden forhandling, og det er fordi du siger nej, og sådan er det.


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #195   13. jun 2014 Isabelle Lige præcist smiley

  • #196   13. jun 2014 Isabelle: Det lyder også til at familien er helt okay med det? Vores familier ved også godt hvorfor jeg ind imellem ikke er med, nu er det så kun i svigerfamilien der er mindre børn, men de har fuld forståelse. Hvis kærestens 2 niecer og nevø er der alle 3, så er det yderst sjældent jeg er med, for jeg kan simpelthen ikke holde det ud. De to niecer rotter sig sammen, og så går der simpelthen små djævle i dem, overfor den super stille nevø, de flyver rundt over det hele, råber, skriger osv, jeg kan simpelthen bare ikke rumme alt den uro i mit hoved.



  • #197   13. jun 2014 Jeg er mor til to piger, har derudover også to bonusbørn, alle fire er i alderen 8-20 år. - Jeg tror på, at jeg giver mine børn, en god, kærlig og konsekvent opdragelse. Mine børn skal vokse op til, at være hele, videbegærlige, fordomsfrie, rummelige, åbne og imødekommende personligheder.

    I min optik, kan man ikke bare sige "NEJ", uden at argumentere for det "nej", der må være en begrundelse til, hvorfor det, de gerne vil - ikke kan lade sig gøre. De skal ikke bare affinde sig med et nej - det vil jeg heller ikke selv affinde mig med. Så ja, vi har mange og oftest gode, debatter kørende herhjemme... Mine børn er diskussions lystne, og ekstrem gode til, at argumentere for dem selv. Og det er helt okay, at stille spørgsmålstegn, hvis der er noget, der undre en.

    Jeg har enkelte gange oplevet, især i de yngste år, at de i deres oprør, har smidt sig på gulvet, i indkøbsvognen m.m. mens vi har handlet. - Her har jeg handlet videre, mens jeg har forklaret, hvorfor de ikke måtte få den eftertragtede genstand, der som regel var årsag til deres oprør, fuldstændig uden hensynstagen til, hvad alle andre tænker om os. Det betyder ikke meget for mig, hvad andre tænker eller synes. Tværtimod betyder det mere for mig, at de oplever, at deres mor har styr på situationen, og at det er helt okay, at blive gal.
    Desværre har jeg oplevet en del forældre, der bliver pinligt berørt over deres børn... Og derfor højlydt skælder dem ud, efterlader dem, eller opfører sig på en måde, jeg ikke finder særligt hensynsfuldt. Det tror jeg, er en hel del mere skadeligt for barnet, en for den pågældende såkaldte voksne, der finder det nødvendigt, at kommentere eller sende øjne til barnets forældre, denne voksne skal trods alt kun være sammen barnet i et ganske kort øjeblik.

    Jeg har ikke en illusion, om at alle skal elske mine børn. - men derfor skal man stadig opføre sig pænt overfor dem, også hvis man ikke bifalder det, de umiddelbart har gjort for, at tiltrække sig opmærksomhed.

    Det er det, der kaldes rummelighed, - Som jeg opdrager mine børn til, at have og udvise.


  • #198   13. jun 2014 Og Kicki B, det skal så gå ud over alle andre at du mener at dine børn skal lære "rummelighed"

  • #199   13. jun 2014 Det er okay at blive vred, skuffet, ked af det - så langt er jeg enig.
    Jeg forstår virkelig bare ikke hvorfor det så skal være lig med at man så må skabe sig, fordi man er blevet vred, skuffet, ked af det.


  • #200   13. jun 2014 Bodil D, hvordan kan du dog se det som noget negativt? - Din formulering, bekræfter mig blot i, at jeg ikke er helt gal på den.

    Men ja, som du så fint skriver - "Det skal gå ud over alle andre, at jeg lærer mine børn, at udvise rummelighed" - Det er vidst heller ikke det værste "alle andre" kan blive udsat for smiley


  • #201   13. jun 2014 Kys min - Det er okay, at skabe sig, fordi man som regel ikke ved bedre, når man er mellem 1-3 år. Det er jo deres kommunikations form.

    Min yngste i dag på otte år, kunne aldrig drømme om, at "skabe" (bryder mig ikke om denne formulering) sig... Det har hun ikke gjort i rigtig mange år. Hvis hun finder noget, hun gerne vil have i dag, mens vi handler, ved hun da godt, at det skal ske med argumentation for, hvorfor hun gerne vil have det.


  • #202   13. jun 2014 Jo hvis det betyder at dine børn får lov at "blive vrede " når de får et nej og jeg som kunde skal høre på det i min lokale brugs;) det er netop den slags forældre der giver mig spat, hysterisk "vred" unge der skaber sig medens mor/far, pædagogisk forklarer at det altså ikke må få dit eller dat fordi det eller det, hvad pokker kommer det da mig ved? Et nej er et nej og skal ikke give vrede men ro! Så kan vi andre nemlig også være der!

  • #203   13. jun 2014 Bodil jeg kan fornemme, at vi to ligger meget langt fra hinanden vedr. børneopdragelse.

    Men lad os nu tænke, at dit nævnte senarie opstod - hvorfor er det så lige, at du ikke kan være der, i Brugsen sammen med mig og mit barn?

    Er det ikke her netop rummelighed kommer ind i billedet? - Skal der ikke være plads til, os alle?

    Du kan jo netop se, at jeg forsøger at berolige mit barn, på en for dig alt for pædagogisk måde. Men jeg forsøger i det mindste, at gøre noget ved det, for at andre også "kan være der".

    Mens du synes jeg skal opgive mine principper, vedr. opdragelse for, at give plads til dig. Du vil ikke mødes på midten...

    Tænk, det synes jeg siger en hel del mere om dig, end om mig, mine børn og min måde, at opdrage dem på!



  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #204   13. jun 2014 Der findes forældre der kan finde ud af at berolige deres poder når situationer opstår i det offentlige rum.
    Den der rummelighed er som sådan ok og meget fint, hvis man har gjort sig klar på hvad rummeligheden så skal bestå i, for som sådan lyder det som et fint begreb at lære sine små. Rummelighed kontra at begå sig i det offentlige rum så alle kan være der (vel at mærke) Rummelighed betyder i min optik ikke at det er mig der skal kunne rumme en helt masse unødvendigt fra ustyrlige unger, det betyder at vise gensidig respekt for hinanden. Den mangler i høj grad ude i det offentlige rum.
    Jeg har lært min datter at følelser er naturlige og det er ok at have dem, men hvis hun lige skal have sådan et hysterisk flip, kan hun gå ind til sig selv og rase ud for derinde er der rigeligt plads til den hysteriske følelse, så kan hun bare komme igen når hun mener det er ovre.


  • #205   13. jun 2014 Hvis og når det hysteriske vredes udbrud kommer, så kunne man jo vælge at fatte sit barn og få det ud af butikken, min rummelighed rækker fint til at høre på en hysterisk unge der fragtes ud af butikken;) så kan barnet udtrykke sin " vrede" i bilen medens vi andre handler videre i ro;)

  • #206   13. jun 2014 Kicki - men når man ikke ved bedre, er det så ikke en forælders opgave at prøve at oplyse sit afkom sådan at det netop ved bedre?



  • #208   13. jun 2014 smiley :D smiley

  • #209   13. jun 2014 Suho, det er nemlig det, jeg vil påstå jeg forsøger, at lære mine børn. At udvise rummelighed, samt gensidig respekt i det offentlige rum.
    Dette gør jeg bl.a. ved, at forklare mit barn, at denne opførsel ikke er acceptabel, at man skal kommunikere og bruge ord, fremfor evt. at skrige og græde, og ja, det kan så godt tage lidt tid, før budskabet siver ind... Som jeg skrev tidligere, har jeg med mine egen børn i deres yngste år, kun oplevet dette enkelte gange.
    Men jeg, har svært ved, at se, hvorhenne de andre handlende udviser rummelighed og gensidig respekt overfor mig og mine børn, hvis de ruller med øjnene og kommer med div. kommentarer.

    Bodil D, endnu engang, hvorfor skal jeg bryde mine principper? - Jeg synes, at jeg med min ageren overfor mit barn, forsøger at møde dig halvvejs. Hvorfor, kan du ikke bare sige til dig selv; "Stakkels barn, der er godt nok en der har haft en lang dag"??. Handle færdigt, og derefter skynde dig ud af butikken og væk fra støjen?

    Kys min, Jo, præcis det er min opgave, at oplyse mit barn om, at dette ikke er acceptabelt. - Og det er jo netop det jeg gør i butikken, fortæller mit barn, at denne opførsel ikke er acceptabel.
    Men nu er der, det med børn, at nogen gange skal de have tingene af vide 1000 gange, før det sidder fast.

    Isabelle;
    Barn på to år; Må jeg få en is?

    Mor; Nej, ikke nu. Vi skal spise om et øjeblik, og du skal ikke have is før maden.

    Barn: Hvorfor ikke?

    Mor; Fordi is, er noget vi hygger med efter maden, så du må godt få en is, når vi har spist aftensmad.

    Barn: på to år skriger, at "hun vil have", bliver sur, gal osv.

    Mor: løfter op, trøster, krammer og kysser - barn stadig sur, tvær m.m.

    Mor, forsøger, at fange interessen på anden måde; Kom du må godt hjælpe mig med, at lave maden. Du kan hjælpe med grøntsagerne, og dem må du godt spise af, mens vi laver mad.

    Børn (i hvert fald mine) synes som regel, at det er super fedt, at være med til, at lave maden, at smage på den, at hjælpe til. Derudover, har mit barn fået en forklaring på, hvorfor is nu ikke var okay... - Dette synes jeg er langt bedre end bare at sige "nej - & fordi jeg siger det".


  • #210   13. jun 2014 Det jeg ikke fatter i ovenstående er... Hvorfor f***** skal barnet trøstes, kysses og krammes??
    Det er ikke acceptabelt at blive hys fordi man ikke får sin vilje....


  • #211   13. jun 2014 " De skal ikke bare affinde sig med et nej " - Lyder rimelig farligt, hvis de ikke lærer at et nej er noget man skal respektere... Især når de bliver voksne, især hvis det er drenge...

    (Og der har vi så grunden til at jeg ikke tør at få børn - Fordi andre ikke vil lære deres unger, at respektere et nej!)


  • #212   13. jun 2014 Og så er vi tilbage ved, at jeg nægter at diskutere med et barn smiley

  • #213   13. jun 2014 Kender I det, at jo mere der bliver skrevet i denne tråd om forældre, jo mere sidder man bare og krummer tæer over bestemte personer, man har i tankerne?? Fordi de er sådan!
    Det er komisk, men det er sgu også dybt tragisk! smiley


  • #214   13. jun 2014 Altså jeg er nu med Kicki på det her område.. Jeg synes også at et barn fortjener en forklaring bag et nej.. Hvis man bare siger nej, lære barnet jo ikke forståelsen bag et nej, når der ikke kommer en forklaring.. At børn bliver hysteriske ind imellem, har ligeså meget betydning for, at barnet ikke kan forklare sig ordenligt. Feks mit barn på 2 år har endnu ikke et udviklet sprog, og kan derfor blive rigtig frustreret, hvis vi ikke forstår hvad hun mener, og det kan godt udvikle sig til et udbrud. Her hjælper det at trøste og sige så, så, og barnet slapper af igen..

    Jeg bryder mig ikke om at man skal sidde/gå og skælde sit barn ud hele tiden, det gavner ikke barnet på nogen måde. Når vi handler, er det yderst sjælendt at hun får lov til at få noget under turen, hun hygger sig blot det at være med. Men nogle gange er hun heldig med at få en ulvepose i Bilka eller en bolle som er gratis.. Men hun forstår også godt et nej, når hun ikke lige må få noget. Og jeg snakker så med hende om hvorfor, og afleder hende med noget andet.. smiley


  • #215   13. jun 2014 Christina P - ha ha jo smiley

    Jeg magter bare SLET ikke den der:
    Moar "Lille Johannes... Dine tegninger er rigtig fine, men du kan jo nok forstå at mor bliver ked af det, når du maler på væggene med de sprittuscher... " Ungen : "Jeg VIL male på væggen"
    Moar : "Jamen vil du ikke meget hellere have en is?"
    Ungen : "NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ FEDE KO"
    Moar : (længere pædagogisk forklaring om, hvorfor hun ikke er en fed ko)
    Ungen : "øv bøv bussemand.. VIL male på væggen!"
    Moar: "jamen kom lille skatte-prinsebasse-mus... så finder vi en væg du kan male på mens du spiser din is"

    *suk*


  • #216   13. jun 2014 T - i min optik er det okay, at blive sur/"hys", hvorfor ikke? Skal vi bare gemme vores følelser væk? Eller skal vi konfronteres med dem, bearbejde dem, og så komme videre derfra - Det vil jeg til en hver tid anbefale. Trøste, kysse og kramme, - Ja, mit barn skal have af vide, at selvom, hun bliver sur og gal, er hun præcis ligeså elsket som når hun er i strålende humør. Jeg kunne ikke drømme om, at sende nogle ind på deres værelse, fordi de blive sure. Skal jeg så også gå ned i mit soveværelse, når jeg bliver sur på min mand, eller skal vi tage diskussionen, og komme videre derfra?!
    At du ikke vil diskutere med et barn, ser jeg som dit og dit evt. barns tab.
    Jeg lærer mit barn, at en god diskussion er måden, hvorpå vi finder ud af, at løse et problem. Dette er jeg sikker på, blot styrker mit barn selvværd og selvtillid, mit barn vil her føle sig som et ligeværdigt medlem af familien, derudover bliver hun også anerkendt for hendes holdninger.

    Einstien, Intet sted, har jeg skrevet, at mit barn ikke skal respektere et nej. Jeg har skrevet, at de ikke blot skal affinde sig med et nej. Der er stor forskel...
    Et spørgsmål til dig. - Du har fået en skide god ide på dit arbejde, en ide, der virkelig ville lette arbejdsbyrden, samt fremme resultatet for din virksomhed, du fremlægger ideen for din chef, som blot vælger, at sige "NEJ". - Ville du ikke her, bede om en forklaring på det nej, eller ville du blot affinde dig?

    Christina p - Jeg forstår ikke helt, hvor du vil hen med den bemærkning, eller om den overhovedet var tiltænkt mig?


  • #217   13. jun 2014 T, - Ovenstående eks. som du kommer med, ville aldrig ske i huset her. Det er netop det vi undgår ved, at kommunikere med vores børn. smiley

    Derimod, ville jeg sagtens kunne forstille mig, at det vil kunne forekomme i et hjem, hvor man ikke gider, at tage sig tiden til sine børn, og dermed bare affærdiger dem med et nej, uden yderligere forklaring.
    Så får man i min optik, et barn der mangler en konsekvent og tryg barndom. Der derfor netop ikke forstår at respektere et nej.


  • #219   13. jun 2014 Selvfølgelig er barnet elsket, selvom det skaber sig og er hys....
    Men jeg gider ikke være i selskab med en "hysterisk møgunge" og det ligger jeg ikke skjul på....
    I min verden er der heller ikke noget galt i, at sende et barn på værelset for fx at køle ned....


  • #220   13. jun 2014 Hvis man ellers giver barnet en tryg og kærlig opvækst, så forstår jeg altså heller ikke, hvorfor barnet ikke skulle vide at man elsker det, selvom man ind imellem må skælde ud/sige nej.

    Derimod syntes jeg det lyder ret usundt, at man skal trøstes for at få sat grænser. Ja fair nok at barnet måske bliver ked af det / sur, men hvorfor dog trøste det?


  • #222   13. jun 2014 Ja, men nu er vi så ude i noget helt andet Isabelle.

    Og her er vi helt enige, nej - mine børn skal ikke bruge unødvendig tid, på at stille alle mulige irrelevante spørgsmål til læren, og få forklaringer herpå. Mit barn er i skole for, at lære og tillægge sig nogle evner. Mit barn har lært hjemmefra, at respektere de normer og værdier, der nu engang er på sådan en skole. For mit vedkommende ligger det i den grundlæggende opdragelse.

    Men hvis læren stiller et krav til mit barn, som mit barn undrer sig over - så har hun ret til, at stille undrende spørgsmål hertil. Tænkt eks. såsom; Dansk læren siger til min datter; "Nu skal du løbe tre omgange i skolegården", mens alle de andre børn har dansk. Hertil, skal mit barn spørge om, hvorfor hun skal det. Hvis læren så siger; "fordi jeg siger det", så er den altså ikke særlig brugbar overfor mit barn, her kommer læren til, at forklare, hvorfor hun gerne vil have, at mit barn skal løbe tre omgange i skolegården.
    - hvis og når hun så kan komme med en brugbar forklaring, så løber mit barn gerne tre omgange i skolegården....

    Selvfølgelig skal to-årige børn (som jo var det vi brugte i tænkte eksempel, Isabelle), trøstes når de er sure, vrede og kede af det. Det der med ikke, at vise følelser og anerkende følelser, det blev brugt flittigt for år tilbage, men jeg vil vove, at påstå at vi har udviklet os siden der.


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #223   13. jun 2014 For at tage udgangspunkt, igen, i start oplægget, så er det faktisk herligt befriende at ytre sig om det der plejer at bliver gjort til tabu = ikke snakke om andres børn, andres måde at opdrage på, ikke sige du faktisk ikke er særligt begejstret for søsterens unger/unger i det offentlige rum/naboens unger/prinser og prinsesser osv. osv.
    En gang i mellem har vi der ikke er falde-på-halen-begejstret for ustyrlige unger, også brug for at sige vi skutte knuselsker dem. Vi respektere andres unger, særligt når de har lært at begå sig offentligt, men når de hysser så bakker vi af.

    Tråden viser helt klart, at når man ytre sig om "andres" ustyrlige unger, så er det som nogen går i forsvar eller kommer og fortæller at sådan opdrager de ikke deres børn. Fint der skal være plads til det hele, men vi skal ikke tage en debat om hvordan man opdrager, for det er der lige så mange meninger om som der er mennesker på jord (vil jeg tro)
    Ingen småbørnsfrældre skal føle de skal forsvare sig, med mindre de da er en af dem der partu mener at det er tabu og deres prinsesse eller prins skal have lov at te sig som de vil, med en eller anden undskyldning om at det gør et barn til et helt menneske i en heksekedel af kultur vi har, når vi går ud af døren.
    Men vi der ikke lige knuselsker de børn der fylder lige rigeligt, skal heller ikke forklare eller forsvare os, sådan er det bare.

    Jeg hopper ud af tråden nu, den har været skide god....jaaaa at få luft smiley
    Jeg har sagt hvad jeg har lyst til at sige. Ha´ en go´ aften med både fuldmåne og en grimmer dato. smiley


  • #225   13. jun 2014 Et 2-årigt barn, der er vred, gal og skriger... - Er det her I vil sende det ind på værelset, lukke døren, med besked om, at det kan komme ud, når det er blevet godt igen?
    Jeg vil vise mit barn, at jeg acceptere, at det har en holdning og en vilje. Samt, at det okay, at vise det. Det er okay, at blive gal på mig, at jeg ikke går i stykker, og at jeg fremfor alt, altid gerne vil være i selskab med mit barn, også når hun er hysterisk!

    I det tænkte eksempel i Brugsen, hvor barnet også var mellem 1-3 år ville I her, føre jeres barn ud i bilen, efterlade det, også gå ind og handle igen? For at stille andre fremmede mennesker tilfredse?
    Jeg ville med min opførsel overfor mit barn, forklare at dets opførsel ikke er acceptalt, og at det ikke bringer noget med sig. Samtidig ville jeg vise mit barn, at hun er min prioritet, og at hun kommer først i forhold til ukendte mennesker i Brugsen.

    Jeg vælger at tro på, at jeg med min opdragelse, får et barn der, når hun bliver voksen, er i stand til, at udvise empati og rummelighed for fremmede hun måtte møde på sin vej.


  • #226   13. jun 2014 Hvis mit barn ( som jeg ikke har) skreg i supermarkedet, så ville jeg fortælle barnet at det ikke var okay, stoppede det ikke, så ville jeg tager barnet og forlade butikken. Så kunne vi gå ind igen, hvis barnet forstod det ikke var okay, eller vi kunne køre hjem.

    Hvis jeg vidste at jeg havde et barn der jævnligt skabte sig , så ville jeg ikke tage det med ud og handle, ellers ville jeg sørge for altid at have en mere med, så den ene af os kunne tage ungen med ud, og den anden kunne handle. Netop for at vise andre folk at jeg tager hensyn, og ikke generede dem med min hysteriske unger der skreg, fordi den ikke fik sin vilje.


  • #227   13. jun 2014 Selvfølgelig har børn lov til, at være sure og vrede, uden at skulle trøstes. Men igen det tænkte eksempel der var barnet to år, ville gerne have en is og måtte ikke få det. Her tror jeg, at der er behov for, at blive trøstet, afledt og i stedet være med til, at løse en anden opgave.

    Min 8 årige datter i dag, har da lov til, at være sur og gal - hvilket jeg ikke skal forhindre hende i. Men jeg ville aldrig sende hende ind på hendes værelse, fordi jeg ikke gad diskussionen med hende.

    Men jeg må give flere ret, der er alt for mange meninger om børneopdragelse. Hvorfor vi stadig heldigvis alle er forskellige, hvor ville det dog være kedeligt, hvis vi alle kom ud fra et samlebånd, med ens holdninger og meninger.

    Og selvfølgelig skal man have lov til, at ytre sig negativt omkring børn uden, at man skal kaldes børne-hader, mærkelig m.m. Der findes også børn samt deres forældre jeg ikke bryder mig synderligt om... - Men jeg accepterer, at de findes i min omkreds, og at jeg derfor render ind i dem i ny og næ.


  • #228   13. jun 2014 Kicki - hvad så hvis barnet er 4?

  • #229   13. jun 2014 Jeg vil også slutte her for i dag, har en familie der skriger på mad smiley

    Dog vil jeg lige slutteligt knytte en bemærkning til Rikkes kommentar. Det er ikke min opfattelse, at de små bliver hysteriske i butikken, fordi de ikke får deres vilje... Det er min opfattelse, at de små er trætte og simpelthen ikke kan overskue mere.


  • #230   13. jun 2014 Tja og jeg tror du får et barn der tror på at han/ hun er verdens navle;) og jeg ved at du får et barn jeg vil gøre hvad jeg kan for at undgå;)
    Men ja vi er forskellige;)
    Min indgang ville være, ok du er sur, det må du så være i bilen, eller på værelset, andre mennesker skal nemlig også kunne holde ud at være her;)


  • #231   13. jun 2014 T - nej, et 4 årigt barn ville jeg ikke sætte ud i bilen, ej heller smide på værelset fordi det blev galt.

    Mine børn har i en alder af fire år, lært at kommunikere og argumentere, de har et sprog som de sagtens har kunne bruge. - Hvorfor de også har lært, at et "hysterisk anfald" ikke har hjulpet dem, i deres iver for, at opnå noget.


  • #232   13. jun 2014 Det er det jeg mener... Der har de et sprog, og kan forstå hvad man siger til dem...
    Jeg HAR smidt et 4-årigt barn på værelset.... OG forklaret ham hvorfor....

    Han forstod hvad der blev sagt... Og at ens handlinger har konsekvenser... i dette tilfælde, at ryge på værelset og blive udelukket fra at være sammen med gæsterne, der var på besøg....

    Og ved du hvad? det virkede.....


  • #233   13. jun 2014 Bodil, jeg kan så fortælle dig, at mine børn, udmærket ved, at de ikke er verdens navle! Tværtimod ved de, at hvis de gebærder sig ordentligt, udviser rummelighed og empati, er videbegærlige og nysgerrige, så ligger verdenen åben for deres fødder, og så kan de måske få alt hvad deres hjerter begærer.

    At du vil gøre hvad du kan for, at undgå dem, er dit tab, hverken mit eller mine børns.


  • #234   13. jun 2014 Nu, er der så aldrig nogle af mine børn der har røget på værelset... - hverken som 4 årige eller 20 årige.

    Samtidig kan jeg se med de to store, at de ikke har behøvet, at gøre noget i skjul... De har altid fået beskeden, kom og fortæl det, hvis vi selv opdager det, så bliver vi gale. Åbenhed og dialog er vejen frem herhjemme, og det har virket.

    At forbyde, og straffe når det drejer sig om børn, det er jeg bare ikke tilhænger af.


  • #239   13. jun 2014 Det har jeg faktisk ikke engang forbudt mine børn Isabelle, jeg har lært dem, at der er en masse ting de ikke skal gøre... - Bla. rende ud på vejen, ikke gå med fremmede, kravle op på taget, osv. Men decideret forbyde dem noget, hvorefter de gør det alligevel, og så straffe dem efterfølgende, nej, den har jeg stadig til gode.

    Jeg vil gerne pointere og slå fast, at mine børn, ikke råber og skriger i offentligt forum, eller opfører sig som små uhyrer, skulle det ske, at de generere passageren foran ved, at sparke i sædet, ville jeg stoppe dem, inden at passageren, ville blive så provokeret, at han selv følte det nødvendigt, at stoppe dem.

    Det jeg reagere på, i denne tråd, er jeg føler, at en del af dem der deltager, mangler medfølelse, empati og rummelighed. Ja, gu' fanden kan det være irriterende, at høre på et skrigende barn... Men hvis man vender den rundt, barnet har måske været i institution i otte-ti timer, jeg kan godt forstå, hvis det barn er træt og ikke gider handle. Jeg er sikker på, at forældrene også er klar over dette, og det hjælper bare ikke på situationen, hvis andre går og vender øjne, eller kommentere på det. I forvejen kan det godt nogle gange føles som om, ens barn har skreget i fem timer, og ikke kun i to minutter.

    Jeg har oplevet en mor, der blev så pinligt berørt over sit barn, at hun først rystede med kundevognen, som barnet var i, barnet faldt og slog sig, hvorefter hun gud hjælpe mig, slog det, da det nu græd endnu højere. - Hvis et medfølende smil fra mig, samt et "jeg ved præcis, hvad du gennemgår blik", kan hjælpe en forældre med ikke af føle den afmagt, der gør, at hun handler som ovenfor beskrevet, - så kan jeg godt give hende det, jeg overlever også de 10 min. jeg skal høre på hendes barn.

    Batdog, jeg er enig i meget, af det du skriver... - har haft en oplevelse a la din, faktisk også i ZOO, blot ved sælerne, her var vi også selv nødt til, at sige noget til drengen, hans forældre sagde i hvert fald ikke noget til ham.

    Min pointe er, at vi debattere og diskuterer meget herhjemme, alle har lov at komme med deres mening, hvis der er noget de er utilfredse med. Vi har lov til, at blive sure og gale, og komme ud med det.. - Det betyder ikke, at de får lov til, at vælge, hvorhen sommerferie & vinterferie skal gå til, at de er medbestemmende på vores bil valg osv. Det er suverænt en beslutning, min mand og jeg træffer.


  • #240   13. jun 2014 Kicki: Men der er det jo så bare at jeg mener, at hvis man i forvejen ved at ens unge er træt ( og det er da helt fair og forståeligt efter en lang dag), så burde man slet ikke tage barnet med ud og handle. Netop fordi man ved der er forhøjet risiko for scener og hysteri.


  • #242   13. jun 2014 Jeg har fulgt denne tråd fra start af og jeg tror jeg har svært ved at udtrykke alle mine tanker og følelser, men jeg bliver oprigtig ked af det på både de, der føler sig stærkt generet af andres børn og på forældres/børns vegne.

    Børn kan være overordentligt vanskelige og børn kan være ubeskriveligt vidunderlige - i en og samme krop.

    Det ER forældres ansvar at sørge for at deres børn er tålelige at være sammen med, men hverken forældre eller børn er perfekte og overskuddet kan svigte. Det er ærgerligt hvis det så sker samme dag og i selskab med andre, men jeg tror ikke helt jeg forstår at det er så slemt at leve med for andre i 10-15 min. i samme butik.

    Samtidig læser jeg også at de fleste bebrejder forældrene, men siger at det er børnene de ikke kan lide. Hvordan hænger det sammen? smiley

    Jeg tror simpelthen ikke på den præmis, der nærmest bliver sat op her i tråden, at det skulle være størstedelen af forældre, der agerer som om deres børn er prinser og prinsesser. Desværre er det det man husker, men næste gang I er i en butik/forlystelsespark eller lignende sted med mange børn/familie så tæl hvor mange familier/børn I støder på som ikke generer jer. smiley

    Jeg forventer bestemt ikke at alle skal elske min bette unge, men jeg bliver helt overvældet over hvor mange, der uden at kende mig eller min søn, som udgangspunkt ikke bryder sig om ham eller på forhånd dømmer mig som en dårlig mor, fordi jeg nu engang har fået barn i det moderne samfund. Min søn har én gang, som fire måneder gammel, grædt utrøsteligt i en butik, på et tidspunkt hvor halvdelen af varerne var på båndet. Hvordan løser man det? Jeg var så heldig at kunderne bag mig kollektivt forsøgte at trøste ham, ekspedienten fik en kollega til at hjælpe mig med at pakke mine poser, jeg takkede og bukkede og nejede over alles hjælp og jeg tror faktisk vi alle gik fra den oplevelse med følelsen af, at verden lige blev en smule mere næstekærlig. smiley Hvis jeg i den situation, som søvnunderskudsramt-nybagt-part-time-alene-mor-bosat-150-km-fra-nærmeste-hjælp, var blevet mødt med fordømmelse, så havde det gjort sindsygt ondt, for jeg prøver aldrig på at være til gene for andre folk, men jeg har også brug for at købe mad selvom jeg er blevet mor.

    Nå, men I må gerne rase videre over møgunger og dårlige forældre eller over at I ikke kan få lov til at ytre jer lige så negativt som I vil over disse møgunger og deres dårlige forældre, der ikke kan se over deres egen næse. Det under jeg jer muligheden for! Mit lille pip her var bare et forsøg på om der kunne åbne sig en lille flig af forståelse for at det er være forældre er et sindsygt hårdt job, 24/7/365 resten af ens liv og ind imellem bliver man træt og får måske ikke taget kampen lige i de minutter vi møder dig. Jeg argumenterer overhovedet ikke for at mit barn skal være en belastning for dig! Nogengange kokser det hele bare og alle de planer man havde går i vasken, alle gode intentioner dør og det er ikke ment som en fornærmelse mod dig. Så had ikke hverken børn eller forældre, for det er ikke en personlig vendetta mod dig eller andre - og mit personlige indtryk er at størstedelen af forældre virkelig prøver at skabe børn, der er til at holde ud at være sammen med. Man kan så være uenige om metoden, men naive mig, tror bare på at de fleste - forældre som ikke-forældre - i videst muligt omfang prøver at tage hensyn til hinanden og rumme forskellige behov. Og dem, der ikke gør det - forældre som ikke-forældre - burde få et wake-up call a rang!

    Og nu vil jeg ikke belemre jer mere med mit lille pip, der vist blev langt.


  • #245   13. jun 2014 Jeg er SÅ enig i det du skriver BATDOG, super godt formuleret. Og altså det er da klart at det er børnene man bliver trætte af / frustreret på, det er altså dem der larmer og flyver rundt, ergo er det dem der irritere en.

  • #246   14. jun 2014 Jeg tror også du har misforstået rigtig mange indlæg *JoJi*.

    Der er nogle enkelte der har en lavere tolerence tærskel, men for langt de fleste som har svaret herinde, så er det jo ikke det at en 4 mdrs. baby græder i et supermarked eller at børn larmer i en forlystelsespark der er problemet, begge dele tror jeg nok de fleste har forståelse for, som du jo også selv oplevede.

    Men det illustrerer jo meget godt det som debatten på en måde lagde ud med, at mange forældre føler sig truffet og begynder at forsvare det at have børn - også selvom de og deres børn ikke er den type forældre og børn som der bliver talt om.


  • #247   14. jun 2014 Tak for svarene. Jeg tager det gerne på mine skuldre at jeg kan have misforstået indlæg eller har svært ved at sætte mig 100 procent ind i problemstillingen, men jeg kommer ikke lige til at genlæse hele tråden, for at finde ud af hvor jeg har taget fejl - det er den blevet lidt for lang til smiley

    Jeg er helt helt helt enig med jer alle om at vi skal tage hensyn til hinanden. Blandt andet er jeg en af dem, der hellere tager farten af min bil og ende bag en langsom lastbil for ikke at genere dem i overhalingsbanen, der kører stærkere end mig. Og jeg føler mig ikke truffet på egne vegne af de nævnte eksempler i denne tråd (fordi jeg jo har jordens skønneste unge og gør alt for at han er til at holde ud at være sammen med - også for folk som ikke forguder ham lige så højt som mig).

    Og det er virkelig ærgerligt, at I har oplevet så mange negative situationer med børn og forældre, der ikke tager ansvar. Min anke er vist bare, at i nogle af de situationer I beskriver oplever I så kort en periode, hvor der kan være mange grunde til ikke at reagerer som I synes forældre burde reagere, og I kan have ramt et meget uheldigt tidspunkt. Forældre, der aldrig sætter grænser eller lader børn terroriserer andre i f.eks. restauranter, burde virkelig skrue hjelmen på og tage sig sammen!

    Men Rikke, for at vende tilbage til dit indledende oplæg (så vidt jeg husker) så tror jeg at jeg som forældre alligevel bliver ramt en smule over ytringer som de, der kommer til udtryk her, fordi der bliver snakket i så generelle vendinger og jeg får det indtryk at jeg bliver straffet og I ikke bryder jer om mit barn, fordi andre ikke tør sætte grænser for deres børn - og det synes jeg er en høj pris jeg må betale og derfor får jeg lyst til at forsvare forældre, der tager ansvar, fordi i min optik er der nu stadig flest af dem. Men det er muligvis mig, der kommer til at læse tråden gennem et mor-filter, I know og jeg beklager meget, hvis jeg kommer til at skyde jer ting i skoene, som ikke passer på dét I siger.

    Og så tænker jeg også om det egentlig ikke bare er en helt naturlig reaktion - jeg har i hvert fald tit herinde set folk forsvare, at bare fordi de har en muskelhundslignende type, så er det ikke en potensforlænger. Jeg tænker i hvert fald at man nærmest instinktivt reagerer når man føler, at verden som man ser den, bliver fortolket anderledes af andre, eller at man automatisk bliver sat i bås med andre, man ikke har lyst til at dele hø med.

    Nå, det er ikke sikkert jeg har føjet nye perspektiver til debatten. Jeg deltager så sjældent herinde, men tråden blev bare ved med at skure lidt i mig, så nu blev jeg altså nødt til at sige lidt - velvidende at jeg nok ikke kunne bidrage med noget, der ændrer jeres holdning og det faktum, at I har helt ret til at brokke jer over forældre og børn og at jeg må accepterer, at det også kommer til at gå ud over mig og mit barn.

    Jeg vil ønske jer alle en god lørdag - I virker som nogle dejlige, gæve kvinder/mænd og jeg takker for at I ikke har bed hovedet af mig pga. mit første indlæg.


  • #248   14. jun 2014 *JoJi*: I lige måde. smiley

    Vil da lige indskyde at langt de fleste forældre og børn jo ikke giver anledning til brok. Det er bare ikke dem man lægger mærke til. Man lægger mærke til de forældre og børn som opfører sig dårligt.

    Tag f.eks. mit eksempel med puslebordet. Jeg har ikke tal på hvor mange forældre med babyer der har været inde og spise der hvor jeg arbejdede dengang, men det er kun moderen som insisterede på at skifte sin baby i vores køkken og blev virkelig sur da hun ikke fik lov, som jeg husker.


  • #249   14. jun 2014 Jeg fristes altså til at drage denne sammenligning mellem børn og hunde:

    Det er ikke alle som har automatisk har tilvalgt hund fordi jeg har, og derfor er det mit job som hundeejer at sørge for at min hund er til så lidt gene for omverden som jeg overhovedet kan.
    Det er så heller ikke alle der automatisk har tilvalgt børn fordi 'du' har, og derfor er det 'dit' job som 'børneejer' at sørge for at afkommet er til så lidt gene for omverdenen som 'du' overhovedet kan.


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #250   14. jun 2014 Kys min....

    Sq godt skrevet smiley


  • #251   14. jun 2014 jeg er bare SÅ træt af at man som hundeejer forventes at have styr på sin hund, mens det samme ikke gælder for forældre.
    Både børn og hunde er noget man selv vælger at indføre i sit liv, og for begges vedkommende gælder det sgu at man må tage ansvar for sit tilvalgs opførsel.

    Og mange forældre er godt nok enten ømskindede eller må føle sig truffet... for NØJ hvor de kommer op af stolene når emnet kommer på banen.
    Omvendt... hvis der diskuteres uopdragne hunde, cykelrytter og hvad ved jeg... hvis ikke jeg føler mig truffet, så gider jeg da slet ikke komme op af stolen. Så kan jeg jo netop trække på mine skuldre og tænke 'ha, godt jeg ikke er sådan'.


  • #252   14. jun 2014 Næ, og jeg forstår så ikke damer i +40 års-alderen, der åbenbart har så lidt overskud i deres hverdag, at de ikke kan udvise empati overfor et lille barn...

    - Men, hva' der er vi heldigvis så forskellige! smiley


  • #253   14. jun 2014 Du tager helt fejl Kicki smiley det er ikke empati det handler om, det handler om at forældre ikke opdrager deres børn;) det handler om at lære børn at omgås andre, det handler om at lære børn at de ikke er verdes navle og at der findes andre mennesker i verden, mennesker som også skal være her, mennesker som ikke nødvendigvis har brug for at høre på dit barns vrede smiley

  • #254   14. jun 2014 Kicki - hvis den aldersfinte var til mig, så kan du godt strege den... jeg er født med den holdning, og det er uanset min alder. Ville du have trukket alderskortet hvis min profil havde sagt at jeg var 15?

  • #256   14. jun 2014 Damn! sidst jeg tjekkede, var jeg heller ikke +40 smiley

  • #257   14. jun 2014 Kys min - havde du været 15, havde jeg tænkt, at du ville være som de fleste teenagere, de kan som regel heller ikke se ud over deres egen næsetip. - Men dem er der da håb for endnu.

    Men ja, jeg ser det som en mangel på empati, og overskud. - Og som regel er det i min optik, de ældre damer der udviser disse mangler. Men ingen regel uden undtagelser, Batdog.


  • #258   14. jun 2014 min næsetip har det så fint... jeg har bare aldrig gidet blive tvangsindlagt til folks alternativt opdragede børn. Velopdragne børn har jeg det fint med... desværre kan jeg i min mangeårige karriere som levende så sige, at det vist bestemt er gået ned ad bakke med antallet af dem som årene er gået.

  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #259   14. jun 2014 Jeg er så + 40 så den var sikkert til mig så. Ramt forbi, jeg er både empatisk og temmelig rar, men uopdragne unger kan ikke tørres af i mig og jeg ved præcis hvad jeg vil have og ikke vil have når jeg er i det offentlige rum. smiley

  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #260   14. jun 2014 Hov det hedder vist 40+

  • #261   14. jun 2014 Ja også her. Det er dog vist første gang jeg er blevet kaldt en ældre dame. smiley

  • #262   14. jun 2014 hey, så vil jeg trække et andet alderskort:
    RESPEKT FOR ALDERDOMMEN smiley


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #263   14. jun 2014 M.I. osse mig smiley Ældre dame er da en pæn måde at sige det på, og er man ret ung så er jeg da en ældre dame ............. bliver 50 om kort tid. Når man nu passere ældre dame stadiet hvad er man mon så ?

  • #264   14. jun 2014 En gammel tudse? smiley

  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #265   14. jun 2014 En rynkerøvs tudse smiley

  • #266   14. jun 2014 Ja jeg er så 28, og har haft den holdning hele mit liv. Jeg besidder bestemt empati og respekt for andre, men kan da fristet til at sige at hvis man mener ens barn har førsteret, og det har lov til at skrige i supermarkedet osv, så mangler man da i den grad respekt for andre mennesker smiley

    Vi er lige kommet hjem fra svigermors fødselsdag, der var 2 børn med. Den ene var der ikke de store lyde fra, hun hyggede bare i haven, ved sine forældre osv. Den anden legede også bare i haven og hyggede, men da han blev træt begyndte han ikke at høre efter, RÅBE og SKRIGE, lave unoder osv, og ja der sagde jeg skisme flere gange til ham, at det ville jeg ikke have, og hvis han ikke stoppede blev jeg sur. Jeg bad ham også flere gange lade være med forskellige ting. INGEN sure miner fra hans forældre overhovedet, tværtimod "bakkede" de op flere gange.

    Tidligere på dagen legede jeg skam også med biler med ham, jeg agerede garage, som åbnene lukkede, når han trykkede på bilen osv. Så jeg kan skam sagtens være sammen med børn, og underholde dem/lege med dem. Men når de overskrider mine grænser og bliver "uartige" , så siger jeg også tydeligt fra, og jeg står fast i hvad jeg siger. Som der blev nævnt tidligere i tråden, så tiltrækker jeg sjovt nok også ofte børn, selvom jeg egentlig ikke er synderlig begejstret, men det måske også fordi de netop ved hvor de har mig, som der også er blevet nævnt. De ved at hvis de er søde og høre efter, så leger jeg gerne, men når jeg siger stop, eller fortæller noget jeg ikke vil have, så ved de også at jeg ikke ændre mening.


  • #267   14. jun 2014 Nu, vil jeg give et lille indblik i mit privatliv, som jeg normalt ikke ville oplyse, vildt fremmede om på et internetforum.

    Jeg, mine børn og min mand, har været så privilegeret, at jeg - da mine børn var små - meldte mig ud, af arbejdsmarked. Vi var i den situation, at min mand kunne forsørge os herhjemme, hvorfor mine børn har gået hjemme med mig til de startede i børnehave. Da den mindste startede i børnehave, startede jeg med, at arbejde deltids, hvilket jeg har gjort siden. Min børn har derfor aldrig tilbragt 8-10 i institution, som de fleste børn gør. Det har så også gjort, at jeg har haft muligheden for, at hygge handle med mine børn, i et stille og roligt tempo, de har ikke været så trætte efter en lang dag i institution, at de ikke har kunne overskue en handletur. - Det har været vores hverdag.
    Men langt fra alle er i den situation, hvorfor de er nødsaget til, at handle med deres børn kl. 17 om eftermiddagen, selv om deres børn er trætte, ikke gider m.m. - og derfor reagerer med skrig og skrål på dette - Det er jo altså ikke noget de gør bevidst for, at provokere jer!

    - Det er her jeg mener, at mange mangler empati og overskud.

    Og ja, jeg føler mig truffet i mange af de indlæg der er skrevet her. Jeg har ikke uopdragne og umulige børn, der mener de er verdens navle, der tror, at vist de bare skriger, så giver jeg dem, hvad de vil have... - Men i stedet med blot, at affærdige dem med et nej, så forklarer jeg dem, hvordan verdenen hænger sammen, også når vi er i det offentlige forum. - Og for, at kunne gøre det, så er jeg altså nødt til, at tage dem med ud i det offentlige forum. - Og ja, der har været enkelte gange, hvor jeg har fejlet, hvor vi måske ikke skulle ha' været kørt i Bilka alligevel, enkelte gange ud af måske 1000 gange - Og ved I hvad, de enkelte gange, der er jeg blevet rigtig ked af det, og fyldt med dårlig samvittighed.

    Men ikke desto mindre, er der en enkelt herinde, der skriver, at; "Jeg ved, at du får et barn, jeg vil gøre, hvad jeg kan for, at undgå" - Det er der så seks personer der er enige med hende i, på trods af, at de/I aldrig har mødt mine børn eller mig.

    Så Batdog, T, Kys Min - kan godt være I synes jeg mangler, at kunne argumentere for min sag. Men den mangel vil jeg heller mangle, end evnen til, at kunne udvise empati og overskud.


  • #268   14. jun 2014 Jeg vil sige tak for i aften, og nu gå ud og tage aftenens sidste tur i trampolinen med mine dejlige unger.

  • #270   14. jun 2014 Må nok også sige, at jeg synes mange af jer af lige hårde nok. Og et sted kan jeg godt forstå, i aldrig får børn med de tanker i har her. Jeg føler nu heller ikke i har medfølelse eller empati. Ikke alle har mulighed for at handle før til om eftermiddagen, og mad på bordet skal man jo have.. Så hvis man synes børn er for meget, hvad så med at "børnehaderne" valgte at handle på tidspunkter hvor børnene har ulvetime og skal sove. Butikkerne har jo åbent til kl 21/22.00 mange steder, så der er da rigelig tid til at handle ind hvor man kan undgå trætte børn.

    Børn skal have lov til at føle frustration og det kan de jo kun gøre på en måde, og det er jo altså at græde og blive galde. For Søren da, børn i alderen fra 1/4 år har bare ikke den samme forståelse, så ja forstår man ikke det, er der mangel på respekt og empati overfor sådan et barn og dets forældre.

    Mange af os gør vores bedste for at give vores børn en god, sund og fornuftig opdragelse, og det er for meget = at man snakker meget med sit barn så det kan lære og forstå. Selvfølgelig skal de lære at et nej er et nej, men de fortjener stadig en forklaring hvis ikke de kan forstå det. Hvordan skal barnet nogensinde lære noget, hvis ikke der kommer en forklaring? Ja det forstår jeg jo ikke..


  • #271   14. jun 2014 Yeah nu kom den.

    Hvorfor indretter hele verden sig ikke efter dem der har valgt at få børn?

    Børn er jo meningen med livet (var der engang en der sagde til mig med medlidenhed fordi jeg ikke havde set lyset) og dermed skal der ALTID tages hensyn til børn og deres forældre først ... eller?


  • #272   14. jun 2014 Stine, nu skriver du jo selv 'mange af os'. Godt så. Hvad så med resten? Mange er jo ikke lig med alle... og hvis mange gør sit bedste, så efterlader det stadig den del der gør et crappy stykke arbejde. Har du overvejet at det er den del af 'os' som folk i tråden opponerer imod? At det er de få der ødelægger det for de mange.
    Så hvad med at smide bolden over til dem der så er med til at ødelægge det for de forældre der IKKE falder ind i denne problematik?


  • #273   14. jun 2014 Jeg har respekt for de forældre der kan finde ud af at sætte grænser for deres børn. Det har børn som MINIMUM krav på i en ellers kaotisk verden.

    Jeg har respekt for de forældre der tillader deres børn den frihed, der kan være i, ikke at skulle stilles 100 åbne (hvem, hvad, hvor, hvilke, hvorfor etc.) spørgsmål om dagen, som børnene skal tage stilling til.
    Et lukket (ja/nej) spørgsmål i ny og næ kan være befriende og kan ofte mindske tendensen til frustration i allerede pressede situationer.

    Ser jeg 2 trætte forældre, med 4 unger, hvoraf én af dem ligger sig skrigende på gulvet midt i Superbrugsen, fordi hun ikke får sin vilje, og forældrene IKKE begynder at slikke hende i røven, så sender jeg gerne et støttende smil, mens de kan løse situationen, og lader dem komme foran i køen ved kassen så de kan komme hurtigere ud af butikken.
    Respekt for dem :o)

    Ligesom min hund ikke skal være verdens navle for mine naboer fordi JEG har valgt at anskaffe hende så bliver andres børn ALDRIG verdens navle i mine øjne.
    Mine naboer må så i ny og næ finde sig i at min hund gør, og jeg må finde mig at deres børn LARMER meget, hver dag, i timevis (de bliver forhåbentlig snart ældre) ...

    Sådan er livet. Men var det konstant og hele tiden ville jeg nok ende med at melde dem, på lige fod som de har ret til, hvis min hund stod og gøede i døgndrift.

    Jeg elsker børn .. deres forældre ... ikke så meget det meste af tiden.


  • #274   14. jun 2014 Tråden udvikling illustrere vel egentlig meget godt, hvad det var jeg undrede mig over, da jeg oprettede tråden.

    For igen er der kommet et par forældre på banen, som føler sig meget truffet, og som skal forsvare og forklare hvorfor deres barn, og hvorfor de gør som de gør osv. Og samtidig skal fortælle en , at det man føler og tænker er forkert, og at man er et dårligt menneske.

    Men okay, det havde nok også været underligt, hvis det ikke var sket, så var jeg i hvert fald blevet overrasket.

    Men tråden viser så også hvad jeg netop oplever i vores familie og omgangskreds, at man sagtens kan snakke med forældre om sine holdninger til børn, og ting der kan være trælse, uden at de bliver fornærmet, og at de endda kan snakke med om det. Det ses jo f.eks med Isabelle og SUHO her i tråden, som jo selv har børn, men som ikke går i total "jeg beskytter mit bytte med næb og klør humør".

    Jeg har som sagt været i selskab med forældre til små børn i dag, og jeg tror faktisk jeg på et tidspunkt sagde " og når børn er sådan, så er det at jeg får lyst til at slå dem i hovedet med et jern bat" , og det kom der ingen sure miner af, tværtimod kom der faktisk forståelse og en videre snak, men det var jo heller ikke deres børn jeg snakkede om . ( Og inden en får et hjertestop, og anklager mig for at være børnmishandler, så kunne jeg aldrig drømme om at slå et barn, heller ikke med et jern bat smiley )


  • #275   15. jun 2014 Kicki - Det kan godt være at du mener jeg mangler empati og overskud fordi jeg ikke gider ANDRES uopdragne unger...
    Men ungerne herhjemme klarer sig nu udmærket alligevel smiley

    Stine H - Hvorfor skal "børnehaderne" handle kl 20 i stedet for kl 17? Børnefamilier har ikke førsteret til varehusene....
    Og hvis du nu læser hvad der bliver skrevet, er der heller ingen i denne tråd, der mugger over, at et barn hyler i en butik, hvis bare forældrene handler på det....
    Der bliver opponeret imod de forældre, der mener at deres barn er verdens navle, og alle andre bare skal rette ind, og acceptere deres adfærd....


  • #277   15. jun 2014 Jeg kan sagtens følge jer.. Rolig, rolig.. Det jeg bare stiller mig til undren over, er bare. At man ikke føler der er nogen form "medlidenhed" eller empati overfor børn og dets forældre når barnet er på tværs.. Jeg er godt klar over der findes uopdragne børn, jeg møder dem jo selv.. Men jeg synes bare det er nogle hårde kommentarer der kommer. Jeg forsvare da mig som forældre. Men jeg ser også bare nogle piger/kvinder der ikke kender til de problemer der kan opstå også under en handle tur..

    -T- Nu er det jo jer, der har problemet med børn der skriger i en butik, så for at undgå det, hvorfor så ikke bare handle ind på tidspunkter man ved man undgår de "konfligter" børnefamilie har jo andet valg. Så er alle jo tilfredse.. ??


  • #278   15. jun 2014 Én af mange forskelle på børn og hunde er, at man trods alt kan lade en overtræt hund blive alene hjemme uden at få en sag på nakken fra kommunen, så på den måde er man som hundeejer priviligeret til ikke at tage hund med i situationer hvor den potentielt kan genere andre smiley

  • #279   15. jun 2014 Isabella. Ja børn fra ca 3 års alderen kan tale. Mit barn på 2, kan jo ikke forstå hun feks ikke må få det stykke slik hun ser på vejen. Det kommer jo med tiden at de forhåbenligt lære at forstå de ikke må få det slik fordi vi skal hjem og lave mad. Og ja der er også børn der er mere hysteriske end andre, det så her som forældre man skal hjælpe barnet med at lære at styre det temperament..

    Jeg snakker rigtig meget med mit barn, for det er den eneste måde hun kan lære på. Og vi får også god ros for hendes sprog, og det kommer jo kun ved at snakke og lære barnet at tale og forstå..

    Jeg er somsagt stadig enig med, at der findes "møgunger" Men det er heldigvis langtfra alle..


  • #281   15. jun 2014 Altså

    Lige indkøbssituationen er noget vi alle kan forholde os til - både som dem der lægger ufrivilligt øre til en skrigende pode, og som ihændehaver af en ditto.

    Når jeg er nede og handle og herefter skal udvælge mig en kø, så bliver det som regel en børnefri en af slagsen. For jeg ved hvor slikskabet står, når man kommer op til kassen og det gør børn også. Og det er ofte her det går galt.

    Da min søn var lille, plejede jeg slet og ret at bestikke ham med en Kinder Mælkesnitte. Han spurgte altid pænt om han måtte få en. Og det fik han så. Og så var der ro. Da han selv kunne bevæge sig lidt rundt på egen hånd, gik han selv op til køledisken og hentede én Mælkesnitte - og først efter at have spurgt - og tullede ned i rækkerne og gloede på legetøj mens han tyggede sin snitte i sig. Og vi andre kunne få handlet ind i ro og mag. Og når vi skulle over i køen, så kaldte vi på ham, så han kunne komme over og aflevere papiret fra mælkesnitten til kassedamen.

    Han var glad, vi var glade og vores med-køer var glade.

    Og nej, sønikke står ikke som et snot-forkælet, forvænt curlingbarn idag. Han er en velopdragen og ret nøjsom knægt, der godt ved, at de ting man har i livet, skal man arbejde for.


  • #283   15. jun 2014 Bananer er også gode....

    Men skrællen griser mere, end papiret fra en mælkesnitte, hvis barnet (som børn jo gør) ubevidst ondulerer det mellem fingrene mens deres opmærksomhed er rettet et helt andet sted hen.

    smiley


  • #284   15. jun 2014 Mht empati, så tror jeg osse godt at de fleste 'børnehadere' kan blive enige om at gu er det da osse synd for overtrætte unger at blive hevet med rundt i Føtex. Vi gider sådan set bare ikke lægge ører til smiley
    Jeg synes osse det er synd for de hunde som ikke kan lide at være alene hjemme og derfor gør/hyler i vilden sky - dem gider mine ører da heller ikke blive belemret med.


  • #286   15. jun 2014 #285 Sådan et scenarie har jeg bare ikke temperament til. Én aften gør man god mine til slet spil, og finder på undskyldninger for at sige "nej tak" næste gang man inviteres - eller sørger for at det kommer til at foregå hos os... hvor vi bestemmer spillereglerne smiley

  • #288   15. jun 2014 nej gu skal folk der ikke gider hører på skrigende unger, da gå ud og handle på andre tidspunkter. Tilgengæld skal de skrigende ungers forældre udvikle et sæt biiib og opdrage deres børn.
    Fatter simpelthen ikke hvorfor nogen tager det som næsten overgreb på barnet at sætte grænser og lærer dem at opfører sig ordentligt i offentligt forum.
    De gør deres børn en bjørnetjeneste og Holy crap(!) de børn får det svært i deres fremtidige liv i sociale sammenhænge..


  • #290   15. jun 2014 Sarah, hvordan skal man lære sine børn, at begå sig offentligt, hvis man ikke må/kan have dem ud i offenligt forum, af frygt for, at de ikke opfører sig som du/I behager? Det er små børn, ikke voksne mennesker.??

    Men et eller andet sted, er jeg faktisk glad for, at der også findes mennesker med jeres holdninger. På den måde, har jeg mulighed for, at lære mine børn, at ikke alle har de samme resourcer, at gøre godt med og at nogle mennesker, skal man være lidt mere overbærende med.


  • #291   15. jun 2014 Derudover undre jeg mig over alle de sammenligninger, der i denne tråd bliver lavet mellem børn og hunde, sågår katte.

    Det er da ellers min opfattelse, at normalt herinde, er det "strengt forbudt", at lave disse sammenligninger... - Men det gælder måske kun i bid-sager?


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #292   15. jun 2014 Kicki

    Ja det hedder gensidig rummelighed smiley


  • #294   15. jun 2014 Suho, jeg ser bare ikke meget gensidig rummelighed herinde i jeres ytringer. Snarere tværtimod. Desværre....

  • #297   15. jun 2014 Du/i ?? HVilken lejr hører jeg til i?

    vil du have en opskrift på hvordan du skal opdrage dine børn?
    Ej men den løsning må du da selv finde. Men her har vi sgu aldrig haft den slags bøvl med den store og den lille har vi heller ikke oplevet det med endnu. Om det kommer ved jeg ikke, men det må vi jo se på. En ting er sikkert at hvis ungen får en hjerneblødning i butikken så er vi færdige med at handle.


  • #298   15. jun 2014 Enig med Isabelle - FULDSTÆNDIG enig.

    Det handler faktisk allermest om at forældre der IKKE løfter ansvaret når deres unger bliver skrigende ulidelige i det offentlige rum. Og derved bliver de skrigende ulidelige børn en belastning for en stor del af det offentlige rum.

    Kicki - hvis du ikke mener at du og dine børn hører ind under denne kategori, så forstår jeg slet ikke at du er oppe på barrikaderne for at forsvare noget som du ikke er en del af.


  • #299   15. jun 2014 Som en fodnote, så synes jeg det er SÅ stærkt gået af forældre der tydeligt prøver at håndtere ungernes hissyfits (altså ikke med nååååårh, pussenusse og du får en is).


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #300   15. jun 2014 Kicki

    Nu er det højest sandsynligt ikke dine børn jeg møder, men jeg møder mange andre børn her, der og alle vegne. Hvor ordet rummelighed fx. aldrig er blevet er blevet praktiseret i forældrenes opdragelse.
    Jeg kan godt lide børn, børn må gerne ses og høres bestemt. Men der er børn der er opdraget til at være verdens navle og dem vil jeg have lov at brokke mig over.
    Hvorfor mener du at du skal forsvare dine børn og din opdragelse, når det ikke er dine børn vi snakker om ?


  • #301   15. jun 2014 Isabelle, ja, jeg har sikkert mine mor briller på...

    Sarah, skulle jeg have behov for en opskrift (som du kalder det), til at opdrage mine børn. Kan jeg her garantere dig for, at det ville ikke være hos dig jeg søgte hjælp. Det kan jeg da konkludere, ud fra de få ytringer du er kommet med her i tråden.

    Nej, det er ikke mine børn eller min opdragelse, jeg føler at jeg skal forsvare. Det jeg opponerer imod er, den mangel på på overskud og empati jeg synes I udviser. Dette bekræfter mig blot i, at Danmark desværre er ved at blive et land, hvor vi alle er os selv nærmest.


  • #302   15. jun 2014 Kicki: nej jeg kan regne ud at dine unger er nogen af dem man skal træde over nede i butikkerne så nej vi er nok ikke enige.

    Og som jeg ser det har du da selv ret travlt med at dømme folk, så måske du ikke skulle pudse glorien.


  • #303   15. jun 2014 <i>Dette bekræfter mig blot i, at Danmark desværre er ved at blive et land, hvor vi alle er os selv nærmest.</i>

    - Jeps - netop fordi en del "moderne" forældre anvender curlingmetoden, i bestræbelserne på at opdrage deres børn til at være jordens omdrejningspunkt.


  • #305   15. jun 2014 Jeg melder mig ud af denne debat nu... - Tak for en fin debat, jeg værdsætter, at den er foregået i en nogenlunde ordentligt tone.

    Vi er heldigvis forskellige, og opdrager vores børn til, at have forskellige værdier og normer. Vi gør alle vores bedste, i håb om, at få nogle skønne, velopdragne børn, der sidenhen vil blive voksne, og forhåbentlig vil tage nogle af de værdier vi har givet dem, med i deres voksne liv.


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #306   15. jun 2014 Jeg fandt lige denne her, hvad mener I (Meget apopro emnet)

    http://www.hyggestedet.dk/flashplayer/hyggeplayer.php?videoid=2791306


  • #307   15. jun 2014 Det handler jo om gensidig hensyntagen.

    Børnefamilier skal ikke tilrettelægge børnenes middagslure efter naboens hund der står og gør i baghaven to timer hver eftermiddag. Her skal hundeejeren sørge for at hunden er stille.

    Folk skal ikke tilrettelægge deres indkøbstid alt efter om man kan risikere at støde på trætte småbørn i supermarkedet. Her skal forældrene så vidt muligt sørge for at børnene er stille.

    MEN! At hunden gør og ejeren så gør noget ved det, det skal der være plads til.
    At en pode får en nedsmeltning i supermarkedet og forældrene prøver at få kontrol over situationen og hvis det ikke virker, enten skynder sig med indkøbene eller tager den lille udenfor et stykke tid. Det skal der også være plads til.

    Og, igen, igen... det er jo heller ikke det som de fleste brokker sig over. Der hvor filmen knækker er forældrene som enten ikke reagerer (måske hører de det slet ikke længere?) og bare lige så stille går og tuller rundt, tager sig god til til at vælge mellem fire slags hamburgerryg mens barnet skriger af fulde hals. Eller som nævnt forældrene der står foran slikhylden og slet ikke formår at skære igennem eller komme hurtigst muligt ud af butikken, igen mens barnet skriger af fulde hals.

    Og igen, igen... ser man på hvor mange børn der er med ude at handle, så er det jo forholdsvist sjældent det sker. I det mindste der hvor jeg har handlet. Sidste gang jeg så et hysterisk barn, fuldstændig udenfor pædagogisk rækkevidde, der tog moderen ham resolut i hånden, og så gik de to lynhurtigt gennem butikken hvor hun lige stoppede op for at smide et par ting i kurven og så hen til kassen og ud. Fuld respekt for det.

    I forrige uge var det et lidt ældre barn, og igen her skar moderen igennem med at hvis han ville have noget så kunne han spørge pænt, hvilket fik ham til at skifte tonefald med det samme.

    Det gør mig ikke til "barnehader" at jeg ikke vil høre på et skrigende barn i 15-20 minutter. Eller over fire timer for den sags skyld, som det skete engang i et tog hvor lille Cornelius ville have en småkage og ikke måtte få en - igen, havde moderen gjort noget, i stedet for bare at sidde og læse i sin bog, så ville jeg have haft mere forståelse for det. Selvom hun ikke ville give ham en småkage, så kunne hun have distraheret ham, taget ham ud i mellemgangen osv.

    Hendes eneste reaktion var vitterligt et "Så, Cornelius" en gang efter de første to timer var gået.

    Jeg forstår godt at Cornelius sandsynligvis var overtræt, at moderen var træt, og at de måske havde kørt i tog i flere timer inden jeg stod på, empatien for barnet fejlede ikke noget, selvom jeg synes han var træls, men empatien for moderen begyndte godt nok at blive noget tyndslidt.


  • #311   15. jun 2014 Jeg har lige været nede og handle og med denne tråd i baghovedet fik jeg så æren af at opleve " Hysteriske Møgunger Vol 2 & 3"..

    Nu er jeg jo ikke sådan en der hverken mangler empati eller overskud, så jeg kiggede på det skrigende yngel og de totalt ligeglade forældre der stod og diskuterede over hvilken slags toiletpapir de skulle vælge, imens deres afkom forsøgte at flå lågene op på bland selv slikket, imens de råbte og skreg som siddsyge..

    * Indsæt fornemmelse af kaos, ligegyldighed og en kassedame der lignede en på grådens rand*

    Hvis jeg nu havde været et uempatisk menneske uden overskud, så ville jeg jo ha startet med at glo forarget på ungerne og derefter deres forældre, for så at skride i kassen og bitche lidt med kassedamen over manglende opdragelse..

    MEN.. Sådan er jeg jo ikke smiley

    Så i stedet for gik jeg over til forældrene og gjorde dem høfligt opmærksom på at deres afkom var i gang med at overgramse de 3 sektioner bland selv slik og om de var klar over det..
    Svaret kom prompte:
    " Hvad fanden blander du dig i det for.. Børn har godt af selv aktivt at tage del i at handle ind og vælge deres eget slik"

    Her konstaterer jeg så at minus empati og overskud er placeret hos forældrene og at de stakkels unger formodentlig er et direkte resultat af deres gener og (manglende) opdragelse..

    Ungerne fik i øvrigt ret hurtigt hevet snitterne op af bøtterne da jeg spurgte om de havde nok penge til at betale for alt det slik de ragede på og at jeg godt forstod at det var svært at nå op til en af skovlene, men om jeg ikke lige skulle udstyre dem ...

    Indkøbsturen endte med at ungerne deponerede deres slikposer hos forældrene og gik med mig ud og klappede på TurboVovser indtil deres fattesvage forældre fik nosset sig færdige..

    * der gik så 10 minutter før forældrene fattede at deres børn ikke længere befandt sig i butikken, men alligevel så havde de da alle deres varer med ud*

    De omtalte børn var så 4 og 7 år..
    Nok meget heldigt at jeg ikke var en pædofil børnelokker med skumle hensigter, hva smiley

    Jeg er VILD med børn.. Jeg er bare ofte RIGTIG træt af deres forældre..


  • #312   15. jun 2014 Turbo.

    Hvor ''herligt''..

    Vi har så en meget rar købmand, der sætter kunderne først.

    Så da der var 3 unger der løb og skreg samt væltede et tårn med køkkenruller.. Blev de pænt henvist til udgangen.. Sikke nogle skældsord moderen fik givet vores købmand på vejen ud, men han havde altså fået nok der smiley


  • #313   15. jun 2014 Jeg tror der snart skal laves en tråd nr. 2 Det tar meget lang tid for at komme igennem til emnet smiley

  • #314   15. jun 2014 Du er pisse sej Turbo - Mit temperament havde ikke holdt til det der smiley

  • #315   15. jun 2014 Er der nok debat tilbage, til at jeg opretter en tråd nummer 2? For I så fald gør jeg det gerne, for ja den tager lidt tid at loade efterhånden smiley

  • #316   15. jun 2014 Nej, jeg er ikke vidende om, at der mangler et af mine indlæg, jeg har i hvert fald ikke slettet et indlæg, og jeg går ud fra, at hvis admin, havde følt det nødvendigt, at slettet et af mine indlæg, havde de vel givet mig besked herom?!

    Batdog, jeg kan derfor dog kun konkludere, at jeg alligevel har ramt et ømt punkt!

    Rikke, for min skyld behøver du ikke, at oprette en tråd nr. 2, jeg er færdig med, at ytre mig. Jeg takker endnu engang af, og siger tak for en god debat i en sober tone.


  • Inger H
    Inger H Tilmeldt:
    apr 2011

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 76
    #317   15. jun 2014 Hej Rikke!

    Jeg har fulgt tråden løseligt og har selv været inde med nogle kommentarer, så vidt jeg kan se er de samme problemer med børn beskrevet på mange måder.

    Så jeg tror ikke du behøver at oprette en ny tråd.

    Det har været meget interessant at følge og jeg håber børneforældre har lært noget ved at følge denne tråd.

    Hilsen Inger


  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #319   15. jun 2014 Årh for min skyld må der gerne komme en efterfølger til denne tråd. Det er sq lidt rart at kunne lufte sine øvvv-oplevelser, helt legalt. smiley

  • SuHo
    SuHo Tilmeldt:
    jan 2011

    Følger: 2 Emner: 2 Svar: 403
    #321   15. jun 2014 smiley smiley

  • #322   15. jun 2014 Genial reklame :o)

  • #323   15. jun 2014 Ahahahahaha, hvor er den sjov den reklame smiley

  • #324   15. jun 2014 Så er der lavet en ny tråd, den kan findes her : http://www.hundegalleri.dk/forum/Off-Topic/571512-at_ytre_holdninger_om_boern__part_2?status=1

  • #325   15. jun 2014 Hoold nu op for en lang tråd, nu har det taget mig 30 min. at læse igennem, og jeg skulle have lagt vasketøj sammen smiley

    Lige lidt info - jeg er 28, gravid med barn nr. 2. Barn nr. 1 er 16 måneder. Har 4 voksne hunde, og pt et kuld hvalpe.
    Er sognepræst i et lille lokalsamfund på Bornholm hvor alle kender alle, og hvor alle derfor ved, hvem præstens datter er.

    Og heldigvis for mig er hun indtil videre sød, smilende og charmerende når vi er ude i "virkeligheden". Hun er på fornavn med brugsuddeleren, og vinker altid til hende.

    Jeg gider heller ikke andre folks børn - medmindre jeg selv har valgt at være sammen med dem. Jeg elsker dem til børnegudstjenester, eksempelvis. Jeg gider dem ikke i en tætpakket bus i København.

    Jeg tror, jeg deler holdninger med en del herinde, og nu har min datter aldrig fået et hysterisk flip i brugsen. Fik hun det, ville vi bare gå hjem!

    For mig er det ekstra vigtigt at få opdraget børnene ordentligt, fordi de er "kendte ansigter" i byen, og snakken kan hurtigt gå et sted som her. Og så fordi min onkel har formået at opdrage to forfærdelige af slagsen, så jeg ved udmærket, hvordan man IKKE skal gøre (nej-nej-nej-okay så). De to er nu 7 og 10 år, og jeg tør ikke have dem i nærheden af min datter, af frygt for hvad de kan finde på..

    Men må man sige noget, selvom man selv er blevet forælder? Nej. "Din er jo bare en baby, du aner ikke hvordan man opdrager dem, når de bliver større!"

    Joeh, det gør jeg. Konsekvens! Her i huset opdrages datter og hunde efter nogenlunde samme grundprincipper, omend hun forventes at være mere intelligent end de smiley Og det virker indtil videre fint. Også selvom hun ind imellem skriger hysterisk af mig, fordi hun ikke får sin vilje - det sker heldigvis kun bag hjemmets 4 vægge, så det generer ikke andre end os selv.

    PS - hvis man overfor andre med børn nævner, at hunde og børn bør opdrages efter samme principper om kærlighed og konsekvens, så flipper de skråt. Så jeg har aldrig gået i mødregruppe smiley


  • #326   15. jun 2014 Hehe jeg har alle dage sagt at der er store ligheder imellem hunde og børneopdragelse. De fleste kan dog godt se det, sådan lidt. Resten glor bare underligt på mig. Men det er da rigtigt. Konsekvens, ros og positiv forstærkning, ingen overgreb/skældud.

  • #327   15. jun 2014 Fuldstændig enig med Lisbeth (surprise) hunde og børneopdragelse..forskellen er den samme..

Kommentér på:
At ytre holdninger omkring børn- Hvorfor er det sådan?

Annonce